Centrum venstre har gennemført en kordineret milliondyr kampagne om påstået stor ulighed, de har med forkerte og manipulerede oplysninger forsøgt at påvise at der er stor ulighed i Danmark, blandt andet ved at henvise til internationale strømninger og tendenser,sekunderet af røde tænke tanke.

Desværre med det resultat at folk med lave indtægter aner et håb om at blive kompenseret.

Men det er ikke aktørernes mål, målet er at skaffe vælgere til centrum venstre,
og at overbevise medlemmerne i fagforeningerne at den nye fagforenings-mastodont FH har en vigtig rolle at spille.

Begrebet ”ulighed”.
For langt de fleste vækker det negative associationer, I Danmark er vi alle er lige for loven.

Så ulighed kan vi selvsagt ikke have, netop på grund af begrebets negative ladning bliver det i disse dage brugt af FH og centrum venstre, med flere.

Per Christensen (3F)  Mette Frederiksen (S), Pia Olsen-Dyhr (SF) og Pernille Skipper (Ø) er sekunderet af fagforbundet 3F og tænketanken AE-rådet, Oxfam-Ibis
samt den nye mastodont FH som tordner med den påståede voksende ulighed,
som de ser som ”uanstændig”.
Formålet er til at få øje på:
At skabe et fjendebillede.
Man laver  ’dem mod os’ og bruger denne selv komponerede  platform til at omfordele yderligere, (husk venligt at der i Danmark om fordeles 1000 milliarder kr. om året)
så  de rige skal bidrage med endnu mere til det solidariske folk’ man fornemmer ånden fra Hugo Chávez’

Det er en taknemmelig kamp plads, centrum venstre med fagforeningerne  har skabt.
Alle kan fornemme de negative vibrationer, som ordet ulighed byder på.

Og når de tilføre ord som  ”uanstændig” – ja, så bliver det en dårlig oplevelse.

Eneste mulighed for at dæmme op for dette sande bombardement af forkerte oplysninger er at bevæbne sig med fakta,
forsøge at råbe de ikke fakta oplyste folk op og forklare, at denne konstruerede kampplads er et falsum.

Det er på tide at få fakta på bordet, så det danske folk kan se centrum venstre, fagforeningerne &  rød bloks bluff-nummer.
Ifølge den liberale tænketank Cepos har Danmark den 6. laveste ulighed blandt alle OECD-landene.
Det er ganske flot, så alene det faktum burde indikere, at der ikke er noget problem med ulighed i Danmark.

Fra 1994  er uligheden steget med 6,3 procentpoint og Cepos finder i deres analyse,
at godt en tredjedel af denne stigning skyldes ændret befolkningssammensætning.
Dvs. flere studerende, ældre, indvandre og højtuddannede som alle trækker i uligheden fra forskellige vinkler.

Men selv på trods af denne stigning i uligheden, så har Danmark den 6. laveste ulighed i OECD. Er der et problem?

De røde populist-er og deres klakør-er i 3F & FH forholder sig nærmest alene til Gini-koefficienten
(mål for graden af ulighed i en fordeling, f.eks. et samfund)
som mål for ulighed.
Og de siger, at det nuværende niveau er farligt.

Men modellen er et arbejdsredskab.
De økonomiske vismænd finder eksempelvis i deres rapport fra 2016,
at ”de fattige ikke er blevet fattigere”.

Og pga. globalisering og et dalende prisleje, så er det ”blevet billigere at være fattig”.

Det er blot et af flere eksempler på, hvorfor at Gini-koefficienten ikke kan stå alene,
når der skal tolkes og konkluderes på ulighed.

Det er selvfølgelig ikke forkert at diskutere ulighed,
men når det sker på et bevidst uoplyst grundlag,
så bliver fakta ofret,
og formålet med denne konstruerede slagmark er at skabe et fjendebillede.
Med afsæt i lukrativ gyldne aftrædelser og andre enkeltstående hændelser  påstår bl.a. Socialdemokratiet,
at toppen stikker af fra bunden, og med populismeens vingesus, strør Socialdemokraterne om sig med forslag, der skal dæmme op for denne ”uanstændig” ulighed.

Problemet er bare, at disse forslag tager afsæt i enkeltsager, som langt fra er repræsentative.
Men målet helliger midlet, når det drejer sig om at sikre sammenhængs-kraften.
Så betyder det åbenbart mindre, at man i sin politiske retorik graver grøfter, skaber fjendebilleder og ud-skamme hele befolkningsgrupper.

