En refleksion over DSV og mediedækningen af bestyrelsesarbejdet.

 

 

En refleksion over DSV og mediedækningen af bestyrelsesarbejdet

 

Gennem mere end tre årtier har jeg været en del af udviklingen i en af landets førende virksomheder inden for transport og logistik. Fra mine første år i virksomheden i 1976 til min afgang fra bestyrelsen i 2007 har jeg haft et tæt indblik i den strategiske udvikling og ledelsen af selskabet. I lyset af den seneste mediedækning om virksomhedens bestyrelsesarbejde føler jeg behov for at dele min tilgang til disse spørgsmål.

 

For nylig blev jeg kontaktet af en journalist fra et anerkendt dansk finansmedie med en forespørgsel om et interview.
Formålet var angiveligt at få min vurdering af bestyrelsens arbejde, samt hvordan jeg ser på udviklingen i virksomheden.
Mit udgangspunkt var klart: Jeg ville gerne dele mine erfaringer fra min tid i virksomheden og drøfte de sidste tre direktører samt Næstformanden, som jeg selv har arbejdet sammen med , samt bestyrelsesformanden som jeg har kun har mødt en enkelt gang.

 

Jeg gjorde det samtidig tydeligt, at jeg ikke ønskede at kommentere på bestyrelsesmedlemmer, der for nyligt har forladt deres poster, da jeg ikke har kendskab til de præcise omstændigheder. Jeg ville heller ikke spekulere i hypotetiske scenarier eller kommentere på anonyme kilder, da jeg mener, at journalistik bør bygge på verificerbare fakta fremfor gætterier og insinuationer.

 

Min oplevelse var, at journalisten havde en stærk interesse i at vinkle historien på interne stridigheder og uro i bestyrelsen – en dagsorden, jeg ikke ønsker at bidrage til uden konkret grundlag.
Medierne har et vigtigt ansvar for at belyse erhvervslivet kritisk, men det bør ske med respekt for fakta og uden at drive en ensidig sensationel dagsorden.

 

I mit mangeårige virke har jeg oplevet, hvordan virksomheder udvikler sig gennem både udfordringer og sejre.
Det er naturligt, at der i en stor organisation kan være forskellige perspektiver og uenigheder, men det er afgørende at bevare en saglig og konstruktiv tilgang til dialogen.

 

Jeg vil fortsat følge virksomhedens udvikling med stor interesse og glæder mig over de resultater, som dedikerede medarbejdere og ledere skaber. En stærk bestyrelse bygger på tillid, faglighed og ansvarlighed – og det er disse værdier, der bør være i fokus, når vi taler om ledelsen af en af landets mest betydningsfulde virksomheder.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Tidligere 29 år ADM-DSV.

Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl:

Oversat til grønlandsk længere nede:

Grønlandsdebatten: Offerfortælling og historiske fejl:

Debatten om forholdet mellem Danmark og Grønland har i de seneste måneder været præget af skarpe fronter og intense diskussioner. Særligt dokumentaren Grønlands hvide guld har vakt opsigt ved at rejse spørgsmålet om Danmarks rolle i udnyttelsen af Grønlands naturressourcer. Mens nogle ser filmen som en nødvendig afsløring af historiske uretfærdigheder, mener andre, at den præsenterer en ensidig offerfortælling, der ikke tager højde for alle relevante perspektiver.

Offerfortællingens greb om debatten

En central kritik af dokumentaren – og af den bredere debat – er tendensen til at præsentere Grønland som et entydigt offer for dansk kolonialisme. Der er ingen tvivl om, at Danmark historisk set har begået fejl i sin administration af Grønland, både i form af politiske beslutninger, der blev truffet hen over hovedet på grønlænderne, og i den manglende anerkendelse af grønlandsk kultur og sprog. Disse fejl må anerkendes og adresseres.

