Mette Frederiksen lovede ikke at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere, eller andre, nu gør hun det alligevel. Det er et klart løftebrud.

 

Mette Frederiksen lovede ikke at hæve ydelserne til arbejdsløse indvandrere,

Eller andre, nu gør hun det alligevel.
Det er et klart løftebrud.
Vi almindelige danskere vil vi hellere lade folk, der går på arbejde beholde flere af deres egne penge.
For det skal altid kunne betale sig at arbejde.

Men de røde julemænd/kvinder har været i ny aktion"

Sådan ser den nye aftale ud:

 

Sådan ser aftalen om sociale ydelser ud...

Kontanthjælpsloftet, der er en øvre grænse for, hvor meget en borger kan få i forskellige ydelser, ændres. I stedet indføres en indkomsttrappe.

Der vil således stadig være en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser.

Indkomsttrappen sætter forskellige grænser for, hvad borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte og særlig støtte oven i deres kontanthjælpsydelse. Den vil blive reguleret løbende.

Formålet er at give incitament - gennem økonomisk gevinst - til at arbejde.

Børne- og fritidstillæg

 

Det nuværende midlertidige børnetilskud gøres permanent som et børnetillæg og et fritidstillæg. Det er skattefrit. Det vil gå til forsørgere, der modtager SHO-ydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) eller er berørt af den nye indkomsttrappe.

Satserne i børnetillægget reguleres løbende. Børnetillægget vil ifølge aftalen komme omkring 23.000 børn til gavn.

Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpsfamilier på 250 kroner skattefrit per barn per måned. Det er øremærket fritidsaktiviteter. Det kommer ifølge aftalen 40.000 børn til gode.

En familie kan maksimalt modtage 1000 kroner månedligt.

Medicintilskud

 

Receptpligtig og tilskudsberettiget medicin til børn bliver gratis i familier, hvor forældrene står uden arbejde.

Tilskudsberettiget medicin til borgere over 18 år, som har modtaget kontanthjælp i et år sammenhængende, kan også få gratis receptpligtig medicin.

Indkomstfradrag

 

Det nuværende timefradrag ændres til et indkomstfradrag for borgere med lav indkomst.

Det vil være et fribeløb på enten 2500 kroner eller 5000 kroner per måned afhængigt af ydelsesniveau.

Formuegrænsen

 

Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kroner til 12.000 kroner for enlige og fra 20.000 kroner til 24.000 kroner for ægtepar.

Forældrekøb

 

Boligstøtten ved forældrekøb af ejerlejlighed afskaffes. Det betyder, at børn, der lejer en lejlighed købt af forældrene, ikke længere kan søge tilskud om boligstøtte.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

 

Samira Nawa har udtalt på TV 2 at adgangen til kontanthjælp nu er blevet lettere”

Boligstøtten ved forældrekøb af ejerlejlighed afskaffes.
Det betyder, at børn, der lejer en lejlighed købt af forældrene, ikke længere kan søge tilskud om boligstøtte.

Det er fortsat 2.000 kroner skattefrit hver måned til især arbejdsløse indvandrere, nu permanentgjort.
Løftebrud af statsministeren..

 

Så lige en kvindelig mor på TV 2, som beklagede at hun hidtil havde svært ved at sove om natten på grund af hun manglede kr. 1200, pr måned,
Men som hun nu fik med den nye aftale ?

Hendes bekymring burde gå på at skaffe sig et job” Hun erklærede sig i stor nød,
Men havde alligevel størrelse 54. (hun var naturligvis på kontanthjælp)

Det er blevet en ny politisk model at kontanthjælpsmodtagerne skubber børnene foran sig..

Kontanthjælp er en overgangsydelse, ikke en permanent ydelse.

Med den nye ordning kan en familie på to voksne og tre børn, modtage kr. 25,800 pr måned efter skat plus nye børneydelse.

Der findes ingen saglig argumentation for at tage et job, når der tilbydes sådanne favorable vilkår..

 

På landsplan er der 144.000 danskere, der tjener mindre, end man kan få på dagpenge.

 

I Frederikssund Kommune er der 990 mennesker, der tjener mindre end 23.000 kroner om måneden.

 

Regeringen har hævet dagpengesatsen, så en ledig kan få op til 23.000 kroner i de første tre måneder af ledighedsperioden.
Det er et tillæg på op til 3700 kroner.

 

Det er helt urimeligt, at der ikke skal være et økonomisk incitament for de lavestlønnede i vores samfund til at gå arbejde. Det er ikke rimeligt eller hensigtsmæssigt, at det ikke kan betale sig at arbejde for en så stor andel af befolkningen.

 

Det er den helt forkerte vej at gå. I stedet for at sætte ydelserne op til ledige, burde man hellere sætte skatten ned for de mennesker, der hver dag står op og passer deres arbejde.

 

Regeringen har hævet skatter og afgifter 40 gange for over 10 milliarder kroner og dermed gjort det dyrere at være dansker.

 

Man bør stoppe skattestigningerne og bruge indkomstskatten som et værktøj til, at det bedre kan betale sig at arbejde.

 

I en tid med fortsat stor mangel på arbejdskraft er det direkte ulogisk, at regeringen hæver dagpengene.

 

Nye beregninger fra Dansk Erhverv viser, at danske virksomheder har mistet 49 milliarder i tabt omsætning de seneste tre måneder.

 

Situationen er alvorlig. For har danske virksomheder ikke adgang til den arbejdskraft, de har brug for, risikerer vi at tabe opsvinget på gulvet.

 

Det vil både på kort og lang sigt koste vækst, velstand og danske arbejdspladser, som er selve forudsætningen for vores fælles velfærd og den grønne omstilling.

 

Lad os hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag, som vil gøre det mere attraktivt at arbejde, og det gør Danmark rigere.

 

Regeringens eneste problem er nu, at den nuværende aftale er indgået i et forlig, hvor blandt andet vi i Venstre er med. Det betyder, at de ikke kan ”røre” aftalen uden alle forligspartierne er med – før et eventuelt valg.

Det er ikke rimeligt, at 990 mennesker i Frederikssund Kommune skal opleve, at andre kan få mere i dagpenge, end de får i løn.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Sådan ser aftalen om sociale ydelser ud...

 

• Kontanthjælpsloftet, der er en øvre grænse for, hvor meget en borger kan få i forskellige ydelser, ændres. I stedet indføres en indkomsttrappe.
• Der vil således stadig være en øvre grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser.
• Indkomsttrappen sætter forskellige grænser for, hvad borgere i kontanthjælpssystemet kan modtage i boligstøtte og særlig støtte oven i deres kontanthjælpsydelse. Den vil blive reguleret løbende.
• Formålet er at give incitament - gennem økonomisk gevinst - til at arbejde.

Børne- og fritidstillæg

• Det nuværende midlertidige børnetilskud gøres permanent som et børnetillæg og et fritidstillæg. Det er skattefrit. Det vil gå til forsørgere, der modtager SHO-ydelse (selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse) eller er berørt af den nye indkomsttrappe.
• Satserne i børnetillægget reguleres løbende. Børnetillægget vil ifølge aftalen komme omkring 23.000 børn til gavn.
• Der indføres et fritidstillæg til alle børn i kontanthjælpsfamilier på 250 kroner skattefrit per barn per måned. Det er øremærket fritidsaktiviteter. Det kommer ifølge aftalen 40.000 børn til gode.
• En familie kan maksimalt modtage 1000 kroner månedligt.

Medicintilskud

• Receptpligtig og tilskudsberettiget medicin til børn bliver gratis i familier, hvor forældrene står uden arbejde.
• Tilskudsberettiget medicin til borgere over 18 år, som har modtaget kontanthjælp i et år sammenhængende, kan også få gratis receptpligtig medicin.

Indkomstfradrag

• Det nuværende timefradrag ændres til et indkomstfradrag for borgere med lav indkomst.
• Det vil være et fribeløb på enten 2500 kroner eller 5000 kroner per måned afhængigt af ydelsesniveau.

Formuegrænsen

• Formuegrænsen for at modtage kontanthjælp hæves fra 10.000 kroner til 12.000 kroner for enlige og fra 20.000 kroner til 24.000 kroner for ægtepar.

Forældrekøb

• Boligstøtten ved forældrekøb af ejerlejlighed afskaffes. Det betyder, at børn, der lejer en lejlighed købt af forældrene, ikke længere kan søge tilskud om boligstøtte.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

At hælde penge i SAS, er at hælde penge i fagforeningernes, bundløse kasse.

 

 

Elefanten i rummet”

SAS er som selskab, samt  lufthavnen domineret af den kommunistiske fagforening.

SAS er født som monopol, og på grund af monopoltiden har fagforeningerne taget kontrollen 100%”

Over hele området.

At hælde penge i SAS, er at hælde penge i fagforeningernes,

Bundløse kasse.
Se tiden efter Coronakrisen, første helligdage i påsken,
Nedlagde medarbejderne arbejdet”

Jeg har i 29 år været leder i DSV  og vi betalte tidligere kr. 6000 for en billet til

Stochholm, angiveligt på grund af SAS monopolet, nu koster billetten kr. 500

Hvis staten og Venstre hælder flere penge i SAS

Så ender pengene i fagforeningernes bundløse kasse..

