HVOR ER VORES RESPEKT FOR
ANDRE BLEVET AF?
- Det hele starter med dig
selv.
Denne status slutter med
opfordring til en revolution.
Ekstra Bladet har i dag 4
sider om Løkkes helt private liv. Ligesom de tidligere havde om en
miljøministers skraldespand, Thornings mands liv og Frederiksens børns skole.
Det har altid gjort mig edder rasende.
Det er tydeligt, at avisen
ikke handler efter andre væsentligheds-begreber, end at de vil have ret. Og de
vil bruge deres magt på at få det. De bringer en enkelt historie - og får den
ikke ønsket effekt på virkeligheden, skriver de eventyr i ugevis.
Hvis de har sat sig for at
vælte en politiker - som de tydeligt har - så accepterer de ikke, at stormen
rides af og deres historie lægges ned som værende ikke væsentlig. De kører
videre med "Brutalis nedrige plan" og kalder politikeren for magtsyg.
I dette tilfælde har en enig hovedbestyrelse demokratisk valgt deres formand og
valgt EB fra. Det skal åbenbart forsvares.
I denne og andre sager er det
Ekstra Bladet der er Brutalis. Det er den avis, der nådesløst og ondt går efter
struben på alle, der tydeligt ikke falder i deres smag - og de fortsætter udi
det grotesk pinlige.
Selv ekstra bladets læsere,
kaldet "nationen", mener at Poul Madsen skal æde en tudekiks og komme
videre. Det er ellers sjældent de er uenige med ekstra bladets linie.
EKSTRA BLADET ER IKKE EN
LORTE AVIS
Jeg har tusinde gange
forsvaret ekstra bladet. Jeg accepterer ikke, at man bare skriver "lorte
avis". For ekstra bladet er ikke en lorteavis. Det er væsentligt for
landet at have forskellige aviser. Både den stærkt partipolitiske og etisk
højpandede Politiken, den stærkt borgerlige og erhvervsvenlige Berlingske, den
græsrods-, intellektuelle og litterære Information og den borgerlige og
landlige Jyllands Posten.
Men det er OGSÅ vigtigt med
aviser som EB og BT, som nogle gange går meget tæt på og tydeligt gør det på en
måde, som danskerne kan lide det. Så problemet er ikke avisernes form.
Problemet er at Ekstra Bladet under Poul Madsens ledelse, siden den magt blev
hans alene, er blevet en kampagne-avis, der ikke længere er den lille mands
talerør og den, der dygtigt går dybt ned i store sager som Irakkrig og
landspolitiske svinestreger - men i særlig grad bruger sin magt på et
partipolitisk korstog, der føres gennem fokus på personer. Det ser grimt ud og
oplaget er dalende.
DET PRIVATE POLITIKER-LIV.
Politikere skal gøre som de
siger. Det siger Poul de skal. De skal have glorien på og privat leve fuldt ud
op til det samfund, som de taler for. En miljøminister må aldrig have brugt
round-up, en sundhedsordfører ikke røget hash, en finansminister ikke have
svært ved at få det private til at hænge sammen - og en statsminister skal så
privat, have styr på alle områder på een gang.
Det er amerikanske forhold
der kræves. Ikke kræves af vælgerne, men af dele af pressen. Vi vil at en
politiker er dyden selv - men sådanne findes ikke. Og hvis de gør, ville vi
aldrig stemme på dem. Vi ville sige at de ikke var folkelige. Ikke forstod os. Hvilket
også ville være rigtigt.
Personligt ønsker jeg da
nogle andre prioriteringer for den danske økonomi. Det kan jeg da nemt mene,
selvom min privatøkonomi for at sige det mildt er temmelig presset.
Jeg ønsker faktisk en
bedre jordklode, men tager ofte bilen til foredrag, fordi jeg af erfaring ikke
tror på, at toget kører til tiden.
Jeg mener folkesundheden
kunne være bedre, men elsker en burger med pommes frites og en bajer i ny og
næ. Ja faktisk oftere end det. Jeg har oplevet en tung personlig konkurs, og
det gør nok at jeg aldrig bliver politiker, da pressen vil slagte mig på
forhånd - men ville det egentlig ikke være rart med en politiker, der har
oplevet den slags selv? Man bliver jo ofte netop stærkere af at opleve modgang.
Er der en tidligere hjemløs blandt folkets styre?
Man kan godt have holdninger
til storpolitiske retninger, som man selv har svært ved at leve op til. Måske
kan man NETOP forstå hvor svært det kan være - og finde løsninger - ved selv at
være der.
MEDIERNE MÅ VÆLGE DERES EGET
STÅSTED.
Uanset så mener jeg dagens 4
siders indblik i Lars Løkkes privatliv for de fleste må være en historie, der
giver dårlig smag i munden. Det er nu mere end tydeligt, at Ekstra Bladet vil
have Brutalis aflivet. Og tidligere ønskede de andre politikere døde.
Nogle gange er det lykkedes.
Andre gange ikke.
Det afhænger ofte af om andre
medier ukritisk citerer historien og laver den til en kæmpe problematik, som
baglandet må interviewes om. Det har de gjort for tit - fordi de mener, at det
der står i ekstra bladet jo er det, folk går op i. Og så kan man ikke lave en
tv-avis uden at omtale det.
Jo. Det kan man faktisk godt.
Man kan som medie erkende, at ekstra bladet har et eget liv, der ikke altid er
journalistisk funderet - en slags partipolitisk kampagne-underholdning på
andres bekostning - og så kan man som medie vælge, at stille sig et andet sted.
Så kan vi som mediebrugere
holde øje med, hvem vi skal følge udfra de valg medierne tager. Og hvilke vi
skal vælge fra.
