Gak gak i folketinget i dag...🤡

 Gak gak i folketinget i dag...

2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid) 1) Spm. nr. S 334 om danskerne blev orienteret korrekt om effekterne af covid-19-vaccinen Spm. nr. S 334 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Lars Boje Mathiesen (UFG): Mener ministeren, at danskerne blev orienteret korrekt om effekterne af covid-19-vaccinen? 2) Spm. nr. S 335 om der gøres nok for de personer, som oplever bivirkninger grundet covid-19-vaccinen Spm. nr. S 335 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Lars Boje Mathiesen (UFG): Mener ministeren, at der gøres nok for de personer, som oplever bivirkninger grundet covid-19-vaccinen? 3) Spm. nr. S 369 om civile i Gazas adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger Spm. nr. S 369 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund (EL): Mener ministeren, at ICC’s nyligt udstedte arrestordre på bl.a. Israels premierminister Netanyahu og tidligere forsvarsminister Gallant, som er udstedt på baggrund af, at ICC finder rimelig grund til at tro, at de bevidst har forhindret civile i Gaza i at få adgang til livsnødvendige fornødenheder som bl.a. mad, vand, medicin og medicinske forsyninger, samt at restriktionerne har haft alvorlig indvirkning på hospitalers evne til at yde lægehjælp, bør føre til ændringer i regeringens samlede vurdering af, om Danmark skal tage imod medicinsk evakuerede fra Gaza? 4) Spm. nr. S 350 om at Hamas tilsyneladende i Danmark har våbenlagre, som skulle være brugt til terrorangreb her i landet Spm. nr. S 350 Til justitsministeren af: Mikkel Bjørn (DF): Hvad er ministerens holdning til, at Hamas tilsyneladende i Danmark har våbenlagre, som skulle være brugt til terrorangreb her i landet? 5) Spm. nr. S 362 om at Danmark kan overholde sin folkeretlige forpligtelse til at efterkomme en arrestordre udstedt af ICC Spm. nr. S 362 Til justitsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Mener ministeren, at Danmark kan overholde sin folkeretlige forpligtelse til at efterkomme en arrestordre udstedt af ICC i det tilfælde, hvor en person, som en arrestordre er rettet imod, kan opholde sig på dansk territorium uden at blive tilbageholdt? 6) Spm. nr. S 332 om finanssektorens fossile investeringer Spm. nr. S 332 Til erhvervsministeren af: Leila Stockmarr (EL): På baggrund af at Nationalbanken har opgjort den danske finanssektors finansierede udledninger til mindst 72 mio. t CO2-e, anerkender ministeren så, at finanssektorens fossile investeringer er en udfordring for den globale klimaindsats? 7) Spm. nr. S 355 om at sikre imod det stigende omfang af bondefangeri, der omtales i JydskeVestkysten Spm. nr. S 355 Til erhvervsministeren af: Peter Kofod (DF): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre imod det stigende omfang af bondefangeri, der omtales i JydskeVestkysten, hvor virksomheder fanges i lange og svære kontrakter med såkaldt søgemaskineoptimering? 8) Spm. nr. S 367 om udbygning af vedvarende energi skal vægtes højere end hensyn til dyrearter Spm. nr. S 367 Til miljøministeren af: Susie Jessen (DD): Mener ministeren, at udbygning af vedvarende energi skal vægtes højere end hensyn til dyrearter, som er fredet under EU’s habitatdirektiv, som det er tilfældet ved den planlagte energipark ved Vallø Stift i Køge? 9) Spm. nr. S 230 om at forskelle i levetid skaber forskelle i, hvor længe forskellige befolkningsgrupper er på folkepension Spm. nr. S 230 Til beskæftigelsesministeren af: Sólbjørg Jakobsen (LA): Mener ministeren, at det er et problem, at forskelle i levetid skaber forskelle i, hvor længe forskellige befolkningsgrupper er på folkepension? 