fredag den 16. januar 2015

Efter de mørke dage kommer de lyse dage.

 

 
16. januar er dag 16 i året,i den gregorianske kalender.
Der er 349 dage tilbage af året.

Marcellus' dag, opkaldt efter
pave Marcellus, om hvem legenderne fortæller,  At han blev tvunget til at være staldpasser og gødningsrenser for kejser
Maxentius, Der indrettede stald i hans kirke. Marcellus døde i 309.

Morgenstunden er guld, dagen er sølv natten, er sort måske vil vi sove den bort.


Livets skønhed sidder i betragterens øje, alene med tanker som er svære at fordøje.


For den forelskede er den udkårne smukkest.

Men lad os ikke ødsle kærligheden bort så bliver glæden kort.

Ikke det smukke ansigt, men det smukke hjerte.


Hjertet er menneskets skjulte skat, hjertet er livets kilde.


Men hvert hjerte har sin smerte, få er som far, ingen som mor.


Kun en moder ved, hvad moderkærlighed er.

Hund eller kat dit eller dat, ikke noget pjat.

Den som tager barnet ved hånden, tager moderen ved hjertet.


En søn ænser ikke, at hans mor er smuk, så lidt som en hund, at dens herre er fattig.
Du ønskes en dejlig dag,efter de mørke dage kommer de lyse dage.
-o:)-o:)-o:)
 
Lyset vinder over mørket.

Lyset vinder over mørket.

torsdag den 15. januar 2015

Vi lever i verden, som vi ikke helt forstår.

 

15. januar er dag 15 i året, i den gregorianske kalender.  
Der er 350 dage tilbage af året. Maurus' dag, opkaldt efter benediktinermunken Maurus,
Der omkring år 500 missionerede i Frankrig, Hvor han udførte undere og helbredte både stumme og krøblinger. Han er kobbersmedenes skytshelgen.
Vi lever i verden, som vi ikke helt forstår,
Vi ser og hører meget og vi dømmer hurtigt og hårdt, Men måske skulle vi overveje at vi ikke altid har ret.
Selv om vi elsker verden, så slider vi på den hver dag. Selv når vi elsker den.
Tiden tæller ikke, men alligevel kigger vi mod enden, verdens ende er uendelig,
Men vi forstår det ikke, men vi accepterer alligevel dette. Vi acceptere også tro, selv om vi ikke forstår troen, da slet ikke de andres tro.
Det ikke at tro med argumentet at tro ikke kan forklares, Det holder ikke vand, hvad med verdens ende, hvad er der ude bag ved den, Nej vel det kan ikke forklares.

Når det er sagt er vores egen tro altid bedre end de andres tro,
Blandt andet fordi at vi ved ikke ret meget om egen tro, Og slet ikke noget om de andres tro.

Men vi ved nok til at komme med vores totalt ukvalificerede meninger, som vi gladeligt deler ud af.

Kærlighedens gave kan ikke gives, men kan forventes at blive accepteret.

Ved at plukke de forbudte blomster, samler du blomstens skønhed,
Men risikerer straf for dette tyveri.

Begræns ikke til din egen læring, fordi du er født i en anden tid,

Men udvikl gerne din horisont ved at lytte og lære.
Du ønskes en rigtig god torsdag.

-o:)-o:)-o:)
Måske er der en høj mur ved verdens ende, men hvad er der bagved?

Måske er der en høj mur ved verdens ende, men hvad er der bagved?

onsdag den 14. januar 2015

Tænk på al det gode der fortsat er omkring dig og være glad.

 

 

14. januar er dag 14 i året, i den gregorianske kalender. Der er 351 dage tilbage af året.


Felix dag, opkaldt efter denhellige Felix, der undslap forfølgelse af kejser Decius' soldater omkring år
200, Bl.a. fordi han ifølge legenderne kunne gå på vandet.

Opgaven må være at befri vore tanker…

Ved at udvide omfanget af vores følelse til at omfavne alle levende væsener og
hele verden og dens skønhed.

Tænk på al det gode der fortsat er omkring dig og være glad.


Hvem kender ikke følelsen at der er dage hvor man kan gå på vandet,

Men de dage er sjældne.

Til gengæld oplever man tit at der er andre som kan gå på vandet,

Det kræver noget særligt eller at der er stærk frost.

Meget af det der sker, kommer i en lind strøm af informationer,


Som vore hjerner hurtigt prøver at tage stilling til og videre til næste information.


Der er nogen informationer vi ikke rigtig kan få arkiveret, så de tumler rundt i dage, uger eller år i vore hjerner.


Nogle informationer bearbejder vi til stadighed, andre bliver lige pludselig ikke længere så vigtige.

Vi kender udtrykket jeg kan ikke få det ud af hovedet,

Det er jo en oplevelse vi alle kender, men bearbejder meget forskelligt,

Men det er der gør at muligheden for dialog og debat til stadighed er noget vi
finder spændene og attraktivt,  Hvis vi forstår at lytte til hvad andre siger, har vi mulighed for at blive klogere.


Du ønskes en god særlig dag.

-o:)-o:)-o:)
Det at kunne se og mærke skønheden er en dejlig følelse.

Det at kunne se og mærke skønheden er en dejlig følelse.

tirsdag den 13. januar 2015

Det giver en hel ny betydning af navnet Brobisse"

 

 
13. januar er dag 13 i året,i den gregorianske kalender. Der er 352 dage tilbage af året.

Hilarius' dag, opkaldt efterbiskop Hilarius af Poitiers i Frankrig. Betegnes som den vestlige kirkes første salmedigter. Død år 357.

Dejlig tryg I Danmark når hele Danmark drøfter kronprinsen bro tur,

Det giver en hel ny betydning af navnet Brobisse”

Egon har været et luftigt bekendtskab og ikke hel nem at komme af med,

Har tilbudt en tegning af Charlie Hebdo det hjalp.

Skønt at skulle forholde sig til den slags udfordringer og ikke behøver at tænke på hvor fra kommer næste
tegning.
Glæder mig til at se håndbold i verdens klasse for øvrigt fra diktaturet i Qatar.

Verdensmesterskabet i håndbold for mænd 2015 bliver det 24. VM i håndbold for mænd arrangeret af IHF.
Slutrunden skal afvikles fra 15. januar til 1. februar 2015 i Qatar. Norge,
Frankrig og Polen var de øvrige kandidater til at afholde mesterskaberne. Der blev trukket lod til slut runden 20. juli 2014 i Doha, Qatar. Qatar (Dawlat Qatar) er et emirat ved den Persiske Bugt.
Qatar er ifølge IMF det
rigeste land i verden. Dette er bl.a. pga. af landets utrolig store gas- og
oliereserver, der ligger i undergrunden.  Derudover er Qatar et land i udvikling, som f.eks. Emiraterne, der med utrolig
store bygnings- og infrastrukturelle projekter, skal sikre landet i fremtiden. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering.

Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. De vedkender sig diktaturet og klare sig fint, men det er nok på grund af deres kolossale rigdom.

Jeg har ikke fejlet, Jeg har lige fundet 10.000 måder at undgå at arbejde.

Vælg et job, du kan lide, og du vil aldrig være nødt til at arbejde en eneste dag i dit liv.

Ingen ventetid, tiden vil altid være lige højre ben.

Vi vil udføre mange flere ting, hvis vi ikke tænker på det som umuligt.

Sigt altid efter månen, så selv hvis du ikke rammer, så lander du blandt stjernerne.

Det største du kan gøre for en anden er ikke blot at dele dine rigdomme, men at afsløre dine fejl.

Hvis du dømmer folk, har du ikke tid til at elske dem

Alt er i orden til slut, hvis det ikke er i orden, så er det ikke slut.

God tirsdag, brænd ikke broerne bag dig”

Det vil overvågningskameraerne bare afsløre.
Du ønskes en god dag.
Måske får vi solen at se i eftermiddag.
Håbet er lyserødt.
-o:)-o:)-o:)
 
Tilgivelse er god værkstedshumor.

Tilgivelse er god værkstedshumor.

mandag den 12. januar 2015

Jeg bliver aldrig Charlie Hebdo.

 

 
12. januar er dag 12 i året,
i den gregorianske kalender. Der er 353 dage tilbage af året.


Reinholds dag, opkaldt efter byggeleder fra et kirkebyggeri i Köln i 1200-tallet.
Han fik hovedet knust af byggearbejderne, da han bad dem sætte tempoet i vejret.

Fagforeninger har altid været hårdtslående.


Jeg bliver aldrig Charlie Hebdo,


Men har respekt for deres virke, før onsdag i sidste uge havde jeg aldrig hørt om dem,

Det eneste jeg kender tilsvarende er den satiriske avis Le Canard Enchaîné
(betyder " den lænkede and"),

Når det er sagt åbner disse tragiske hændelser for en debat om hvordan det kan være at en religion,
Som har ca. 1.6 milliarder tilhængere, hvor mange af dem bliver meget ophidset
over at der bliver gjort grin med deres religion.
Men efter min opfattelse må der gøres grin med stort set alt, dog undtaget personlig mobning.


Jeg har hidtil ikke rigtigt forstået baggrunden for hvorfor muslimerne tager sådan på vej, når deres
religion bliver gjort til grin.

Men nu har Henrik Dahl skrevet en kort opdatering på hvad han mener, er en del af årsagen.

Det virker meget sandsynligt og i mens jeg bliver klogere vil jeg tage dette til efterretning.


Jeg har indsat Henrik Dahl opdatering herunder.

""Debatten i forgårs i ”Deadline" var ikke vellykket.  
Adam Holms præmis for det store interview om islam var nemlig forkert.


Hvis islam ikke havde eksisteret, var de 17 dræbte i Paris stadig i live.

Det står ikke til nogen som
helst form for meningsfuld diskussion.  Derfor er spørgsmålet ikke, og kan aldrig blive, "om dette har noget med
islam at gøre".
Spørgsmålet er: "Hvordan har dette med islam at gøre?".


Lad mig prøve at samle op, inden jeg går videre til spørgsmålet: hvad bør der gøres?

For det første og vigtigste:
Der har været borgerkrig inden for den islamiske verden siden 1920'erne.
Udråbelsen af Republikken
Tyrkiet i 1923 betød, at det suverænt mest toneangivende land i regionen slog
ind på sekularismens vej. Staten var ikke-religiøs.  Man orienterede sig mod Vesten (i Tyrkiets tilfælde symbolsk markeret ved
overgang til det latinske alfabet). Atatürk *himself* var demonstrativt vestlig
i klædedragt og manerer.
Diktatorer i regionen af enhver tænkelig art efterlignede meget eller alt af denne vestlige stil (jegopfordrer folk, der har tid, til at lede efter familiebilleder af Nasser,
Sadat, Assad, Saddam Hussein og lignende typer).

Modreaktionen på sekulariseringen kommer ret hurtigt: dannelsen af Det Muslimske Broderskab i
1928.

Det og dets forskellige filialer og forgreninger kæmper de sekulære herskere imod i årtier med hårde
midler.

Men udtrykt i overordnede og dermed også en anelse overfladiske vendinger, så beholder de sekulære regimer
overtaget indtil 1979,
Hvor Khomeini kommer til magten i Iran.
Fra den tid har
"historien" udviklet sig til fordel for islamisterne - ikke
sekulærristerne
(selvom jeg ikke generelt er tilhænger af en historiefilosofi, hvor
"historien" kan optræde som subjekt, udtrykker jeg mig således af hensyn til korthed og forståelighed).

I Vesteuropa lukker man fra 1960'erne op for masseindvandring fra Mellemøsten.


Det gøres i første omgang af
den banale og socialteknokratiske årsag, at man mangler arbejdskraft.

Og i Danmark bliver scenen
fra 1983 sat af naive og abstrakte idealister,
Der på dette område ser en mulighed for at få deres vilje (noget, naive og
abstrakte idealister normalt til alt held ikke får).