DETTE ER UBETINGET ET RENDYRKET
FORSVAR FOR LARS LØKKE!
Er dette et forsvar for
Løkke, som en del sikkert snart vil skrive nedenfor? "Hvordan kan du
forsvare sådan en nasser, tyv, svin, bæst, røvhul etc".
Ja. Det er det.
Et forsvar.
Ganske enkelt og uden
omsvøb er dette et klokkeklart forsvar for Lars Løkke!
Ikke pakket ind, men så
tydeligt det kan blive.
Ikke et forsvar af Venstres
formand, men af Lars Løkke Rasmussen. Jeg synes også her, at man er ude i en
form, der ganske enkelt er ond. Præcist som med Thorning, Espersen,
Frederiksen, Sass og alskens andre.
Uanset hvor man står politisk
MÅ vi have respekt for folk, der stiller op i politik for at kæmpe for noget de
tror på. At være politiker er ikke et valg, der burde kræve en total vurdering
af egen glorie - men derimod om man VIL noget med sine holdninger.
Jeg har ikke indtryk af, at
Løkke er en nådesløs, nedrig og ondskabsfuld Brutalis.
Jeg opfatter ham som et
menneske som du og jeg, der har klare holdninger vi kan mene om hvad vi ønsker
- og så har valgt at bruge sit liv på at kæmpe for dem. Johanne Smidt Nielsen,
Helle Thorning, Pia Olsen Dyhr og Lars Barfoed præcist det samme. Mennesker,
der står fast på noget, som de mener og tror på.
Du kan mene om deres
holdninger hvad du vil. Men gider du venligst respektere andre mennesker for,
at de lever for det de tror på?
Vil du venligst holde dig til
det faktum, at vi kan mene forskelligt om livet - men stadig være mennesker på
kloden som vi skal respektere for det de nu er!?
Lever du selv efter alt det
du mener? Lever du selv op til alle de ord, du fortæller venner og familie om
din holdning til verden?
Ville du gå ind i
politik, for at kæmpe for dine holdninger, med alt det som man byder en
politiker i dag?
Jeg har den dybeste respekt
for folkevalgte. Der er nemlig folk, der har valgt dem. Det er nok for mig.
Også selvom jeg er
uenig med dem.
Kunne vi prøve at leve sådan
i Danmark? At respektere andre for deres ståsted, selvom de står et andet sted
end dig?
SÅDAN GØR VI!
Det hele starter med den måde
du taler på selv - både om politikere, naboens hæk og folk, der lader deres
hunde bade i vesterhavet ved siden af et flag
- og derfor kan denne
revolution starte lige præcis nu, hvor min status (endelig) er forbi. Det
starter med dine næste ord herunder. Hvad bliver de mon?
Sæt igang - og DEL ENDELIG
hvis du ønsker et andet land...
Jeppe/Søe.
Kære Jeppe Søe supergodt
skriv hvor du kommer til sagens kerne.
Ekstrabladet skal ikke
lukkes,
Men de burde antage en
chefredaktør der tør hvor andre tier.
Men Poul Madsen er en
kylling”
Poul Madsen forlanger det
mest usandsynlige af sine ofre,
Men når man spørger ind til
Ekstrabladets eller hans egne forhold så bliver han tavs,.
Den sidste kyllingesag var
dybt alvorlig.
Poul Madsens har smadret
Peter Arnfeldts liv ved at gå ud med en hjemmefabrikeret løgnehistorie 4. dec.
2011.
Jeg behøver ikke art nævne de
23 forsider på Lars Løkke og venstre op til EU valget.
Nu vil mange sige at jeg er
ude i et forsvar af Lars Løkke,
Nej jeg er ude i et forsvar
af Danske politikere,
Der er ingen der kan holde
til dette massive pres.
At vi så i denne sag er ude i
at store dele af mediekorpset er hoppet med på vognen gør det ikke bedre.
Hvad kan der gøres?
Lukke Ekstrabladet?
Nej det er kun i
bananrepublikker sådan noget sker,
Men vi må appellere til
bestyrelsen i JP/Politikkens hus og bede dem om Selvransagelse og se bort fra
gylden mammon.
Hvad mener jeg med det!
Jo bestyrelsen modtager i
JP/Politikkens hus hvert år ca. 5 millioner i Honorar,
Samt direktionen ca. 32
millioner,
Herefter er der et overskud
på ca. 214 millioner,
Det er blandt andet på grund
af Ekstrabladet indsats,
Måske efter SE&HØR
metoder vi ved det ikke,
For det er lukket land.
Herud over kan det nævnes at
som jeg læser deres regnskab betaler de ikke skat”
SELVRANSAGELSE DET MÅ VÆRE
VEJEN FREM.
Samt hvis læserne holdt op
med at købe Ekstrabladet og holdt op med klikke på Ekstrabladet så kunne være
at Poul kylling bliver til Poul tude fjæs.
Leif Tullberg.
Din holdning kan jeg kun applaudere. Det er sådan jeg er blevet opdraget, og jeg har forsøgt at give det videre til mine egne børn. Respekter og bliv respekteret. Giv plads og få plads. Jeg rejser world wide jobmæssigt, og ser mange ting, og det er ikke kun et dansk fænomen. Det er et menneske - fænomen. At hele verden vil blive happy Wonderland er utopi at tro, men ville ønske at dk ville være et mønster eksempel på respekt og sund fornuft. Jeg har joket med at jeg bor i DDR. Den Danske Demokratiske Republic. Mange har ondt i røven af alt muligt og elsker at læse om det. Desværre. Din bedside er hermed delt på Twitter.
SvarSlet