10) Spm. nr. S 233 om Arbejdstilsynets besøg hos Viegård Stutteri Spm. nr. S 233 Til beskæftigelsesministeren af: Dina Raabjerg (KF): Hvordan forholder ministeren sig til, at Arbejdstilsynet siden 2003 har foretaget fem besøg hos Viegård Stutteri uden at have anmærkninger til arbejdsmiljøet, set i lyset af at flere tidligere ansatte fortæller, at de er blevet udsat for vold, voldtægt og overgreb på Viegård Stutteri i perioden, og vil ministeren i fortrolighed give indblik i, om der har været klager rettet til Arbejdstilsynet om Viegård Stutteri samt indholdet af disse, således at Folketinget kan bedømme, hvorvidt der har været tale om et myndighedssvigt? 11) Spm. nr. S 312 om at markant flere indvandrere fra muslimske lande modtager førtidspension Spm. nr. S 312 Til beskæftigelsesministeren af: Charlotte Munch (DD): Hvad mener ministeren om, at markant flere indvandrere fra muslimske lande modtager førtidspension end personer med dansk oprindelse? 12) Spm. nr. S 351 om de danske værdier Spm. nr. S 351 Til beskæftigelsesministeren af: Charlotte Munch (DD): Hvad mener ministeren om, at landets to største kommuner indskærper over for deres medarbejdere, at de skal arbejde for og tilslutte sig danske, demokratiske værdier, og mener ministeren, at dette og andre tiltag bør indføres for offentlige medarbejdere i hele Danmark for at værne om danske værdier blandt offentlige ansatte? 13) Spm. nr. S 318 om tal for førtidspension blandt ikkevestlige indvandrere Spm. nr. S 318 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvad vil ministeren gøre ved de skræmmende nye tal for førtidspension blandt ikkevestlige indvandrere, som bl.a. viser, at to ud af tre indvandrere fra et muslimsk land er på førtidspension, når de er over 50 år, og at muslimer er voldsomt overrepræsenterede på førtidspension? 14) Spm. nr. S 327 om feriepenge Spm. nr. S 327 Til beskæftigelsesministeren af: Pernille Vermund (LA): Er ministeren af den opfattelse, at almindelige voksne danskere ikke selv er i stand til at spare op og forvalte deres egne penge til at holde ferie? 15) Spm. nr. S 354 om ATP's investeringsstrategi Spm. nr. S 354 Til beskæftigelsesministeren af: Peter Kofod (DF): Har ministeren fortsat tillid til ATP's investeringsstrategi, der siden 2022 har tabt et massivt milliardbeløb på risikofyldte investeringer? 16) Spm. nr. S 349 om at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabat Spm. nr. S 349 Til børne- og undervisningsministeren af: Mikkel Bjørn (DF): Synes ministeren, at indvandrerelever skal have positiv særbehandling i form af karakterrabat, og hvis ministeren ikke synes det, hvad vil han så gøre for at adressere problemet, som er velkendt? 17) Spm. nr. S 365 om lokale arbejdspladser i forbindelse med opførelse af en energipark i Jammerbugt Spm. nr. S 365 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Hans Kristian Skibby (DD): Hvad er ministerens holdning til, at et selskab i forbindelse med opførelse af en konkret energipark i Jammerbugt Kommune har stillet 100 permanente lokale arbejdspladser i udsigt, et argument, der er brugt lokalt af flere beslutningstagere for at få projektet glat igennem? 