Af Bertel Haarder, kultur- og kirkeminister (V)
Jeg har i snart en menneskealder haft min daglige gang i Folketinget. Det er et forunderligt sted med mange kvaliteter. Jeg holder meget af omgangen og respekten for mennesker fra alle partierne. Vi er uenige om det meste – men vi respekterer hinanden. Vi samarbejder på kryds og tværs. Og det kan vi, fordi alle på Christiansborg anerkender, at en aftale en aftale.
Derfor bliver jeg så ked af at se, hvordan nej-siden gør mistilli
...d til politiske aftaler - og dermed en helt central forudsætning for det samarbejdende folkestyre - til deres hovedargument for et "nej" på torsdag.
Særligt Dansk Folkeparti forsøger sig med argumentet. For kan man stole på en aftale om, at vi ikke vil tilslutte os EU’s fælles asyl- og udlændingepolitik? Kan man stole på, at afstemningen i virkeligheden ikke handler om alt muligt andet?
Jeg kan sagtens forstå, at vælgerne indimellem kan synes, det er svært at stole på den enkelte politikers løfter. Alle husker dagene i Det Sorte Tårn, hvor løfter og planer forsvandt som dug for solen, da Helle Thorning-Schmidt var blevet statsminister. Men i denne sag handler det ikke om luftlige valgløfter.
I denne sag er der lavet en fast og klar politisk aftale mellem hele fem partier. Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative har skrevet under på en aftale om, at Danmark aldrig kan tilslutte sig den fælles asyl- og udlændingepolitik, med mindre alle er enige. Og V, S og K er derudover enige om, at det veto aldrig kan hæves uden en folkeafstemning.
Det er ikke bare et luftigt valgløfte. Det er en politisk aftale.
Jeg har siddet i Folketinget i over 35 år. Jeg har set mange løfter
blive brudt – men jeg har endnu aldrig oplevet, at en central politisk aftale ikke er blevet overholdt. Det bedste eksempel er det nationale kompromis, der skabte de fire danske forbehold i 1992. Det er jo en politisk aftale om, at forbeholdene ikke kan hæves uden en folkeafstemning. Den har været holdt i nu 23 år – og ingen har på noget tidspunkt så meget som tænkt på at bryde den.
Politiske aftaler er en af grundstenene i det danske folkestyre. Og det ærgrer mig, at særligt Dansk Folkeparti, som ellers altid siger, at de vil beskytte folkestyret, samtidig forsøger at så mistillid til det.
For det kan godt være, at man ikke altid kan stole på politikere. Men det danske folkestyre – det kan vi faktisk godt stole på.
Kloge ord fra nestoren.