Samtidig er det problematisk, hvis debatten udelukkende får karakter af en binær opdeling mellem undertrykkere og ofre. Det grønlandske samfund har gennem århundreder udviklet sig i samspil med Danmark, og mange grønlændere har oplevet positive aspekter af samarbejdet – eksempelvis velfærdsudvikling, uddannelsesmuligheder og en stabil økonomisk understøttelse. Hvis man kun fokuserer på fortidens uretfærdigheder, risikerer man at overse de nuancer, der er nødvendige for en reel forståelse af situationen.

Dokumentarens metode og tal

En anden kritikpunkt ved Grønlands hvide guld er dens metode. Dokumentaren anslår, at Danmark har tjent 400 milliarder kroner på kryolitudvinding i Grønland, men dette tal er blevet kritiseret for at være spekulativt og ikke understøttet af solide økonomiske analyser. Flere økonomer har påpeget, at beregningerne bag dette beløb er problematiske, og at de overser de omkostninger og investeringer, der også har været forbundet med udvindingen.

Det er vigtigt, at journalistik – særligt når den præsenteres på en public service-platform som DR – ikke bliver drevet af en forhåndsgiven præmis. Kritisk journalistik skal efterprøve sine egne hypoteser og ikke kun søge at bekræfte en bestemt fortælling. Dette er afgørende for troværdigheden af de informationer, der formidles til offentligheden.

Danmarks fejl – og vejen frem

Danmark har uden tvivl begået fejl i forholdet til Grønland, og der er fortsat grund til at se kritisk på, hvordan relationen mellem de to lande udvikler sig. Det betyder dog ikke, at enhver nutidig udfordring kan forklares alene ud fra fortidens synder. Grønland står i dag over for komplekse politiske og økonomiske valg, hvor fremtidens selvstændighed og økonomiske bæredygtighed er vigtige faktorer.

I stedet for at låse debatten fast i en polariseret kamp mellem skyld og uskyld, bør der fokuseres på, hvordan man i fremtiden sikrer et mere ligeværdigt og konstruktivt samarbejde. Det kræver, at både danske og grønlandske aktører tager ansvar for en åben og nuanceret debat, der hverken fortier historiske fejl eller ensidigt fremstiller Grønland som et offer uden handlekraft.

Debatten om Grønlands hvide guld viser, hvor svært det er at navigere i historiske uretfærdigheder, nationale identiteter og nutidens politiske interesser. Men hvis diskussionen skal føre til reel forandring, bør den baseres på fakta, nuancer og en gensidig vilje til at forstå hinanden.

Danmarks Forhold til Grønland: Fortidens Fejl og Vejen Frem

Danmarks historiske forhold til Grønland er komplekst og præget af både samarbejde og svigt. I disse år undersøges flere alvorlige sager, herunder spiralsagen og tvangsflytningen af børn, som kan kaste lys over Danmarks rolle og eventuelle fejltagelser i forhold til Grønlands befolkning.

Hvis/når undersøgelserne viser, at danske myndigheder har krænket grønlændernes rettigheder, må Danmark tage ansvar.

Det indebærer en officiel undskyldning, ikke blot som en symbolsk handling,

Men som en reel anerkendelse af de menneskelige konsekvenser.

Hvis det vurderes nødvendigt, bør erstatning også overvejes.

Samtidig må vi undgå at forstærke splittelse gennem misvisende argumenter. Kryolitsagen er et godt eksempel på dette.

At hævde, at Danmark har tjent 400 milliarder kroner på grønlandsk kryolit, er en stærkt forsimplet påstand.

Nettobeløbet er langt lavere, og den anvendte beregningsmetode er problematisk, da BFI-indekset ikke kan anvendes korrekt for perioden 1852 til 1987.

Desuden findes der ikke valide nationalregnskabstal, hvilket gør beregningen spekulativ.

Vi bør stræbe efter en saglig og retfærdig debat, der anerkender historiske uretfærdigheder uden at basere sig på upræcise økonomiske beregninger.

Kun gennem en ærlig og nuanceret tilgang kan vi sikre en stærkere og mere tillidsfuld relation mellem Danmark og Grønland i fremtiden.

:

Staten har sendt alle kryolitpengene tilbage til Grønland, viser opgørelse til Folketinget

Der har været hård offentlig kritik af DR for historieforfalskning.

Siden starten af 2. verdenskrig, hvor den grønlandske kryolit for alvor blev værdifuld, har den danske stat kun ét enkelt år haft ”overskud” i regnestykket, hvor indtægter fra kryolitten har været større end udgifter til ydelser til Grønland.

Det viser en betænkning fra Folketingets Finansudvalg, afgivet den 10. oktober 1985 i forbindelse med statens aktiesalg af sin ejerandel i Kryolitselskabet Øresund, skriver chefredaktør Morten W. Langer efter en granskning af tal fra staten og Danmarks Statistik.

I det sidste år, 1984, med statsligt medejerskab af kryolitselskabet var regnestykket, at staten havde indtægter på 39 mio. kr. fra aktieudbytte og selskabsskat fra Kryolitselskabet. Men statens bidrag til Grønland var sammen år på 2563 mio. kr.

Altså mere end 60 gange mere.

Citater fra Morten W. Langer

februar 2025.

Der har været hård offentlig kritik af DR for historieforfalskning.

Siden starten af 2. verdenskrig, hvor den grønlandske kryolit for alvor blev værdifuld, har den danske stat kun ét enkelt år haft ”overskud” i regnestykket, hvor indtægter fra kryolitten har været større end udgifter til ydelser til Grønland. Det viser en betænkning fra Folketingets Finansudvalg, afgivet den 10. oktober 1985 i forbindelse med statens aktiesalg af sin ejerandel i Kryolitselskabet Øresund, skriver chefredaktør Morten W. Langer efter en granskning af tal fra staten og Danmarks Statistik.

I det sidste år, 1984, med statsligt medejerskab af kryolitselskabet var regnestykket, at staten havde indtægter på 39 mio. kr. fra aktieudbytte og selskabsskat fra Kryolitselskabet. Men statens bidrag til Grønland var sammen år på 2563 mio. kr. Altså mere end 60 gange mere.

Indtægterne fra kryolitten i Grønland tog for alvor fart under 2. verdenskrig, hvor den blev anvendt til at fremstille den vigtige aluminium til fly i USA, som var Grønlands beskytter under krigen. Kryolit-pengene fra USA blev sendt tilbage til Grønland – i stedet for statens bloktilskud, da der ikke kom penge fra det tyskbesatte Danmark.

Efter krigen, fra 1945, kom der for alvor gang i kryolitbrydningen. I 1946 var overskuddet i det dansk-ejede selskab 16 mio. kr., hvoraf 6,6 mio. kr. tilfaldt staten som selskabsskat, og staten fik andre 4,6 mio. kr. i aktieudbytte. Staten var nemlig som storaktionær med halvdelen af aktiekapitalen og ifølge koncessionen var staten berettiget til 61 procent af de udbetalte udbytter. De private ejere med en ejerandel på de øvrige 39 procent fik dette år altså to mio. kr. i udbytte.

Betænkningen fra Folketingets Finansudvalg er interessant læsning, i forhold til den dokumentar, som DR sendte for nylig, og hvor hovedbudskabet var at Danmark havde udnyttet det ”hvide guld” i Grønland. Faktum er, at det er lodret forkert:

Dokumentaren tager afsæt i kryolitselskabets omsætning, hvilket mildest talt er misvisende: Minedrift er en særdeles kostbar forretning, ikke mindst i øde egne som på Grønland, hvor der er en stor del af året en et ugunstigt klima, store logistikudfordringer med transport af maskiner den ene vej, og kryolit den anden vej, med efterfølgende bearbejdning, lagring, videresalg, ny transport og administration.

Tallene fra Folketingets Finansudvalg indikerer da også, at de årlige overskud fra kryolitten steg markant langsommere end statens ydelser til Grønland, allerede fra de første år efter krigen.