18) Spm. nr. S 366 om at man i Køge Kommune ved Vallø vil fælde træer i en fredskov Spm. nr. S 366 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Susie Jessen (DD): Hvad mener ministeren om, at man i Køge Kommune ved Vallø vil fælde træer i en fredskov, der svarer til 54 fodboldbaner, for at gøre plads til et statsligt energianlæg, og vil ministeren godkende det? 19) Spm. nr. S 368 om forholdene i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Spm. nr. S 368 Til kirkeministeren af: Mette Thiesen (DF): Hvad er ministerens holdning til de forhold, der tilsyneladende gør sig gældende i Mormonkirken/Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, hvor børn helt ned til 12-årsalderen udspørges af biskopperne, herunder om, hvorvidt de er seksuelt rene, og om andre af deres intime seksuelle erfaringer, og at trossamfundets ledelse har et juridisk parallelsystem for håndtering af forskellige seksuelle overgreb og vold, og hvad agter ministeren konkret at gøre ved det? 20) Spm. nr. S 360 om at det i praksis er urealistisk at opfylde de politiske ambitioner for universitetsreformen Spm. nr. S 360 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Hvad mener ministeren om, at universitetsrektorer og studerende nu fastslår, at det i praksis er urealistisk at opfylde de politiske ambitioner for universitetsreformen med de krav til øget arbejdsudbud og økonomi, som ligger i universitetsaftalen fra 2023? 21) Spm. nr. S 361 om at der mangler 900 mio. kr. i kandidatreformen Spm. nr. S 361 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Hvordan forholder ministeren sig til, at der mangler 900 mio. kr. i kandidatreformen, hvis økonomien bag 20 pct. erhvervskandidater skal hænge sammen? 22) Spm. nr. S 364 om at misbruge sin stilling til at få adgang til sårbare ældre og misbruge dem seksuelt Spm. nr. S 364 Til ældreministeren af: Mette Thiesen (DF): Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at man som sosu-assistent kan misbruge sin stilling til at få adgang til sårbare ældre, misbruge dem seksuelt, få en straf for dette og efter 5 år vende tilbage til samme job? 23) Spm. nr. S 340 om at de hollandske fiskere bruger jernkæder og kædemåtter i Skagerrak Spm. nr. S 340 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Kristian Bøgsted (DD): Hvad mener ministeren om, at de hollandske fiskere bruger jernkæder og kædemåtter i Skagerrak, når de danske fiskere ikke bruger disse redskaber for at skåne værdifulde stenrev? 24) Spm. nr. S 353 om stenbiderfiskeri Spm. nr. S 353 Til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri af: Søren Egge Rasmussen (EL): Vil ministeren følge anbefalingerne fra forskere på DTU Aqua og grønne organisationer og stoppe fiskeri af stenbideren, indtil bestanden igen når et bæredygtigt niveau? 25) Spm. nr. S 352 om rammebeløb for alment byggeri Spm. nr. S 352 Til social- og boligministeren af: Søren Egge Rasmussen (EL): Ministeren har i maj i år som overborgmester i København efterlyst, at regeringen hæver rammebeløbet for almene boliger med 20 pct., vil ministeren gennemføre at hæve rammebeløbet hurtigst muligt? 26) Spm. nr. S 344 om en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode Spm. nr. S 344 Til skatteministeren af: Leila Stockmarr (EL): Vil ministeren fremlægge en plan for at indføre differentieret moms på frugt og grønt i denne regeringsperiode? 27) Spm. nr. S 345 om at kriminelle bandemedlemmer får eftergivet deres skattegæld til det offentlige Spm. nr. S 345 Til skatteministeren af: Steffen W. Frølund (LA): Mener ministeren, at det er retfærdigt, at kriminelle bandemedlemmer får eftergivet deres skattegæld til det offentlige, mens iværksættere på grund af lagerbeskatning bliver påtvunget at betale en skattegæld til staten af penge, som de aldrig har tjent? 28) Spm. nr. S 363 om at fiskerne rammes af en CO2-afgift