Kære læser: Du skal kigge igennem kampagnerøgen og spørge dig selv, om vi reelt har et stort uligheds-problem herhjemme?
kræver det virkelig så massive ændringer, som blandt andet Socialdemokraterne lægger op til?

Spørgsmålet er, om vi ikke har langt større udfordringer, vi i stedet burde fokusere på.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE11165222/her-smadres-en-af-venstrefloejens-myter-stoerst-indkomstfremgang-til-dem-med-de-laveste-indkomster-ingen-fremgang-for-de-rigeste/

https://www.berlingske.dk/ledere/hurra-den-globale-fattigdom-falder-og-falder

SAMLET KONKLUSION af Falcks overtrædelse af konkurrence lovgivningen.

4.8 SAMLET KONKLUSION 1047. På baggrund af ovenstående er det Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurdering, at:

• Det relevante marked kan afgrænses til det danske marked for ambulancetjenester
• Falcks adfærd kunne påvirke samhandelen mellem medlemsstater mærkbart
• Falck opfylder virksomheds-begrebet
• Falck havde – og stadig har - en dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester • Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester efter konkurrencelovens § 11, stk. 1, og TEUF artikel 102 ved at have fastlagt og efterfølgende implementeret en strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester gennem en række aktiviteter, som ikke er udtryk for almindelig konkurrence på ydelser (dvs. ”competition on the merits”), og som er egnede til at begrænse konkurrencen.

 Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads og afskærme BIOS fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark.

• Falcks implementering af den overordnede, ekskluderende strategi gennem en række ekskluderende aktiviteter udgjorde en samlet og kontinuerlig overtrædelse af konkurrencelovens § 11, stk. 1, og TEUF artikel 102.
• Falcks samlede misbrugsadfærd ikke var objektivt begrundet

• Det er nødvendigt at udstede påbud til Falck, for at bringe overtrædelsen til ophør, såfremt dette ikke allerede er sket, samt for at sikre en effektiv virkning af afgørelsen, jf. konkurrencelovens § 11, stk. 4, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1 og TEUF artikel 102, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, jf. § 24, stk. 1.


https://www.kfst.dk/media/53743/010219-konkurrenceraadets-afggoerelse-af-falck.pdf


1. RESUMÉ 1. Denne sag vedrører Falck Danmark A/S’ (”Falck”) ekskluderende adfærd på det danske marked for ambulancetjenester efter tabet af ambulanceudbuddet i Region Syddanmark i perioden 25. august 2014 til oktober 2015. 2. Region Syddanmark udbød den 31. marts 2014 levering af ambulancekørsel, præhospitale støtteenheder og liggende sygetransport i Region Syddanmark (”Udbuddet”). Udbuddet var opdelt på 4 delaftaler (Fyn, Trekantsområdet, Sydvestjylland og Sønderjylland) med en varighed på 10 år og med drift pr. 1. september 2015. 3. Region Syddanmark modtog tilbud fra følgende virksomheder: Falck Danmark A/S på alle fire delaftaler (Falck var hidtidig leverandør af alle de udbudte ydelser), BIOS Ambulance Services Danmark A/S (”BIOS”) på alle fire delaftaler og Konsortiet ”Responce A/S og Life Care One A/S” (”Responce”) på delaftale 2 (Trekantsområdet). 4. Den 25. august 2014 offentliggjorde Region Syddanmark deres beslutning om at tildele kontrakterne på delaftale 1, 3 og 4 til BIOS og delaftale 2 til Responce. Falck tabte dermed udbuddet om ambulancetjeneste i Region Syddanmark, og BIOS og Responce skulle herefter overtage opgaven fra Falck den 1. september 2015. 5. BIOS var ejet af et hollandsk moderselskab og drev forud for Udbuddet ikke ambulancevirksomhed i Danmark. 6. Ca. tre måneder før BIOS skulle overtage ambulancetjenesten i Region Syddanmark, klagede BIOS den 27. maj 2015 til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen over Falcks adfærd, som efter BIOS’ opfattelse forhindrede BIOS i at overtage ambulancetjenesten i Region Syddanmark. 7. For at kunne ansætte det fornødne antal ambulancereddere og dermed blive i stand til at etablere sig på markedet og opfylde kontrakterne med Region Syddanmark, var BIOS nødt til at rekruttere en stor del af Falcks ambulancereddere i regionen. Det skyldes, at det danske marked for ambulancetjenester har en række særlige karakteristika, og at ambulancereddere er et nødvendigt og meget væsentligt input for ambulancevirksomheder, samt at ambulanceredderne er en begrænset ressource. Det tager flere år at uddanne reddere, og uddannelsen foregår hos de aktive ambulancevirksomheder, herunder primært Falck, ligesom der gælder særlige danske uddannelseskrav. Falck havde samtidig en særlig markedsposition som den eneste landsdækkende udbyder af ambulancetjeneste. 8. Falck vidste, at BIOS var afhængig af at rekruttere en stor del af Falcks ambulancereddere i Region Syddanmark. 9. I forlængelse af at Falck den 25. august 2014 tabte Udbuddet i Region Syddanmark og frem til oktober 2015, dvs. umiddelbart efter at BIOS overtog ambulancetjenesten i Region Syddanmark, fastlagde Falck efter styrelsens vurdering en overordnet strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester ved at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads og dermed afskærme BIOS fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark. Strategien blev implementeret gennem en række ekskluderende aktiviteter. 6 10. Falck havde med den overordnede, ekskluderende strategi til hensigt at bevare sin meget stærke markedsposition som den eneste landsdækkende udbyder af ambulancetjeneste i Danmark. 11. Den 27. juli 2016 blev BIOS taget under konkursbehandling, og med virkning fra 15. august 2016 hjemtog Region Syddanmark gennem deres nystiftede ambulanceselskab, Ambulance Syd, driften af ambulancetjenesten i de tre delaftaler, som BIOS havde vundet. Falck driver gennem Responce fortsat ambulancetjeneste i delaftale 2 (Trekantsområdet) efter de købte Responce den 8. april 2015. 12. Falck er på tidspunktet for denne afgørelse fortsat den eneste aktør, som driver ambulancetjeneste i hele Danmark, dvs. i alle fem regioner. 13. Denne sag handler om, hvorvidt Falck efter tabet af Udbuddet har overtrådt forbuddet mod misbrug af dominerende stilling i konkurrencelovens1 § 11, stk. 1, og Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde2 artikel 102, ved i perioden, efter at BIOS og Responce blev offentliggjort som vindere af Udbuddet at have fastlagt og efterfølgende implementeret en overordnet ekskluderende strategi gennem en række ekskluderende aktiviteter i forhold til BIOS. 14. Det relevante marked i sagen er det danske marked for ambulancetjenester. Markedet er dels kendetegnet ved, at der er få aktører, og dels at regionerne er forpligtede til at sende deres ambulancetjeneste i udbud, hvis de ikke selv ønsker at drive ambulancetjenesten. Alle fem regioner har gennem de seneste knap 10 år sendt deres ambulancetjeneste i udbud. Den første store udbudsrunde blev gennemført i 2008-2009, og den seneste i 2013- 2016. 15. Det er styrelsens vurdering, at Falck i perioden 2008 og frem til i hvert fald 2016 havde en dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester. 16. Falcks overordnede, ekskluderende strategi dokumenteres ved at sammenstykke flere forskellige forhold og dokumenter i sagen. Falcks faktiske kommunikation og adfærd i forlængelse af, at Udbuddet blev tabt, understøtter også, at Falck havde en overordnet, ekskluderende strategi. 17. Falcks strategi om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester ved at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads og derved afskærme BIOS fra at rekruttere ambulancereddere fra Falck, blev implementeret gennem forskellige aktiviteter. De blev gennemført både eksternt overfor borgere, politikere og medier i Region Syddanmark, og internt overfor ambulanceredderne i Region Syddanmark. 18. Det er Falcks implementering af den overordnede strategi gennem de ekskluderende aktiviteter, der er genstand for misbrugsvurderingen efter konkurrencelovens § 11, stk. 1, og TEUF art. 102 i denne sag. Det er således styrelsens vurdering, at disse aktiviteter sig1 LBK nr. 155 af 1. marts 2018 (”konkurrenceloven”). 2 Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, (EUT 2008 C 115) (”TEUF”). 7 tede på at ekskludere BIOS fra markedet, og at der var tale om midler, som ikke var ”competition on the merits”, og som samtidig var egnede til at begrænse konkurrencen, jf. nedenfor. 19. Falcks ekskluderende aktiviteter omfattede: (i) etablering og brug af [en gruppe på et socialt medie], (ii) formidling af negative historier om BIOS, (iii) mobilisering af ambassadører for Falck, (iv) brug af interne nyhedsbreve/nyhedsmails, (v) brugen af tillidsmænd m.fl. samt (vi) målrettet påvirkning af ambulanceredderne i Region Syddanmark. 20. En stor del af Falcks ekskluderende aktiviteter blev udført i ”armslængde” – og i visse tilfælde i ”dobbelt armslængde” - fra Falck gennem [kommunikationsbureauet X], [selvstændig kommunikationskonsulent] og [kommunikationsbureau Y]. Ved ”armslængde” forstås”, at de konkrete aktiviteter ikke kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender, og aktiviteterne fremstod på den måde som objektive og troværdige for redderne i Falck og offentligheden. 21. En af Falcks ekskluderende aktiviteter, etableringen og brugen af [en gruppe på et socialt medie], fremstod eksempelvis som uafhængig af Falcks ledelse, idet gruppen tilsyneladende var oprettet og drevet af [en ambulanceredder i Region Syd]. 22. [Gruppen på det sociale medie] blev dog oprettet af Falck som led i implementeringen af Falcks overordnede, ekskluderende strategi, og var også reelt drevet af Falck i ”dobbelt armslængde”, dvs. via [kommunikationsbureau X] og med [en ambulanceredder i Region Syd] som administrator af gruppen. 23. [Gruppen på det sociale medies] formål var reelt at skabe usikkerhed og bekymring hos Ambulanceredderne i Syd om BIOS som arbejdsgiver og mobilisere redderne, deres familier, venner og øvrige borgere i protest over BIOS som fremtidig ambulanceleverandør. Målet var, at redderne ville afholde sig fra at søge over til BIOS. 24. På opdrag fra Falck fulgte [kommunikationsbureau X] med i aktiviteterne i gruppen og kom på daglig basis med forslag til nyheder, som [ambulanceredderen i Region Syd] kunne lægge op i gruppen. 25. Falck var desuden i besiddelse af log-in og adgangskode til [ambulanceredderen i Regopm Syds] profil på [det sociale medie]. Falck havde dermed direkte adgang til gruppen og kunne både at lægge opslag op, godkende eller afvise opslag samt fjerne opslag og kommentarer til opslag i gruppen. 26. En anden af Falcks ekskluderende aktiviteter bestod i, at Falck, samtidig med etableringen og brugen af [gruppen på det sociale medie], løbende formidlede negative historier til pressen. Det primære formål med denne aktivitet var også at skabe bekymring og usikkerhed om BIOS, ved at fremstille BIOS som en usikker ambulanceleverandør og arbejdsgiver, så BIOS blev afskærmet fra at rekruttere ambulancereddere fra Falck. 27. Falcks formidling af negative historier til pressen foregik også i ”armslængde” fra Falck, ved at de negative historier blev pitchet af [kommunikationsbureau X]. I visse tilfælde blev de negative historier ikke alene formidlet, så hverken medier eller modtageren af historien kunne se, at afsenderen var Falck. På den måde fremstod historierne som objektive og troværdige, uden at de kunne føres tilbage til Falck som den reelle initiativtager og afsender. 8 28. De negative historier i pressen blev også videreformidlet af Falck i både [gruppen på det sociale medie] og i interne nyhedsbreve og nyhedsmails til Falcks ambulancereddere i Region Syddanmark. 29. Samtlige af Falcks ekskluderende aktiviteter var tidsmæssigt sammenhængende og supplerede og forstærkede hinanden i hensigten om at nå det samme mål om at ekskludere BIOS fra det danske marked for ambulancetjenester ved at afskærme BIOS fra at rekruttere ambulancereddere fra Falck. 30. Som en del af den overordnede, ekskluderende strategi foretog Falck en række understøttende aktiviteter, som er en del af den kontekst, som Falcks ulovlige aktiviteter skal ses i. 31. De understøttende aktiviteter bestod i, (i) at Falck efter at have tabt Udbuddet vedtog en kommunikationsstrategi, som blev fastlagt og udmøntet i en såkaldt ”Masterplan” og implementeret af Falck, (ii) at Falck klagede til Klagenævnet for Udbud over Region Syddanmarks beslutning om at tildele ambulancekontrakterne til bl.a. BIOS, samt (iii) at Falck meddelte Ambulanceredderne i Syd, at der efter tabet af Udbuddet ikke ville ske afskedigelser, samt tilbød andre stillinger. 32. Disse understøttende aktiviteter er ikke genstand for misbrugsvurderingen i denne sag. Aktiviteterne er efter styrelsens vurdering imidlertid en del af den kontekst, som Falcks ulovlige adfærd skal ses i. De understøttende aktiviteter inddrages således med henblik på at vise hele billedet af Falcks adfærd i forhold til BIOS og beskrive den samlede kontekst, hvori Falcks ekskluderende strategi og ekskluderende aktiviteter udspillede sig. 33. Det skal understreges, at virksomheder selv sagt lovligt kan konkurrere om bl.a. at tiltrække og fastholde medarbejdere med henblik på at styrke deres egen forretning og placering i markedet. Ligeledes kan virksomheder lovligt indgå aftale med et PR-bureau og fastlægge en kommunikationsstrategi fx med henblik på at vinde kunder i markedet. Det gælder også for dominerende virksomheder. 34. Når en virksomheder er dominerende på et marked, er den imidlertid samtidig underlagt en særlig forpligtelse til ikke at skade en effektiv og ufordrejet konkurrence ved sin adfærd. 35. En adfærd, der ville være lovlig, hvis den blev udvist af en ikke-dominerende virksomhed, kan således være ulovlig efter konkurrencelovens § 11, stk. 1, og TEUF art. 102, hvis der er tale om en dominerende virksomhed. 36. Omfanget af en dominerende virksomheds særlige forpligtelse afhænger af de konkrete omstændigheder. Styrelsen har i vurderingen af, hvorvidt Falck har misbrugt sin dominerende stilling, lagt vægt på, at Falck havde en dominerende stilling på markedet og på markedets særlige karakteristika, herunder at ambulancereddere er et nødvendigt og meget væsentligt input for ambulancevirksomheder, og at ambulancereddere er en begrænset ressource. 37. Styrelsen vurderer, at Falcks ekskluderende aktiviteter samlet udgjorde en overtrædelse af konkurrencelovens § 11, stk. 1, og TEUF artikel 102, idet adfærden ikke udgjorde ”competition on the merits” og samtidig var egnet til at begrænse konkurrencen på det danske marked for ambulancetjenester. 9 38. Ved ”competition on the merits” forstås, at en dominerende virksomhed som udgangspunkt lovligt kan konkurrere på fx pris, kvalitet, markedsføring, produktudbud, innovation eller lignende. Det er således ikke enhver eliminering af en konkurrent, som skader den frie konkurrence. Konkurrence på ydelser kan pr. definition føre til, at mindre effektive konkurrenter forsvinder fra markedet eller marginaliseres, fordi de fx ikke er i stand til at konkurrere effektivt på pris, og således er mindre interessante for forbrugerne. Hvis en dominerende virksomhed imidlertid anvender metoder, der adskiller sig fra normal konkurrence på ydelser, vil det være til skade for konkurrencen på markedet og dermed i sidste ende til skade for forbrugerne. Sådanne metoder vil som udgangspunkt ikke udgøre ”competition on the merits”. Hvorvidt en given adfærd udgør ”competiton on the merits” vil altid bero på en konkret vurdering. I denne vurdering kan fx inddrages markedets karakteristika og den dominerede virksomheds stilling. 39. Det er styrelsens vurdering, at Falcks fastlæggelse og efterfølgende implementering af en overordnet, ekskluderende strategi gennem en række ekskluderende aktiviteter kunne påvirke samhandlen mellem medlemsstater mærkbart, hvorfor denne sag behandles efter både konkurrenceloven og TEUF. 40. Det er endelig styrelsens vurdering, at Falck ikke har godtgjort, at der forelå en objektiv begrundelse for Falcks samlede misbrugsadfærd, eller at adfærden medførte tilstrækkelige effektivitetsfordele for forbrugerne, som kunne opveje adfærdens konkurrencebegrænsende virkninger. 41. Det er på den baggrund Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens samlede vurdering, at Falck har misbrugt sin dominerende stilling på det danske marked for ambulancetjenester ved at have fastlagt og efterfølgende implementeret en overordnet, ekskluderende strategi gennem en række ekskluderende aktiviteter, som ikke er udtryk for almindelig konkurrence på ydelser (dvs. ”competition on the merits”), og som er egnede til at begrænse konkurrencen. Aktiviteterne sigtede på at skabe usikkerhed og bekymring om BIOS som leverandør og arbejdsplads og afskærme BIOS fra at rekruttere ambulancereddere i Region Syddanmark. Implementeringen af den overordnede, ekskluderende strategi gennem en række ekskluderende aktiviteter udgør en samlet og kontinuerlig overtrædelse af konkurrencelovens § 11, stk. 1, og TEUF artikel 102.

Mette Frederiksen sparker en åben dør ind med pension til nedslidte, seniorordning 9 ud af 10 får tilkendt.at stille alle i udsigt at de kan gå på pension 3 år før tid eneste krav 40-43 år på arbejdsmarkedet vil koste mange milliarder.

Efter en samler kommer der en spreder”

Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl demonstrerer med tydelighed, at han er gået i panik hans strategi med at spille på flere heste er ved at slå fejl, han støtte til rød hest og manglende ditto til blå hest har sat Tulle mat.

Lige nu ser det id til at Mette Frederiksen kan køre valget hjem og danne regering uden hjælp fra Tulle, hun kan nøjes med at true med Tulle” så falder centrum venstre til patten.

Med tulles tilkendegivelse af, at han støtter socialdemokraternes pensions-udspil, gør han det ganske klart,

at han for det første er villig til at ofre Lars Løkke for at få indflydelse og for det andet,

at han vil vælgermaksimere uden noget blik for økonomisk ansvarlighed.

Det tegner sort for fremtidens borgerlige politik.

Men Tulle gør regning uden vært, han er i gang med at sætte sig uden for indflydelse, men han ser det ikke før det er for sent.

Lad os tage det økonomiske først. Hvis Socialdemokraternes pensions-udspil skal gennemføres,

kræver en genåbning af Velfærds-forliget fra 2006.

Her vedtog et bredt flertal af partierne, at danskernes pensionsalder skal stige efterhånden som den gennemsnitlige levetid stiger.

Det er på alle måder fornuftigt.

Faktisk stiger levealderen mere end pensionsalderen, så danskerne i gennemsnit vil have endnu flere år at leve i efter pensionen, end de har i dag.

Aftalen har været en grundsten i den økonomiske politik. Den er med til at sikre, at der er velfærds-kroner nok til de flere ældre, vi bliver i fremtidens Danmark.

Det økonomiske grundlag er socialdemokraterne og Dansk Folkeparti villige til at slække på for at tiltrække vælgerne her og nu.

Det er økonomisk og politisk uansvarligt.

Læg dertil, at socialdemokraternes pensions-udspil er gennemhullet af økonomer, for ikke at være forsvarligt finansieret,

og at den i øvrigt gør op med det gode princip i, at alle skal behandles lige.

Nu skal særlige grupper have lov til at gå tidligere på pension, hvis de har været længe nok på arbejdsmarkedet.

Det er en glidebane for forskelsbehandling.

Alvorligt er det at  Tulles udmelding prøver at flytte magtforholdet i dansk politik.

Man kan hævde det er et forsøg på at sætte Statsminister Lars Løkke Rasmussen til vægs med Tulles udmelding.

Statsministeren er nu nødsaget til at indkalde til forhandlinger i forligskredsen for at diskutere en politik, som er lodret uansvarlig.

Husk på, hvor stor personlig kapital Løkke offererede på at afskaffe efterlønnen.

Hvis Tulle ikke kan få et flertal med regeringen,

ja, så er han villig til at lave en aftale helt uden om regeringen.

Tulle har for længe siden mistet opbakning i målingerne.

Hele forløbet virker absurd, Fordi der allerede findes en super god seniorførtids-pensionsordning,

Der netop er en tidligere pensions-mulighed for nedslidte.

Men en ordning som selv efter den blev ændret i 2018 kun har fået ialt ca. 1200 med i ordningen,

men man skal lægge mærke til at 9 ud af 10 som søger den har fået den tilkendt.

Det er fagforeningernes og kommunernes ansvar at ordningen ikke er blev kendt og brugt,

den kunne løse mange af de luftige planer som Mette Frederiksen har lanceret,

og givet de nedslidte næsten 19000 kr. pr måned i stedet for grundbeløbet 6000 kr. i folkepension.

Højreklik på link:

star.dk/media/4817/pjece-sagsbehandlere-om-seniorfoertidspension.pdf …

Men for S virker deres nye 7 punkt s forslag  mest som et ønske om at snige en ny efterlønsordning ind ad bagdøren.

Mette  Frederiksen vil give vælgerne en ret til at lade sig pensionere tidligere,
Men sætter kun 3 milliarder af til dette forslag.

Med venlig hilsen

Leif Tullberg

Forskellen mellem rig og fattigere blevet større, ja rigtigt men de fattige er blevet rigere, I mens de rige er blevet en My rigere, derfor er der blevet grobund for myter

.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst,

hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger.

De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne, skriver Danmarks Statistik.

Statistikken viser, at måler man på disponibel indkomst korrigeret for inflation og familiestørrelse,

så er grænsen for, hvornår man er blandt de ti procent fattigste, faldet med en procent de seneste ti år.

Altså er de fattige blevet rigere, og hetzen mod de rige er drevet af misundelse og jantelov og har ingen

Fornuftig drevet beslutningskraft, men er blevet et værktøj for centrum venstre i kampen om folkets gunst.

.

