Jeg bliver aldrig Charlie Hebdo.

 

 

12. januar er dag 12 i året,
i den gregorianske kalender. Der er 353 dage tilbage af året.


Reinholds dag, opkaldt efter byggeleder fra et kirkebyggeri i Köln i 1200-tallet.
Han fik hovedet knust af byggearbejderne, da han bad dem sætte tempoet i vejret.

Fagforeninger har altid været hårdtslående.


Jeg bliver aldrig Charlie Hebdo,


Men har respekt for deres virke, før onsdag i sidste uge havde jeg aldrig hørt om dem,

Det eneste jeg kender tilsvarende er den satiriske avis Le Canard Enchaîné
(betyder " den lænkede and"),

Når det er sagt åbner disse tragiske hændelser for en debat om hvordan det kan være at en religion,
Som har ca. 1.6 milliarder tilhængere, hvor mange af dem bliver meget ophidset
over at der bliver gjort grin med deres religion.
Men efter min opfattelse må der gøres grin med stort set alt, dog undtaget personlig mobning.


Jeg har hidtil ikke rigtigt forstået baggrunden for hvorfor muslimerne tager sådan på vej, når deres
religion bliver gjort til grin.

Men nu har Henrik Dahl skrevet en kort opdatering på hvad han mener, er en del af årsagen.

Det virker meget sandsynligt og i mens jeg bliver klogere vil jeg tage dette til efterretning.


Jeg har indsat Henrik Dahl opdatering herunder.

""Debatten i forgårs i ”Deadline" var ikke vellykket.  

Adam Holms præmis for det store interview om islam var nemlig forkert.


Hvis islam ikke havde eksisteret, var de 17 dræbte i Paris stadig i live.

Det står ikke til nogen som
helst form for meningsfuld diskussion.  Derfor er spørgsmålet ikke, og kan aldrig blive, "om dette har noget med
islam at gøre".
Spørgsmålet er: "Hvordan har dette med islam at gøre?".


Lad mig prøve at samle op, inden jeg går videre til spørgsmålet: hvad bør der gøres?

For det første og vigtigste:
Der har været borgerkrig inden for den islamiske verden siden 1920'erne.
Udråbelsen af Republikken
Tyrkiet i 1923 betød, at det suverænt mest toneangivende land i regionen slog
ind på sekularismens vej. Staten var ikke-religiøs.  Man orienterede sig mod Vesten (i Tyrkiets tilfælde symbolsk markeret ved
overgang til det latinske alfabet). Atatürk *himself* var demonstrativt vestlig
i klædedragt og manerer.
Diktatorer i regionen af enhver tænkelig art efterlignede meget eller alt af denne vestlige stil (jegopfordrer folk, der har tid, til at lede efter familiebilleder af Nasser,
Sadat, Assad, Saddam Hussein og lignende typer).

Modreaktionen på sekulariseringen kommer ret hurtigt: dannelsen af Det Muslimske Broderskab i
1928.

Det og dets forskellige filialer og forgreninger kæmper de sekulære herskere imod i årtier med hårde
midler.

Men udtrykt i overordnede og dermed også en anelse overfladiske vendinger, så beholder de sekulære regimer
overtaget indtil 1979,
Hvor Khomeini kommer til magten i Iran.
Fra den tid har
"historien" udviklet sig til fordel for islamisterne - ikke
sekulærristerne
(selvom jeg ikke generelt er tilhænger af en historiefilosofi, hvor
"historien" kan optræde som subjekt, udtrykker jeg mig således af hensyn til korthed og forståelighed).

I Vesteuropa lukker man fra 1960'erne op for masseindvandring fra Mellemøsten.


Det gøres i første omgang af
den banale og socialteknokratiske årsag, at man mangler arbejdskraft.

Og i Danmark bliver scenen
fra 1983 sat af naive og abstrakte idealister,
Der på dette område ser en mulighed for at få deres vilje (noget, naive og
abstrakte idealister normalt til alt held ikke får).

Det fører til den
"sivende masseindvandring", nationen siden har haft sit hyr med.

Det store, historiske
vendetta i Mellemøsten, hvor sekularismen efter cirka halvtreds års fremgang
trænges i defensiven af islamismen, falder sammen med masseindvandringen til
Vesteuropa.

Egentlig er der tale om to
ting, der INTET har med hinanden at gøre - men i kombination udvikler de sig
til det største problem, de liberale demokratier har stået over for siden
kommunismens undergang.

For i Vesten går islamistiske
"sjælefiskere" i gang med deres gerning. Indtil videre har det
betydet, at nye generationer af indvandrere er MERE religiøse end forældrene
(og indirekte til selve den absurditet, at der er "generationer" af
indvandrere - i stedet for integrerede danskere med familiebaggrund i
forskellige mellemøstlige lande).

På dette sted kan der skrives
mangt og meget om for eksempel den mangel på selvkritik, der er karakteristisk
for mange mellemøstlige miljøer. Der kan skrives om manglerne ved den
traditionelle drengeopdragelse. Der kan skrives om det særligt fordærvelige ved
den danske udgave af velfærdsstaten og om adskillige andre ting.

Jeg skal dog afstå, så vi kan
komme videre.

Det korte af det lange er, at
den islamistiske radikalisering i Mellemøsten og det islamistiske sjælefiskeri
i Vesten nu - samlet set og som allerede nævnt - står som den største trussel,
de liberale demokratier har måttet forholde sig til, siden sovjetkommunismen.

De mest velorganiserede
islamister har længe følt sig stærke nok til at udføre voldelige aktioner i
Vesteuropa.

Dette er en egentlig KRIG
imod de liberale demokratier, hvor det seneste slag blev udkæmpet 7.- 9. januar
i Paris.

Samtidig har de
krigserklærende parter et stort antal KOLLABORATØRER, SYMPATISØRER og OPVIGLERE
i de vestlige lande, som disse nu er nødt til at forholde sig til.
Hvad må der så gøres?


Hvad angår de islamistiske
grupperinger, der har erklæret de liberale demokratier krig, er sagen
forholdsvis enkel: De må uskadeliggøres med alle de midler, de liberale
demokratier råder over.

For uskadeliggøres de ikke,
vil de vinde, og det vil være ude med det liberale demokrati i Europa.

For god ordens skyld skal jeg
her sige højt og tydeligt: Ofrene for en afvikling af det liberale demokrati i
Europa vil ikke alene være regionens kristne "urbefolkninger". Det
vil også være de millioner af sekulære muslimer, der er faldet godt til i
Europa, hvor de udfører deres borgerpligter og praktiserer deres religion i
fred og fordragelighed og en ånd af godt naboskab.

Hvad angår KOLLABORATØRERNE,
så er det i vidt omfang allerede ulovligt at være en sådan.

Det, der kan gøres, er at
forstærke indsatsen imod dem og retsforfølgelsen af dem.
Med andre ord: Fra en situation, hvor man måske af rent og skært
ressourcemæssige årsager kan regne med,
At man kan slippe afsted med at være kollaboratør, skal det være sådan, at man
næsten kan være sikker på, at man IKKE kan slippe afsted med det.

Hvad angår SYMPATISØRER, så
er det allerede ulovligt. Derfor må man med spænding følge udfaldet af sagen
imod den 23-årige sympatisør med gerningsmændene til Paris-massakren, der netop
er blevet anholdt.

Hvis hans gerninger ikke er
alvorlige nok til en domfældelse, bør lovgivningen genovervejes.

Den gruppe, der volder
problemer, er OPVIGLERNE. Thi opviglerne GØR ikke noget, de opfordrer ikke til
noget konkret og de retfærdiggør ikke noget konkret - men de skaber en
atmosfære af ophidselse.

Det bedste, man her kan gøre
- tror jeg - er AT TRÆKKE STREGEN MELLEM LOVLIGT OG ULOVLIGT LANGT STÆRKERE OP.

Hvorfor? Fordi det gør mange
ting lettere.

Det gør det lettere at sige:
Hertil og ikke længere.

Det gør det lettere at sige:
Stop!

Og det gør det lettere at
sige: Du er gået for langt - og du VED, at du er gået for langt.

Det, jeg ønsker mig, er altså
kort sagt en situation, hvor der INGENTING sker med borgere,
Der holder sig på den rigtige side af stregen - men at det samtidig bliver
utvetydigt klart for alle, at hvis de går over stregen, så vil det få meget
alvorlige konsekvenser.

Hvad jeg har skrevet ovenfor,
gælder danske statsborgere.

Med hensyn til udlændinge,
der falder i kategorierne krigsførende, kollaboratører og sympatisører,
Så bør hver og en af dem udvises af Danmark uden pardon og uden skelen til, om
de har familiemæssig tilknytning til landet.""

Ovennævnte indlæg er taget fra
Henrik Dahls Facebook side, men jeg mener at man godt kan blive klogere af
dette, men skal opfattes som det partsindlæg det er.

Mine tanker går til alle dem
der har mistet deres kære i forbindelse med den grusomme terror i forbindelse
med Charlie Hebdo.

Men man kan undres over hvor
lidt tid vi bruger på de over 100 børn der blev myrdet fornylig i Pakistan, og
de 2000 mennesker som Boko Haram lige har taget livet af og næsten hver uge
bliver der myrdet 40-50 mennesker ved bilbomber.Samt mange andre grusomme hændelser.

Men resten af vores liv er
klar og vi vil også komme videre efter dette.

Du ønskes en god start på denne nye uge.

-o:)-o:)-o:)

Nu forsætter livet og vi vil hurtigt komme tilbage til den normale hverdag, men ingenting er i morgen, som det var i går.