Godmorgen. Vi dækker en præsidentiel benådning af Hunter Biden og hårde kampe i Syrien.

 2. december 2024 Af Natasha Frost.

Godmorgen. Vi dækker en præsidentiel benådning af Hunter Biden og hårde kampe i Syrien. . Indtil søndag aften havde præsident Biden sagt, at han ikke ville benåde eller omstøde dommen over sin søn Hunter. Eric Lee/The New York Times Præsident Biden benådede sin søn Hunter I en omvending benådede præsident Biden i går aftes fuldt ud og betingelsesløst sin søn Hunter og brugte sit embedes magt til at vifte til side års juridiske problemer, herunder en føderal dom for ulovligt at købe et våben. I en erklæring sagde præsidenten, at han besluttede at udstede benådningsbevillingen til sin søn, fordi han anså anklagerne for at være politisk motiverede og designet til at skade ham politisk. "Anklagerne i hans sager kom først i stand, efter at flere af mine politiske modstandere i Kongressen opildnede dem til at angribe mig og modsætte sig mit valg," sagde han. Læs hele erklæringen. Tidligere præsidenter har brugt deres udøvende magt sent i en periode til at omstøde et familiemedlems straf. Præsident Bill Clinton benådede sin halvbror Roger Clinton for gamle kokainanklager, og Donald Trump benådede sin svigersøns far, Charles Kushner, for skatteunddragelse og andre forbrydelser. (I weekenden sagde Trump, at han ville nominere Kushner til at være USA's ambassadør i Frankrig.) I andre amerikanske politiske nyheder: • Trump annoncerede sit valg af Kash Patel til at lede FBI. Her er fem ting, du skal vide om Patel. • Trump sagde, at han ville udnævne Massad Boulos, svigerfar til hans datter Tiffany, som seniorrådgiver, der dækker arabiske og mellemøstlige anliggender. Oprørskrigere med en forladt regeringskampvogn i den syriske provins Aleppo søndag. Aref Tammawi/Agence France-Presse — Getty Images Kampene raser i Syrien, mens oprørerne rykker frem Oprørsstyrker rykkede frem i Syrien midt i voldsomme kampe i går, erobrede lufthavnen og militærakademiet i Aleppo og angreb udkanten af Hama, en by i landets vestlige del, ifølge oprørsembedsmænd og Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder. Regeringstropper, der er loyale over for præsident Bashar al-Assad, skyndte sig ind med forstærkninger og indledte luftangreb på Aleppo, ifølge Observatory, en krigsobservatør i Storbritannien. Oprørerne havde erobret store dele af Aleppo en dag tidligere i en overraskelsesoffensiv. De kontrollerer nu et bredt område på tværs af provinserne Hama, Idlib og Aleppo i det vestlige og nordvestlige Syrien, ifølge embedsmænd fra den oprørsforbundne administration og krigsobservatøren. Observatoriet sagde, at regeringstropper kæmpede for at forsvare Hama, og at forstærkninger var ankommet for at bemande forsvarslinjer omkring byen og andre i nærheden. Syriske regeringskrigsfly bombede områder, der nu holdes af oprørerne, herunder mål over hele byen Aleppo, og forårsagede snesevis af civile tab, sagde monitoren. Oprørsalliancen ledes af gruppen Hayat Tahrir al-Sham, som engang var forbundet med Al Qaeda, men som offentligt brød med terrorgruppen for år tilbage. Tyrkisk-støttede oprørsgrupper har også sluttet sig til dem. Også i Mellemøsten: • En tidligere forsvarsminister i Israel beskyldte dets ledelse for krigsforbrydelser og etnisk udrensning i Gaza. • Det israelske militær sagde lørdag, at det havde ramt flere Hizbollah-steder i Libanon, hvilket holdt landet på kanten af en skrøbelig våbenhvile. • Israel sagde, at det havde dræbt en World Central Kitchen-arbejder, som det beskyldte for at have deltaget i angrebene den 7. oktober 2023 ledet af Hamas. Det var den anden israelske strejke, der dræbte arbejdere med tilknytning til hjælpegruppen. Politiet brugte en vandkanon mod demonstranter uden for parlamentet i Tbilisi, Georgien, søndag. Zurab Tsertsvadze/Associated Press Pro-EU-protester rystede Georgia Tusindvis af demonstranter i Tbilisi, den georgiske hovedstad, stødte sammen med politiet sent i går aftes under den fjerde dag i træk med demonstrationer over den nyvalgte regerings suspendering af landets ansøgning om at blive medlem af EU. Torsdag meddelte premierminister Irakli Kobakhidze, at regeringen vil forsinke processen med EU's tiltrædelse - et mål, der er nedfældet i Georgiens forfatning - indtil 2028. Han sagde også, at regeringen ville afvise alle tilskud fra EU, som normalt er titusindvis af millioner af dollars værd årligt. Mere end 150 mennesker var blevet anholdt lørdag aften, sagde embedsmænd og tilføjede, at flere politibetjente og 42 af dets ansatte var blevet såret, siden protesterne begyndte. Kontekst: Georgien har været grebet af politisk krise siden den omstridte sejr til partiet Georgian Dream ved parlamentsvalget i oktober. Siden partiet blev valgt, har det drejet Georgien mere mod Rusland og Kina. Georgias opposition, som siger, at valget var manipuleret, søger tættere bånd til Vesten. Link til artiklen: https://nytimes.com/?campaign_id=51&emc=edit_mbe_20241202&instance_id=141071&nl=morning-briefing:-europe-edition&regi_id=263425485&segment_id=184591&user_id=c46dd8c17f9fd953190fed658e3941d1… FLERE TOPNYHEDER Legnan Koula/EPA, via Shutterstock • Klima: Diplomater på en FN-konference i Busan, Sydkorea, nåede ikke til enighed om en foreslået traktat om at tackle plastikforurening, som ville være verdens første. • Irland: Tidlige valgresultater tydede på, at de to største centrum-højre-partier havde klaret sig stærkt nok til at gå ind i koalitionsforhandlinger. • Taiwan: Præsident Lai Ching-te indledte en rejse til Marshalløerne, Tuvalu og Palau for at styrke forbindelserne med nogle af ø-demokratiets skrumpende skrumpe af allierede. • Mexico: I deres søgen efter at opbygge fentanyl-imperier rekrutterer kriminelle grupper kemistuderende. • Angola: I et interview forud for præsident Bidens besøg i denne uge talte præsident João Lourenço om sin indsats for at bringe sit land tættere på USA. • Forretning: Carlos Tavares, administrerende direktør for bilproducenten Stellantis, ejer af blandt andet Chrysler og Jeep, trådte tilbage midt i et fald i overskuddet. • Kina: Amerikanske zoologiske haver har indsamlet titusindvis af millioner af dollars og sendt pengene til Kina for retten til at huse pandaer. Mange af pengene er ikke gået til lovede bevaringsindsatser. SPORTSNYHEDER • Formel 1: Max Verstappen fra Red Bull har allerede sikret sig sin fjerde kørerkrone, men McLaren, Ferrari og Red Bull kæmpede om konstruktørtitlen i Qatar. • Premier League: Liverpool har et stort forspring. Kan nogen lukke hullet? • Fodbold: Inde i hovedet på Erling Haaland, den mest produktive angriber i sin generation. Tommy Trenchard for The New York Times Internettet er afhængig af hundredvis af kabler, der krydser gulvene og kløfterne i jordens oceaner. Når de knækker - som nogle gjorde i den enorme undersøiske kløft kendt som Bottomless Hole - kan millioner af mennesker blive afskåret. For mere: I en video forklarer James Glanz, en undersøgende journalist for The Times, hvad der gik galt med de undersøiske kabler og viser, hvordan sådanne problemer løses. Coup de foudre: En ny parisisk start-up sælger "le merch" til nogle gammeldags etablissementer. • 'En poesi til det hele': Angelina Jolie spiller superstjernesopranen Maria Callas i "Maria". The Times tog til Metropolitan Opera med hende. • Fra udtalelse: Sarah Wildmans datter, Orli, blev tvunget til at konfrontere sin dødelighed som 13-årig. Sarah spørger: Hvorfor har vi så svært ved at tale om døden? • Fra Pong til Pokémon: En historie om ferielegetøj, mere end 70 års gadgets, innovation og Mr. Potato Head. I et år med halvdant tv – velcastede, professionelt producerede serier, der ikke formåede at bryde ny grund – skilte et par dusin shows sig ud. "English Teacher", "My Brilliant Friend", "Shogun" ovenfor, "Babylon Berlin" og "Somebody Somewhere" var blandt dem. Læs hele listen, kryds dem, du allerede har set, og opret din ferieovervågningsliste her. Julia Gartland for The New York Times Kok: Byd december velkommen med disse friske ispebermyntekager. Se: Dette er de seks film, vores anmeldere taler om i denne uge. Flyt: Skal du prøve at træne dig ud af tømmermænd? Spil stavebien. Og her er dagens Mini Crossword og Wordle. Du kan finde alle vores puslespil her. Det var det for dagens briefing. Vi ses i morgen. — Natasha Nå Natasha og teamet på briefing@nytimes.com.

Bedste hilsen. Leif Tullberg Venslev

Men 1000 tak til Martin Thorborg.😊😊😊😊😊😊

 'Forventer ingen tak': Nye tal viser, hvor meget de rigeste danskere bidrager til stat:

Men 1000 tak til Martin Thorborg.
»Hver person i top 1 procent betaler 14 gange mere ind til fællesskabet, end de trækker ud. De trækker gennemsnitligt 20.000 kroner i overførsler og 97.000 i offentligt forbrug, mens de betaler 1,69 millioner kroner i skatter med mere,« fortæller Mia Amalie Holstein og fortsætter: »Det er den mest sociale og fællesskabsorienterede befolkningsgruppe, vi har i Danmark. De ville ofte have en kæmpe skattefordel af at flytte til udlandet, men det gør de ikke. Derfor bør vi sende en kæmpe tak til dem, der trækker så stor en del af læsset.« Spørger man den kendte iværksætter Martin Thorborg, der hører til blandt top 1 procent, når det kommer til indkomster, forventer han dog ingen tak. »Jeg er stolt over at bidrage så meget til fællesskabet, og forventer ingen tak,« siger han til B.T. og tilføjer: »Jeg siger selv tak til folk, der gør noget godt for mig, men her tror jeg ikke, at folk får den tanke. Det ville da være dejligt med anerkendelse for bidraget, men det har nok lange udsigter.« Stod det til Mia Amalie Holstein, burde undersøgelsen fra Finansministeriet ikke blot føre til, at danskerne sendte en tak til de rigeste. Den burde også føre til, at politikerne afskaffer den toptopskat på fem procent ekstra skat på indkomster over 2,5 millioner kroner, som et flertal indførte sidste år, mener hun. I 2023 skulle man ifølge tal fra CEPOS have en indkomst på omkring 1,8 millioner kroner om året for at være blandt den ene procent af danskerne med de højeste lønninger. Gennemsnitsindkomsten blandt den ene procent med de højeste lønninger var i 2023 på lige over fire millioner kroner om året.

@dkpol_net

@dkpol

@regeringDK

@thorborg

https://bt.dk/samfund/forventer-ingen-tak-nye-tal-viser-hvor-meget-de-rigeste-danskere-bidrager-til

Rapport er startskud på ny klimadebat.

 

 

LYNANALYSE

Af Maria Andersen, Klimakorrespondent

Rapport er startskud på ny klimadebat

Man kan betragte Klimarådets nye rapport som startskuddet på en diskussion, der vil komme til at fylde en hel del de kommende måneder, hvor Danmark skal fastsætte sit nye klimamål for 2035.

 

For selvom Klimarådet - der jo er regeringens uafhængige eksportråd - ikke skriver det direkte, så fremgår det tydeligt mellem linjerne, at rådet mener, at det bedste for klimaet vil være at sætte et højt reduktionsmål for vores udledninger i 2035.

 

Klimamålene er - som vi har set med 2030-målet om en 70 procents reduktion - blevet en utrolig vigtig komponent i forhold til at drive politikudviklingen på klimaområdet, og i den sammenhæng betyder det noget, hvor ambitiøst et reduktionsmål regeringen ender med at sætte for 2035. Jo højere ambitioner, desto større chance er der for, at Danmark lykkes med at komme i mål med vores overordnede mål om, at blive CO2-neutralt i 2045.

 

Det vil formentlig kræve nogle større strukturelle ændringer blandt andet i landbruget, end det der for eksempel er lagt op til i den grønne trepartsaftale. I klimaloven står det derudover skrevet, at Danmark skal være et foregangsland, og hvis vi skal leve op til det, så kan vi i hvert fald afskrive 80 procents-scenariet i rapporten, da Storbritannien for nylig satte sig et reduktionsmål på 81 procent for 2035.

Link til hele artiklen fra DR:

 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/groen-vagthund-vil-have-endnu-flere-klimatiltag-i-landbruget-forkert-kalde-det

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

 

En retsstat er en stat, der styres af en generel lovgivning, der er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter.

 En retsstat er en stat, der styres af en generel lovgivning, der er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter. Modsætningen til en retsstat er stater, der styres enevældigt eller teokratisk, dvs. at Gud anses for lederen, eller af korporativt legitimerede myndigheders enkeltafgørelser (se korporatisme).

Karakteristisk for en retsstat er, at borgerne har frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, at mindretals interesser beskyttes, at civil og militær retspleje er adskilt, og at domstolene er uafhængige af den udøvende magt. I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov.

Netanyahu sætter Israels behov før sine egne personlige behov.

Netanyahu anmoder om at udskyde vidnesbyrd om retssagen med 15 dage med henvisning til ICC-arrestordrer
Netanyahus advokater sagde, at 'den triste, kyniske' beslutning fra ICC om at udstede arrestordrer mod den israelske premierminister for påståede krigsforbrydelser medførte, at flere forberedende møder for hans vidneudsagn blev annulleret
Chen Maanit

Send i e-mailSend i e-mail

Premierminister Benjamin Netanyahu ved en pressekonference i

                          Mark Israel Salem
Premierminister Benjamin Netanyahu fremsatte søndag endnu en anmodning til Jerusalem District Court om at udsætte sit vidneudsagn i sin straffesag, efter at retten afviste hans tidligere anmodning om at udsætte det med to en halv måned.
I anmodningen indgivet af Netanyahus advokater bad de om en "kort, endelig, begrænset" 15-dages udsættelse af det planlagte vidneudsagn, som skal begynde den 2. december. De hævder, at dette er nødvendigt "for at forhindre et hårdt slag mod premierministerens forsvar."
En grund, der nævnes i anmodningen, er arrestordrer udstedt af Den Internationale Straffedomstol mod Netanyahu og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant. Anmodningen hævder, at "denne triste, kyniske begivenhed" førte til aflysningen af ​​flere planlagte forberedende møder til Netanyahus vidnesbyrd.

Netanyahus korruptionssag skulle hjælpe det israelske demokrati. Det er en kolossal fiasko

• Er Netanyahu nu en flygtning? ICC arrestordrer over Gaza er et vendepunkt for Israel

• ICC arrestordrer åbner døren for en vestlig våbenembargo mod Israel

Advokaterne hævdede også, at fordi dommere afviste den tidligere anmodning om udsættelse, blev der gjort en "yderlig indsats" for at forberede vidneforklaringen. "Arbejdsmøder er blevet planlagt dag efter dag ... på (meget) sene timer om natten." På trods af denne indsats sagde advokaterne: "Forsvaret er uforberedt og vil ikke være i stand til at overholde datoen 2. december for starten af ​​forsvaret."
e-mail *

Kendelse afsagt for omkring ti dage siden afviste dommerne Rivka Friedman-Feldman, Moshe Bar-Am og Oded Shaham Netanyahus anmodning om at udsætte sit vidneudsagn med to en halv uge.

Dommerne skrev, at de ikke var overbeviste om nogen "materiel ændring af omstændighederne", der retfærdiggjorde udsættelsen af ​​forsvarsargumenterne i retssagen, fordi beslutningen om at lade Netanyahu begynde sit vidneudsagn 
den 2. december allerede tog højde for "alle relevante overvejelser, inklusive krigstilstand."

Benjamin Netanyahus forsvarsadvokat Amit Hadad. Kredit: Emil Salman

Dommerne påpegede også, at forsvarsholdet fik fem måneder til at forberede sig på vidneforklaringen.

Dommerne adresserede også Netanyahus påstand, som blev præsenteret for dem i en hemmelig høring, om, at oplysninger for nylig modtaget af forsvarsinstituttet "påvirker den måde, hvorpå hans vidneudsagn kan blive hørt." Statsministerens hold argumenterede for nylig, at hans fortsatte tilstedeværelse i retten sætter hans liv – såvel som alle andre i retten – i fare.

Dommerne afgjorde, at der ikke var blevet fremlagt "tilstrækkelige beviser", der "tillader nogen praktiske instruktioner."

Netanyahus forsvarsadvokat, Amit Hadad, sagde i høringen, at den udsættelse, de anmodede om, repræsenterer "det absolutte minimum", og tilføjede: "Vi diskuterede, om vi skulle bede om en udsættelse på fem måneder for at få to en halv måned."

Ifølge Hadad, "Der var uger, hvor vi ikke kunne mødes med premierministeren ... Netanyahu sætter Israels behov før sine egne personlige behov.