 

Hold nu hovedet koldt..

 

50 år i Venstre.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Med den største ja-procent nogensinde, og den laveste valgdeltagelse til en EU-afstemning, kan Danmark nu afskaffe sit 30 år gamle forsvarsforbehold.

 

Både sejre og nederlag har mange fædre og mødre, men statsminister Mette Frederiksens politiske instinkt bør bemærkes.

Det blev et rungende ja. Samtlige valgkredse i Danmark havde et jaflertal, da stemmerne var talt op onsdag aften. Selv på Nørrebro, hvor der udbrød voldsomme gadekampe i 1993 efter den folkeafstemning, der etablerede de fire danske forbehold, stemte et flertal ja.

Men knap var stemmerne talt op, før en byge af 'jamen', ramte debatten: Jamen, det var da også krigen i Ukraine, der afgjorde spørgsmålet. Jamen, regeringen fik også god hjælp af Venstre og De Konservative (i modsætning til dengang i år 2000, hvor Nyrup-regeringen havde sat euroen til folkeafstemning).

Jamen nejsiden har heller aldrig været svagere, jamen jasiden er også blevet klogere og undlod at føre skræmmekampagne, jamen, De Radikale undlod også at gå i vejen, jamen, den noget afdæmpede jakampagne betød, at krigen i Ukraine blev det egentlige argument for at stemme ja, jamen, jamen, jamen.

Ingen dør af, at man anerkender statsministeren for, at hun har et stærkt politisk instinkt

Søs Marie Serup

Og det er alt sammen rigtigt, men til det kan man så svare: Jamen, alt det så statsministeren så også!

Få dage efter Ruslands angreb på Ukraine var statsministerens analyse, at tiden var kommet. Da statsministeren først kaldte Sofie Carsten Nielsen (R) og Pia Olsen Dyhr (SF) til møde i statsministeriet, og derefter Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), for at lægge en skitse på bordet til et nationalt kompromis på forsvarsområdet, der blandt andet skulle hæve forsvarsbudgettet til de to procent af BNP, var det Mette Frederiksen personligt, der havde tilføjet ideen om en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet. Og Jakob Ellemann-Jensen pressede på for, at afstemningen skulle komme hurtigt.

Derfor kom forbeholdet til afstemning, og så hurtigt som man kunne uden hverken at måtte presse citronen i forhold til høringsfrister eller i øvrigt lande præcist på den skæbnesvangre valgdag 2. juni – 30 år efter danskerens nej til Maastricht-traktaten. Nogle var kritiske over for, om valgkampen var for lang (heriblandt mig selv), og andre over for, at den var for kort.

I maj 2019 havde Lars Løkke Rasmussen, som dengang var statsminister, foreslået, at man burde sende forsvarsforbeholdet til afstemning i denne valgperiode. Allerede i august 2013, da han var i opposition, havde han tilbudt Thorning-regeringen en hurtig afstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet.

Statsminister Mette Frederiksen, da hun talte til socialdemokraternes valgfest på Christiansborg, efter vælgerne havde stemt ja til at afskaffe Danmarks forsvarsforbehold i EU. Foto: Søren BidstrupVis mere

Men to ting er helt afgørende i politik: 'Timing er alt' og 'context is king' (sammenhængen, ting indgår i, er afgørende). Da statsministeren blot ti dage efter den russiske invasion kunne træde frem med et nationalt kompromis, som altså blandt andet endte med et rungende ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, var både timingen og sammenhængen helt rigtig.

Det er et udtryk for et stærkt politisk instinkt, hvor man kan se hele skakbrættet og læse spillet mange træk frem. Og det er vel at mærke 3D-skak, hvor alle brikker konstant er i bevægelse.

I dag ser det nemt ud. Og der findes selvfølgeligt dem, der mener, at selv den dummeste og mest blinde hund kunne grave det kødben op af haven. Men når politik ser så nemt ud, er det, fordi det er virkeligt godt arbejde. Ingen dør af, at man anerkender statsministeren for, at hun har et stærkt politisk instinkt.

På søndag, grundlovsdag, rykker vi så ind i det sidste år af valgperioden og valget kan derfor komme når som helst. Mange af dem, der gættede på, at valget ville komme før sommer, gætter nu på, at det vil komme efter sommer. Det eneste, man kan være sikker på, er, at statsministeren kan spille den politiske udgave af 3D-skak bedre end stort set alle andre. Bid spids på, at hun finder den rette timing!

Citat fra BT af Søs..

https://www.bt.dk/debat/soes-marie-serup-statsministerens-politiske-instinkt

Morten Messerschmidt du har lige leveret en demagogisk tale på Fyn.. Du foreslog en folkeafstemning om at udenlandske statsborgere, ikke må modtage offentlige ydelser, det er i strid med Grundloven:

 

Morten Messerschmidt du har lige leveret en demagogisk tale på Fyn..

Du foreslog en folkeafstemning om at udenlandske statsborgere, ikke må modtage offentlige ydelser, det er i strid med: 

Grundlovens kapitel 8 - Borgernes rettigheder

Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp.

Formueskat er tyveri ved højlys dag, fra folk der har disponeret i henhold til gældene lovgivning.

 

Formueskat er tyveri ved højlys dag fra folk der har disponeret i henhold til gældene lovgivning og sparet op stedet for at bruge alle pengene,skal nu straffes de på grund af Oxam Ibis,samt ydeligere vensterorienterede med flere,der synes at dem der forbruger alt hvad de tjener skal gå fri, men de sparsommelige skal straffes, det er kommunistisk arvegods.

49,5 % af vælgerne i Danmark der har valgt et folketing hvor en del af partierne vil samme vej,
Nemlig at brandbeskatte dem der arbejder meget og give flere pengene til dem der i forvejen får alle deres indtægter fra staten.

I Danmark er der Ca. 2.1 Mio på overførsel og Ca. 800.000 offentlige ansatte.

Alene til social sikring bruges mere end 543 milliarder.

Alt det skal jo betales.

I Danmark opkræves Ca. 1180 milliarder i skatter og afgifter.

20% af de danske skatteydere betaler i dag Ca. 50 % af indkomstskatterne.

Det vil være klogt at forsøge at få mere for pengene.

God ledelse og købmands-skab, før man griber til at konfiskere folk lovligt optjente penge, et system som  for øvrigt har mange bivirkninger.

Skandalerne i Oxfam,Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

 

Skandalerne i Oxfam

Hvad angår ulandsprojekterne, kan man også hæfte sig ved at UK’s Charity Commission (den statslige regulering af velgørenhedsprojekter) blandt andet har kritiseret, at “Oxfam failed to act on reports its workers were raping girls as young as 12, damning report concludes”.

Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

a) ulighed er forfærdeligt
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.

De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så  foreningen  arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.

Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.

Moral og lovgivning er ikke det samme

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.

Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.

Skandalerne i Oxfam,Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

 

Skandalerne i Oxfam

Hvad angår ulandsprojekterne, kan man også hæfte sig ved at UK’s Charity Commission (den statslige regulering af velgørenhedsprojekter) blandt andet har kritiseret, at “Oxfam failed to act on reports its workers were raping girls as young as 12, damning report concludes”.

Hvad angår den propagandavirksomhed, Oxfam driver, blandt andet i Danmark, opererer man helt konsistent med tre temaer, der alle er beregnet til at skabe forargelse og fjendebilleder der kan hænges i gabestokken:

a) ulighed er forfærdeligt
b) de rigeste ejer 70% af kloden og
c) skattely skaber ulighed.

De påstande, Oxfam kommer med, er forlængst blevet pillet fra hinanden af respekterede økonomer (foreningen misrepræsenterer konsekvent fakta). Men det er klart, at mener man, at ting bør ændres (og det er bestemt helt legitimt), så er det gode ved demokrati jo netop, at man kan lobbye politikere og andre for at opnå lovændringer, så  foreningen  arbejde for deres budskab, så meget, de nu vil. Det er ikke mit ærinde at diskutere her.

Men det er min påstand at det ikke er et reelt ønske om ændringer, som ligger til grund for Oxfams kampagner. De ønsker tværtimod at kunne blive ved med at skabe forargelse, som sikrer, at de kan vedblive med at få massiv statsstøtte til at udbrede dette budskab, der også er helt på linje med de holdninger, man ser hos socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.

I forbifarten kan man så lige minde sig selv om, at Oxfams ledelse alle modtager millionlønninger, der bl.a. er betalt af statsstøtte.

Moral og lovgivning er ikke det samme

Sidst men ikke mindst vil jeg gerne kommentere den evigt tilbagevendende frase om, at virksomheder og borgere har et “moralsk ansvar” for at handle på en bestemt måde.

Det lyder fornuftigt, men er det ikke. Forudsætningen for at have en retsstat er netop, at man ikke skal “gætte” sig frem til, hvad der er det ønskede men i stedet har love og regler, der definerer de rammer, man kan og må handle indenfor.