torsdag den 9. februar 2017

Boligejere betaler i dag to typer af skat af fast ejendom - ejendomsværdiskat til staten og grundskyld til kommunen.


* Grundskyld:
Er en skat på værdien af selve grunden. Hvor høj grundskylden er, fastlægges af de enkelte kommuner.
...
Den skal dog ligge mellem 16 og 34 promille af ejendommens grundværdi, som fremgår af seneste ejendomsvurdering.
Det er politisk bestemt, at grundskylden højst må stige syv procent hvert år.
Grundskyld, der også kaldes ejendomsskat, opkræves typisk to gange årligt af kommunen.
Herudover er der,
Ejendomsværdiskatten:
I det nuværende system bliver boliger med en værdi over tre millioner kroner beskattet hårdere. Boligejere betaler i dag én procent af værdien af deres bolig op til tre millioner kroner. Og tre procent derefter.
Siden det system blev indført, er boligpriserne steget markant. Derfor lægger politikerne op til at flytte det såkaldte knæk, så man ikke rammer de mange danskere, der nu har såkaldt almindelige boliger, som er mere end tre millioner kroner værd.
I efteråret foreslog regeringen, at ejendomsværdiskatten skulle være på 0,6 procent på alle boliger op til en værdi på seks millioner kroner. Boliger over dette niveau skulle beskattes med 1,0 procent.
Dette forslag er efter udvidelsen af regeringen med LA og K nu ændret, så det såkaldte knæk er fjernet. I stedet skal alle boligejere betale 0,6 procent i ejendomsværdiskat - uanset boligens værdi, mener regeringen.
58 procent af alle danskere over 25 år bor i ejerbolig.
Det er et meget komplekst område, men er blevet en del af omfordelingen af skatter,
Men desværre er boligen ikke egnet til brug for skatte omfordeling,
Derfor har politikerne svært ved at finde retfærdigt og rimelig system.
Men den samlede indtægt til stat og kommune er efter det gældende system mere end 40 milliarder om året derfor er det svært at ændre hvis det ikke må gå ud over nogen.
Hvis man lytter til debatten lige nu tales der om at der i det nye forslag forslås rabat til husejere i Nordsjælland på ca.20.000 og i Tønder på ca. 200 kr.
Men man må nødvendigvis gøre opmærksom på at i eksemplet i Nordsjælland betaler husejeren ca. 90.000 kr. om året og husejeren i Tønder ca. 9.000 kr.om året.
Om året.
Devisen er at hvis man bor i dyrt hus har man råd til at betale?
Men det er jo ikke rigtigt, for indkomsten behøver nødvendigvis ikke være høj selv om man bor i dyrt hus.
Husejere kan meget vel være gået meget ned i indkomst, for eksempel pensionister,
Men som gerne vil blive i deres hus, det er en af mange grunde til at beskatning af huse ikke egner sig til skatte omfordelingen.
http://www.skm.dk/…/Faktaark_Ejendomsbeskatningen-og-proven…



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar