torsdag den 17. september 2015

Carl Holst sidder lige nu og venter på gode beskeder.




17. september er dag 260 i året i den gregorianske kalender.
Der er 105 dage tilbage af året.
Lambertus dag.
...
Gode beskeder vil vi alle gerne have,
Men er vi tilpas ydmyge over for de gode beskeder,
jeg ved det ikke, men bliver naturligvis glad når de lander.
Carl Holst sidder lige nu og venter på gode beskeder,
Men det lader nok vente på sig,
Han kom dårligt fra start som minister,
Han lyttede ikke, og han kom for sent de obsternasige i møde,
Og lige nu løber han efter vognen, han trænger til et pusterum.
Rejsekortet har været dyrt, jeg prøvede rejsekortet i går, det virkede fint,
Dejligt med ding og dong, rejsen var fjong.
Nu har jeg også fået logget mig ind på DSB’s Wi-Fi.
Ja, men det ruller jo bare.
Du ønskes en særlig dag, gerne med et smil.
-o:)-o:)-o:)


onsdag den 16. september 2015

Men kan kun styrte ud over kanten.


16. september er dag 259 i året i den gregorianske kalender.
Der er 106 dage tilbage af året.
Euphemias dag.
...
FN's Internationale dag for bevarelse af ozonlaget.
Fra kompetence til inkompetence.

Peter princippet omhandler, at ansatte, der klarer sig godt i deres arbejde, vil blive forfremmet.
Hvis de klarer sig godt i det arbejde, de er blevet forfremmet til, bliver de forfremmet igen.
Hvis de havner i et arbejde, de ikke klarer sig godt i, så bliver de ikke længere forfremmet.
Ansatte i en hierarkisk organisation sidder altså længst tid i det arbejde, de er mindst kvalificerede til.
Dette er ikke kun fordi en højere stilling nødvendigvis er vanskeligere at varetage.
Det kan lige så vel være, at der er tale om en anderledes stilling.
De egenskaber, der gjorde den ansatte dygtig til en tidligere stilling, kan være irrelevante i den stilling,
Vedkommende bliver forfremmet til.
En dygtig kirurg kan eksempelvis blive forfremmet til sygehusdirektør, en stilling, hvor ens evne til at operere ikke længere bliver brugt.
De fleste som beskæftiger sig med ledelse kender til den udfordring at få udnævnt en person til et job som vedkommende ikke magter, men det er ikke kun forbeholdt ansatte, princippet kan også anvendes i politik.
Jeg ser Peter princippet som en trappe,
Men man kan ikke træde tilbage og et trin ned,
Men kan kun styrte ud over kanten.

Du ønskes en god dag med gode intentioner og informationer.

-o:)-o:)-o:)

 

tirsdag den 15. september 2015

Drømme har man inden i, brun sæbe uden på.


15. september er dag 258 i året i den gregorianske kalender.
Der er 107 dage tilbage af året.
...
Eskilds dag. Munken Eskild, der formentlig var englænder,
Sendes til Sverige for at gøre de ukristelige svenskere til gode kristne.

http://politiken.dk/…/det-er-sgu-laekkert-at-vaere-paa-dag…/

Ovennævnte vil jeg betragte som en grov provokation, tør ikke tænke på hvis der er en flig af virkeligheden.
Drømme har man inden i, brun sæbe uden på, jeg har det godt med brun sæbe,
Som normalt hjælper mig med at rense grillen,
Men denne gang blev det malerrens fra Borup kemi.
Det var supergodt til selve grillen,
Men riste og rude måtte have en gang 24 timers indsmurt i brun sæbe som giver en dejlig lugt og en fornemmelse ar renhed,
Men brug det ikke på kroppen, det er for stærkt, bruger det også til træplanker der blevet lidt grønne.
Drømmene kommer fra barndommen hvor der blevet gjort rent med knofedt og brun sæbe.

Du ønskes en god dag husk venligst at alle forhandlinger starter med god forberedelse og at have god argumenter som ikke nødvendigvis bruges med det samme.

-o:)-o:)-o:)

mandag den 14. september 2015

Mens andre har holdt næsen under radaren.


14. september er dag 257 i året i den gregorianske kalender.
Der er 108 dage tilbage af året.
...
Ny uge på vej, hvad vil den bringe, rammerne inden for Schengen bliver midlertidig sat ud af kraft,
Det er nemt at sige det måtte komme, men de yderste lande har været under stort pres,
Mens andre har holdt næsen under radaren.
Jeg vil ikke være bagklog, dem har vi nok af,
Men alligevel i bagklogskabens klare lys siger det sig selv,
At når man bliver ved med at pumpe flygtninge ind i de yderste lande,
Kan de naturligvis ikke klare presset, så kommer det attraktive Europa i spil.
Tyskland har meldt ud at de midlertidigt lukker grænserne og at de vil sende information ud til de kommende flygtninge om at Tyskland ikke er nær så attraktivt som menneskesmuglerne påstår, er det noget vi har hørt før?
En fælles løsning har lange udsigter, men findes der anden vej.
Denne store udfordring skygger for mange aktuelle udfordringer som lige nu smutter under radaren.
Vi er midt i et dejligt efterår, solen er gået på nedsat tid og dyrene samler forråd,
De lange dage er ved at blive pakket væk sammen med havemøbler og grill.
Du ønskes alligevel en god start på ugen, husk venligst at du må mene hvad du vil.


-o:)-o:)-o:)

 

søndag den 13. september 2015

Nødvendighedens love er gældende for alle.


13. september er dag 256 i året i den gregorianske kalender (dag 257 i skudår).
Der er 109 dage tilbage af året.
Cyprianus dag.
...
Nødvendighedens love er gældende for alle, men de har ikke samme indhold for alle.
Nogle mener at det er nødvendigt at kalde andre mennesker for kælder mennesker,
Andre mener at hvis man mener at grænserne skal lukkes så er de dårlige mennesker.
Nogle mennesker mener at de bliver bedre mennesker af at køre til hovedbanegården med vand og mad.
Nogle mennesker mener at hvis de giver flygtninge et lift er de bedre mennesker,
Især hvis de ringer til tv og presse så hver meter kan blive foreviget.
Nogle mener at politikerne skal stå på mål for alt.
Der er sågar nogen der mener at dem der leder landet skal blande sig i alt.
De nære ting som man bliver våd når det regner, er der ikke megen uenighed om,
Men mange af de store ting som vi ikke kan gøre noget ved, bliver nemt genstand for hurtige snuptagsløsninger.
Nødvendighedens love bliver nemt fulgt op af frygt og angst.
Men tag det bare roligt, de fleste bekymringer bliver ikke til noget, og dem der gør kan vi alligevel ikke gøre noget ved.

 Du ønskes en god søndag, men det bliver nok med paraply.

-o:)-o:)-o:)

»Jeg var i perioder skræmt fra vid og sans«



»Jeg var i perioder skræmt fra vid og sans«

 


 Uddrag & citater fra artikel i JP Finans.

Portræt: Fra en cykel i Bredgade endte Kurt K. Larsen med at skabe et af verdens største transportselskaber.

DSV Transport & Logistik Leif Tullberg Kurt K. Larsen  

Der var aldrig slinger i valsen, når Kurt K. Larsen som administrerende direktør for transportgiganten DSV tog imod stjerneanalytikere og investorer på telekonferencer om milliardopkøb eller regnskabet. Men der var heller aldrig tvivl om, at de kom fra helt forskellige verdener. 

 
Efter et arbejdsliv i en stribe selskaber, der alle sammen relaterede sig til DSV - eller til sidst blev opkøbt af DSV - blev han meddirektør i DSV, da selskabet i 1989 købte Borup Auto Transport, hvor han var direktør. Hans meddirektør var Leif Tullberg, og makkerparret tegnede i halvandet årti DSV.

Fra 1989 til 2005 dannede Kurt K. Larsen og Leif Tullberg makkerpar i DSV og løftede forretningen til en international transportgigant. Billedet er fra 2002.

Det første store skridt i DSV’s rejse fra et mindre, dansk transportselskab til en international gigant blev taget i 1997, da DSV købte Samson Transport og øgede sin omsætning fra omkring 1,5 mia. til 3,6 mia. kr. på to år. 

 

 
Kurt K. Larsen, fmd. DSV. 

 

»Det var ikke noget, vi vidste, vi var gode til. Men vi opdagede, at vi var dygtige til at sætte det godt sammen og udnyttet synergierne. Og så gik det stærkt. Vores aktier steg, fordi folk kunne se, at vi kunne tage et selskab, der ikke tjente mange penge, og så skabe millionoverskud,« fortæller Kurt K. Larsen. 


Det er en stil, der tjente Kurt K. Larsen godt, og han mindes da heller ikke, at den bramfrie tone har givet bagslag. 

»Man har det 10 gange bedre, når man er ærlig, og folk troede derfor også altid på, hvad vi sagde. I bankerne eksempelvis, efter vi havde lånt de første større beløb - og overholdt vores aftaler til punkt og prikke - så var det ikke svært for os, at få finansieret de efterfølgende store opkøb. De stolede på, hvad vi sagde, og vi snød heller aldrig på vægten.«

De stolede på, hvad vi sagde, og vi snød heller aldrig på vægten.

Kurt K. Larsen, fmd. DSV  

 

 

Tilliden til DSV og til Kurt K. Larsen blev der trukket på, da selskabet i 2000 lavede sin hidtil største satsning. Selskabet, der på det tidspunkt omsatte for 4,4 mia. kr., lånte 6 mia. kr. og købte DFDS’ landtransportforretning. 

Et træk, der med et smæk øgede omsætningen til 18 mia. kr. og antallet af ansatte fra små 2000 til over 10.000. Her skulle Kurt K. Larsens evner til at integrere stå sin største prøve til dato.

Opkøbet af DFDS's transportaktiver i 2000 var en enorm satsning for Kurt K. Larsen

»Det var en frygteligt stor satsning for mig og Leif. Men Leif var meget mere modig. Jeg havde hele denne her omtanke for driften og tænkte hele tiden på, hvordan skal det drives dette her? Hvor skal vi bo? Hvordan skal vi organisere alt det?,« siger Kurt K. Larsen og fortsætter:
»Det tænkte han slet ikke på, for det var noget, jeg tog mig af, og det regnede han med, jeg fint kunne klare. Så på den måde var han enormt modig, men jeg var jo skræmt fra vid og sans i perioder igennem alle de forhandlinger.«
 

Jeg var jo skræmt fra vid og sans i perioder igennem alle de forhandlinger.

  

Da Kurt K. Larsen forlod DSV, omsatte selskabet for 37,4 mia. kr. og havde et resultat på 1,2 mia. kr. Næsten præcist en 10-dobling på 10 år. Han tegnede DSV og var Danmarks ukronede transportkonge. 

 


 


 

lørdag den 12. september 2015

Hykleri er meget udbredt for tiden.


12. september er dag 255 i året i den gregorianske kalender.
Der er 110 dage tilbage af året.
...
Guidos dag.
Den svenske statsminister, Stefan Löfven,
Ser ingen grund til at indgå i en dialog med Lars Løkke Rasmussen om den eskalerede flygtningesituation i Danmark og Sverige.
Alle lande skal følge Dublinforordningen, og den indebærer, at alle lande skal registrere flygtninge.
Det har Danmark også tidligere gjort, og vi antager, at alle lande bliver ved med det, siger Stefan Löfven.
Andre fremtrædende svenske politikere retter også kritik af Danmark og den måde,
Den danske regering håndterer flygtningesituationen på.
Hvis vi har et fælles regelsæt, så skal alle følge det.
Man skulle tro at de nordiske lande som det mindste er i stand til at følge de asylregler,
Vi har besluttet på EU-plan, siger Carina Ohlsson, socialdemokratiske immigrationsordfører.
Hykleri er at foregive at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som man ikke har.
Hykleri har en karakter af fejhed, krysteragtighed og ynkelighed.
Hykleri er i denne forstand udtryk for ens frygt for konsekvenserne af at udtrykke sin sande holdning etc.
Hykleri er meget udbredt for tiden.
Historien om den veluddannede ingeniør, advokat eller tandlæge, der er flygtet fra Syrien og nu brænder for at komme i arbejde i Danmark, fortælles ofte i medierne.
Men de syriske flygtninge er ikke nær så veluddannede og arbejdsmarkedsparate, som mange tror.
En analyse foretaget blandt godt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013, viser,
At kun 13 procent af syrerne var i job efter tre år.
Den sidste uge har igen demonstreret at virkeligheden overhaler fantasien og man skal passe på med at komme med for skråsikre meldinger, samt godhedsindustriens kontante udmeldinger om dette og hint skal tages med et gran salt.
i Sverige ha emigrationsværket lige meldt ud at de har opgivet at registrere de flygtninge der vil videre til Norge og Finland.
Du ønskes en stærk og fair lørdag.
-o:)-o:)-o:)