Skat som har været en skandale saga i pressen siden 2006,

Har der været skandaler ja.

Kunne havde været gjort bedre”

Ja med en ordentligt ledelse og ikke alverdens konsulenthuse der for millionbeløb har klog-et sig,
Alligevel  der er gået meget i fisk undervejs.

Men nu virker opkrævningen og der bliver nu krævet næsten 986  milliarder ind,
Er der stadigvæk fejl ja,  virker det hele nej.

(lige nu er der forside  stof for over en milliard vedr. opkrævning på biler)

Men alle fokusere på hullerne i osten og ikke på substansen.

Var det bedre i gamle dage nej.

Lad os tage kildeskatten som i dag er en højt besunget succes.

Men det var den ikke 1966 hvor den blev forsøgt vedtaget,
Der gik fire år før den kunne igangsættes.

Der blev også nedsat kommissioner og mange rev sig i håret.

1969/70.
Nærmest i ét hug ankom den gigantisk planlæggende stat med kildeskat,
Moms, cpr-numre, post numre og kommunal reform.
Den statslige ingeniørkunst mærkes tydeligt hver dag 50 år senere.

For 50 år siden skændes hele Danmark om det ny opførte kilde-skatte-hus i Birkerød.

Christiansborg 1966: Statsminister Jens Otto Krag er anspændt og sikker på, at dette vil gå i ged.
Salen skændes om kildeskatten og kommer ingen vegne.

Loven er til førstebehandling, alle er stejle, og det bliver sent.

Selvangivelsen i skraldespanden”

Med Krag i spidsen går Socialdemokratiet til valg på løftet om at afskaffe selvangivelsen.

Loven bliver vedtaget i 1967, under det røde kabinet, et kort varigt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF.

Ved næste valg får kildeskattens modstandere Venstre, Konservative og De Radikale til opgave at føre den ud i livet.
Som det første udskyder finansminister, Poul Møller, startdatoen et år til januar 1970.
Alle kommuner og embedsmænd fortæller ham, at kaos venter forude.
Det gør det virkelig.

Skatte folkene tror, de har tid nok til at prøvekøre edb-anlægene, det har de ikke.
Problemer stiller sig i kø.

Fejl i arbejdsgivernes indberetninger bliver ikke rettet, og på et tidspunkt får man ikke læst alle indbetalinger ind,
Så systemet automatisk sender rykkerskrivelser ud til omkring 30.000 arbejdsgivere.

Der er knald på i Birkerød.
En ansat Special-sektionen, der tager sig af fejl, for eksempel at arbejdsgiveren glemmer at skrive afsender på sine indbetalinger.
En af vedkommendes detektivlignende opgaver er at finde frem til afsendere af herreløse indbetalinger.

På et tidspunkt sniger det sig op mod et par hundrede millioner kroner.

Pengene er svære at dokumentere og holde styr på, fristende svæver de i ingenmandsland.
Det bekymrer Rigsrevisionen så meget,
At vedkommende må acceptere, at Rigsrevisionen følger deres bankkonti, ligesom man følger andre ansattes.

Finansministeren mærkes fysisk af problemerne med at få kildeskatten til at fungere. 20. februar 1969 føres den politisk hoved- ansvarlige for reformen, Poul Møller, bevidstløs fra Folketinget til hospitalet.

Regeringen sætter chefen for finansministeriets budget departement,
Erik Ib Schmidt, i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal skaffe sig overblik over den kogende udvikling og dens økonomiske konsekvenser.

Han konkluderer i Perspektivplan, at det ikke kan fortsætte sådan,
For hvis det gør, vil der 15 år senere være 54 procent flere offentligt ansatte end i 1970,
De offentlige udgifter vil stige fra 42 til 55 procent af bruttonationalproduktet.

Fremme i 1985 er der ikke 42 procent flere offentligt ansatte, som Erik Ib Schmidt advarede om,
Men 71 procent, og de offentlige udgifter er ikke kun steget til 55 procent af bruttonationalproduktet, men til 58 procent.

Det understreger at det var ikke bedre i gamle dage.

Men vores hukommelse er bare taget af med årene,
Måske prøver man at løfte for mange sten på en gang,
Som er så  tunge at alt fornuft burde sige fra.

2018 er gået i ”Rigor Mortis”

2018 er gået i ”Rigor Mortis”
Der fumles med nytårsforsætterne,
Nogle kæmper med tømmermænd.

Centrum venstre drømmer om nye muligheder....
Imens at forargelsen over finans og erhvervsliv forsætter i en lind strøm.

Der vejres morgenluft og der prækes om mere lighed.

De store fælles forbund har slået sig sammen og pisker med på forargelsen,
I håbet om medlemmernes fokus er på samme forargelse,
Men ikke ser og gennemskuer de dyre unødvendige overbygninger,
Der er uden fornyelse og optimering af fagbevægelsen.

I mens at et blodtørstigt pressekorps får luftet deres personlige overbevisning.

Flere har svært ved at være objektive,
Når de skal referere hvad der sker i Danmark.

Så det hele ender i den store røde gryde som simre med regulering,
Konfiskation, omfordeling og alle skal være lige.

Christiansborg fungerer nærmest som Lemmingernes-borg,
Hvor der skriges på højere straffe, uanset om der er sket noget der er strafbart.

Lad os nu besinde os i 2019 og anerkende at nogen er bedre end andre,
Der er nogen der må trække læsset.

Lad dem som kan klare sig selv gøre det,
Dem der ikke kan må hjælpes,
Men på en værdig måde. 🤔

Du og din familie ønskes et godt nytår”

"Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns"

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til,

At man er nødt til at leve livet, mens det sker,

Man ikke kan planlægge sit liv på forhånd.- Kierkegaard ville skærpe opmærksomheden om det gamle udtryk "

Grib dagen".

Man skal ikke planlægge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker.

"Hvad er det umagen værd”

Jo det er umagen værd at indse at alt var ikke bedre i gamle dage,

Det er bare nostalgiske drømme som ikke tåler et nærmere efter syn.

"Livet må forstås baglæns, men må leve`s forlæns" ikke mindst når det gælder det offentlige.

"Livet må forstås baglæns, men må leve´s forlæns"

Citatet er en sammenskrivning af et længere Kierkegaard-citat fra 1843 og refererer til,
At man er nødt til at leve livet, mens det sker,
Man ikke kan planlægge sit liv på forhånd.- Kierkegaard ville skærpe opmærksomheden om det gamle udtryk "

Grib dagen".

Man skal ikke planlægge de vigtige ting i livet, men i stedet være til stede, når de sker.

"Hvad er det umagen værd”

Jo det er umagen værd at indse at alt var ikke bedre i gamle dage,
Det er bare nostalgiske drømme som ikke tåler et nærmere efter syn.

Lad os bare tage skat som der nu har kørt en skandale saga i pressen siden 2006,
Har der været skandaler ja.

Kunne havde været gjort bedre”

Ja med en ordentligt ledelse og ikke alverdens konsulenthuse der for millionbeløb har klog-et sig,
Alligevel  der er gået meget i fisk undervejs.

Men nu virker opkrævningen og der bliver nu krævet næsten 986  milliarder ind,
Er der stadigvæk fejl ja,  virker det hele nej.

(lige nu er der forside  stof for over en milliard vedr. opkrævning på biler)

Men alle fokusere på hullerne i osten og ikke på substansen.

Var det bedre i gamle dage nej.

Lad os tage kildeskatten som i dag er en højt besunget succes.

Men det var den ikke 1966 hvor den blev forsøgt vedtaget,
Der gik fire år før den kunne igangsættes.

Der blev også nedsat kommissioner og mange rev sig i håret.

1969/70.
Nærmest i ét hug ankom den gigantisk planlæggende stat med kildeskat,
Moms, cpr-numre, post numre og kommunal reform.
Den statslige ingeniørkunst mærkes tydeligt hver dag 50 år senere.

For 50 år siden skændes hele Danmark om det ny opførte kilde-skatte-hus i Birkerød.

Christiansborg 1966: Statsminister Jens Otto Krag er anspændt og sikker på, at dette vil gå i ged.
Salen skændes om kildeskatten og kommer ingen vegne.

Loven er til førstebehandling, alle er stejle, og det bliver sent.

Selvangivelsen i skraldespanden”

Med Krag i spidsen går Socialdemokratiet til valg på løftet om at afskaffe selvangivelsen.

Loven bliver vedtaget i 1967, under det røde kabinet, et kort varigt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF.

Ved næste valg får kildeskattens modstandere Venstre, Konservative og De Radikale til opgave at føre den ud i livet.
Som det første udskyder finansminister, Poul Møller, startdatoen et år til januar 1970.
Alle kommuner og embedsmænd fortæller ham, at kaos venter forude.
Det gør det virkelig.

Skatte folkene tror, de har tid nok til at prøvekøre edb-anlægene, det har de ikke.
Problemer stiller sig i kø.

Fejl i arbejdsgivernes indberetninger bliver ikke rettet, og på et tidspunkt får man ikke læst alle indbetalinger ind,
Så systemet automatisk sender rykkerskrivelser ud til omkring 30.000 arbejdsgivere.

Der er knald på i Birkerød.
En ansat Special-sektionen, der tager sig af fejl, for eksempel at arbejdsgiveren glemmer at skrive afsender på sine indbetalinger.
En af vedkommendes detektivlignende opgaver er at finde frem til afsendere af herreløse indbetalinger.

På et tidspunkt sniger det sig op mod et par hundrede millioner kroner.

Pengene er svære at dokumentere og holde styr på, fristende svæver de i ingenmandsland.
Det bekymrer Rigsrevisionen så meget,
At vedkommende må acceptere, at Rigsrevisionen følger deres bankkonti, ligesom man følger andre ansattes.

Finansministeren mærkes fysisk af problemerne med at få kildeskatten til at fungere. 20. februar 1969 føres den politisk hoved- ansvarlige for reformen, Poul Møller, bevidstløs fra Folketinget til hospitalet.

Regeringen sætter chefen for finansministeriets budget departement,
Erik Ib Schmidt, i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal skaffe sig overblik over den kogende udvikling og dens økonomiske konsekvenser.

Han konkluderer i Perspektivplan, at det ikke kan fortsætte sådan,
For hvis det gør, vil der 15 år senere være 54 procent flere offentligt ansatte end i 1970,
De offentlige udgifter vil stige fra 42 til 55 procent af bruttonationalproduktet.

Fremme i 1985 er der ikke 42 procent flere offentligt ansatte, som Erik Ib Schmidt advarede om,
Men 71 procent, og de offentlige udgifter er ikke kun steget til 55 procent af bruttonationalproduktet, men til 58 procent.

Det understreger at det var ikke bedre i gamle dage.

Men vores hukommelse er bare taget af med årene,
Måske prøver man at løfte for mange sten på en gang,
Som er så  tunge at alt fornuft burde sige fra.

Svar til Mads Kastrup EB.

Der er enkeltpersoner, måske og grupper der udnytter de frie markedskræfter mere end godt er,

Grådigheden har alle dage været et problem som skal håndteres med etik og moral.

Men ikke ved som rød blok og EB at angribe hele samfundsgrupper på grund enkelte brodne kar som findes i alle samfundslag.

Såmænd også blandt kontanthjælps modtagere.

Tag nu danske bank som virkelig har været prygelknabe for alle i det danske samfund:

Der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys:

Forargelsen over Danske Bank,

Kender ingen grænser, den ene efter den anden er ved at kaste op over hvad der er sket i Estland,

Mens man dømmer hele danske bank og dens 20.000 medarbejdere på grund af der har siddet ca. 40 medarbejdere i Estland med en måske kriminel ageren og en meget dårlig moral.

(hvoraf 10 medarbejdere nu er puttet i fængsel),

Herudover har der siddet en ledelse i København som enten har sovet i timen eller lade sig nøje med diverse forsikringer fra den estiske ledelse,

Det er ikke godt nok.

Men der findes ikke noget som bagklogskabens klare lys og der vil under alle omstændigheder være sket skade på Danmark og den danske finansverden,

Men det gavner ikke med de mange klakører og bagkloge.

Der findes en god gammel regel .

Den er, at man altid skal være forberedt på, at en nyhed i morgen kan være større, end den nyhed, man skriver om i dag. .

Danske Banks andel af hvidvasksagen vedrører alene den estiske filial af banken,

Danske Bank har selv indberettet sagen til myndighederne,

Banken har selv lukket de tvivlsomme kundeforhold,

Topchefen Thomas Borgen er selv stået frem og erkendte problemerne i 2007-2014.

Samt tages konsekvensen af dette ved at træde tilbage.

Herudover er der forskel på at foretage sig noget kriminelt og være mindre kompetent.

Jeg er ikke i tvivl om at hvis Danske Banks ledelse har begået noget strafbart, så vil den blive dømt.

I 2013 sad Sven hos skat i Tåstrup og udbetalte 12.7 milliarder til en engelsk plattenslager og 37 millioner til en ven i USA.

Hvis skat havde betalt en ordentlig løn  for en dygtig direktør var det måske ikke sket.

Fra 2007 til 2015 blev der vasket penge for milliarder i en Estisk bank hvad har det med den generelle aflønning af direktører i Danmark at gøre?

Fra 2006/08 blev der fiflet med udbytteskat i Schweiz, der byggede på differentieret lovgivning,

det var både moralsk og etisk forkasteligt,

Men ikke ulovligt, skal resten af den danske finansbranche og alle andre direktører i dansk erhvervsliv straffes for det?

Sådan kunne jeg blive ved, EB er i gang med Jantelov og at rette smed for bager, samt at hælde mere misundelse på bålet.

Der findes i øjeblikket et centrum venstre der prøver at udnytte en folkestemning godt bakket op af EB,
Og en lemming effekt der måske kommer til at skade Danmark mere end godt er.

Det har aldrig gået bedre i Danmark end nu, men nu vil negative kræfter stoppe fremgangen så armod og fattigdom kan komme, det er vand på EBs & centrum venstres mølle,

Så de kan slukke den brand de selv har tændt.

Misundelsens brød skal også spises og det siges det er bedst ristet"Den værdi skabelse en god direktør levere kan ikke betales for dyrt, En dårlig direktør er skadelig,uanset lønnens størrelse.Det er meget aktuelt lige nu"

Danmark i dag hvor Presse/TV mange politikere,
Borgere taler om ulighed og eksorbitante høje lønninger.

Dette fokus på lønninger skygger for det væsentlige"

Nemlig er der stor ulighed i Danmark?

Nej det er der ikke,
Danmark er det næst mest lige land ud af 25 lande.

Det er heller ikke væsentligt så længe dem i bunden bliver rigere.

Selv om man konfiskerede 50% af provenuet af toplønningerne efter skat og fordelte dem på de Ca. 2.8 Mio lønmodtagere og de Ca.2 Mio på overførsel ville det næsten ikke kunne registreres,

Altså er det jante lov og misundelse,men nogle følelser der ikke skal underkendes,
Men der er ikke meget substans i dem der kan bruges til noget.

Danmark har over 600.000 virksomheder der hver dag tager en tørn og Ca. 98 % af dem drives lovligt og betaler de skatter og afgifter de skal.

Alligevel fokuserer man utroligt meget på de 2 % hvor kæden er lidt løs”

Det samlede antal milliarder der opkræves i skatter og afgifter er på Ca. 998 mia. kr.
Dette beløb svarer til 44,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Af de ca. 998 mia. kr. udgør personskatterne inkl. arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsværdiskat den største andel, nemlig ca. 550 mia. kr. eller ca. 55 pct. Moms og afgifter udgør ca. 323 mia. kr. eller ca. 33 pct., mens selskabsskatter, sociale bidrag, ejendomsskatter, pensionsafkastskat mv. beløber sig til ca. 125 mia. kr. eller ca. 12 pct

Selv om skat har haft store vanskeligheder kommer der en masse af de penge i statskassen.

Socialdemokratiet foreslår, at chefløn over 10 millioner kroner ikke længere må udgiftsføres før skat hos selskaber samt at maksimalt 20 procent af lønnen må være variabel.

Meningsløs symbolpolitik

Men forslaget er både u modent og dumt, mener Børsen, hvor den tidligere S-minister Bjarne Corydon er chefredaktør.

"Mette Frederiksens forslag er ikke ekstremt - det er bare dumt, lyder det i en avis leder artikel,"

Der er skrevet af Steen Bocian, der har en fortid som cheføkonom i Danske Bank.

Han mener, Socialdemokratiet har glemt, at løn ikke er noget, vi lovgiver om i Danmark:

"Om en topchef fra øverste hylde koster over eller under 10 millioner kroner, er igen op til udbud og efterspørgsel,

Men det siger sig selv, at virksomhedsejerne skal tænke sig ualmindeligt godt om, når man ansætter folk i den lønklasse," skriver Steen Bocian.

Han argumenterer med, at det både er mange penge virksomheden skal af med,
og at sager med gigantlønninger kan skade virksomhedens image.

"Det er jo derfor, at der kun er ganske få direktører i dét lønmæssige luftlag.

Mette Frederiksen´s forslag er med andre ord symbolpolitik, når det er mest meningsløst,"

lyder det fra Steen Bocian.

Der findes 1090 direktører i Danmark der har mere end 10 Mio. om året i løn, husk venligst at hvis Direktørene tjener 10 Mio. om året betaler de mindst  5.6 Mio. i skat.

Samt at der er ingen fornuftig bestyrelse eller ejer der betaler der betaler så høj en løn uden at få noget igen.

Den værdi skabelse en god direktør levere kan ikke betales for dyrt,

En dårlig direktør er skadelig,uanset lønnens størrelse.

Der findes direktører der sammen med medarbejderne har skabt Markeds værdi op til 50 Milliarder danske kr.

Hvad skal de have i løn.?

Vi bør fremover have fokus på det væsentlige og ikke kun stirre på hullerne i osten.

Kære Mogens Lykketoft dine kloge ord klinger hult og tenderer at slå alle rekorder i bagklogskabens klare lys.

Svar på dit indlæg i Berlingske fredag d. 07. december 2018, kl. 10.00

Mogens Lykketoft, fhv. minister og formand (S)

Vi har alt for længe været udsat for de riges og mægtiges klager over at betale skat – og deres påstand om, at skatter bremser initiativ og virkelyst.

I USA har de vundet, og resultatet er en grotesk ulighed med stigende fattigdom, ringe almen velfærd og en koncentration af magt hos de få milliardærer og store multinationale selskaber, der også ejer aviser, TV og sociale medier, og som har købt mange politikere som deres lobbyister.

Nu er det jo ikke USA vi debatterer, men Danmark hvor du Mogens Lykketoft og Socialdemokratiet har haft stor indflydelse.

Den danske model har historisk vist sin styrke ved at skabe stor lighed, uden på nogen måde at bekræfte Cepos-profeterne eller højrefløjens politikere i, at ulighed er forudsætningen for dynamik og udvikling:

Danmark er som samfund et af verdens rigeste og mest lige. Vi sørgede for, at de allerfleste kunne få arbejde til en rimelig løn, og ingen styrtede i en dyb afgrund af fattigdom, hvis de en overgang ikke kunne få arbejde. Derfor er der mange flere af danskerne end af amerikanerne, der får mulighed for udvikle deres talenter og få et ordentligt betalt arbejde. Derfor har vi en arbejdsstyrke, erhvervslivet kan være tjent med. Derfor er vi, trods de høje skatter, enormt stærke på verdensmarkedet.

Ca. 80% af de lovforslag der bliver vedtaget i folketinget stemmer over 70 % af folketinget for.

»Den mest ulighedsskabende skatteændring til dato var Lars Løkke Rasmussens rødvinsreform, der i 2009 afskaffede den såkaldte mellemskat. For en direktør med en løn på 10 mio. svarede det jo til en skattelettelse på ca. 600.000 kr. «

Du glemmer jo at omtalte direktør bidrager med 6.7 Mio i skatter og afgifter til fælleskassen .

Men udviklingen går den gale vej. Velfærden krakelerer, uddannelser skæres og sociale ydelser udhules - også med den seneste finanslovsaftale mellem VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti.

Det er noget udokumenteret vrøvl, VLAK har bragt gang i hjulene og der har aldrig været færre på sociale ydelser.
Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er faldet med 30.100 såkaldte fuldtidspersoner fra april 2016 til juli i år,
Når man tager højde for sæsonudsving. Det svarer til et fald på 19,2 pct.

Det er en udvikling, der skal vendes.

Et trin er Socialdemokratiets forslag om at skaffe penge til bedre velfærd ved at fjerne den særligt lave skat på arbejdsfri indkomst: Topskatterabat på store kapitalindkomster, skattelettelser til høje aktieindkomster, højere beløb skattebegunstiget på aktiespare konti og investorfradrag.

Der er også gode grunde til en ekstrabeskatning af lønninger i millionklassen. Et sådant forslag var for få år siden et slag i luften, men nu giver forslaget desværre et betydeligt provenu, fordi toplønningerne i erhvervslivet er gået over gevind. Det var livgivende, at Ørsted-koncerndirektøren Henrik Poulsen forleden udtalte sig om, hvor vanskeligt det var at forklare, hvorfor han skal have en halv snes millioner i årsløn - plus bonus.

Rødvinsreformen

Den mest ulighedsskabende skatteændring til dato var Lars Løkke Rasmussens rødvinsreform, der i 2009 afskaffede den såkaldte mellemskat. For en direktør med en løn på 10 mio. svarede det jo til en skattelettelse på ca. 600.000 kr.

Men der er en langt større opgave end at gøre op med de lave skattesatser for arbejdsfri indkomster og tage toppen af de groteske skattelettelser fra rødvinsreformen. Det er opgaven, som handler om at sikre, at rige mennesker og vældige multinationale selskaber overhovedet betaler skat i Danmark, når de tjener deres penge her. Den opgave har en national og en international vinkel.

Her indrømmer finansordfører Benny Engelbrecht (S) at det er for at ramme de 10 % af de danske skatteyderne står for 34 % af alt den skat der betales i Danmark,

 Svarende til 136 milliarder kr. ud af et samlet indkomst skatte provenu på 400 milliarder.

Det er da noget af en indrømmelse, som desværre dækker over en ideologi der på sigt vil gøre Danmark fattigere.

Under Kristian Jensens lange skatteministertid i nullerne blev der sat en ødelæggende proces i gang med at nedbryde den danske skatteadministration. Senere regeringer har et medansvar, fordi de ikke stoppede vanviddet. Selv de seneste års reparationer er helt utilstrækkelige for et system, der stadig mangler penge til at købe de fornødne kvalificerede medarbejdere, til nye IT-systemer og til en genopbygning af det sammenbrudte ejendomsvurderingssystem.

FAKTA: De var skatteministre

Kristian Jensen              2004 - 2010 Venstre

Troels Lund Poulsen      2010 - 2011 Venstre

Peter Christensen          2011 - 2011 Venstre

Thor Möger Pedersen    2011 - 2012 Socialistisk Folkeparti

Holger K. Nielsen          2012 - 2013 Socialistisk Folkeparti

Jonas Dahl                    2013 - 2014 Socialistisk Folkeparti

Morten Østergaard       2014 2014 Radikale Venstre

Benny Engelbrecht        2014 2015 Socialdemokratiet

Karsten Lauritzen         2015 - ? Venstre

Nu vil jeg ikke begå samme fejl som dig Mogens Lykketoft,nemlig at hænge en enkelt Minister ud,
Men ud over  de 9 skatteministrene må man nok også placerer et ansvar i finansministeriet og den enhver tid siddende ledelse i skat.

Men alt det bliver nu afdækket af en kommission der er nedsat

.

Samfundet er derfor det seneste tiår gået glip af et stort tocifret milliardbeløb, der kunne have vedligeholdt velfærden. Det er dybt usandsynligt, at skattevæsenet kontrollerer velhavernes og virksomhedernes regnskaber, eller at de når at indkræve restancer. Udbytteskattesvindlerne havde frit løb.

Det er nemt at skyde på nedskæringer også i den socialdemokratiske regeringsperiode fra 2011-15 hvor det største svigt skete,
Da Sven som var kriminel sad i Skat Tåstrup og udbetalte 12,7 milliarder til en engelsk plattenslager.

Samt at Thor Möger fyrede hvad der svare til 1000 årsværk i skat.

Største skandale

Nedbrydningen af vores skattesystem er derfor den største skandale i nyere tid. Det er naturligvis svært at forstå for hårdtarbejdende lønmodtagere, at de skal betale deres høje skat, når samfundets top slipper udenom.

Det er noget eklatant vrøvl,

De er blevet beskattet efter den til en hver tid gældende lovgivning og husk at 10 % af de danske skatteyderne står for 34 % af alt den skat der betales i Danmark, svarende til 136 milliarder kr. ud af et samlet indkomst skatte provenu på 400 milliarder.

Luxembourg-fiduser og Panamapapirer har vist os, at en af de væsentligste årsager til stigende ulighed i verden er den massive skatteflugt til skattely på små øer i Caribien eller snedige skatteundtagelser også inden for EU, hvis man bringer pengene til Holland, Kanaløerne mv.

Mette Frederiksen sad i det magtfulde økonomiudvalg  i Regeringen Thorning fra 2011-2015 hvor den solgte Dong aktier til Goldman Sachs,

Selv om man i økonomiudvalget  til fulde var klar over at man solgte til et selskab som brugte Luxemburg finten der ville friholde køber for beskatning i Danmark.

Det har nu kostet den Danske statskasse over 5 milliarder kr.

Det kan man da kalde skattely &  fusk”

Danmark bør af al kraft kræve i EU, at vi i fællesskab gør op med dette uvæsen.

Men der er en anden udfordring, som er lige så vigtig: Det undergraver velfærden, at EUs medlemslande konkurrerer mod hinanden ved at skrue ned for selskabsskatten. Vi skal kæmpe hårdt for høje minimumskrav til selskabsbeskatningen, hvis vi mener kravet om åbent marked og lige konkurrencevilkår alvorligt.

Kære Mogens Lykketoft dine kloge ord klinger hult og tenderer at slå alle rekorder i bagklogskabens klare lys.

B.H. Leif Tullberg.