Som det fremgår af denne tabel (nedenfor), var statens ydelser til Grønland steget til 59 mio. kr. i 1953, og statens indtægter var fra Kryolit-forretningen var steget til 19 mio. kr. Altså fik staten ”dækket” ca. en tredjedel af ydelserne til Grønland fra denne mineaktivitet.

Efter en god periode for Kryolitselskabet i efterkrigsårene, gik det igen ned ad bakke gennem det meste af tresserne. I 1972 var statens ydelser til Grønland steget til 779 mio. kr. mens statens indtægter fra minedriften var øget til 17,2 mio. kr. Kryolitselskabets overskud før skat var 26,6 mio. kr. og der blev udbetalt 12 mio. kr. i udbytte, heraf syv mio. kr. til staten.

Men hvad var værdien af kryolitten egentlig: Af Danmarks Statistiks opgørelse over ”udførsel af varer fra Grønland” for 1959 fremgår det, at der blev transporteret kryolit ud af Grønland for en værdi på 18,7 mio. kr. i 1959 og 17,2 mio. kr. året før.

Det var også de indtægter, som umiddelbart tilfaldt ejerne af selve minen, altså minus omkostninger til minedrift og transport. Det ville være det den avance, som ville være tilfaldet grønlandske ejere, hvis minen havde haft lokale ejere.

Når DR er kommet frem til en astronomisk beløb på 400 mia. kr., er det dels fordi kryolit-værdierne er omregnet til 2025 kroner, og dels fordi man har medtaget omkostninger og værdiskabelse i hele værdikæden, herunder transport ud af Grønland til København, bearbejdning, oplagring, pakning og videretransport ud i verden.

Der er ingen tvivl om, at kryolitselskabet har været en fremragende forretning for ejerne. Men denne værdiskabelse er sket uden for Grønland, og hvis den ikke var skabt hos danske virksomheder, var den skabt hos andre udenlandske selskaber. For der har ikke på Grønland været de nødvendige kompetencer og den investeringskapital, som skulle til for at udvinde kryolitten.

Hvis hysteriet omkring de 400 mia kr skulle give mening, ville det også være oplagt at beklage over, at grønlænderne heller ikke selv fik lov til at beholde den værditilvækst, som den udvundne blymalm og zinkmalm også gav anledning til.

Omkring 1960 var værdien af udvinding af de to typer malm omkring halvdelen af værdien af den udvundne kryolit. Men al malmen blev sendt til Belgien, Luxembourg og Tyskland – og altså ikke til Danmark. Og så har køberne af malmen i Belgien, Luxembourg og Tyskland vel hugget værdierne fra grønlænderne.

Et sted, hvor den danske stat, godt kunne have kommet grønlænderne, i møde, var da staten solgte sin aktiepost i Kryolitselskabet for 730 mio. kr. i 1985. Hjemmestyret fik 50 mio. kr. af pengene – for som det beskrives af Finansudvalget: … det forekommer derfor nærliggende, at Grønland tilgodeses med en mindre del af provenuet for at markere afslutningen på kryolitproduktionen i Grønland:” Og Hjemmestyret brokkede sig også over, at de ikke fik mere – blandt andet til udbygning af den grønlandske energiforsyning.

Men statens betaling til Grønland var dog allerede over 2,5 mia. kr. det år.

---

Kalaallit Nunaata oqallinnera: Sorsunneq oqaluttuarisaaneq aammalu oqaluttuarisaanermi kukkusarnerit

Danmarkip Kalaallillu Nunaata akornanni pissutsit pillugit oqallinneq kingullertigut avissaartuuttoqarneranik sakkortusaasoqarneranillu ersersinneqarsimavoq. Sukkasuumik dokumentarfilmi Kalaallit Nunaata qaqortumik kuultiata soqutiginaatilimmik oqaluuserineqarpoq, tassa Danmarkip Kalaallit Nunaanni piiaanermini qanoq iliorneranik apeqqutit saqqummiullugit. Ilaasa filmitut isigaat oqaluttuarisaanermi unioqqutinneqarsimasut pingaaruteqartut saqqummiunneqartut, allatillu isumaqarput filmip ataatsimut isigalugu Kalaallit Nunaat kisimi ajortumik pineqarsimasoq takutinniarlugu suliarineqarsimasoq.

