EU-embedsmænd hælder mod forhandling, ikke gengældelse, om Trumps toldtrussel
Den Europæiske Unions ambassadører holdt et hastemøde søndag, og ledere fra hele den 27-nationers blok mødes i Bruxelles senere på ugen.
Stillet over for truslen om at straffe toldsatser fra præsident Trump, hvis han ikke får sin vilje til at erhverve Grønland, begyndte EU's ledere søndag at samles omkring en forhandlingsstrategi uden at udelukke deres egne gengældelsesafgifter.
Trump havde lørdag krævet en aftale om at købe Grønland og sagde på sociale medier, at han ellers ville pålægge en gruppe europæiske nationer told, startende med 10 procent i februar og derefter stige til 25 procent i juni.
Søndag mødtes ambassadører fra hele den 27-nationer store blok i Bruxelles for at gøre status over situationen. Selvom det kun var indledende samtaler, gjorde de et par ting klare. Embedsmænd vil hellere forhandle end gengælde, for eksempel. Men de er også forpligtet til at beskytte Grønland, et selvstyrende område under Danmark, mod at blive købt eller overtaget, hvis det ikke er, hvad dets befolkning ønsker.
Trump-administrationen viste ingen tegn på at give efter. I et interview på NBC's "Meet the Press" sagde finansminister Scott Bessent, at de europæiske ledere med tiden ville forstå, at amerikansk kontrol over Grønland ville være "bedst for Grønland, bedst for Europa og bedst for USA".
Reklame
"De europæiske ledere vil komme til fornuft," sagde hr. Bessent.
Sent søndag aften udtalte Trump på sociale medier, at NATO i 20 år havde fortalt Danmark, at landet var nødt til at "få den russiske trussel væk fra Grønland".
"Desværre har Danmark ikke været i stand til at gøre noget ved det," skrev han på sin Truth Social-platform. "Nu er det tid, og det skal gøres!!!"
Han uddybede ikke.
Hvis Washington fortsætter med at lægge pres på Den Europæiske Union angående Grønland, kunne europæiske embedsmænd også overveje at slå igen, sagde to diplomater med kendskab til drøftelserne.
Embedsmænd undersøger muligheden for at lade en liste over gengældelsestold til en værdi af 93 milliarder euro eller 107 milliarder dollars – udarbejdet under sidste års handelskrig – træde i kraft i februar.
Og nogle medlemmer af Europa-Parlamentet og den franske præsident Emmanuel Macron har foreslået, at Den Europæiske Union bør aktivere et endnu mere drastisk værktøj: Et aldrig brugt våben, der er beregnet til at bekæmpe økonomisk tvang.
Reklame
Den mulighed – officielt kaldet "anti-tvangsinstrumentet" og uofficielt omtalt som Europas handels-"bazooka" – kunne bruges til at indføre restriktioner for store amerikanske teknologivirksomheder eller andre tjenesteudbydere, der driver store mængder forretning på kontinentet.
Det ville ikke være en første udvej, sagde diplomaterne, fordi det ville risikere at eskalere konflikten.
Alle Den Europæiske Unions muligheder vil sandsynligvis blive drøftet senere på ugen, når lederne samles i Bruxelles. António Costa, formanden for Det Europæiske Råd, som giver Den Europæiske Union politisk retning, meddelte søndag, at han havde "besluttet at indkalde til et ekstraordinært møde" mellem europæiske ledere i de kommende dage. En EU-embedsmand tilføjede, at mødet muligvis vil finde sted personligt, og at det kunne finde sted torsdag.
En sådan session ville give premierministre og præsidenter fra hele blokken mulighed for at diskutere, hvordan de ville reagere på Trump. Den ville også finde sted lige i forbindelse med, eller før, mange europæiske politikere tager til Davos i Schweiz til det årlige World Economic Forum. Trump planlægger også at deltage, hvilket skaber en mulighed for samtale.
Mens mange europæiske ledere stadig håber, at de måske kan tale tingene ud, har diskussionerne stort set været forgæves indtil videre.
Reklame
Europa har været tøvende med at gengælde USA, delvist fordi det er afhængigt af Amerika for militærteknologi og støtte til NATO.
Men Brando Benifei, medlem af Europa-Parlamentet og formand for dets delegation for amerikanske relationer, sagde, at kalkulen muligvis er ved at ændre sig, delvist fordi den folkelige opinion i Europa er blevet mere kritisk over for USA.
"Mange mennesker siger, at vi tydeligvis er over en rød linje," sagde han i et interview.
Storbritanniens premierminister Keir Starmer talte søndag med Trump og fortalte ham, at "det er forkert at pålægge allierede told for at forfølge NATO-allieredes kollektive sikkerhed," sagde en talsmand fra Downing Street.
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, fortalte søndag journalister, at hun også havde talt med Trump og kaldt de foreslåede toldsatser en "fejltagelse".
Mark Rutte, NATO's generalsekretær, sagde på sociale medier, at han også havde talt med Trump om Grønland, men gav få detaljer. Han sagde kun, at "vi vil fortsætte med at arbejde på dette", og at han så frem til at se Trump i Davos i denne uge.
Reklame
Det Hvide Hus kommenterede ikke umiddelbart på bølgen af opfordringer, der kom dagen efter, at Trumps annoncering af nye toldsatser blev mødt med samlet forargelse blandt amerikanske allierede. Flere af disse allierede, herunder Storbritannien, Frankrig og Tyskland, udsendte søndag en kraftfuld fælles erklæring med Danmark, hvori de fordømte toldtruslerne og sagde, at de "underminerer de transatlantiske forbindelser og risikerer en farlig nedadgående spiral".
Medunderskriverne af erklæringen, alle NATO-lande, sagde, at de fortsat ville stå i solidaritet med Grønland og lovede at forblive "forenede og koordinerede i vores reaktion." Erklæringen blev senere godkendt af flere andre europæiske lande, herunder Island, Letland og Litauen.
Jeanna Smialek er chef for The Times' kontor i Bruxelles.
Anushka Patil er reporter for Times og dækker breaking and current news fra hele verden.
Link til artikel fra Ny-Times:
https://www.nytimes.com/2026/01/18/world/europe/european-union-respond-trump-greenland.html?smid=url-share
