Kære kunder
Vi har de sidste 5 uger gennemført en intern
undersøgelse af transportområdet og vi har på den baggrund besluttet en række
ændringer, for at sikre ordnede forhold for de chauffører, der arbejder i de
transportvirksomheder, vi samarbejder med.
I vores varehus er der også sket nogle forbedringer og
du kan læse om begge områder nedenfor.
Transportområdet
nemlig.com. ændrer set-up for udbringning af varer
Langt de fleste virksomheder, der sender mange pakker
til deres kunder, benytter transportvirksomheder til at fragte sine varer ud
til kunderne. Årsagen hertil er, at antallet af pakker, der skal leveres hver
dag varierer rigtig meget og man har derfor som virksomhed brug for stor
fleksibilitet.
Vi iværksatte straks en intern undersøgelse af de
transportvirksomheder vi samarbejder med, da der i marts måned kom historier
frem om dårlige løn- og arbejdsforhold og denne undersøgelse er nu færdig.
Undersøgelsen har både vist at vi samarbejder med
mange dygtige transportvirksomheder, men den har desværre også vist, at der i
hjørnerne af denne transportbranche er forhold, som ganske enkelt ikke er ok.
Det kan vi naturligvis ikke leve med, og derfor ændrer vi nu på det set-up, som
vores varer bliver bragt ud med. Nogle vil spørge, om vi skulle have sikret os
denne viden noget før. Svaret er et klart ja, vi har ikke været dygtige nok til
at følge op på vores samarbejdspartnere, hvilket særligt har været udfordret i
det forgangne år med meget stor vækst. Men vi er til gengæld glade og stolte
over, hvor klart og tydeligt vi nu reagerer og dermed går forrest i hele
branchen af online-virksomheder, som benytter sig af eksterne
transportvirksomheder til udbringning af varer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar