lørdag den 21. februar 2015

Naturen kan vi ikke pille ved selv om nogen prøver.

 

 
 21. februar er dag 52 i året,
i den gregorianske kalender. Der er 313 dage tilbage af året.


FN's sprogdag, international modersmålsdag.


En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA). Mutationer kan have mange årsager, som kaldes
mutagener, og indgår som en brik i evolutionen. En mutation kan både være en
fordel og en ulempe for individet. I tilfælde, hvor mutationen er en fordel,
vil den ofte føre til at overlevelsen af det muterede individs efterkommere,
har større overlevelse end originalformen, dette kan føre til fremkomst af nye
arter. Hvor mutationen er en ulempe, vil individet have mindre afkom og
mutationen vil i mange tilfælde uddø.

Naturen kan vi ikke pille ved selv om nogen prøver, fik bare lyst til at nævne det med arvemateriale.


Vi har meget i generne, men det har også stor betydning hvordan vi bliver formet og opdraget i vores opvækst,
Det er vores sociale arv som er så vigtigt for vor tilpasning til at leve i harmoni i vort samfund.


Der er mange der skælder ud lige nu, der er nogen som klumper sig sammen i parallelsamfund de er sure over der ikke bliver passet godt nok på dem, og så er der politikerne der køber masser af brandslukningsudstyr, måske skulle de hellere købe noget præventivt uddannelse så der ikke bliver ild.

Så er der 500 unge som støtter op om en morder, tænker lige nu på at det måske ikke er nemt at blive tilpasset et multikulturelt samfund.

Men vort samfund kan ikke fungere hvis vi ikke konstant er i bevægelse, tænk på at Danmark hvert år modtager ca. 60.000 indvandrede, men hvert år afgiver Danmark
ca. 22.000 personer så netto tilvæksten er ca. 38.000 personer, men det er ikke
nok hvis vi skal holde vores levestandard, herudover er det en udfordring at en
del af dem der kommer til landet, formår man ikke at få ind på arbejdsmarkedet.


Du ønskes en dejlig lørdag.


-o:)-o:)-o:)
DNA er en spændene verden.

DNA er en spændene verden.

fredag den 20. februar 2015

Det ser ud til at flere kommer i arbejde og økonomien er i bedring.

 

 

20. februar er dag 51 i året,
i den gregorianske kalender. Der er 314 dage tilbage af året.


Bagklogskaben florere og der er nu smækket en milliard på bordet til bekæmpelse af terror,

Hjælper det ved ingen, men min overbevisning er at hvis der blev brugt 100 millioner pr år til alle unge i
form af flere SSP medarbejdere og flere tilbud til de unge også dem der ikke
lige passer ind i matricen, det tror jeg vil give noget og holde mange på den
rigtige vej og jeg tænker ikke kun på dem der er i risiko zonen for at blive radikaliseret.
Det der er hele øvelsen er at få alle til at være med på holdet og ingen skal holdes uden for uanset set hudfarve, religiøsitet eller etnicitet.

Det ser ud til at flere personer  kommer i arbejde og økonomien er i bedring.

Grækerne er ved komme til fornuft og måske bliver der fred i Ukraine så denne ulykkelige pine kan slutte.

Jeg så i går to flotte dompapper det er ikke hverdagskost så det er dejligt,jeg tror det er første gang
jeg har set dem på disse kanter.
Både på Twitter og Facebook
så jeg i går et rædselsfuldt mode billede af en ung pige som kun var skind og
ben, hvorfor tager man et billede af en pige der helt åbenlyst er unaturlig
tynd og sætter på forsiden af et modeblad.
Det kan godt være nationalbanken kæmper for kronen, men hvad med pensionen.

Aktie indekset er på 897 under finanskrisens værste tid var indekset på 230”

Det er næsten en firedobling og rekord.



God fredag.-o:)-o:)-o:)

Tænker på at man også bruger ordet Dompap som venligt skældsord.T

ænker på at man også bruger ordet Dompap som venligt skældsord.

torsdag den 19. februar 2015

Kærligheden og venligheden gør at livet er det hele værd.

 


19. februar er dag 50 i året, i den gregorianske kalender. Der er 315 dage tilbage af året.


30 dage som vil blive husket,
ting som er foregået virker uvirkeligt”
Men virkeligheden er til stede hele tiden og man forbavses over folks handlinger,

Det kan være i Mellemøsten eller i Paris eller Ukraine eller Stochholm eller Østerbro.

Men måske er der nye fredelige tider på vej og hvem ved om der er nogen der bliver bedre i deres
tilgang til livet:

Det er pudsigt at nogle ting som mange har haft indvendinger i mod jeg tænker på overvågnings kameraer de er
lige pludselig meget nyttige,
Måske skal de bare være nemmere for politiet at få adgang til billederne.
Så er der nogle våben som nogen har haft for let adgang til og det er en opgave politiet.

Men politiet burde måske også få adgang til de topmoderne våben.

Så er der bolig gakkerne der tømmer banker og realkreditten, det er nærmest genbrug.

Så er der Finans hajerne der tømmer diverse kasser uden man rigtigt kan erklære det ulovligt, men kun
umoralsk..
Så er der kone finten, Hafnia finten og Luxemburg finten som bruges helt ind i hjertet af magten,

Hvor man også har ekstravagante ture for særlig udvalgte, hvor netværket plejes og hvor det
ypperste ikke er for godt.
Så er der arbejdsløsheds kasserne der stadig har for mange kunder, samt et bureaukrati der virkelig
holder mange i gang.
Så er der samvittigheden som er blevet rund og tyndslidt, så er der kærligheden og venligheden det gør at
livet er det hele værd.Du ønskes en dejlig torsdag.

-o:)-o:)-o:)
Skyld og samvittighed er en del af argumenterne når demokratiet trækker i tovet.

Skyld og samvittighed er en del af argumenterne når demokratiet trækker i tovet.

onsdag den 18. februar 2015

Men vi skal naturligvis evaluere og rette åbenlyse fejl.

 

18. februar er dag 49 i året,
i den gregorianske kalender. Der er 316 dage tilbage af året.


Concordias dag. Concordia er en martyr og jomfru fra kejser Decius' tid i Rom omkring år 250.


Hvis man læser Tom Jensens blog, bliver man ikke nødvendigvis overbevist om hvad der skal til for at vi
forsat kan leve i et fredeligt Danmark.
http://tomjensen.blogs.berlingske.dk/2015/02/17/terrorfrygtens-saereste-brodre-i-anden/


Men det som den oplysende artikel gør en klogere på, er at der ikke findes nogen enkel opskrift på
hvordan vi forsat kan leve i fred I vort fredelige land.


Ja det er med vilje jeg skriver fredelige, selv om denne overståede weekend kostede to mennesker livet
i en frygtelig udåd.

Det er naturligvis frygtelig for de involverede, men der dør stadig 170 om året i trafikken.


Der er stadig ca. 5.6 millioner mennesker der lever i Danmark,

En del af dem er, gæster fra mange kulturer, der lever i og med parallel-samfund,
 Både nye og gamle, de ældste parallel-samfund er mere end hundred år gamle.

Det er i sig selv ikke noget problem, og jeg tror ikke det er årsagen til begivenhederne.


Men jeg tror ikke på at vi kan forhindre enkeltstående terror tilfælde som vi har set i weekenden,

På nuværende tidspunkt ved vi reelt ikke hvad årsagen til den frygtelige udåd.


Men vi skal naturligvis evaluere og rette åbenlyse fejl.


Der tales meget og der skrives meget om ytringsfriheden og den må ikke trues,

Men den har været truet og minimeret i mange år og folk indretter naturligvis
sig efter trusler og frygt, Det har været ganske almindeligt i flere generationer.
Hvem har haft lyst til at gå i front mod rockerne eller diverse indvandre
bander eller tilhængerne at Rothe arme eller andre voldelige organisationer,

Nej vel, der sætter vi grænsen ved at vi stiller argumentationen på hold, og håber de” ikke har
opdaget os.

Alle medier har siden Muhammed krisen lagt stramme bånd på sig selv,

Danmarks radio Danmarks medie flagskib har stramme regler for hvad de vil vise,

Ekstrabladet der tør hvor andre tiger, er blevet tavs om visse sager.


Det er den virkelighed vi lever i og vi lever jo godt.


Derfor kan jeg ikke blive forarget, når så mange alligevel lægger bånd på sig selv,


Og at vi måske skulle undlade at inviterer de vildeste af samfunds provokatørerne,

Hvis eneste budskab er at håne og bespotte andres liv og religion, samt tanke gang,


Disse provokatører tilfører jo ikke samfundet noget af værdi.


Det betyder ikke at jeg mener at de er skyldige i de frygtelige hændelser,


Men at de gavner nogen eller noget har jeg svært ved at se.

Du ønskes en god onsdag.

-o:)-o:)-o:)
 
Det er den virkelighed vi lever i og vi lever jo godt.

Det er den virkelighed vi lever i og vi lever jo godt.

tirsdag den 17. februar 2015

Det rigtige nu er at tilgive og vise kærlig venlighed og undgå mistænksomhed.

 


17. februar er dag 48 i året,
i den gregorianske kalender. Der er 317 dage tilbage af året.



Weekendens begivenheder overtrumfede alt andet naturligt nok,


Svært at ramme skiven efter denne oplevelse i mens alle bør gå et gear ned i retorikken,

Selvom at diverse debat møder vil blive fravalgt på kort sigt.

Politikerne taler om at stå skulder ved skulder, men i et åbent samfund vil enkeltpersoner altid være sårbare.


De næste dage vil blive i bagklogskabens klare lys og der vil blive motivforsket og søgt efter syndebukke
og medskyldige.

Samt når den første solidaritet har lagt sig vil der komme politisk mundhuggeri.


Allerede nu er de første samfundsdebattører på banen med: hvad sagde jeg.


Men alle grupper i det danske samfund bør kunne tale sammen og leve sammen,

Samt ingen grupper bør leve i parallelle samfund,
Men alle bør leve sammen som de danskere de alle er.

Men livet går videre, tankerne iler naturligvis til dem der har mistet nogen,eller noget.


Men også kærlige tanker til alle involverede familier og omgangskreds,


Som sandsynligt er lige så overrasket som alle andre over denne udåd.


Det rigtige nu er at tilgive og vise kærlig venlighed og undgå mistænksomhed.


Samt lad være med at pege fingre, moppe eller anklage nogen.


Men hellere sige kan jeg gøre noget for at forbedre samværet i Danmark.

Du ønskes en god rolig tirsdag.


-o:)-o:)-o:)
Det er betryggende at leve i en retsstat med et trygt politi.

Det er betryggende at leve i en retsstat med et trygt politi.

mandag den 16. februar 2015

En provokatør er en person, der søger at fremkalde uroligheder.

 


16. februar er dag 47 i året, i den gregorianske kalender. Der er 318 dage tilbage af året.

Julianes dag. Der findes 3 helgeninder med dette navn, der alle led martyrdøden.

Samfundsdebattør, er en person der jævnlig ytrer sig i den offentlige debat om samfundsspørgsmål.

En provokatør, (af fr. provocateur, af lat. provocator soldat el. gladiator, der udæsker til kamp, af provocare)
Er en person, der søger at fremkalde uroligheder.


Efter tanke"
En weekend med vold, død. frygt og massefokus på terror handlinger, som stritter i alle retninger.

I stærk modsætning til alt det danskerne forstår ved danskhed og demokrati.

