Kære Folketingsmedlem,
Jeg at lige hørt en forespørgsels samråd med Dan
Jørgensen vedr. de udokumenteret anklager mod UNRWA ,
Som er leveret af krigsstaten Israel, helt uden dokumentation”
(Som er undsagt af store amerikanske medier)
Det er helt på månen og ikke første gang at den
krigsliderlige Israelske højre fanatiske regering, har bragt løgnagtige
informationer til torvs”
Læs Israelske aviser (Haaretz)der findes dokumentation for samme..
(herudover findes der sager hvor det lykkes for Israel at
få fyret en dansk FN leder, bare på mistanke)
Var UNRWA blot et hold kæft-bolsje?
Ingen kan vel benægte, at med den hast, UNRWA blev
oprettet i 1948/1949 for at tage sig af det katastrofale resultat af USA’s og
Europas fuldstændig uigennemtænkte valg om at erstatte palæstinenserne i
daværende Palæstina med ofrene for nazisternes modbydelige forbrydelser i den
tro – og nok også med håbet om – at med lidt hokuspokus-politik, så kunne den
enormt dårlig samvittighed over for europæere med jødisk baggrund viskes væk.
Men måske var tanken en anden; at aflaste den nyoprettede
stat Israel, der havde travlt med at absorbere titusinder af flygtninge fra
Europa.
Det afgørende i denne sag, at det er palæstinenserne i de
besatte områder – Vestbredden, Gaza og Østjerusalem – som skal lære at
acceptere Israel, at to statsløsningen er den eneste rigtige løsning, og at
sameksistens er mulig.
De gode år i midten af 1990’erne beviste denne nu umulige
mulighed, indtil den daværende israelske premierminister blev skudt og dræbt af
en bosætter i 1995.
Dermed afsluttede denne forbrydelse den spirende fred og
det enorme håb, mange havde dengang om en bedre fremtid for begge folk.
Men har ingen – og særligt dem, der bliver ved med at
gentage de israelske beskyldninger mod UNRWA om de mistænkelige
undervisningsmaterialer på deres skoler – stillet sig spørgsmålet om, hvordan
det vil kunne lade sig gøre, at der blev ”undervist i had og med opfordring til
drab på jøder” i det besatte Palæstina, når disse områder har været under den
israelske besættelse siden 1967?
Skulle det forholde sig sådan, at tilskyndelsen til vold
var en del af undervisningen inden 1967, men efter besættelsen blev det forbudt
for siden at blive tilladt igen, da Israel blev tvunget til at trække sig
tilbage fra Gaza i 2005 og omdannede det til verdens største friluftsfængsel?
De gentagne beskyldninger mod UNRWA har nu fået en
farligere dimension, hvor de har fået konsekvenser for organisationens vigtige
indsats for de 2,2 millioner indespærrede palæstinensere i det besatte Gaza.
Den selvsamme kampagne mod UNRWA fandt sted for ca. 20 år
siden mod den daværende danske UNRWA-chef, den helt igennem professionelle og
hæderlige topdiplomat Peter Hansen. Her blev Israels absurde beskyldninger mod
ham og UNRWA afsløret som løgn.
Alligevel krævede USA og især Kongressen ham fyret. Og
sådan endte det til sidst, mens Israel slap fri.
Intet sted i verden vil nogen – endsige en humanitær FN-organisation med livsvigtige funktioner for et helt folk – blive straffet så prompte, inden beskyldninger er blevet undersøgt grundigt. Men det er som om, at så snart Israel siger ”hop!”, så svarer især USA og en række lande i Europa ukritisk og af politiske grunde: ”Hvor højt skal vi hoppe?”
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16860180/var-unrwa-blot-et-hold-kaeftbolsje/
Længe har der været storm omkring FNs organisation for
palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten, UNRWA.
følge Israel er organisationen nemlig »infiltreret« af
terrororganisationen Hamas.
En amerikansk efterretningsrapport sår ifølge The Wall
Street Journal tvivl om påstanden om, at UNWRA skulle have en bred forbindelse
til Hamas.
Ifølge det amerikanske medier vurderer rapporten, der blev
udgivet i sidste uge, med »lav tillid«, at en håndfuld UNWRA-ansatte havde
deltaget i Hamas' terrorangreb mod Israel 7. oktober – hvilket indikerer, at
Israels beskyldning anses som troværdig, selvom den ikke kunne verificeres
uafhængigt.
Men samtidig sår rapporten tvivl om Israels anklage om, at
FN-organet skal have samarbejdet med Hamas i en mere omfattende skala.
Selvom UNWRA koordinerer med Hamas for at levere nødhjælp og
operere i Gaza, mangler der beviser, der tyder på et direkte samarbejde, lyder
det ifølge The Wall Street Journal i rapporten.
Kontekst: Israels forsvarsminister, Yoav Gallant,
offentliggjorde fredag i sidste uge navne og billeder på 12 ansatte i UNWRA,
som ifølge Israel var involverede i Hamas' angreb 7. oktober.
Israel hævder også, at ti procent af FN-organets ansatte er
tilknyttet Hamas.
Anklagerne har ført til, at en række lande har suspenderet
deres støtte til UNWRA, som udgør kernen af den humanitære indsats i
Gazastriben.
Citat fra Berlingske af: Anne Baungaard..
Bedste hilsen.
Leif Tullberg
50 år i Venstre & 64 år i dansk erhverv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar