9. februar er dag 40 i året, i den gregorianske kalender. Der er 325 dage tilbage af året.
1947 - Ved valg til sovjetterne i Sovjetunionen opnår Stalin næsten 100 % af stemmerne i sin valgkreds i Moskva. Der er ikke opstillet andre kandidater.
66 + når denne alder er opnået er der mange ting som er prøvet, ja man kan sige at den erfaringsbase der er opnået bør give stof til eftertanke.
Mange oplevelser er blevet lageret og mange fejl e begået succesen afhænger af om fejlene har givet anledning til refleksioner”
Samt det vigtigste er om fejlene er blevet rettet, eller som det mest fjollede der findes hvis man til stadighed begår de samme fejl.
Alligevel skal man påregne at erfaring nemt bliver vurderet som oplevelser der er blevet mange år for gamle og ikke kan anvendes i vor tid, Men der må jeg henvise til:
`Sokrates ca. 400 f.Kr.
"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet,
Har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger deres forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, Lægger benene over kors og tyranniserer lærerne."
****
DSV stiftes 13-7-1976
****
Leif Tullberg – en iværksætter med lig i lasten
****
DSV BOG af Rasmussen og Aagaard.
To journalister - én tanke. Det er baggrunden for denne bog.
Uafhængigt af hinanden havde vi begge haft et bogprojekt rumsterende i baghovedet. Som journalister med speciale i transport ønskede vi at skrive bogen, ingen endnu havde skrevet. Bogen om DSV. En virksomhed, som på blot tre årtier er vokset fra ingenting til en plads blandt landets allerstørste med 22.000 medarbejdere fordelt på selskaber i 62 lande. DSV udfører transporter over hele verden, til lands, til vands og i luften og er i dag verdens femtestørste transportselskab med en omsætning på mellem 40 og 50 milliarder kroner.
Med venlig hilsen Rasmussen & Aagaard.
****
Jeg har fået tilladelse af forfatterne til at sætte uddrag af bogen på nettet”
Det er forfatternes bog ikke min,
Men sandheden er hvad der står i hovedet på folk ikke hvad jeg mener”
Nyd dette Amerikanske drøm i Danmark, (citat Solveig Bjørnestad p1) Hvis du da ikke har læst bogen i forvejen.
(jeg kan forstå at første oplag er ved at være udsolgt)
****
http://www.dsv-bog.dk/bestil.html
****
Du ønskes en god Solrig dag, Giv dig tid til at læse første afsnit af denne drøm…..
DSV
DSV stiftes 13-7-1976
*
Leif Tullberg – en iværksætter med lig i lasten
*
Det er 13. juli. og året er 1976. Et højtryk ligger over Danmark og giver en varm og tør sommer.
*
Den tørreste i nyere meteorologisk historie med kun 49 mm nedbør. Men er vejret stabilt, så er de økonomiske og politiske forhold det langt fra. Inflation, brændstofpriser og arbejdsløshed stiger voldsomt i årene efter oliekrisen i efteråret 1973. Danmark indfører bilfrie søndage, og ved jordskredsvalget i december samme år bliver en tredjedel af folketingets medlemmer skiftet ud. Nye partier som Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ser dagens lys - sidstnævnte tordner ind i Folketinget med 28 mandater og Mogens Glistrup i spidsen. I resten af det turbulente årti er der folketingsvalg hvert andet år.
Hverken de ustabile samfundsforhold eller den dejlige sommer kan dog holde Dot og Leif Tullberg hjemme i Hornsherred. Ægteparret trænger til ferie langt væk fra det hvide murstenshus i landsbyen Skuldelev, som gennem de seneste fire år både har været deres hjem og hektiske arbejdsplads. Sammen har de på halvandet år skabt og solgt en vognmandsvirksomhed, Blokvognstransporten, efter Leif Tullberg var gået fallit med en anden virksomhed, Tandemtransporten, den 4. december 1974. Datoen står mejslet ind i Leif Tullbergs bevidsthed mere end 35 år senere, fordi oplevelsen havde været særdeles ubehagelig og ydmygende.
