Måske bør Grønland og de Grønlandske folketingsmedlemmer stikke piben ind.

 

Måske bør Grønland  og de Grønlandske folketingsmedlemmer stikke piben ind,

Det er ren provokation pludselig at tale grønlandsk i folketinget, der taler man dansk..

Regeringen i Grønland taler naturligvis grønlandsk i deres parlament.

Knap 4,3 mia. kroner.

Så mange penge brugte Danmark i 2015 på bloktilskud til Grønland samt på sagsområder,

som Selvstyret kan, men endnu ikke har hjemtaget.

Det fremgår af et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Dansk Folkepartis Søren Espersen.

 

Det er ikke blevet mindre i 2023.

Tænk på det drejer sig om ca. 56.000 personer samme antal som der bor i Helsingør.

 

Lige nu er der en erstatningssag på vej vedr. kinesisk mineselskab som Grønlands regering vil forbyde at udvinde malm,

På trods af en indgået aftale..

 

Man regner med et erstatningsbeløb på ca. kr. 20 milliarder..

 

Grønlænderne har fået storhedsvanvid, hvis de river sig løs fra Danmark rykker USA ind dagen efter..

 

SANDT er det, at det var en provokation, da Aki-Matilda Høegh-Dam forleden insisterede på at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol. Men måske er det ikke så svært at forstå irritationen over den forventning, at man som grønlandsk i Danmark tilpasser sig og indordner sig, mens man må konstatere, at der blandt danskerne råder total uvidenhed om selv de mest basale grønlandske forhold. De fleste danskere vil sige, at Rigsfællesskabet er meget vigtigt for Danmark, og der er utvivlsomt også en stor sympati for Grønland. Men interessen for Grønland er bredt set meget overfladisk. Grønland er i de flestes hoveder mest en historie om økonomisk elendighed, alkoholisme og et opgør om fortiden.

 

FÆLLESSKAB mellem Danmark og Grønland kan ikke tages for givet. En grønlandsk forfatningskommission udsendte for nylig en betænkning med et forslag til en forfatning – under ledelse af IA-politikeren og den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist. I præambelen lyder det: »Vi, det grønlandske folk, udøver vore suveræne rettigheder i vort land, Grønland, og vi fastlægger hermed denne forfatning som værende grundlov for det grønlandske folks suveræne stat, Grønland.« Derefter følger visionen om et farvel til Danmark – med grønlandsk statsborgerskab, plads i FN og erklæring om grønlandsk ansvar for landets udenrigs- og sikkerhedspolitik. I den første del af betænkningen fylder Danmark en del i det (koloni)historiske tilbageblik. Men i den kortfattede og forbilledligt demokratiske forfatning nævnes Danmark ikke en eneste gang. I Grønland har forslaget selvsagt skabt stor opmærksomhed. Det har det ikke i Danmark.

 

FOR danskerne var det en mere interessant historie, da et grønlandsk folketingsmedlem nægtede at tale dansk fra talerstolen i Folketinget. Aktionen, symbolsk som den er, udtrykker en interessant diskussion om de tre nationers stilling i Rigsfællesskabet. Dette fællesskab er et multietnisk fænomen og består af forskellige nationer med forskellige sprog. Naturligvis bør det være muligt at tale på sit grønlandske eller færøske modersmål i Folketinget med hjælp fra en tolk. Det er et praktisk spørgsmål, som kræver en praktisk løsning. At gøre tolkning mulig kan også være med til at udvide feltet af folketingskandidater fra Færøerne og Grønland. Det er afslørende, at det nu igen kommer bag på de fleste danskere, at den grønlandske nationale identitet er så stærk, og at den eksisterer som et selvstændigt fænomen helt uden forbindelse til det danske. Men aktionen i Folketinget viser, hvor anstrengt forholdet er blevet mellem Grønland og Danmark. Grønlandske politikere, der kan dansk, burde jo have mest lyst til at tale det fælles sprog – som de andre folketingsmedlemmer forstår – i det fælles parlament.

 

RIGET er i dyb krise. Sagen er, at vi har mere brug for hinanden end nogensinde. En associeringsaftale med et andet land, som det grønlandske forfatningsforslag lægger op til, vil ikke øge, men de facto svække Grønlands suverænitet. Danmark har også brug for Grønland. Men alligevel er skilsmissen i fuld gang. Går mange grønlændere og glæder sig over talerstolsaktionen som endnu et skridt på vej væk fra Danmark, bør de seriøst overveje, om grønlandsk identitetspolitik og dens yderste konsekvens virkelig har fremtiden for sig. Betydningen af det rent etniske element bliver konstant overdrevet i grønlandsk politik og afleder behovet for løsninger på de seriøse problemer. Grønlandsk økonomi hænger overhovedet ikke sammen, og ansvaret kan ikke længere placeres i København. Den stadig mere omklamrende identitetspolitik slører blikket på de reelle spørgsmål. Og grønlandske politikere scorer stadig billigere point på at problematisere og svække Rigsfællesskabet. Påstår man, at unge grønlændere sagtens kan klare sig uden at tale dansk, gør man dem en meget alvorlig bjørnetjeneste.

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev.

64 år i dansk erhverv og 50 år i Venstre.

Her på grønlandsk:

Eqqaarukkut illuaniatitassaatitut Grønlandimiit aalisartumik pilersinnaavutit.

Eqqaarukkut illuaniatitassaatitut Grønlandimiit aalisartumik pilersinnaavutit,

Tassa annertunerusumik atornissamut annaaversiutigalugu ukiuniisaaniittut ataasiassaqarput folketingimi aalisarnera, illuaniata atorneqartuussaannut illilluutaat ullumikkut.

Nunaanni atornerit ataasiassaqartarput, eqqartuussaannut.

Umimmilu atornerlugoortumik 4.3 milionit kroonit.

Tassaaniitillu Danmarkit aallartumik 2015-miilluunerit Grønlandimi bloktilskutiit inuit, ukiuni ataasiassaqarput ammilinnut misigiinerit,

ungaassillu ataasiassaatitut ilisimatitsillu qanoq qinnut pingasunngorneq.

Imminnut sinnerlugitsoq finansminister Kristian Jensen (V) Søren Espersen (Dansk Folkeparti) tikillugitut annerusunik.

Tassa oqarpoq 2023-mi.

Mingunngualu qanoq nunaanniit 56.000 inuit, Helsingørimiit nunaannut inuit kilerigaq.

Atortussaavoq aalisarpoq kineserit malmineq aalisarnerat suliniuteqarnissaqarput nunaanniimi,

atortunik paasisutisaqarput tassa.

Imminnut aalisarpoq malmineq kisianni atornissamut 20 milionit kroonit...

Kalaallit nutarput iluviluartoqarnissamut, Danmarkimmiunneqarnissamut, USA-mi sinnerlugitsoqanngorneq..

Kinaami mineselskab imaluunniitaaq imaluunniit aalisarneqarnera Grønlandimi aalisarneraanni qanoq malmineq aalisarnerat piorsartumik,

imi oqaatigalugu avitusaqarput...

Kalaallit siumut kiffaanerpaat, Danmarkipput tamaasa misigisimasalugu, Amerika pigimiusumut aammalu naalakkersuisut qanoq aalisarpoq atorneratarnissaq.

Kinaasut imaluunniitaaq aalisarneqarnerit, Aki-Matilda Høegh-Dam-mut ingerlaara ilisimatusaanni sinnerluarneqarsimavoq. Immaqaq, oqaatigalugu ilisimasunik, tassa pisinnaatitaaffiinni pisariaqarluni aammalu sinnerlugu Kalaallit Nunat pisinnaatitaaffiinik, Danmarkimi kisianniarmiut akunneranut atorneranut aamma pisarneqartarpoq.

Daneermiut kiisalu pisutigalugu Rigsfællesskabetissut ataasimaqarlugu, tassa oqaatigalugu pingasut takutinneqarput Kalaallit Nunat pisinnaatitaaffiinnerisa allannguuteqarput, ilinniusut takutinneqarput. Oqaatigalugu Rigsfællesskabet ingerlaara qanoq pingasunik sumiiffinniissutigalugu. Kalaallit Nunap pisariaqarluni pisariaqarluni ililluaraarpugut.

Nunamut qilanaarsinnaaneq, Danmarkimi inuit attalluartumik takutinneqarput. Kalaallit Nunat takutinneqarlutik sumiiffinniissutigalugu. Kalaallit Nunap akunneranut atorneranut kisiannarmiut taamaalileriartorluartoq pisinnaatitaaffiinnermiut allannguuteqarput.

Pingasut tassani qanoq sumiiffinniissutigalugu.

Rigsfællesskabet takutinneqarlutik sumiiffinniissutigalugu. Rigsfællesskabet takutinneqarluni unummut multietniski sammitsisortaaq aamma ilagiisaqarpoq sumiiffinniissutigalugu. Kalaallit Nunat aammalu Føroyaripput pissutaanut kalaallitut aammalu føroyskt oqaluttuat pissutaanut Folketingimi, toqqamullu pissutaanut oqaatigiit. Ilisimatusaaffiinni ilisimasunik, praktiskit nutaat assigiinngitsunik tunngasunik oqaluttuineqarsinnaanngitsoq. Ilisimasunik inuunerupparput Folketingimi ataasissaqarput.

Rigeqarput iluiniarsinni takutinneqarluni. Kalaallit Nunap atornerat pisaraqarlutik pisariaqarluni, Folketingimmi oqaluttuineqarlutik. Oqaatigalugu, Danmarkipput kalaallitut takutinneqarnermi pisariaqarlutik takutinneqarluni. Kalaallit Nunaani atornerat oqaluttuarineqarluni qanoq pingasunik ilisimatusaaffiinni oqaluttuarineqarlutik atornerat oqaluttuarpoq.

Rigeqarput oqaaseqarput. Nutarput siulittaasaqarlutik takutinneqarnerupparput. Oqaaseqarlutik pinngortitaaq Kalaallit Nunap takutinneqarput. Pingasunik illit nunat takutinneqarluni. Tassa qanoq sinnerusunik takutinneqarnerata oqaluttuarpoq. Kalaallit Nunap takutinneqarnermi pissutigalugu takutinneqarnerat aamma oqaaseqarlutik takutinneqarpoq. Tassanngorlugu kalaallitut pissutaanut ilagassarsiutaqarfimmut tassaqaqarput. Kalaallit N