Gratis er Solen,som er livets salt": Afbrænding af koraner. Det er langtfra kun de islamiske lande, som synes, det er en dårlig idé at sætte ild til bøger og hellige skrifter.

søndag den 6. august 2023

Afbrænding af koraner. Det er langtfra kun de islamiske lande, som synes, det er en dårlig idé at sætte ild til bøger og hellige skrifter.

Afbrænding af koraner. Det er langtfra kun de islamiske lande, som synes, det er en dårlig idé at sætte ild til bøger og hellige skrifter.

Og Danmark behøver støtte fra det Globale Syd i den kommende multi verdensorden. Kan vi opnå det uden at sætte vores grundlæggende værdier over styr?

Verden forstår os ikke

En af Nordens mest visionære politikere, den tidligere finske stats- og udenrigsminister Alexander Stubb, forudså , at den verdensorden, der bliver formet netop nu i 2020erne, kommer til at gælde århundredet ud. Det bliver en multi verdensorden med overlappende alliancer bygget omkring tre søjler: Det Liberale Vest, Det Autoritære Øst (Kina, Rusland plus partnere) og så Det Globale Syd, en gruppering på omkring 125 stater, ledet af magter som Indien, Saudi-Arabien, Sydafrika, Nigeria og Brasilien, skriver han. Man kunne tilføje Tyrkiet, der hører bedre hjemme her end i den vestlige alliance.

»Hvis Vesten ønsker at opretholde resterne af en liberal verdensorden, må vi begynde at føre en mere værdig udenrigspolitik,« skriver Stubb. »Det betyder ikke, at vi skal ofre værdierne på interessernes alter. Det betyder at lytte og engagere sig frem for at prædike og moralisere. Det Globale Øst har været bedre til at overbevise andre. På trods af sin ekspansionisme bærer Rusland ikke rundt på kolonialismens byrde, i alt fald hvad angår Latinamerika og Afrika. Kina har siden afslutningen af Den Kolde Krig dygtigt gjort andre lande afhængige af sig – af kinesiske lån og økonomisk bistand, af infrastrukturprojekter og råmaterialer. Og er blevet den største handelspartner for 120 lande.«

Stubbs betragtninger blev offentliggjort, før afbrændinger af muslimernes hellige bog, Koranen, blev hverdagsrutine i Sverige og Danmark. Men de falder helt i tråd med en af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens hovedbegrundelser for ad lovgivningens vej at sætte en stopper for denne radikale udøvelse af den danske ytringsfrihed:

»Vi har brug for at kunne bygge partnerskaber til lande ude i verden, som i øjeblikket vender sig mod os, fordi de misforstår, hvad der sker i Danmark, og tolker enkeltpersoners afbrænding af koraner, som at Danmark står bag,« sagde Lars Løkke, da han tidligere på ugen bebudede et endnu ikke udmøntet lovindgreb.

Det er ikke for meget at kalde Rasmus Paludan for verdensberømt.
Og ikke for det gode. Protestdemonstration i Yogyakarta i Indonesien i februar mod Paludans afbrændning af koranen foran den tyrkiske ambassade i Stockholm nogle uger tidligere.

»Det Globale Syd får større og større betydning i den verdensorden, vi ser forme sig, og det bliver stadig vigtigere, at vi har en eller anden form for samklang med disse lande, ellers kommer vi i Vesten til at stå isoleret,« siger Cecilie Felicia Stokholm Banke, seniorforsker og enhedsleder for udenrigspolitik og diplomati ved Dansk Institut for Internationale Studier.

»Der er en frygt for, at Vesten taber indflydelse globalt set. Og samtidig en bekymring for, at vi får en verdensorden, der udelukkende er baseret på rå magt, og at diplomatiet bliver tilsidesat. Det afspejles ikke mindst i krigen i Ukraine. Derfor er der så mange bestræbelser på at få Det Globale Syd på vores side i kampen mod den autoritære blok, Rusland og Kina, som vi ser tegne sig.«

Dårlig sag

Men hvad har det at gøre med enkelte provokatørers afbrænding af koraner i Sverige og Danmark? Gør disse afbrændinger af hellige skrifter det vanskeligere for os at bygge alliancer til Det Globale Syd?

»Det må jeg umiddelbart svare ja til. Det, at vi insisterer på nogle ytringsfrihedsidealer, som i andres øjne er kontroversielle og uforståelige, underminerer vores kapacitet til at skabe alliancer på andre områder,« siger Heini i Skorini, ph.d. i international politik og lektor og studieleder ved Fróðskaparsetur Føroya, Færøernes Universitet, i Tórshavn. Skorini udkom tidligere i år med bogen Kampen om ytringsfriheden – religion, politik og global værdikamp om især den muslimske verdens forsøg på gennem FN at få kriminaliseret religionskritiske ytringer og handlinger.

»Det er ikke kun de muslimske lande i Organisation of Islamit Kooperation (OIC), vi lægger os ud med – de har jo længe kæmpet for et globalt blasfemiforbud. Også lande uden for den muslimske verden mener, at bogafbrændinger er noget, man skal sætte en stopper for. Hvis man ser på den afstemning, der blev holdt i FNs Menneskerettighedsråd for tre uger siden, stemte lande som Sydafrika og flere katolske lande i Afrika og Latinamerika for en resolution, der opfordrede FNs medlemslande til at kriminalisere udslag af 'religiøst had'. Kina, der officielt er ateistisk, stemte for. Det samme gjorde Indien, selvom resolutionen blev fremsat af ærkefjenden Pakistan på OICs vegne – de stemmer ellers aldrig for noget som helst, der kommer fra Pakistan. Så vi i Vesten står ret alene.«

Det gør det ikke nemmere for Vesten, at man denne gang har en langt dårligere sag, end det for eksempel var tilfældet under muhammedkrisen i 2005.

»Vestlige diplomater kunne dengang forsvare muhammedtegningerne med, at de var en del af en hævdvunden europæisk tradition for satire og religionskritik, en integreret del af europæisk historie. Hvorimod det at afbrænde bøger er noget, man forbinder med Nazityskland og ødelæggelse af kulturarv. Så Vestens diplomater må nu lægge ud med at tage afstand fra afbrændingerne og er dermed fra starten bragt i defensiven,« siger Heini i Skorini.

Han er sikker på, at OIC vil udnytte sit momentum til endelig at få vedtaget et juridisk instrument i international lov, der kriminaliserer religionskrænkelse og blasfemi – formentlig i form af en tillægsprotokol til FNs racismekonvention.

»Danmark vil på papiret være bundet af en sådan tekst, da vi har underskrevet konventionen. Men international lov er en mærkelig størrelse. Du kan sagtens binde dig til en konvention uden at efterleve den. Så får du kritik og bliver evalueret i FN – systemet – og der sker ikke meget mere. Men for Vesten vil det være et stort prestigetab og for de muslimske lande en kæmpe sejr, hvis man fik et sådant bindende instrument. Så kan de med rette sige, at det er jer i Vesten, der ikke lever op til og respekterer gældende menneskerettighedslov, og det er os, der er the good guys.«

Den globale værdikamp

Vesten har altid numerisk været i mindretal i FN-organisationen, men i gamle dage, det vil sige så sent som under Obama-administrationen, var især USA med sin store økonomiske magt i stand til ved en kombination af pisk og gulerod at banke lande i det, der nu kaldes Det Globale Syd, på plads, så de ikke stemte sammen med Kina, Rusland og OIC-landene. Så kom Trump og hans totale ignoreren af FN som forum for internationalt samarbejde og debat. Og USA har aldrig genvundet tidligere tiders indflydelse i det globale system.

Hvis Vesten ønsker at opretholde resterne af en liberal verdensorden, må vi begynde at føre en mere værdig udenrigspolitik.

ALEXANDER STUBB

»Vi ser nu gang på gang, at Vesten taber alle mulige sager, der kommer til afstemning i FN-systemet. Det ser vi ikke kun i forhold til emner som ytringsfrihed, men også hvad angår lgbt-rettigheder, abortspørgsmål og ligestilling mellem kønnene. Alliancerne uden om Vesten er langt mere koordinerede og i offensiven. Kina har i betydelig højere grad end tidligere investeret diplomatiske ressourcer i FN, og det samme gælder Rusland. OIC-landene har i dag et godt og etableret samarbejde med Rusland og Kina og flere konservative kristne lande i Afrika og Latinamerika,« siger Heini i Skorini.

Det kommer blandt andet Rusland til gavn i Ukraine-konflikten. På trods af at Ruslands aggression og forsøg på landrov er så entydig og krigsforbrydelserne så uhyrlige, sidder store dele af verden stadig på hegnet, hvad angår en aktiv stillingtagen til krigen. 140 af FNs 193 medlemslande har ganske vist i en FN-resolution fordømt krigen, men kun omkring 40 lande har indført sanktioner mod Rusland, heriblandt to fra Asien og ingen fra hverken Afrika eller Latinamerika.

– Gør det det sværere for Vesten at engagere Det Globale Syd på vores side i Ukrainekrigen, at vi på andre punkter, som for eksempel vores holdning til ytringsfrihed, indtager positioner, som resten af verden har svært ved at forstå?

»Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at fordi vi tillader koranafbrændinger, så vil landene i syd ikke være en del af sanktionspolitikken over for Rusland,« svarer Skorini. »Men man kan se de samme skillelinjer globalt, hvad enten vi taler om ruslandssanktioner, ytringsfrihed eller andre menneskerettighedsspørgsmål. Mange af disse lande påberåber sig igen og igen, at man nu er færdig med at ligge under for vestlig kulturimperialisme og vestlige værdier. Det er en rød tråd gennem mange af de her debatter.«

Der er brugt citater fra :

Heini i Skorini, ph.d. i international politik og lektor og studieleder ved Fróðskaparsetur Føroya.