Det fører til den
"sivende masseindvandring", nationen siden har haft sit hyr med.

Det store, historiske
vendetta i Mellemøsten, hvor sekularismen efter cirka halvtreds års fremgang
trænges i defensiven af islamismen, falder sammen med masseindvandringen til
Vesteuropa.

Egentlig er der tale om to
ting, der INTET har med hinanden at gøre - men i kombination udvikler de sig
til det største problem, de liberale demokratier har stået over for siden
kommunismens undergang.

For i Vesten går islamistiske
"sjælefiskere" i gang med deres gerning. Indtil videre har det
betydet, at nye generationer af indvandrere er MERE religiøse end forældrene
(og indirekte til selve den absurditet, at der er "generationer" af
indvandrere - i stedet for integrerede danskere med familiebaggrund i
forskellige mellemøstlige lande).

På dette sted kan der skrives
mangt og meget om for eksempel den mangel på selvkritik, der er karakteristisk
for mange mellemøstlige miljøer. Der kan skrives om manglerne ved den
traditionelle drengeopdragelse. Der kan skrives om det særligt fordærvelige ved
den danske udgave af velfærdsstaten og om adskillige andre ting.

Jeg skal dog afstå, så vi kan
komme videre.

Det korte af det lange er, at
den islamistiske radikalisering i Mellemøsten og det islamistiske sjælefiskeri
i Vesten nu - samlet set og som allerede nævnt - står som den største trussel,
de liberale demokratier har måttet forholde sig til, siden sovjetkommunismen.

De mest velorganiserede
islamister har længe følt sig stærke nok til at udføre voldelige aktioner i
Vesteuropa.

Dette er en egentlig KRIG
imod de liberale demokratier, hvor det seneste slag blev udkæmpet 7.- 9. januar
i Paris.

Samtidig har de
krigserklærende parter et stort antal KOLLABORATØRER, SYMPATISØRER og OPVIGLERE
i de vestlige lande, som disse nu er nødt til at forholde sig til.
Hvad må der så gøres?


Hvad angår de islamistiske
grupperinger, der har erklæret de liberale demokratier krig, er sagen
forholdsvis enkel: De må uskadeliggøres med alle de midler, de liberale
demokratier råder over.

For uskadeliggøres de ikke,
vil de vinde, og det vil være ude med det liberale demokrati i Europa.

For god ordens skyld skal jeg
her sige højt og tydeligt: Ofrene for en afvikling af det liberale demokrati i
Europa vil ikke alene være regionens kristne "urbefolkninger". Det
vil også være de millioner af sekulære muslimer, der er faldet godt til i
Europa, hvor de udfører deres borgerpligter og praktiserer deres religion i
fred og fordragelighed og en ånd af godt naboskab.

Hvad angår KOLLABORATØRERNE,
så er det i vidt omfang allerede ulovligt at være en sådan.

Det, der kan gøres, er at
forstærke indsatsen imod dem og retsforfølgelsen af dem.
Med andre ord: Fra en situation, hvor man måske af rent og skært
ressourcemæssige årsager kan regne med,
At man kan slippe afsted med at være kollaboratør, skal det være sådan, at man
næsten kan være sikker på, at man IKKE kan slippe afsted med det.

Hvad angår SYMPATISØRER, så
er det allerede ulovligt. Derfor må man med spænding følge udfaldet af sagen
imod den 23-årige sympatisør med gerningsmændene til Paris-massakren, der netop
er blevet anholdt.

Hvis hans gerninger ikke er
alvorlige nok til en domfældelse, bør lovgivningen genovervejes.

Den gruppe, der volder
problemer, er OPVIGLERNE. Thi opviglerne GØR ikke noget, de opfordrer ikke til
noget konkret og de retfærdiggør ikke noget konkret - men de skaber en
atmosfære af ophidselse.

Det bedste, man her kan gøre
- tror jeg - er AT TRÆKKE STREGEN MELLEM LOVLIGT OG ULOVLIGT LANGT STÆRKERE OP.

