Skat som har været en skandale saga i pressen siden 2006,

Har der været skandaler ja.

Kunne havde været gjort bedre”

Ja med en ordentligt ledelse og ikke alverdens konsulenthuse der for millionbeløb har klog-et sig,
Alligevel  der er gået meget i fisk undervejs.

Men nu virker opkrævningen og der bliver nu krævet næsten 986  milliarder ind,
Er der stadigvæk fejl ja,  virker det hele nej.

(lige nu er der forside  stof for over en milliard vedr. opkrævning på biler)

Men alle fokusere på hullerne i osten og ikke på substansen.

Var det bedre i gamle dage nej.

Lad os tage kildeskatten som i dag er en højt besunget succes.

Men det var den ikke 1966 hvor den blev forsøgt vedtaget,
Der gik fire år før den kunne igangsættes.

Der blev også nedsat kommissioner og mange rev sig i håret.

1969/70.
Nærmest i ét hug ankom den gigantisk planlæggende stat med kildeskat,
Moms, cpr-numre, post numre og kommunal reform.
Den statslige ingeniørkunst mærkes tydeligt hver dag 50 år senere.

For 50 år siden skændes hele Danmark om det ny opførte kilde-skatte-hus i Birkerød.

Christiansborg 1966: Statsminister Jens Otto Krag er anspændt og sikker på, at dette vil gå i ged.
Salen skændes om kildeskatten og kommer ingen vegne.

Loven er til førstebehandling, alle er stejle, og det bliver sent.

Selvangivelsen i skraldespanden”

Med Krag i spidsen går Socialdemokratiet til valg på løftet om at afskaffe selvangivelsen.

Loven bliver vedtaget i 1967, under det røde kabinet, et kort varigt samarbejde mellem Socialdemokratiet og SF.

Ved næste valg får kildeskattens modstandere Venstre, Konservative og De Radikale til opgave at føre den ud i livet.
Som det første udskyder finansminister, Poul Møller, startdatoen et år til januar 1970.
Alle kommuner og embedsmænd fortæller ham, at kaos venter forude.
Det gør det virkelig.

Skatte folkene tror, de har tid nok til at prøvekøre edb-anlægene, det har de ikke.
Problemer stiller sig i kø.

Fejl i arbejdsgivernes indberetninger bliver ikke rettet, og på et tidspunkt får man ikke læst alle indbetalinger ind,
Så systemet automatisk sender rykkerskrivelser ud til omkring 30.000 arbejdsgivere.

Der er knald på i Birkerød.
En ansat Special-sektionen, der tager sig af fejl, for eksempel at arbejdsgiveren glemmer at skrive afsender på sine indbetalinger.
En af vedkommendes detektivlignende opgaver er at finde frem til afsendere af herreløse indbetalinger.

På et tidspunkt sniger det sig op mod et par hundrede millioner kroner.

Pengene er svære at dokumentere og holde styr på, fristende svæver de i ingenmandsland.
Det bekymrer Rigsrevisionen så meget,
At vedkommende må acceptere, at Rigsrevisionen følger deres bankkonti, ligesom man følger andre ansattes.

Finansministeren mærkes fysisk af problemerne med at få kildeskatten til at fungere. 20. februar 1969 føres den politisk hoved- ansvarlige for reformen, Poul Møller, bevidstløs fra Folketinget til hospitalet.

Regeringen sætter chefen for finansministeriets budget departement,
Erik Ib Schmidt, i spidsen for en arbejdsgruppe, der skal skaffe sig overblik over den kogende udvikling og dens økonomiske konsekvenser.

Han konkluderer i Perspektivplan, at det ikke kan fortsætte sådan,
For hvis det gør, vil der 15 år senere være 54 procent flere offentligt ansatte end i 1970,
De offentlige udgifter vil stige fra 42 til 55 procent af bruttonationalproduktet.

Fremme i 1985 er der ikke 42 procent flere offentligt ansatte, som Erik Ib Schmidt advarede om,
Men 71 procent, og de offentlige udgifter er ikke kun steget til 55 procent af bruttonationalproduktet, men til 58 procent.

Det understreger at det var ikke bedre i gamle dage.

Men vores hukommelse er bare taget af med årene,
Måske prøver man at løfte for mange sten på en gang,
Som er så  tunge at alt fornuft burde sige fra.