Ytringsfriheden er ikke til diskussion, ej hellere må der være tvivl om at alle har retten til at ytre sig,
Men alle har ikke pligten til at ytre sig. Min opfattelse af begivenhederne er, at en enkel person kan sætte hele samfundet i chok,

Men en enkel person kan ikke true hele samfundet, men en enkel person kan
naturligvis true enkelt personer. 
Forebyggelse og prævention:

Når man vurderer de sidste 10 års hændelser efter Jyllandspostens Muhammed tegninger, hvor den halve verden
stod i brand, bør det i sig selv give anledning til selv refleksion og selv indsigt for alle.

Det bringer os frem til de samfunds provokatører, som vi har i Danmark og Skandinavien,

Det er provokatører som med
meget forskellige motiver vælger de mest provokative happenings i form af
tekster, tale, billeder og tegninger!
Der jo forudsigeligt må ende med vold og terror, eller bliver brugt som en
undskyldning for vold og terror.
Terror og vold som jo udføres af de mørke udemokratiske kræfter, som vil noget helt andet med det
demokratiske samfund, end danskerne er vant til i den demokratiske atmosfære. 
I mit univers føler jeg at vi lader os trække rundt ved næsen af disse danske og skandinaviske samfunds
provokatører,
Der efter min opfattelse fortager disse happenings, for at få meget stor
opmærksomhed omkring dem selv, uanset hvad konsekvenser det har for resten af
samfundet. 

Jeg har ikke løsningen, men det står klart at i andre vestlige samfund ønsker man ikke at provokere
store religiøse eller etniske mindretal:


Spørgsmålet er, om vi ubevist går samfunds provokatørenes ærinde, under dække af ytringsfriheden, måske skal vi gennemlyse samfunds provokatørens motiver og måske kan vi herefter konstatere at de ikke
går demokratiets ærinde.


Samfunds provokatørerne er måske bare
nyttige idioter for de mørke kræfter der er repræsenteret i Danmark og
Skandinavien.

Du ønskes en god start på denne nye friske uge.

-o:)-o:)-o:) 
Det er fastelavns mandag.

Det er fastelavns mandag.

søndag den 15. februar 2015

Terror" fra latin terror 'rædsel"

 

15. februar er dag 46 i året, i den gregorianske kalender. Der er 319 dage tilbage af året.

Faustinus dag. Faustinus og hans bror Jovita blev kastet for de vilde dyr,

Som imidlertid angreb og dræbte soldaterne i stedet. Derfor måtte Faustinus
pines med gloende jern og smeltet bly i halsen.
Det skulle han være død af i Rom omkring år 120.


Terror” fra latin terror 'rædsel” (trusler om) voldshandlinger
som nogen iværksætter for at sprede skræk og frygt i en befolkning eller for at
få visse krav opfyldt,
I den hensigt at fremme et bestemt politisk eller religiøst mål.
Frygt: Stærkt ubehagelig følelse fremkaldt af en forestilling om at nogen eller noget er farlig, truende
eller vil påføre én smerte, ulykke el.lign.
Frygt og terror som det er sket i denne weekend,er jo frygtelig for dem det går ud over og deres familier.

(mange tanker til dem)

Men de ganske få personer,
måske en enkelt person som skaber denne frygt og terror skal ikke have lov til
at dirigere en hel nation,
Selv om det kan se sådan ud, lad os stå sammen med de knap 6 millioner
mennesker der lever i Danmark, lad os alle rykke tættere sammen og lad os mødes
med venlighed og tolerance og lad os ikke gå i panik.

Du ønskes en fredelig dag hvor du bør gøre hvad du plejer.

-o:)-o:)-o:)
Lad os alle rykke tættere sammen og lad os mødes
med venlighed og tolerance og lad os ikke gå i panik.

Lad os alle rykke tættere sammen og lad os mødes med venlighed og tolerance og lad os ikke gå i panik.