torsdag den 17. juli 2025

Indlæg om udfordringer med det danske sundhedssystem og PLO's ydernumre.



 Kære læser vil du overveje at medvirke til at få dette system til at virke bedre, sæt det gerne fri.-o😊 Indlæg om udfordringer med det danske sundhedssystem og PLO's ydernumre

Jeg vil gerne dele en frustrerende oplevelse med det danske sundhedssystem, som jeg mener illustrerer nogle af de udfordringer, vi står overfor på grund af strukturen med ydernumre og begrænset adgang til lægehjælp.

Jeg lider af tilbagevendende blærebetændelse,som jeg normalt får behandlet med Selexid, ordineret af mit lægehus.

Denne gang var lægehuset imidlertid ikke tilgængeligt, da min læge var i udlandet.



Jeg kontaktede apoteket for at høre, om de kunne udlevere medicinen uden recept, men det var ikke muligt.

De henviste mig til at kontakte lægevagten via 1813 eller 1818, som også er nævnt på lægehusets telefonsvarer.

Jeg ringede til 1818 (Region Sjælland), hvor jeg ventede i over halvanden time, kun for at få at vide, at jeg skulle kontakte Region Hovedstaden via 1813.



Efter yderligere 43 minutters ventetid hos 1813 gav jeg op, da systemet føltes som en endeløs løkke af henvisninger og ventetid.

Selv muligheden for at blive ringet op efter 3,5 timer fungerede ikke som lovet.

Denne oplevelse får mig til at tænke på, hvordan PLO’s (Praktiserende Lægers Organisation) system med ydernumre skaber en konkurrencebegrænsning,

Der gør det svært for patienter at få hurtig og effektiv hjælp.

Ydernumre betyder, at læger selv kan vælge deres patienter, og det føles som om, vi som patienter bliver fanget i et system, hvor adgangen til lægehjælp er unødvendigt besværlig, især uden for almindelig arbejdstid.

Når ens læge ikke er tilgængelig, bliver man overladt til et overbelastet system med lange ventetider og manglende koordination mellem regioner.

Jeg håber, med dette indlæg kan sætte gang i en debat om, hvordan vi kan forbedre adgangen til sundhedsydelser i Danmark, så andre ikke skal opleve lignende frustrationer. 😕

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv
52 år i Venstre

mandag den 14. juli 2025

Trumps uforudsigelige skift: Et nyt kapitel for Ukraine og global handel.




Donald Trumps seneste udmeldinger markerer et bemærkelsesværdigt skifte i amerikansk udenrigspolitik, især i forhold til Ukraine og Rusland. For første gang i lang tid ånder Kyiv lettet op, efter Trump har annonceret, at USA vil sende Patriot-missiler til Ukraine. Dette jordbaserede luftværnsmissilsystem er afgørende for Ukraine, hvis lagre af forsvarsudstyr er blevet tømt af Ruslands intensiverede angreb. Samtidig har Trump udtrykt sig usædvanligt kritisk over for Vladimir Putin, hvilket ifølge seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen fra DIIS signalerer et paradigmeskifte i Trumps Rusland-politik. Tidligere har Trump forsøgt at lokke Rusland med fordele, men nu synes han at skifte til en hårdere linje, hvor konsekvenser truer, hvis Rusland ikke ændrer kurs.Dette skifte er ikke kun symbolsk. Trump har åbnet for muligheden for at levere offensive våben til Ukraine, herunder langtrækkende missiler, som kan nå mål dybt inde i Rusland. Ifølge Axios forventes han at præsentere en ny "plan for at bevæbne Ukraine" under mødet med NATOs generalsekretær, Mark Rutte. Dette markerer et dramatisk brud med Trumps tidligere fokus på defensive våben for at undgå eskalering. Splidsboel påpeger, at dette kan være et vendepunkt, hvor Trump direkte udfordrer Putin. Samtidig insisterer Trump på, at europæiske lande betaler "100 procent" for våbnene, hvilket han kalder en god forretning for USA. Dette understreger hans forretningsorienterede tilgang til international politik.Men Trumps motiver synes komplekse. Splidsboel mener, at hans udtalelser og handlinger primært handler om at styrke hans eget image over for Putin og verdenssamfundet, frem for en ægte opbakning til Ukraine eller Volodymyr Zelenskyj. Forholdet mellem Trump og Zelenskyj forbliver anstrengt, og tidligere møder i Det Hvide Hus har efterladt sår, som ikke let heles. Trumps rosende ord om samtaler med Zelenskyj tolkes som et forsøg på at fremstå succesfuld, snarere end en reel forsoning.Samtidig kaster Trumps udmeldinger skygger over den globale handelsarena, hvor han har intensiveret sin toldkrig mod EU. Hans brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og trusler om at hæve toldsatserne til 30 procent fra 1. august, har sat gang i en hektisk modreaktion i Bruxelles. EU forbereder told på amerikanske varer til en værdi af 100 milliarder euro og overvejer innovative modtræk, såsom at begrænse amerikanske virksomheders adgang til europæiske udbud eller indføre en teknologiskat. Disse tiltag kan ramme USA hårdt, især da det amerikanske aktiemarked er sårbart over for eskaleringer i handelskonflikten.EU styrker også sin position gennem nye handelsaftaler med lande som Indonesien og Indien, hvilket kan udfordre amerikanske interesser og svække dollarens globale dominans. Trumps aggressive tilgang risikerer at isolere USA, mens EU mobiliserer et omfattende arsenal af økonomiske og politiske værktøjer.For Ukraine er Trumps våbenstøtte en livline, men den globale usikkerhed vokser. Verden står over for en ny æra, hvor Trumps uforudsigelige politik tvinger både all-ierede og modstandere til at genoverveje deres strategier. Tiden er måske inde til at satse på alternativer til USA’s lederskab.Resumé :
Trump støtter Ukraine, escalerer toldkrig.