Sorsunneq oqaluttuarisaanermi naqisimanninnera

Dokumentarfilmimut – kiisalu oqallinnermut tamarmut – isornartorsiuisut ilaat oqaatigaat Kalaallit Nunaata Danmarkimit naalagaaffeqatigiinnerup nalaani artorsartitaasimaneranik takussutissat ataatsimut saqqummiunneqartartut. Danmarkip Kalaallit Nunaat pillugu ingerlatsinerani kukkusarsimanera qularutigineqarsinnaanngilaq – ilaatigut politikerit aalajangiisarneranni innuttaasut peqataatinneqannginnikuunerat aammalu kulturikkut oqaatsitigullu kalaallit pisinnaatitaaffii isornartorsiorneqarsinnaasut. Kukkunerit taakku eqqumaffigineqassapput aammalu aaqqiivigineqarlutik.

Taamaattorli oqallinneq Danmarkimit qunutitsinermi Kalaallit Nunaat kisimi ajortumik pineqarsimasoq takussutissiisarneranik pinaveersaartinneqartariaqarpoq. Kalaallit Nunaata inui ukiut hunnorujut sinnerlugit Danmarkimik suleqateqarsimapput, tamatumalu ilutigalugu pitsaasut arlaqartut misigineqarsimapput – soorlu isumaginninnikkut ineriartortitsineq, ilinniarfissaqartitsineq aammalu aningaasatigut eqqissisimasumik tunngavilerneqarsimaneq. Taamaattumillu imaassinnaavoq, oqaluttuarsiat eqqorneqarsimagaangata, oqaluttuarisaanermi pisimasut pillugit kisimi isiginninneq nalorninartoqalersinnaasoq.

Dokumentarfilmi atuineralu kisitsisitigut

Kalaallit Nunaata qaqortumik kuultiata allaaserisai arlaqartut apeqquserneqarsimapput. Dokumentarfilmip oqaatigaa Danmarkip kryolitimik piiaanermigut 400 milliarder koruuninik iluanaaruteqarsimasoq, kisianni kisitsisit taakku uppernarsarneqarsinnaanngitsutut oqaatigineqarput. Ingerlatseqatigiiffiit aningaasarsiornermik ilisimasallit oqaatigaat kisitsisit taakku tatiginanngitsut, aammalu aningaasat atorneqarsimasut aammalu aningaasaliissutit ilanngunneqanngitsut.

Sooq ilumoortoq pingaaruteqartoq tassaavoq – pingaartumik DR-ikkut saqqummiunneqartuni – paasissutissat eqqortumik takutinnissaat. Tusagassiuutit pillugit pingaaruteqarpoq oqaluttuarisaanermi nalorninaatsumik misissuisoqarnissaa, aammalu kisimi oqaluttuassaagaluartoq takussutissiaqarneq pisariaqarmat.

Danmarkip kukkunerit – siunissamilu periusissaq

Danmarkip Kalaallit Nunaannut pissusilersornerani kukkusoqarsimanerata qularutissaannginnera erseqqippoq, aammalu periusissat pitsaanerusut ingerlanneqarsinnaanerat pisariaqarpoq. Taamaattorli imaassinnaanngilaq, ullumikkut unammilligassat tamaasa oqaluttuarisaanermi kukkunerit kisimik nassuiaatigineqarsinnaasut. Kalaallit Nunaata namminersornerulerneq aammalu aningaasatigut nukittunerunissaq eqqarsaatigilluinnartariaqarpoq.