Husk venligst at 10 % af de danske skatteyderne betaler 34 % af alt den indkomst skat der betales i Danmark,
svarende til 136 milliarder kr. ud af et samlet indkomst skatte provenu på 400 milliarder.

Må jeg minde om at I Danmark om fordeles 1000 milliarder kroner.

Hvis du vil læse link så højreklik og marker:

https://www.cepos.dk/abcepos/snart-runder-skatteindtaegterne-1-billion-kr-1000-mia-kr 


Hvis du vil læse link så højreklik og marker:

https://www.berlingske.dk/ledere/hurra-den-globale-fattigdom-falder-og-falder

Mette Frederiksen vil straffe hele den finansielle sektor der har 50.000 medarbejdere på grundlag af der er enkelte der har overtrådt reglerne” Det er den nye retssikkerhed indført af lederen af det største parti i Danmark.

Udtalelser fra Mette Frederiksen:

»Jeg tror, der er mange mennesker, som sidder med en fornemmelse af, at der er nogen, der stikker af fra resten.

Enten gør de det decideret ulovligt med spekulation og fusk, 

Eller også gør de det, fordi de er blevet begunstiget af en mindre beskatning på deres formuer og på afkastet af deres formuer«

Socialdemokratiets forslag til finansiering af de nye forslag: 

1,5 Mia. kr. finansieres ved at indføre et ekstra

samfunds-bidrag fra den finansielle sektor. Det kan

f.eks. være i form af en særlig skat på meget store

overskud som følge af overdreven spekulation. Eller

det kan være i form af en balanceskat, der vil ramme

de finansielle institutioner, som pumper deres investeringer op gennem låntagning.

Samlet set er der tale om en meget målrettet finansiering, der ikke rammer almindelige lønmodtagere.

Ligesom det er rimeligt, at den finansielle sektor

bidrager mere. Alene i 2017 var overskuddene i den

danske banksektor på omkring 30 mia. kr. – efter

skat vel at mærke.

Ørsted(tidligere Dong) startede i juni 2018 en salgsproces af Radius, der distribuerer el i København og Sjælland med ca. 1 million kunder og 19000 km ledninger nedgravet.

Ørsted(tidligere Dong) startede i juni 2018 en salgs-proces af Radius, der distribuerer el i København og Sjælland med ca. 1 million kunder og 19000 km ledninger nedgravet.

Salget var et led i en lang proces, hvor Ørsted strategisk har fokuseret på at udvikle og etablere havvindmølleparker . Alle andre aktiviteter i Ørsted er blevet solgt fra.
Salget af Radius var sidste del af denne.

Staten er hovedaktionær i Ørsted, selskabet sikrede sig via staten sig politisk opbakning i forligskredsen til at igangsætte processen med at sælge Radius.
Den opbakning fik Ørsted, og salget af Radius er inden for den politiske aftale i forligskredsen bag børsnoteringen af Ørsted i 2016, som dengang hed DONG Energy.

Den politiske aftale omfattede de tre regeringspartier, plus Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF. Så alt skulle være på plads og i orden, indtil Socialdemokratiet i søndags pludselig opstillede nye krav til ejeren af Radius nemlig staten ved repræsenteret ved finansminister Kristian Jensen.

Ifølge kilder har der jævnligt været  holdt månedlige møder siden den af forligs kredsens  godkendte salgs-proces i juni 2018 blev igangsat,
hvor socialdemokratiet ikke har nævnt  at de havde særlige betingelser for salget, men at de i forligs tekstens betingelser var dækkende.

De krav der nu  er lagt på bordet  fredag den 11 jan 2019., var der ingen der har haft mulighed for at tage højde for, derfor afblæste Finansministeren salget af radius.

Benny Engelbreth finanspolitisk ordfører for socialdemokratiet har i deadline mandag aften 14 jan 2018,
sagt at alle burde da kende socialdemokratiets Holding”
for den var blevet nævnt på socialdemokratiets kongres i efteråret og nævnt i Henrik Sass Larsen bog.

Det er da det bedste bevis på at Socialdemokratiet ikke den 18 juni 2018 fremsatte deres tydelige krav til et salg,
men først i fredags i bagklogskabens skarpe lys kom de med deres nye krav.

Deadline - DR

Elselskabet Radius, der leverer strøm til en million kunder i hovedstaden og på Sjælland,
bliver alligevel ikke solgt i denne omgang, efter at Socialdemokratiet har trukket sig.
Og det har sat gang i et skænderi mellem Regeringen og Socialdemokraterne.

Joachim B. Olsen og Benny Engelbrecht debatterede i Deadline:

Se hele udsendelsen her: https://www.dr.dk/…/deadline/deadline-10/deadline-2019-01-14

Vi vil være sikre på, at når vi taler om samfunds-kritisk infrastruktur, så er der også et ejerskab, som sikrer, at vi har hånd og halsret og styr på tingene,
er meldingen nu fra finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht i deadline, der ikke længere støtter salget af elselskabet Radius.

Det er det måske kommende regeringsparti der mener man kan bruge en sådan fremgangsmåde, fordi at man bliver klemt af enhedslisten og Sf.

Socialdemokratiet  ser bort fra almindelig redelighed.

Hvis man har fortrudt og hvis man ændre holdning så indrøm og find ikke på tåbelige bortforklaringer.   

Radius El-net er et  monopol, derfor er det vigtigt med rammer for virksomheden, der sikrer forbrugerne mod misbrug af monopolet. Den traditionelle tankegang har været, at hvis forbrugerne eller det offentlige er ejer, så sikrer det mod misbrug. Erfaringen viser, at det ikke er tilfældet. Forsynings-virksomheder ejet af forbrugerne eller af det offentlige bliver i ly af monopolet ofte ineffektive og belaster forbrugerne med for høje priser.

Der er ingen faglige grunde til at afbryde salgs-processen.

En rapport udarbejdet af tidligere direktør for Konkurrencestyrelsen  viser, at selskaber, der drives efter markeds-principper, er bedst til at sikre effektiv og billig distribution af el forudsat, at de er underkastet den rette offentlige regulering.

Den danske regulering af elforsyningen har i nogen tid været indrettet efter moderne og forsknings-baserede principper, der både tillader profit og sikrer effektivitet.
Den regulering er senest blevet moderniseret i et politisk forlig i november 2016, som Socialdemokratiet og SF var med i.

Det betyder, at de regel-rammer er på plads, så man roligt kan overlade distribution af el til profitsøgende virksomheder, også selv om de skulle være ejet af udlændinge og/eller kapitalfonde. Forbrugerne bliver ikke snydt, men der er incitamenter til effektivisering og omkostnings-besparelser til glæde for kunderne.

Radius El-net er også kritisk infrastruktur, som ikke skal overlades til hvem som helst, og da slet ikke til aktører, som ikke bare tænker på profit, men eventuelt også på at skade det danske samfund. Ørsted havde ved salgs-processens start opstillet en række kriterier, der skulle udelukke ondsindede købere inklusive statsejede selskaber fra ikke-demokratiske lande. Tilbage blandt de potentielle købere var ifølge en pressemeddelelse fra Ørsted alene pensionskasser og forsynings-virksomheder fra Danmark og vestlige OECD-lande.

Alligevel valgte Socialdemokratiet forrige søndags at trække stikket for den videre salgs-proces.
Da Socialdemokratiet har opbakning til den holdning fra venstrefløjen og Dansk Folkeparti,
var Kristian Jensen tvunget til at afbryde salgs-processen.

Socialdemokratiets, SF, Enhedslistens og Dansk Folkepartis adfærd er udtryk for den mest primitive form for populisme.
Der er ingen seriøse grunde til at afbryde salgs-processen.
Panikken breder sig åbenbart hos de nævnte  partier, som folketingsvalget nærmer sig.

Forløbet viser, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er langt fra den ansvarlighed,
der kan forventes af regeringsbærende partier.
Det viser også, at staten er helt uegnet til at være hovedaktionær i en børsnoteret virksomhed.

Der er lavet helt ny effektiv lovgivning der giver stærke værktøjer til at forhindre fusk med priserne:

http://forsyningstilsynet.dk/om-os/ 

Læs gerne kommentarer af Kristian Jensen marker med mus og højreklik så der kommer gå til link:

https://www.berlingske.dk/kommentarer/kristian-jensen-socialdemokratiet-mangler-overblik-i-sagen-om-radius

Forskellen mellem rig og fattigere blevet større, ja rigtigt men de fattige er blevet rigere, I mens de rige er blevet en My rigere, derfor er der blevet grobund for myter.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de ti procent med lavest indkomst,
hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger.

De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne, skriver Danmarks Statistik.

Statistikken viser, at måler man på disponibel indkomst korrigeret for inflation og familiestørrelse,
så er grænsen for, hvornår man er blandt de ti procent fattigste, faldet med en procent de seneste ti år.

Altså er de fattige blevet rigere, og hetzen mod de rige er drevet af misundelse og jantelov og har ingen

Fornuftig drevet beslutningskraft, men er blevet et værktøj for centrum venstre i kampen om folkets gunst.