DSV : Tak til Tullberg og Larsen artikel fra økonomisk ugebrev.

- side 8

Nr. 20 – 3. juni 2012. 19. årgang

DSV : Tak til Tullberg og Larsen

Nyhedsanalyse: Tak til Tullberg og Larsen

Nyhedsanalyse: Tak til Tullberg og Larsen

”Topchefer skjulte milliardbud på DSV”, udbasunerede

Dagbladet Børsen på forsiden torsdag. Og så fik den ellers

på hele klaviaturet af finansjournalistiske fyndord i

omtalen af, at DSV i 2004 undlod at informere aktionærer

og Fondsbørs om, at schweiziske Kühne+Nagel var interesseret

i at købe DSV for DKK 6,6 mia. Tak til Tullberg og

Larsen, skriver TheoldBroker i denne kommentar.

Ifølge en ny bog ”Transport Giganten”, som Børsen

havde fået adgang til, meddelte schweizerne interessen

om at overtage transportkoncernen i et brev til DSV’s

daværende direktion, Kurt Larsen og Leif Tullberg. Men

DSV slog hånden af den schweiziske frier, fordi det var

”et pinligt dårligt tilbud,” som Kurt Larsen forklarer til

avisen. Han er i dag bestyrelsesformand for DSV.

Man kan vælge at blive forarget over, at DSV ikke gav

sine aktionærer chancen for at bestemme, om de ville

sælge. Man kan også se på nuancerne, for da Børsen

fredag optrykte schweizernes brev, lignede det mere

et forhandlingsoplæg end et bud. Prisen var således en

”preliminary indication,” og den ville afhænge af en due

dilligence. Det blev også betonet, at et egentligt bud

først skulle godkendes af Kühne+Nagel’s bestyrelse.

Men man kan også vælge en tredje vinkel: Man kan

glæde sig over, at DSV havde mod og mandshjerte

nok til at tro mere på egne evner end på schweiziske

penge. I mellemtiden er DSV nemlig vokset til en markedsværdi

på DKK 22 mia., og oven i har DSV i årenes

løb ført substantielle beløb ud til ejerne ved udbytter

og aktietilbagekøb; alene i år købes der egne aktier for

DKK 800 mio. Kurt Larsen, Leif Tullberg og efterfølgerne

Jens Bjørn Andersen (CEO) og Jens Lund (CFO) har med

den særlige DSV’ske no-nonsense stil og en serie dygtigt

integrerede opkøb skabt en global koncern med en

stærk værdimotor.

Hvad ville der være sket, hvis DSV havde fortalt om

schweizernes interesse? Så ville DSV’s ejere med stor

sandsynlighed være gået glip af otte års solid værdiskabelse.

DSV ville være blevet opslugt. For det er sådan,

det plejer at gå, når der fremsættes et uinviteret bud.

Tænk blot på Thrane & Thrane, Danisco, TDC, ISS, Hedegaard,

OMX, Københavns Lufthavne, Sophus Berendsen,

Icopal, Ejendomsselskabet Norden, FIH, Superfos,

Egnsbank Fyn, Phønix Contractors, Elsam og de andre

selskaber, hvor der fremkom et offentligt, uinviteret bud:

Da selskaberne først var i spil, var der ingen vej tilbage.

Nogle af selskaberne fandt godt nok en white knight -

en anden byder – men det endte uvægerligt med en

overtagelse. I nyere tid har kun ganske få selskaber afværget

et offentligt fremsat købstilbud:

Join a life-changing and career-enhancing journey.

rn Euro leading Executive MBA is moving with the times.

 

Sign up via www.cbs.dk/embainfo or call (+45) 38 15 60 21.

A 

mba

- side 9

Nr. 20 – 3. juni 2012. 19. årgang

Nyhedsanalyse: Tak til Tullberg og Larsen

Nyhedsanalyse: Tak til Tullberg og Larsen

DSV: Tak til Tullberg og Larsen

...fortsat fra forrige side

Monberg & Thorsen modstod i 2000 den svenske

Lindéngruppen, som var ude efter maleraktiviteterne

i Dyrup. Den kontrollerede Ejnar og Meta Thorsens

fond og Monberg-familien fik overtalt de institutionelle

til at undlade at sælge, men prisen var en mere

aktionærvenlig politik med tilbagekøb af egne aktier

og nedskrivninger af aktiekapitalen. Paradoksalt nok

fik Lindéngruppen alligevel deres vilje 11 år efter, da

Dyrup blev solgt, og Monberg & Thorsen har i dag kun

ejerandelen af skrantende MT Højgaard tilbage.