Der var meget koldt uden for Retten i Frederikssund den dag i december, da en desillusioneret Leif Tullberg måtte se sit firma blive erklæret konkurs. De største kreditorer var lastbilleverandørerne, og de havde været villige til at give ham mere tid. Hans gode ven Hans Frederiksen tilbød også at låne ham penge, men da var konkurspapirerne allerede skrevet. Og Leif Tullberg kunne heller ikke mere. Han var tømt for energi. Han havde givet alt, hvad han havde i sig, og alligevel var det gået galt.
Konkursen skulle klistre til ham og være hans lig i lasten, selv om han valgte at være fuldstændig åben omkring den. Det var det bedste værn mod sladder og rygter, mente han, men det kunne ikke forhindre snakken. Konkursen blev han konfronteret med af venner og fjender mange år frem, og den betød, at han startede med minuspoint i næsten enhver erhvervsmæssig sammenhæng. Men den blev også det fikspunkt og den katalysator, der senere fik ham til at arbejde umenneskeligt hårdt fra tidlig morgen til sen aften. Pletten skulle vaskes af, og han ville vise omverdenen en succeshistorie. Det fik han anledning til, da nogle trængte sjællandske vognmænd i begyndelsen af juli 1976 bad ham om at styre deres fælles forretning.
*******
Leif Jørn Tullberg blev født i Aalborg i oktober 1945, men halvandet år senere rejste han sammen med sin mor Lily Grethe Jepsen til Helsingør, hvor de blev indlogeret på et værelse. Lily kom fra beskedne kår og havde født sin søn uden for ægteskab. Det var ikke god takt og tone i slutningen af 40'erne, og selv om det ikke var ualmindeligt, har hun næppe haft det let. Det var ikke kun Aalborg, Lily lagde bag sig. Hun forlod tillige ét, muligvis to, børn i Nordjylland for et liv med sønnen Leif på Sjælland. Den dag i dag er Leif Tullberg ikke klar over, hvor mange ældre søskende, han har, og det har heller aldrig interesseret ham synderligt. Han kan konstatere, at den temperamentsfulde og iltre Aalborg-pige ikke var sådan at kyse. Hun var handlekraftig og i stand til at klare sig selv. Arbejdede på fabrik og ernærede sig tillige ved at gøre rent hos folk.
Den biologiske far var fraværende i Leif Tullbergs liv. Han har aldrig mødt ham og ej heller ønsket det. Han har haft sporadisk kontakt til en halvsøster, ellers har fortiden i Nordjylland været mørkelagt, for sådan ville han have det. Leif fik en far foræret, da han var to år. En mand, han holdt meget af og som blev et forbillede for ham. Engelhardt Tullberg var en rolig og besindig mand, der ikke havde moderens voldsomme temperament. Stedfaderen arbejdede på en emballagefabrik i Kvistgård ved Helsingør, og her mødte Lily Grethe Jepsen ham i 1947. Engelhardt Tullberg var meget pligtopfyldende, mødte punktligt hver dag på jobbet og lagde sig ikke syg, selv om feberen rasede i kroppen. Man skulle passe sine ting, lærte Leif Tullberg af faderen, der kun havde to sygedage i sine 38 år på emballagefabrikken. Selv om forældrene var forskellige af sind, var de begge meget ærekære, og de lagde stor vægt på, at man klarede sig selv og svarede enhver sit.
Engelhardt Tullberg havde en søn, Rolf, af første ægteskab og fik siden to børn med Lily Grethe Jepsen. Leif Tullberg var således både lillebror og storebror i søskendeflokken. Hurtigt blev det dog klart, at rollen som storebror passede ham bedst. Det var det, han følte sig som. Han trivedes med at sætte kursen og have indflydelse. Skolen brød han sig ikke om, og slet ikke engelsklæreren. Ham kunne han ikke med, og det var årsagen til, at han aldrig fik lært fremmedsprog. Leif Tullberg valgte at forlade skolen efter 7. klasse, og som kun 13-årig blev han arbejdsdreng på et trykkeri, for senere at komme i lære som maskinarbejder. En maskinmester havde set, at der var gods i knægten og tilbød ham en læreplads. I fritiden lå han og skruede på lastbiler hos vognmand Flemming Jørgensen i Kvistgård, hvilket stimulerede hans i forvejen store interesse for tunge køretøjer og transport.
*******
Interessen for det modsatte køn fulgte hurtigt efter, da han mødte den unge pige Dorrit Jæger Hansen fra København, kaldet Dot. Hendes forældre havde købt sommerhus i Kvistgård, hvortil familien Tullberg også var flyttet, da de fik mulighed for at erhverve et statslånshus. Et hus, Engelhardt Tullberg og Lily Grethe Jepsen boede i til deres død i hhv. 1995 og 2003.
Dot gengældte interessen, og Leif Tullberg kunne sejrsikkert meddele hende: »Dig vil jeg have.« Og det fik han. De blev gift med kongebrev i 1965, og snart kom der småpiger i huset, Janne i 1966 og Mette to år senere.
Forinden havde Leif Tullberg fået svendebrev som maskinarbejder og aftjent sin værnepligt. Under militærtjenesten blev han meget påvirket af en soldaterkammerat, der var kommunist og god til at argumentere for sine politiske synspunkter. I Leif Tullbergs barndomshjem var der aldrig blevet diskuteret politik, men han vidste, at forældrene var helhjertede socialdemokrater. Leif blev så påvirket af kammeratens argumenter, at han meldte sig ind i den kommunistiske ungdomsorganisation DKU. Fascinationen af de røde idealer varede dog kun kort, og da han forlod militæret, var han ikke længere medlem.
Selv om Leif Tullberg var blevet gift, var han sjældent hjemme og nyde familielivet. Han sad bag rattet i sin lastbil i den vognmandsvirksomhed, han i 1965, som blot 19-årig, havde etableret sammen med mekanikerlærlingen og barndomsvennen Finn Ubach. De havde begge været fascineret af lastbiler, siden de som drenge sad i vejkanten og noterede bilnumrene på de store Scania-Vabis lastbiler, der kom med færgetrækkene fra Sverige.
Tullberg var fuld af virkelyst og mod på tilværelsen, og egenhændig var han tillige, da han erhvervede sin første lastbil. Hvad fatter gør, er altid det rigtige, fortæller H.C. Andersen i eventyret, men det gjaldt ikke for Leif Tullberg. Han kom ikke hjem med en sæk rådne æbler, men svingede storsmilende om hjørnet i en stor lastbil og mødte en noget overrasket hustru, der blev meget ked af det. Den brugte lastbil havde han byttet sig til for Dots elskede Simca personbil, vel at mærke uden hendes vidende.
Hurtigt fik Finn og Leif opbygget en forretning med fem lastbiler, men det kneb med at tjene penge, for de kørte som hjælpevognmænd for en anden vognmand. Dot regnede ud, at de reelt kun tjente et par kroner i timen, og hvad var det hele så værd? De besluttede at afhænde virksomheden. Finn Ubach tog på eventyr til Afrika i en gammel Bedford, og Leif Tullberg stod tilbage med et økonomisk tab på knap 20.000 kroner, da lastbilerne blev solgt. Et tab som han hæftede for, da forretningen stod i hans navn.
*******
Afdragene på gælden klarede han ved at få job som kaffeautomat-sælger hos Dansk Automat Industri, hvor han hurtigt fik stor succes takket være flid og meget vedholdende salgsmetoder. Den hvide skjorte og slipset har dog nok været ham lidt aparte. Det var ikke hans stil, og hjemme i privaten gjorde han sig hurtigt fri af slipseknuden. Her knitrede det omkring ham, når han ude i parcelhushaven svejsede og lappede på en ældre Mercedes 312 lastbil med olietank, som han var ved at gøre klar til sit næste projekt - St. Lyngby Olie. Man var vel maskinarbejder og kunne klare tingene selv. Finn Ubach var i mellemtiden kommet hjem fra Afrika og blev medejer af St. Lyngby Olie. Det holdt dog ikke, og der kom økonomiske uoverensstemmelser. Leif Tullberg måtte modvilligt betale barndomsvennen ud, efter denne havde pudset en advokat på ham. Pengene blev betalt, og et venskab sluttede.
Leif Tullberg klarede markedsføringen af sit nye firma ved at lægge sedler med gode tilbud på fyringsolie i postkasserne i området omkring St. Lyngby i Nordsjælland. Ordrerne på olie tikkede ind, samtidig med at succesen som kaffesælger førte til et tilbud om at blive direktør i virksomheden. Men det store ansvar og de faglige mangler, som den unge sælger følte han havde i forhold til jobbet, fik ham til at takke nej.
Afskeden med det opsøgende kaffesalg kom meget bekvemt. Leif Tullberg savnede lastbilerne og transportbranchen på fuld tid, ligesom det blev mere og mere synligt, at hans unge kone ikke trivedes hjemme i parcelhuset i St. Lyngby, når han aldrig var hjemme. Hvis hun ønskede det, kunne hun nu hurtigt finde frem til ham i olietankbilen. Det var bare at følge sporene. Tankbilen var en kende utæt og lækkede olie de steder, hvor den havde holdt i villakvartererne.
*******
Nu havde Leif Tullberg fuld fokus på olietransporterne, og han ringede endda til konkurrenten i området, DF Olie, og fortalte, at firmaet havde fået konkurrence på markedet for fyringsolie. DF Olie var ejet af brødrene Jens og Hans Frederiksen, der tillige drev Rich. Frederiksens Vognmandsforretning i Vejleby i Hornsherred, godt 50 km fra København. Brødrene tog oplysningen til efterretning, men syntes, det var en lidt løjerlig optræden fra den nye konkurrent. Mere usædvanligt var det dog, at selv samme konkurrent få dage senere igen ringede. Denne gang for at fortælle, at hans olieleverandør havde svigtet ham. Om DF Olie havde olie til salg? Brødrene Frederiksen havde sans for den form for gå-på-mod og indledte et samarbejde med den nye konkurrent. Således blev venskabet mellem Leif Tullberg og Hans Frederiksen indledt – et venskab der skulle få store konsekvenser for DSV’s historie.
Hans Frederiksen var tredje generation i A/S Rich. Frederiksen & Co., som han drev sammen med sin storebror Jens og moderen Eva efter faderen Richard Frederiksens pludselige død i 1960. Udover vognmandsforretning og oliehandel beskæftigede A/S Rich. Frederiksen & Co. sig også med blandt andet køb og salg af ejendomme. Den familieejede vognmandsforretning var samlingssted for mange sjællandske vognmænd, der udførte transporter for bygge- og anlægssektoren som underleverandører til Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Episoden illustrerer Leif Tullbergs engagement og hans evne til at komme videre trods modgang og besværligheder. Målet helliger midlet, og skal man bide al skam i sig for at komme videre, gør man det.
»Hvis Leif Tullberg bliver smidt ud ad en dør ti gange, kommer han også tilbage den 11. gang,« fortæller en gammel kollega i DSV’s bestyrelse. Leif Tullberg har evnen og viljen til at nå det, han ønsker, og han agerer gerne vedvarende og utraditionelt for at opnå resultater. En egenskab som senere skulle vise sig at få afgørende betydning for DSV’s udvikling.
Forsættes måske næste søndag””-oJ-oJ-oJ
Du ønskes en god Solrig dag, Giv dig tid til at læse første afsnit af denne drøm…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar