lørdag den 30. april 2016

Chip forbindes med flere ting på dansk:


30. april er dag 120 i året.
Der er 245 dage tilbage af året.
...
Chip eller chips er engelsk og betyder på dansk fx stump eller brik.
Chip forbindes med flere ting på dansk:
Halvleder-mikrochip eller elektronisk chip – et lille stykke halvledende materiale.
Chipkort – et plastickort hvor data er lagret på en elektronisk chip.
Chip-dankort går i stykker på rekordtid, men det var i 2005 nu er det sjældent det sker.
Men jeg stod i går hos Netto og chippen var væk”
Så mit uundværlige dankort var pludselig blevet invalid.
Kassemanden var flink og tilbød at køre varerne retur”
Men det løste jo ikke min udfordring,
Til alt held havde jeg undtagelsesvis kontanter med og fik varerne betalt.
Ifølge banken modtager jeg nyt dankort om 3-5 dage, så skal jeg ikke klage,
Men nu må se om jeg kan få midlertidig kredit omkring hvor jeg handler.
.
Hvis du har dagen kær, så er lykken nær.


 

fredag den 29. april 2016

Sådan er foråret:



 29. april er dag 119 i året.
Der er 246 dage tilbage af året
...
Sådan er foråret:

April i normalperioden (1961-1990) I april i normalperioden fik Danmark 41 millimeter,
I år har vi fået over 60 millimeter.
Nu vil vi gerne have sol, selv om det så nyligt har regnet.

Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

Solen er på igen og er min bedste ven.

Du må have en god og solrig dag.
 
 
 

torsdag den 28. april 2016

Du ønskes en samlet god dag.


28. april er dag 118 i året.
Der er 247 dage tilbage af året.
...
Afgifter fylder næsten 70 procent.
10 procent af elregningen går til en særlig afgift, der skal fremme grøn omstilling. PSO hedder den.
Moms udgør de sædvanlige 20 procent(25%) mens elafgiften udgør de sidste 38,7 procent.
Samlet set fylder afgifter dermed næsten 70 procent af din elregning.
For hver 100 kroner, du betaler i elregning, går kun 12 kroner til den strøm, du bruger.
Resten går til transport af strømmen og – ikke mindst – afgifter.
Ovennævnte sender jeg en venlig tanke når jeg for tiende gang bliver ringet op om billig strøm”
Det fremgår jo helt klart at det kun er de 12 % af regningen der konkurreres om og resten er fastlagt af monopol og afgifter.
Det sidste nye er en samleregning fra et nyt selskab der hedder DCC energi, men det bliver det ikke billigere af.
Regeringen har fokus på PSO afgiften, som den mener, bør ændres, men forligs partnerne vil tilsyneladende ikke tage forliget op til revision.
.
Du ønskes en samlet god dag.

 

onsdag den 27. april 2016

Konkurrence betyder at "løbe mod hinanden"


27. april er dag 118 i året.
Der er 248 dage tilbage af året.
...
Konkurrence betyder at "løbe mod hinanden" enhver form for kappestrid eller prøven kræfter.
Begrebet konkurrence har fået stor betydning i vor tid.
For det første fordi sportslivet bygger på konkurrence som drivkraft.
Og for det andet fordi den økonomiske aktivitet i en markedsøkonomi er meget afhængig af konkurrenceforholdene på markederne.
Derfra er begrebet gået ind i sprog og bevidsthed med en grad af selvfølgelighed, der kan få én til at tro, at denne betragtningsmåde er hele sandheden.
Når konkurrencen skal undgås, gøres det bedst ved at specialisere sig på hver sin niche.
Men en anden metode for at undgå konkurrence, er at få området reguleret af lovgivningen,
Det er almindeligt kendt inden for visse brancher som via dygtige lobbyister og brancheforeninger har fået deres område reguleret,
Og i flere tilfælde helt eller delvist fået ophævet konkurrencen,
I første omgang har det resulteret i høje priser og god indtjening i pågældende branche,
Men efter nogle år er de regulerede aktører gået i stå og efterlader en utilfreds kundekreds og en utilfreds branche.
Udfordringen er nu hvordan kommer en sådan branche videre?
.
Du ønskes en dejlig dag.



 

tirsdag den 26. april 2016

Store spadedag.

26. april er dag 117 i året.
Der er 249 dage tilbage af året.
Mikkel,Mads og flere hundrede andre glade deltagere var til store spadedag i går,starten på en kommune der hænger sammen og en region som får det nemmere.
De næste år bliver spændene at følge.
....
Du ønskes en dejlig dag.






mandag den 25. april 2016

Men vi er på vej mod et dejligt forår.


25. april er dag 116 i året.
Der er 250 dage tilbage af året.
...
Først lidt sol, senere regn og måske slud:
Vejrudsigt, der gælder til tirsdag morgen,
Stedvis lidt eller nogen sol, men også enkelte sludbyger, men i løbet af dagen bliver det mere skyet fra vest og der kommer nedbør mange steder, mest som regn, men lokalt som slud. Temp. op mellem 5 og 8 grader og vinden tiltager i løbet af dagen til let til frisk omkring syd. I aften og i nat skyet og til tider regn eller slud. Temp. ned mellem frysepunktet og 3 graders varme og let til frisk vind fra omkring sydøst.
Foreløbig bedre end forventet, måske kommer der lidt fra oven i løbet af dagen, men vi er på vej mod et dejligt forår.
.
Du ønskes en god start på ugen.



 

søndag den 24. april 2016

Kollektiv er en betegnelse for en gruppe mennesker.


24. april er dag 115 i året.
Der er 251 dage tilbage af året.
...
Kollektiv er en betegnelse for en gruppe mennesker, der ønsker at gøre noget sammen baseret på et fælles værdigrundlag.
Ofte – men ikke altid – bruges ordet synonymt med holdfællesskab:
Når man taler om tophold, taler man tit om den fælles og kollektive styrke,
Det er ikke fordi man skal påstå at tophold ikke besidder store individuelle profiler som kan ændre en kamp på egen hånd,
Men det som der er vigtigt at vide er at det ikke altid er de individuelle kræfter som bærer holdet til den ene sejr efter den anden, men derimod kollektivet.
Til gengæld er det også kollektivet der samlet kan få et blackout som kan vende en sikker sejr til en tabt kamp, uden at nogen kan forstå hvorfor.
Det uforudsigelige er krydderiet der gør at holdsport tiltrækker og begejstrer så mange.
.
Der er en skøn forårs søndag på vej til dig.