Den smilende Pia Olsen Dyhr, som næsten har opnået 10 % af stemmerne ved valget .

Indlægget er senest opdateret 17 december.

Der er ingen der tryktester Pia Olsen Dyhr SF,

Den flinke smilende Pia Olsen Dyhr, som har opnået næsten 10 % af stemmerne ved valget.

Blandt andet ved at love guld og grønne skove uden forbindelse til virkeligheden.-o☹

Pia Olsen Dyhr SF vil udtage 375.000 hektar landbrugsjord,

(prisudgift for staten ca. 59 milliarder kr. 158,000 kr. pr hektar)

Hvilket svarer til et areal, der er større end Fyn.

 

Derudover vil partiet omlægge yderligere ni procent af det nuværende landbrugsareal.

Hvilket svarer til 230.000 hektar. (Prisudgift for staten ca. 18 milliarder)

Priserne er markeds konforme, men uden administration og Ekspropriations omkostninger.

 

Artikel fra Berlingske.dk: SF vil tage 15 procent af landbrugsarealer ud af drift:

 

https://www.berlingske.dk/politik/sf-vil-tage-15-procent-af-landbrugsarealer-ud-af-drift

 

Herudover vil SF fjerne landbrugsdriften på 200.000 Hektar landbrugsjord (prisudgift for staten ca. 31 milliarder kr.)

Omkring vandvindingsområderne, på trods af de nærende forhold omkring sprøjtning ikke udgør nogen risiko.

 

Artikel i Politiken om at forbyde brug af sprøjtemidler på 200.000 hektar landbrugsjord:

 

https://politiken.dk/del/xsa8BrAA0NYw

 

Professor SF-krav om grundvandsparker spild af penge grundvandsparker er en dyr løsning,
På noget der ikke udgør et reelt problem for folkesundheden,

Det vurderer professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergren

Se artikel fra Altinget:

 

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/professor-sf-krav-om-grundvandsparker-er-spild-af-penge

 

Den direkte udgift for staten vedr. SF´s forslag bliver ca. 108 milliarder kr.

Så er der ikke medtaget Danmarks tab af arbejdspladser på op til 40,000 stk,

Grundet nedsat produktion i landbruget,og på grund af arealreduceringen ..

Vedr. Vandindvindingen har SF afsat kr. 8 milliarder,

De 8 milliarder kroner vil SF tage fra EU’s landbrugsstøtte.

Med hensyn til resten af forslagene,

Henviser Pia Olsen Dyhr til den grønne fond på kr. 53 milliarder,

Men denne grønne fond eksistere foreløbig kun på papiret,
og det er højst usikkert om den kan opnå et indhold på de 53 milliarder kr.

Se artikel fra Berlingske:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/eksperter-frygter-milliard-hul-i-groen-fond

 

Herudover er fonden vedtaget af et bredt flertal i folketinget og SF kan ikke øremærke de penge kun til SF´s projekter.

 

Pia Olsen Dyhrs  og SF´s  tanker er grønne drømme, uden hold i virkeligheden..

SF forslaget om formueskat er rent tyveri og ekspropriation af penge, som er beskattet i henhold til gældende lov..

SF forslaget om formueskat er rent tyveri og ekspropriation af penge, som er beskattet i henhold til gældende lov..

Det er tydeligt at socialismen og kommunismen,
Intet har byde på, kun tyveri fra dem der yder, for give til dem der kun nyder”

Betaling retur er flere stemmer til de røde.

Derfor holder de socialistiske og kommunistiske agitatorer aldrig op.

Selv om det angiveligt er at socialismen og kommunismen, kun har skabt fattigdom armod og vold og diktatur”    

 

Formueskat i Danmark

Den almindelige formueskat blev indført i Danmark sammen med indkomstskatten med Statsskatteloven af 1903 og var i kraft indtil 1997,
Hvor den som følge af forliget om finansloven for 1996 blev helt afskaffet.

Også tidligere var der dog ved forskellige lejligheder blevet udskrevet ekstraordinære formueskatter.

Den første kendte er en formueskat på 5 pct. i 1542. I 1789 blev pålagt en éngangs-formueskat på ½ pct. på formuer over 4.000 rigsdaler courant.

 

Statsskatteloven i 1903 indebar en fuldstændig reorganisering af skattesystemet i Danmark, hvor indkomst- og formueskatter fremover blev en fast og central del af systemet. Oprindelig var den årlige skattesats på 0,06 % af skatteydernes formue uden noget bundfradrag. Først i 1927 blev der indført et bundfradrag på små formuer under 10.000 kr. I 1909 blev formueskatten ændret til en progressiv skat med forskellige satser afhængigt af formuens størrelse. Formueskatteprocenterne er siden blevet ændret adskillige gange på samme måde som satserne i det øvrige skattesystem. Fra 1980 var formueskatten 2,2 % for formuer over 1 mio. kr., dog med mulighed for forskellige lempelser i beregningen af skatten.
I 1989 blev skatten nedsat til 1 %, og tærsklen for betaling af skatten blev fordoblet for ægtepar.
 Endelig blev skatten som led i et finanslovsforlig i efteråret 1995 nedsat til 0,7 % i 1996 (af beløb over 2,4 mio. kr.) og helt afskaffet året efter..

Jeg har vedhæftet en enkel artikel der viser hvad det enkelte menneske har af valg, og ikke mindst når det enkelte mennesker tager de forkerte valg og ser resultatet, så kommer janteloven i funktion,
SF's forslag om formueskat spiller lige ind her, dem der har taget det forkerte valg vil nu have andel af merværdien for dem der har taget det rigtige valg. 

Link:

https://politiken.dk/del/3lMfFMAAhSeQ

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Pensionist,
50 år i transport og Venstre.