lørdag den 6. februar 2016

Du ønskes en dejlig lørdag.


6. februar er dag 37 i året. Der er 329 dage tilbage af året.
H.C. Andersen skabte mere end 212 eventyr og historier og begejstrer den dag i dag børn og voksne over hele verden....
Hans frodige fantasi og skabertrang kom ikke alene til udtryk igennem hans pen, men i høj grad også igennem hans saks, som han Altid havde på sig. På sine mange rejser og ved mange selskaber underholdte han og fortalte fantastiske historier, mens han klippede i fri hånd. Ved fortællingens slutning foldede han sit papir ud og afslørede et fantasifuldt papirklip klippet specielt til lejligheden.

Papirklippene havde ikke alene til formål at glæde øjet, de var også en udfordring for intellektet.
Tit var der en dybere mening i klippene, på samme måde som i eventyrerne,
Der overfladisk underholder, men som også sætter tanker i gang.
Visse af klippene kan ses som spidsfindige rebusser - andre som ikoner.
Morgen og aften bliver man inspireret af HC Andersen når man kigger ud igennem træerne mod den lyse himmel, så fremtræder det som et gigantisk papirklip.

..
Du ønskes en dejlig lørdag, med de muligheder der er i og omkring den.




 

fredag den 5. februar 2016

De smukkeste tanker opleves inden i men ses udenpå.


5. februar er dag 36 i året.
Der er 330 dage tilbage af året
...
Ramsløg - skovens hvidløg
I maj blomstrer ramsløg. Ikke alene lugter planten af hvidløg - den smager også af det. Ramsløg kan bl.a. bruges til pynt, men du kan også lave pesto af det.
Under jorden har ramsløg et lille løg, men den har kun to løgblade på hvert løg. Hvert løgblad vokser ud til et blad om foråret. Det drejer sig 180 grader om sig selv, så det faktisk er undersiden, der vender op i lyset. Da ramsløg vokser i skovbunden, kommer der ikke særlig meget sollys ned til bladene, når træerne er sprunget ud. Derfor er bladene på ramsløg er ofte meget tynde og meget mørke.
I gamle dage blev de finthakkede blade ofte brugt ved fordøjelsesforstyrrelser og ved appetitløshed, men anvendelsesmulighederne er mange. Bladene er et godt alternativ til purløg, men du kan også bruge dem til fx pesto.
.
Du ønskes en dejlig fredag, de smukkeste tanker opleves inden i men ses udenpå.

 

torsdag den 4. februar 2016

Selv det undselige kan være smukt.


4. februar er dag 35 i året. Der er 331 dage tilbage af året.
Det er ikke kun om sommeren, det blomstrer i naturen. ...
Enårig rapgræs og tusindfryd er eksempler på blomster, der benytter vintertiden som en mulighed for at sikre sig ekstra afkom.

Enårig rapgræs
En af de mest almindelige vinterblomster er enårig rapgræs.
Det er en lille undselig græsart, der ofte sår sig selv i kanten af et rosenbed eller mellem brosten langs fortovet.
En af de bedst kendte ”vinterblomster” er tusindfryd.
Gå ud på plænen eller en eng og se dig omkring. Der vil altid være tusindfryd, der blomstrer.
Den kan endda stå under sne og blomstre, så man finder den, når man triller snebolde til snemænd og -koner.
Fidusen for tusindfryd er den samme som for enårig rapgræs.
Lykkes blomstringen, får man mere afkom sendt ud i verden.
.
Du ønskes en dejlig dag, selv det undselige kan være smukt.



 

onsdag den 3. februar 2016

Hvis et maskineri ikke fungerer ordentligt mere.


3. februar er dag 34 i året.
Der er 332 dage tilbage af året
...
Hvis et maskineri ikke fungerer ordentligt mere, og hvis man ikke kan blive enige om at reparere det, så kan man jo altid trykke på pause.
Sådan begynder den fremherskende tankegang at lyde, når de europæiske regeringer stadig mere desperat diskuterer EU’s tilsyneladende uløselige uenighed om flygtningekrise og grænsekontrol.
En suspension af Schengen svarer til at tisse i bukserne for at holde varmen. Flygtningestrømmen går jo ikke væk, fordi landene i det centrale og nordlige Europa genindfører grænsekontrol indtil 2018
Det europæiske samarbejde risikerer at falde sammen på grund af en tåbelig og kortsigtet illusion om, at vi kan gøre noget ved dette problem ved at bygge mure og lukke grænser. Regeringerne lever ikke op til vores forventninger.
De eneste løsninger, regeringslederne hidtil er kommet på, går ud på at suspendere Schengen i to år, genindføre national grænsekontrol og forvandle Grækenland til én stor flygtningelejr imod dets vilje. Det er den ultimative demonstration af politisk svaghed.
I mens dette kaos florer så benytter forskellige medlemmer af EU lejligheden til at forbedre deres egen situation stedet for at bakke op om EU's tanker om løsningen af EU's hidtil største krise.
I disse timer og dage spidser Storbritanniens forhandlinger om en ny aftale med EU for alvor til. Cameron og Tusk skal død og pine lande en aftale, der er spiselig for de øvrige EU-landes stats- og regeringschefer, som skal tages i ed på det kommende møde i det europæiske Råd den 18.-19. Februar.
Læs mere om aftalen her: http://www.consilium.europa.eu/…/02-letter-tusk-proposal-n…/
Cameron ønsker skyldes ikke mindst et fælles ønske om at indføre særlige optjeningsprincipper/stop for velfærdsydelser for udenlandske arbejdere, selv om det strider i mod helt grundlæggende principper i det europæiske samarbejde, nemlig solidaritet og fællesskab.?
Det europæiske samarbejde står i lys lue pga. flygtningesituationen. Der er tale om en aldrig før set solidaritetskrise, hvor medlemslandene, deriblandt Danmark, et efter et går national enegang bag pigtråd, grænsebomme og febrilske asylstramninger. Det er ren symbolpolitik og ændrer ikke noget – men skubber så at sige bare problemet videre rundt til andre lande. Kun Angela Merkel holder den europæiske fane højt. Nærmest på trods insisterer den tyske kansler på, at flygtningesituationen kun kan og skal løses via fælleseuropæiske løsninger. EU er ikke EU, hvis det kun er Tyskland, der bringer noget med til fællesskabet.
Løsningen er at alle 28 lande bakker op om løsningen EU's største udfordring og lader de snævre egoistiske interesser blive hjemme.
.
Du ønskes en dejlig onsdag med blå himmel


tirsdag den 2. februar 2016

Vi kan mere end vi selv tror.


2. februar er dag 33 i året.
Der er 333 dage tilbage af året.
...
Kyndelmisse er en fordanskning af de latinske ord for "lysmesse": kyndel = candela = lys, og missa = messe.
"Når kyndelmisse slår sin knude ..." I gammel tid var dette årets koldeste dag.
Vi kan mere end vi selv tror, spørgsmålet hvad vi tror det vil være retningslinjen for at vi kan præsterer mere end vi selv tror.
I mange tilfælde siger vi til os selv det der kan jeg ikke finde ud af, men ved lidt kyndig hjælp har vi pludselig løst opgaven.
Altså er intet umuligt, noget tager bare lidt længere tid.
Du ønskes en dejlig tirsdag.

mandag den 1. februar 2016

Du ønskes en god start på ugen.


1. februar er dag 32 i året.
Der er 334 dage tilbage af året
...
Når vinteren rigtig begynder at tage fat, når træerne står nøgne, og de fleste stauder er som ruiner fra en svunden sommer, så er det en smuk oplevelse at se juleroserne stå blomstrende. Rene og smukke fortæller de, at der stadig er liv.
Den almindelige julerose vokser vildt i Alperne og på Balkan. Den vokser ofte i den yderste del af skovbrynet, hvor der er både sol og nogen skygge.
Julerosen trives bedst i en kalkrig humusjord. Den kan godt lide, at jorden er fugtighedsbevarende, men kan bestemt ikke klare at stå og soppe i vand. Rødderne vil da efterhånden rådne, og planterne dø.
Vi går hastigt mod lysere tider og hvem ved om foråret ikke er lige om hjørnet.
.

Du ønskes en god start på ugen.

søndag den 31. januar 2016

Dansk naturfredningsforening skyder endnu en demagogisk kampagne i gang.


31. januar er dag 31 i året.
Der er 334 dage tilbage af året
...
Dansk naturfredningsforening skyder endnu en demagogisk kampagne i gang for at stoppe en naturlig modernisering af en 80 år gammel lovgivning som tiden er løbet fra.
Desværre benytter DNF sig af at skræmme effekter og usand retorik for at nå deres mål, og underkender helt den lokalpolitiske kontrol med udviklingen.
Den nuværende lovgivning er så rigid at naturstyrelsen ikke er i stand til at give en fornuftigt dispensation på 1.1 m i højden selv om den er velbegrundet.
For øvrigt er der mange gode eksempler på at lokalpolitikere godt kan administrerer regler fornuftigt.

.

Du ønskes en dejlig søndag.