Hvorfor? Fordi det gør mange
ting lettere.

Det gør det lettere at sige:
Hertil og ikke længere.

Det gør det lettere at sige:
Stop!

Og det gør det lettere at
sige: Du er gået for langt - og du VED, at du er gået for langt.

Det, jeg ønsker mig, er altså
kort sagt en situation, hvor der INGENTING sker med borgere,
Der holder sig på den rigtige side af stregen - men at det samtidig bliver
utvetydigt klart for alle, at hvis de går over stregen, så vil det få meget
alvorlige konsekvenser.

Hvad jeg har skrevet ovenfor,
gælder danske statsborgere.

Med hensyn til udlændinge,
der falder i kategorierne krigsførende, kollaboratører og sympatisører,
Så bør hver og en af dem udvises af Danmark uden pardon og uden skelen til, om
de har familiemæssig tilknytning til landet.""

Ovennævnte indlæg er taget fra
Henrik Dahls Facebook side, men jeg mener at man godt kan blive klogere af
dette, men skal opfattes som det partsindlæg det er.

Mine tanker går til alle dem
der har mistet deres kære i forbindelse med den grusomme terror i forbindelse
med Charlie Hebdo.

Men man kan undres over hvor
lidt tid vi bruger på de over 100 børn der blev myrdet fornylig i Pakistan, og
de 2000 mennesker som Boko Haram lige har taget livet af og næsten hver uge
bliver der myrdet 40-50 mennesker ved bilbomber.Samt mange andre grusomme hændelser.

Men resten af vores liv er
klar og vi vil også komme videre efter dette.

Du ønskes en god start på denne nye uge.

-o:)-o:)-o:)
Nu forsætter livet og vi vil hurtigt komme tilbage til den normale hverdag, men ingenting er i morgen, som det var i går.
Nu forsætter livet og vi vil hurtigt komme tilbage til den normale hverdag, men ingenting er i morgen, som det var i går.

søndag den 11. januar 2015

Kan man miste noget man aldrig har haft?


 
Ytringsfrihed er retten til frit at udtrykke sin mening i skrift og tale uden andres forudgående godkendelse,

Desuden giver ytringsfrihed mulighed for at udtrykke afvigende meninger,
Ytringsfriheden er især vigtig for mindretallene,
idet de magthavende instanser på grund af deres magtposition ikke har reelt brug for beskyttelsen af retten til ytring.

 

"Alle har lov til at ytre sig skriftligt og mundtligt, men under ansvar for at overholde lov og ret.
Staten eller andre må ikke på forhånd forbyde nogen at ytre sig.”

 

Selvcensur.

Den største hindring for ytringsfriheden er selvcensur der udvises af personer,
Som undlader at ytre sig af angst for hvad andre tænker,
Frygten for at miste sit arbejde, social prestige, trusler om vold og andre lignende hensyn.

 

Det er min påstand at der aldrig har været fuld ytringsfrihed,
Der har altid været udøvet selvcensur i større eller mindre omfang,
For at beskytte egne interesser og måske også for at undgå at såre andre.  

Der kan nævnes ved at omtale Rockere og andre bander,

Der vil man opdage at mange er i mod banderne, men ikke mange vil lægge navn til.

Der er jo også en grund til at personer i statens tjeneste som håndterer disse personer altid ønsker at være anonyme.

Jeg kunne forestille mig at personer som deltager i retssystemet også ønsker en stor grad af anonymitet.

Ovennævnte er en årsag til at grupper af personer så anvender trusler om vold og udøver vold og terror for at skræmme borgere fra vid og sans.

Det har så den konsekvens at det kan påvirke politikerne til at forøge overvågning og kontrol for at sikre borgerne mod voldsmændene.

Desværre harmonere det godt med disse gruppers ønsker,
Så de kan plædere at de lever i politistater og at mindre tal bliver forfulgt,

Og derfor er de nød til at bekæmpe dette med vold og terror.

 

Derfor skal dette uvæsen bekæmpes, ved demokrati, dialog, åbenhed”

Men naturligvis skal efterretningstjenesterne forsætte deres virke,
Men at tro at dette uvæsen helt kan stoppes af den vej er forkert.

 

Vi kan tage Frankrig som et eksempel,
Der findes ca. 3000 våbenkyndige jihadister,
Som de tre der lige har udført de grusomme forbrydelser i Frankrig,
Hvis de 3000 skal mandsopdækkes, så det kan få en fuld sikkerheds virkning,
Skal der bruge ca. 15 sikkerhedsfolk pr mand, altså ca. 45.000 sikkerhedsfolk.

Selv med dette tiltag tror jeg ikke sikkerheden vil blive tilstrækkelig.

Så de få gange det lykkes terrorister og voldsmænd at gennemføre deres forehavender,
Skal vi være opmærksomme og lære af det,
Men herudover glemme disse gale mennesker.

Jeg tror at på alle niveauer skal vi gøre disse jihadister klart,
At de ikke har en fremtid i vores del af verden,
Og dem der sympatisere med ønsker vi heller ikke.
Værktøjerne til dette findes allerede i den demokratiske værktøjs kasse.

Vi skal aldrig finde os i trusler, men at forhindre at vi i perioder bliver frygtsomme og bange kan vi ikke.

Men de fleste muslimer er ikke interesseret i al-Qaeda eller terrorisme.

 

 


11. januar er dag 11 i året, i den gregorianske kalender. Der er 354 dage tilbage af året.

Hyginus dag, opkaldt efter Roms niende biskop og pave Hyginus, der led martyrdøden i Rom år 142.

Det har på mange måde været en uge med vilde storme og turbulente oplevelser,

Men som altid falder uvejret til ro efter en passende tid,
Men ikke alt, bliver det samme som før.
De grusomme mord på redaktører, tegnere og andre ansatte på satiriske Charlie Hebdo,
Sammen med to betjente, samt de to gidsels operationer som al-Qaeda
terroristerne udførte i Paris,
Var en forbrydelse som skal forsøge at polarisere det franske folk og den europæiske offentlighed.

Problemet for al-Qaeda, er at dens rekrutterings muligheder fortrinsvis retter sig mod muslimer,
Men de fleste muslimer er ikke interesseret i al-Qaeda og terrorisme.
De fleste muslimer er meget lidt interesseret i politik, langt mindre politisk islam.

Frankrig er et land med ca. 65 millioner mennesker, hvoraf omkring ca. 5
millioner er af muslimsk oprindelse.
Men ved valgene stemmer kun ca. tredjedel af muslimerne, kun ca. 2 mio.af dem
siger at de er interesseret i religion.
Al-Qaeda forsøger at hverve franske muslimer, men møder manglende interesse fra de franske muslimer.

Men hvis al-Qaeda kan få folkeopinionen til at tro at etniske muslimer er væmmelige, fordi de er muslimer,

Kan det skabe muligheder for at oprette en fælles politisk identitet omkring
forurettelse og diskrimination,
Men der er ikke meget der tyder på at al-Qaeda er i nærheden af at lykkes med
deres forehavende,Tvært i mod efter sådanne
grusomme begivenheder, vil der være endnu færre der bliver tiltrukket af
al-Qaedas vanvittige strategi.
Men hver gang der har været aktioner vil stort set alle lægge bånd på sig selv og agere anderledes i mangeforhold.
Så selv om flertallet mener
at grusomme terrorhandlinger trusler og andet ikke skal få indflydelse på
hvordan almindelige mennesker skal leve deres liv,
Så har det alligevel betydning, også for overvågning og efterretningstjenester
som bliver større og får flere rettigheder.
Der bliver flere steder man af hensyn til terrorrisiko lukker af for åbenhed og
oplysning.
Det bliver aldrig det samme som før,men hvem ved om det måske bliver bedre.

Men husk altid at du har resten af dit liv tilbage, nyd det. 

Du ønskes en god søndag med mindre blæst.

-o:)-o:)-o:)


Et stærkt demokrati, kan modstå næsten alt.