Oqallinnerup aalajangiisuusariaqanngilaq Danmarkimik qunusaarisimanermik imaluunniit Kalaallinik nukittunerusumik takussutissiisimaneq. Siunissaq eqqarsaatigalugu qanoq iliornissaq pingaaruteqarpoq, taamaalilluni suleqatigiinneq pitsaasoq pilersinneqarsinnaaqqullugu. Tamanna pissaaq, taamaallaalli kalaallit aamma qallunaat peqatigiillutik naligiinnerusumik oqallinnikkut aammalu oqaluttuarisaanermi kukkunerit isertuunnagit iliuuseqarnikkut.

Oqallinneq eqqortumik paasinissaata pisariaqarnera

Oqallinneq Kalaallit Nunaata qaqortumik kuultiata pillugu oqaluttuarisaanermi kukkunerit, nunat ataasiakkaat kinaassusersiortarneri aammalu ullumikkut politikkikkut pissutsit pillugit ajornakusoortitsivoq. Kisianni oqallinneq allannguutaasinnaassappat, paasissutissat eqqortut atorlugit aammalu oqaloqatigiinnissamut piareersarneq pisariaqarpoq.

---

Danmarkip Kalaallillu Nunaata attaveqatigiinnerat: Oqaluttuarisaanermi kukkunerit aamma siunissaq

Danmarkip Kalaallillu Nunaata akornanni attaveqatigiinneq imaannaanngitsuuvoq, suleqatigiinneq aammalu unioqqutinneqarsimasut ersersinneqarlutik. Ukiuni kingullerni suliaqartut assigiinngitsut misissuinermi pingaaruteqartut aalluppaat, ilaatigut spiralit pillugit suliaq aammalu meeqqat nuutsinneqarsimasut pillugit nassuiaat, tamatumalu ersersissinnaavaa Danmarkip qanoq iliuuseqarneri.

Misissuinerit takutippassuk Danmarkip oqartussaaffeqarfiisa Kalaallit Nunaata innuttaasunut pisinnaatitaaffii unioqqutillugit, taava Danmarkip akisussaaffik tigusariaqarpaa. Tamanna isumaqarpoq utoqqatsertoqassasoq, tassanilu pingaartinneqartariaqarpoq, utoqqatserneq killormut akuersaarinermik paasineqassanngimmat.

Taamatuttaaq nalorninanngitsunik oqallinneq ingerlanneqartariaqarpoq, paasissutissat eqqortumik paasineqartariaqarput. Kryolitimik piiaanermut tunngatillugu 400 milliarder koruuninik iluanaaruteqartoqarsimaneranik oqaatigineqarnera eqqortuunngilaq, aammalu kisitsisit taakku ilisimatuussutsikkut misissorneqarsimanngillat.

Oqallinneq eqqortumik ingerlanneqarpoq, oqaluttuarisaanermi kukkunerit aamma aningaasarsiornikkut nassuiaatit naapertorlugit. Taamaaliorsinnaagutta, taava Danmarkip Kalaallillu Nunaata akornanni ataqatigiinneq nukittorsarneqarsinnaavoq

 

Det Hvide Hus vælger de pool-journalister, der dækker Trump

Ved at annoncere planer om at håndplukke de journalister, der kan stille præsidenten spørgsmål ved mange begivenheder, bryder Det Hvide Hus årtiers præcedens.

Præsident Trump talte med journalister i pressekabinen på Air Force One i sidste måned.Kredit...Kenny Holston/The New York Times

Ved Michael M. Grynbaum

Mediereporter

• 25. februar 2025Opdateret kl. 16:16 ET

Trump-administrationen sagde tirsdag, at den ville begynde at håndplukke, hvilke medier der fik lov til at deltage i præsidentens pressepulje, den lille, roterende gruppe af journalister, der videregiver præsidentens daglige aktiviteter til offentligheden.

Ændringen bryder årtiers præcedens. Det giver Det Hvide Hus mulighed for at hævde mere kontrol over, hvilke journalister der kan være vidne til hans aktiviteter på nært hold og stille ham spørgsmål.

Det Hvide Hus' Korrespondentforening, en 111 år gammel gruppe, der repræsenterer journalister, der dækker administrationen, har længe selv bestemt, hvilke journalister der skal deltage i den daglige pulje.

Fordi præsidenter ofte afholder begivenheder i mindre omgivelser som det ovale kontor, sikrer puljeformatet, at offentligheden får en nøjagtig registrering af en præsidents kommentarer og handlinger. Pool-reporterne, der er vidne til begivenhederne, distribuerer deres rapportering til de hundredvis af andre nyhedsmedier, der dækker ham.

Reklame

SPRING ANNONCE OVER

Puljen består oftest af journalister fra organisationer som CNN, Reuters, The Associated Press, ABC News, Fox News og The New York Times.

Video

0:00/1:26

Udskrift

Trump-administrationen meddeler, at den nu vil vælge pool-reportere

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, meddelte tirsdag, at Trump-administrationen nu vil vælge, hvilke medier der kan få adgang til præsidentens pulje.

Som I alle ved, har en gruppe journalister fra D.C., Det Hvide Hus' Korrespondentforening, i årtier længe dikteret, hvilke journalister der får lov til at stille spørgsmål til USA's præsident i disse mest intime rum. Ikke længere. Jeg er stolt over at kunne meddele, at vi vil give magten tilbage til de mennesker, der læser jeres aviser, som ser jeres tv-shows, og som lytter til jeres radiostationer. Fremadrettet vil Det Hvide Hus' pressepulje blive bestemt af Det Hvide Hus' presseteam. Gamle medier, der har deltaget i pressepuljen i årtier, vil stadig få lov til at deltage - frygt ej. Men vi vil også tilbyde privilegiet til velfortjente medier, der aldrig har fået lov til at dele dette fantastiske ansvar. Ligesom vi tilføjede en ny medieplads i dette briefingrum, vil gamle medier, der har været her i årevis, stadig deltage i puljen, men nye stemmer vil også blive budt velkommen. En udvalgt gruppe af journalister fra D.C. bør ikke længere have monopol på privilegiet af presseadgang i Det Hvide Hus. Alle journalister, medier og stemmer fortjener en plads ved dette meget eftertragtede bord. Så ved at beslutte, hvilke medier der udgør den begrænsede pressepulje på daglig basis, vil Det Hvide Hus give magten tilbage til det amerikanske folk, som præsident Trump blev valgt til at tjene.

Trump-administrationen meddeler, at den nu vil vælge pool-reportere

1:26

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, meddelte tirsdag, at Trump-administrationen nu vil vælge, hvilke medier der kan få adgang til præsidentens pulje.KreditKredit...Eric Lee/The New York Times

Tirsdagens meddelelse var den seneste i en række aggressive bestræbelser fra Trump-administrationen på at udhule adgangen til og indflydelsen fra store nyhedsorganisationer, der dækker Det Hvide Hus. Det er et skarpt brud med generationer af republikanske og demokratiske præsidenter, der overholdt Det Hvide Hus' pressekorps, der selv besluttede, hvilke journalister der fik mest adgang.

Administrationen har forbudt journalister fra The Associated Press, der leverer information til tusindvis af nyhedsorganisationer rundt om i verden, fra at komme ind i Det Ovale Kontor eller rejse med Air Force One, hvilket udløser en juridisk kamp.

Det Hvide Hus' pressesekretær, Karoline Leavitt, sagde, at den nye politik havde til formål at give "nye medier" - såsom digitale websteder, streamingtjenester og podcasts - "at dele dette fantastiske ansvar." Hun tilføjede: "Ældre medier, der har været her i årevis, vil stadig deltage i puljen, men nye stemmer vil også blive budt velkommen."

Reklame

SPRING ANNONCE OVER

Det Hvide Hus' korrespondentforening irettesatte tiltaget i en blændende erklæring.

"Dette skridt river i den frie presses uafhængighed i USA," skrev Eugene Daniels, en Politico-reporter og formand for foreningen. "Det antyder, at regeringen vil vælge de journalister, der dækker præsidenten. I et frit land må ledere ikke være i stand til at vælge deres eget pressekorps."

Foreningen sagde, at den ikke havde fået nogen advarsel om Leavitts meddelelse, og at der ikke havde været nogen forudgående diskussioner om det med Det Hvide Hus. "W.H.C.A. vil aldrig stoppe med at advokere for omfattende adgang, fuld gennemsigtighed og den amerikanske offentligheds ret til at læse, lytte til og se rapporter fra Det Hvide Hus, leveret uden frygt eller gunst," skrev Daniels.

Trump-administrationen tilføjede for nylig en "ny medie"-plads i Det Hvide Hus' briefinglokale. I de seneste uger har pladsen været besat af nogle journalister, der stræber efter nøjagtighed og retfærdighed, såsom journalister på Axios og Semafor, og af partisanfigurer, der er sympatiske over for Trump-administrationen, såsom podcastværten Sage Steele.

Da hun annoncerede sine planer for pressepuljen, sagde Leavitt, at "ved at beslutte, hvilke medier der udgør den begrænsede pressepulje på daglig basis, vil Det Hvide Hus give magten tilbage til det amerikanske folk."

Jacqui Heinrich, en ledende korrespondent i Det Hvide Hus på Fox News, reagerede på denne bemærkning på sociale medier og skrev: "Dette træk giver ikke magten tilbage til folket - det giver magt til Det Hvide Hus."

Reklame

SPRING ANNONCE OVER

Det Hvide Hus' holdning til et nyhedsmedie er ofte baseret på, om dets dækning passer til administrationens dagsorden.

Præsident Trumps strid med The A.P. er baseret på nyhedsbureauets beslutning om at fortsætte med at bruge navnet "Den Mexicanske Golf" til at henvise til det vandområde, som Trump dekreterede til "Den Amerikanske Golf". Det meste af Den Mexicanske Golf ligger uden for de maritime regioner, der kontrolleres af USA.

Ved tirsdagens briefing citerede Leavitt dog rapportering fra The A.P. - anerkendende. Hun fremhævede A.P.-artikler om migranter, der havde besluttet ikke at fortsætte deres rejser til USA.

Michael M. Grynbaum skriver om krydsfeltet mellem medier, politik og kultur. Han har været mediekorrespondent på The Times siden 2016. Mere om Michael M. Grynbaum

Se mere på: U.S. Politics, Donald Trump

---

Trump-administrationens første 100 dage

---

• Dr. Oz's økonomiske bånd: The Times' undersøgelse af de utallige økonomiske interesser hos Dr. Mehmet Oz, den berømte tv-læge, der er nomineret til at føre tilsyn med Medicare og Medicaid, afslørede uigennemsigtige bånd til de industrier, han snart kan regulere, såvel som en hygge med sundhedsvirksomheder, der får lovgivere til at sætte spørgsmålstegn ved hans uafhængighed.

• FDA genansætter fyrede medarbejdere: Agenturet ændrede kurs få dage efter at have fyret medarbejdere, der fører tilsyn med sikkerheden af fødevarer og livsopretholdende medicinsk udstyr. Snesevis af arbejdere sagde, at de og andre var tilbage på arbejde.

• Transkønnede indsatte: En gruppe transkønnede kvinder i føderale fængsler, der ville være blevet flyttet ind i mænds faciliteter, kan blive, hvor de er indtil videre.

• Prøveansatte føderale arbejdere: En regeringsadvokat, hvis afskedigelse af præsident Trump er blevet stoppet af domstolene, meddelte, at hans kontor ville forsøge at sætte massefyringerne af nogle føderale ansatte på prøve.

• Nedskæringer til N.S.F.: National Science Foundation har fyret arbejdere på det kontor, der administrerer polarforskning, hvilket skaber frygt for en reduceret amerikansk tilstedeværelse i to strategiske regioner.

• Musks direktiv: Svaret fra nogle af Trumps toployalister på Elon Musks "Hvad gjorde du i sidste uge?" e-mail til føderale ansatte tyder på, at der kan være grænser for, hvor langt han kan presse regeringens arbejdsstyrke.