Også i rederiet Norden gjorde en stærk aktionærgruppe

udslaget, da Torm i 2002 lagde et bud. Riegelsfamilien

sagde nej og fik andre med i afvisningen af

Torm. Norden havde ingen institutionelle investorer at

please, men det indtil da henslumrende rederi satte efter

buddet ekstra tryk på ambitioner og værdiskabelse

og har i dag en markedsværdi på DKK 6,5 mia. kr. Langt

over den kvarte milliard, som Torm bød.

I Brdr. Hartmann er det indtil nu lykkedes at holde

Stadil-familien nede på godt 33 pct. af aktierne, fordi

Stadil’ernes købstilbud på de øvrige aktier sidste år var

meget lavt, og derfor kan selskabets nye ledelse indtil

videre fortsætte sin genopretning af koncernen.

Det er imidlertid undtagelser, der bekræfter reglen

om, at investorerne casher ind. Måske spiller de kostbare

for at se, om der kommer et højere bud. Måske medvirker

de til at finde en anden byder. Men de ender næsten

altid med det nemme og det sikre: At sælge. Og det er

ærgerligt, for DSV er jo et strålende eksempel på, at

langsigtet værdiskabelse kan overtrumfe en kortsigtet

budgevinst mange gange, og det samme gælder for

Norden.

Flere virksomheder får jævnligt følere fra investeringsbanker,

private equity-huse eller konkurrenter. Selv

om det er budgiver, der ifølge Finanstilsynets regler skal

offentliggøre sit tilbud, så gør virksomhederne klogt i at

have en take over-bibel – en håndbog over, hvad man

gør i den uvante situation med et købstilbud: Hvornår

er det følere, hvornår er det alvor, hvem skal informeres,

hvem skal kaldes ind internt og eksternt, hvornår skal

vurderingen af tilbuddet offentliggøres, vil man søge

at få andre bydere frem og så videre.

Men arbejdet med risikoen for fjendtlige overtagelser

begynder langt før. Det bedste forsvar mod en

fjendtlig overtagelse er at være i øjenhøjde med sine

investorer og gennem reel dialog gøre dem til medspillere

i udformning af strategi, mål, kapitalstruktur mv. Det

er kravene til virksomhederne. Kravet til investorerne er,

at de i langt højere grad skal turde tage et medansvar

og turde være med på det lange, seje træk.

TheOldBroker>> artikel fra økonomisk ugebrev.

6. juni er dag 158 i året.Guide til venus passagen 6. juni.

6. juni er dag 158 i året.Guide til venus passagen 6. juni.

af Leif Jørn Tullberg den 6. juni 2012 kl. 05:32 ·  
Guide til venus passagen 6. juni

6. juni er dag 158 i året i den gregorianske kalender . Der er 208 dage tilbage af året.
Dagens navn er Norbertus.
Dagen er en af de uheldige i Tycho Brahes kalender.
Dagen er Sveriges nationaldag, også kaldet "svenska flaggans dag".


Guide til venus passagen 6. juni



Onsdag d. 6. juni tilbyder himlen et syn, som ingen nulevende får mulighed for at opleve igen: en venuspassage. Her får du en komplet guide til, hvor og hvornår du skal opholde dig.
Meget tidligt om morgenen onsdag d. 6. juni får alle morgenfriske danskere mulighed for at opleve en yderst sjælden 'venuspassage' på himlen.


Find et højtliggende sted, eller en strand, hvor der er udsigt helt ned til horisonten i nord-nordøst. Og kom så ud af fjerene i god tid.
Hvornår sker det?
I Odder, midt i landet står Solen op klokken 4:44 Dansk Sommertid,
og venus passagen slutter over hele landet klokken 6:54 DST (sommertid),
hvor Solen står 15 grader
(halvanden håndsbredde i strakt arm)
over horisonten,
Ii Øst-Nord-Øst.
Godmorgen der var så meget blus på lampen"
at jeg ikke kunne se noget,
det kniber at se tasterne nu"
onsdagen er gået i gang med 10 millioner Mega glødelampen tændt,
samt Hans Otto Bisgaard småsludre i P4 i mens han sætter gamle skiver på " Dis over Orø"
grundlovsdagens indtryk bundfælles"

Fars dag gak samme vej"
orden på tankerne"
fuglende har været i gang længe,
Det bliver en god onsdag sammen med solen"

Det bliver en dag på stolen"

Dagen er Sveriges nationaldag, også kaldet "svenska flaggans dag"

Gustav Vasa kronedes denne dag i 1523 - grundlægger af det moderne Sverige.

God dag"
-o:)-o:)-o:)

5. juni er dag 157 i året.Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov

5. juni er dag 157 i året.Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov

af Leif Jørn Tullberg den 5. juni 2012 kl. 05:46 ·

5. juni er dag 157 i året i den gregorianske kalender .Der er 209 dage tilbage af året.
Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.

• Hvert år fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet, da dagen ofte også ses som en fejring af det danske demokrati. Ledende politikere har via deres respektive organisationer foretrukne steder, hvor de traditionelt afleverer deres budskaber, der både handler om demokratiets principper og om aktuelle politiske problemstillinger.

Historisk baggrund
Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte "folkefester"
dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger,
dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.
Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849
blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester
til minde om denne begivenhed.
Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning
af den oprindelige grundlov i form af "den gennemsete grundlov" i 1866,
udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre
(der dannede grundlaget for regeringen)
og hos partiet Venstre
(der udgjorde oppositionen).
Ved de taler,
der blev holdt ved disse sammenkomster
henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer,
der var foretaget i grundloven.
Et vidnesbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre
var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab
efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger,
som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer.
En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks
ledelse op på ca. 10.000 medlemmer.
Denne spændte situation fortsatte helt frem til "systemskiftet" i 1901.
En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.
Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953.
Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse.
Halv fridag
Danmark har ingen egentlig nationaldag,
men grundlovsdag er det nærmeste man kommer.
Den var således lovbestemt halv fridag fra 1891 til 1975.
Men i dag er det ikke længere en helligdag,
og man har derfor ikke automatisk ret til at holde fri fra kl. 12 uden løntab.
Det gælder både som privat og offentlig ansat.
Det skal fremgå af ansættelseskontrakt, overenskomst,
lokal aftale, være kutyme på arbejdsplads eller være beskrevet i personalehåndbog,
før man har ret til at holde fri med løn.
Ifølge "Lov om detailsalg fra butikker m.v."
må der ikke ske detailsalg grundlovsdag.
I dag er det morfars dag”
dem må vi have nogle flere af”
Solen er igen på farten”
Det er skønt at se hele farten”
små stykker kloge Åger ingen måger”
EM i fodbold er på vej,
måske håndbold får jule steg”
I går var dagen hvor slut på 36 år er sagen”
Nye kæder fri grader rustfrit stål det er min mål”
Men 8 m/m kælder i stål er mit nye mål”
Kulturen er styrken,
erfaringen yrke,
tillid skabes sammen i hårdt arbejde”
Det opbygges”
men helt må det klinkes ikke blinkes”
God dag til alle”
-o:)-o:)-o:)

Kong Crh.den 10.

4. juni er dag 156 i året. Ny uge på vej"sammen med Solen"

4. juni er dag 156 i året. Ny uge på vej"sammen med Solen"

af Leif Jørn Tullberg den 4. juni 2012 kl. 05:53 ·

 

 

Ny uge på vej"


 

vi siger tak"

 
weekenden"
Bød på nye kartofler"
Samt½ tons papir er flyttet"
Men måske har det ikke nyttet"
 
dsv-bog kom i sidste uge"
lille tue vælte stort læs"
men få nu ikke stress" alt er ok derude"

Men de skriver for at sælge"
ikke for at vælge" Børsen er ikke den rene Frue"De store ryk,
de små nyk"
vi kommer nok til flere styk"De store skribenter ender som klienter"Det store bål kan være endemål"men det gælder om at have nerver af stål"
ellers ender det i skrig & skrål"
Det er ikke vores mål"

Lønlig ting skal man lønligt bære.

God vilje drager gerne stort læs til by.

Du triller ej æblet så lang at det smager ej af roden.

Man kan ej både blæse og have mel i munde.

Dåre giver ord ud, og tager hug igen.

Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.

Det er sødt at drikke og surt at betale

Han er værd sit kød, som sin kål vel æder.

Blind er barnemave.
Viljen til at ville"
er det store mål"
Sæt målet brug viljen"
suppleret med hårdt arbejde! så går det fremad"lyt til de svage"
gør som de stærke" til sidst må de mærke"

God mandag god start på ugen"

-o:)-o:)-o:)

Ræv.
4. juni er dag 156 i året i den gregorianske kalender . Der er 210 dage tilbage af året.

• Dagens navn Opatus, opkaldt efter en kristen martyr fra ca. 350. Dagen kaldes også Sakramentsdag.
• Det er nationaldag i Tonga.
• FN's Internationale dag for børn som er blevet ofre for aggression og mishandling.
• Markeringsdag for Estlands nationalflag, sini-must-valge

Ludvig lensbaron Holberg (13. december 1684 i Bergen, Norge – 28. januar 1754 i København) var en epokegørende norsk-dansk forfatter. Holberg er blevet kaldt "den danske litteraturs fader".[1] Han var en produktiv og lærd forfatter, der udgav bøger om en lang række emner. Holberg skrev således både lærde videnskabelige værker om historie, geografi og filosofi, foruden nu klassiske skønlitterære værker indenfor genrerne komedier, romaner og poesi. Derudover var han en lærd akademiker af internationalt format, som indførte mange af den tidlige oplysningstids tanker i Danmark-Norge. Mange af hans komediefigurer, såsom Erasmus Montanus, Jean de France, Jeppe på bjerget og den Politiske Kandestøber er blevet optaget som genkendelige arketyper i danske sprogbrug.
Holberg var også godsejer og oprettede i 1747 Baroniet Holberg af sine ejendomme.

Ny uge på vej,
Med Solen, sammen med nye udfordringer" Hans Otto Bisgaard er i gang med rævesnak"
sammen med Solen"
4. juni er dag 156 i året.

Prøv at scrolle""3 juni.

kære alle prøv at scrolle så har du hurtigt adgang til alle indlæg"
kærlig hilsner Leif...

I 2004 modtog DSV-ledelsen, der dengang bestod af Leif Tullberg og den nuværende DSV-formand Kurt Larsen

Danske selskaber får bunker af henvendelser fra interesserede købere. De bliver gemt væk på samme måde, som DSV-ledelsen gjorde i 2004 Danske virksomheder får masser af købshenvendelser fra interesserede købere. Det fortæller advokater og bankfolk, der dagligt arbejder med købshenvendelser, efter at det er kommet frem, at direktionen i DSV i 2004 afviste et tilbud på virksomheden uden at fortælle ejerne om det.

Nogle af de store danske selskaber bliver kontaktet flere gange om måneden, og bestyrelserne bliver ofte sat på et kompliceret arbejde.

"Købshenvendelser er meget udbredt over for både store og små danske virksomheder. Den store udfordring for bestyrelserne er at vurdere, hvor konkrete følerne er," siger Søren Milner, der er partner i konsulenthuset Implement Consulting Group, og som rådgiver i virksomhedshandler.

Meget kontroversielt

I 2004 modtog DSV-ledelsen, der dengang bestod af Leif Tullberg og den nuværende DSV-formand Kurt Larsen, et tilbud fra den schweiziske rival Kühne-Nagel på 6,6 mia. kr. Buddet var 27 pct. over den daværende aktiekurs, men de to formidlede ikke tilbuddet videre til aktionærerne. Det fik i går både Ole Andersen, bestyrelsesformand for bl.a. Danske Bank, og flere investorer til at kalde fremgangsmåden meget kontroversiel.

Men flere kilder, som Børsen har talt med, vurderer, at det ikke bare er i DSV, at tilbud bliver gemt af vejen, uden aktionærerne nogensinde får viden om det.
"De fleste større danske virksomheder modtager løbende henvendelser af den karakter. Men de er langtfra alle lige seriøse, og derfor bliver de ofte bare begravet," siger en dansk topadvokat, der rådgiver flere store virksomheder om virksomhedshandler. Han ønsker ikke sit navn i avisen.
Søren Milner siger, at det næsten er umuligt at opstille generelle retningslinjer for, hvornår en interesse skal sendes videre til aktiemarkedet.
"Men der er nogle klare punkter at kigge efter: Kommer der en pris på bordet, hvilke betingelser er der med og har tilbuddet en mundtlig eller skriftlig form," siger Søren Milner, der ikke vil udtale sig konkret om tilbuddet på DSV.
Han understreger, at nogle virksomheder risikerer at skulle bruge rigtig meget tid, hvis de skal tage alle henvendelser alvorligt.
"Vi oplever tit, at især amerikanske virksomheder, der ofte har en meget struktureret opkøbspolitik, kører med løbende opkøbslister. Her henvender de sig blot til virksomhederne i deres pipeline, og det er blot en meget uformel kontakt," siger Søren Milner.

Han påpeger, at også kapitalfonde har en struktureret tilgang til opkøb og ofte henvender sig uopfordret

Milliardbud blev skjult for DSV-aktionærer

Eksklusivt for kunder AVISEN Af Lasse Friis

31. maj 2012

Relateret indhold

Artikler

• 31. maj "Det var et pinligt dårligt tilbud" Kurt Larsen, bestyrelsesformand DSV
• 31. maj FAKTA Schweizernes interesse for DSV
• 30. maj DSV har købt sig ud af Danmark
• 31. maj DSV gjorde schweizisk rival til insider
• 1. jun. Finanstilsynet vil undersøge DSV-sag

Download PDF

Milliardbud blev skjult for DSV-aktionærer

Aktionærerne i DSV blev i 2004 tilbudt milliarder for virksomheden. Men direktionen gemte i hemmelighed tilbuddet, og det vækker i dag stor undren Transportkoncernen DSV var i 2004 meget tæt på at blive købt af den schweiziske rival Kühne+Nagel. Konkurrenten bød 6,6 mia. kr., men buddet nåede aldrig frem til aktionærerne, for de to daværende topchefer Kurt Larsen og Leif Tullberg besluttede at holde det hemmeligt.

Buddet har aldrig tidligere været offentligt kendt, og flere investorer betegner i dag fremgangsmåden som meget kontroversiel. Kurt Larsen, der nu er bestyrelsesformand for DSV, afviser kritikken.

Næppe hemmeligt i dag

Købstilbuddet, som er genoptrykt i en ny bog om DSV, var utraditionelt stilet til direktionen. Det lå 27 pct. over den daværende aktiekurs.

Ole Andersen, der er en af de toneangivende bestyrelsesformand i C20-selskaberne, gør det helt klart, at et bud af denne type næppe kunne holdes hemmeligt i dag.

Aktionærernes interesse

"Jeg er af den opfattelse, at bestyrelsen skal varetage aktionærernes interesser. Og hvis et tilbud kan være attraktivt for aktionærerne, så har bestyrelsen selvfølgelig en forpligtelse til at sørge for, at de bliver bekendt med det," siger han.

Ole Andersen er formand for bestyrelserne i Danske Bank, B&O, Chr. Hansen og ISS. Han understreger, at bud på selskaber er et anliggende for bestyrelsen, og hvis budgiver retter henvendelse til direktionen, som det er tilfældet i DSV-sagen, er det i sig selv en mærkelig adfærd.
"Og man skal virkelig have is i maven, hvis man som bestyrelsesformand mener sig i stand til at rive en henvendelse i stykker og smide den i skraldespanden uden at behandle den seriøst," siger Ole Andersen. Han udtaler sig generelt og ikke specifikt om DSV.

Flere investorer undrer sig i dag over, hvorfor buddet aldrig blev kendt i offentligheden.

"Hvis et bud virker rimeligt seriøst, som det her lyder til at være, så forventer vi helt klart, at en virksomheds ledelse kommer åbent ud og forklarer, hvorfor de ikke tager imod tilbuddet, og i det mindste orienterer om, at buddet foreligger. Det må være ejernes ret og pligt at tage stilling til sådan en sag," siger Karsten Søndermølle, porteføljemanager i kapitalforvalteren SEB Asset Management.

Ufuldstændigt grundlag

Det er Claus Jørgensen, aktiechef i PKA, enig i.

"I første omgang behøver man ikke gå i detaljer. Det som kan ske, er, at vi i sådanne perioder går ud og laver transaktioner på et ufuldstændigt grundlag, og det har vi selvfølgelig ingen interesse i," siger Claus Jørgensen, der understreger, at han ikke specifikt kender til købstilbuddet på DSV fra Kühne+Nagel.
I en ny bog om DSV "Transport Giganten" af Lorents B. Rasmussen og John Aagaard


fremgår det, at DSV's daværende koncernchef Kurt Larsen i 2004 gennem længere tid førte uformelle forhandlinger med Klaus Herms, der dengang var øverste chef for Kühne+Nagel.

Aktien er steget kraftigt

Situation udvikler sig til at blive mere formel, da Kurt Larsen og Leif Tullberg 25. marts 2004 modtager et brev fra Schweiz. Her foreslår ledelsen i Kühne+Nagel, at en handel kan finde sted ved kurs 320 kr. pr. aktie.

I bogen fremgår det ikke, om bestyrelsen blev orienteret om tilbuddet, men Kurt Larsen siger i dag til Børsen, at informationerne blev bragt videre.
"Det var ikke et stykke papir, der ikke blev diskuteret i bestyrelsen," siger Kurt Larsen, der betegner kritikken mod ham og Tullberg som sludder.
Han fremhæver, at det var fornuftigt at sige nej til buddet.
Siden er aktien nemlig steget kraftigt, og DSV er efter flere fusioner og opkøb mere end 23 mia. kr. værd.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Klaus Herms, der i 2004 var øverste chef for Kühne+Hangel.
Den daværende bestyrelsesformand Palle Flackeberg oplyste, at han ikke havde tid til at tale med Børsen.