Knap 17.000 palæstinensiske børn er dræbt i krigen.

  

Knap 17.000 palæstinensiske børn er dræbt i krigen.

Sådan har vi gjort
Hvilke data bygger grafikken på?

 Med mindre andet er angivet, er grafikken baseret på opgørelser over tab fra Gazas sundhedsministerium. Ministeriet er kontrolleret af Hamas, men ministeriets tal bliver videreformidlet af bl.a. WHO og OCHA, FN’s kontor for koordinering af humanitær indsats.

 Politikens grafik bygger på ministeriets seneste liste over identificerede dræbte, offentliggjort 19. maj 2025, som bl.a. indeholder oplysninger om de afdødes navne, ID, fødselsdag og køn og rummer dødsfald registreret frem til 11. maj 2025.

 

Oplysningerne på listen stammer primært fra Gazas hospitaler. 12.914 dødsfald er rapporteret af pårørende.

Politiken har benyttet en oversat version af datasættet, der er renset for dubletter og ugyldige ID-numre, og som er stillet til rådighed af Washington Institute.

Derudover indgår data fra sundhedsministeriets dashboard, der viser løbende opdaterede tabstal.

Det er ikke muligt at skelne mellem civile tab og Hamas-krigere på baggrund af de tilgængelige oplysninger.


Alle i grafikken omtalte drab på navngivne personer er verificeret ved hjælp af listen over identificerede dræbte og krydstjekket med Airwars samling af tidligere offentliggjorte lister fra Gazas sundhedsministerium.

 

Israels tabstal stammer fra landets udenrigsministerium, der oplyser per 26. maj 2025, at ’mere end 1200 ofre’ af Hamas-angrebet er blevet identificeret.

 

Det tæller 743 civile israelere og 69 udenlandske borgere.

 

Dertil kommer 314 soldater og 58 betjente, der blev dræbt 7. oktober. Det ser ud til, at ministeriet også medregner 37 gidsler, som ikke er udleveret, men som anses for at være dræbt, og dermed bliver tabstallet for angrebet 7. oktober 1.221 personer.

 

Senere er yderligere 322 soldater og 3 betjente blevet dræbt i forbindelse med krigen, oplyser Israels udenrigsministerium.

 

Politiken opgør derfor det samlede israelske tabstal til 1.546 personer.

 

 

 

Er oplysningerne troværdige?

 

 

Tal fra Gazas sundhedsministerium har i tidligere krige været retvisende, og de er også blevet brugt af israelske efterretningstjenester.

 

Men i løbet af den aktuelle krig har der været kritik af ministeriets indsamling af data. Ministeriet har siden korrigeret sin indsamlingsmetode og justerer løbende tallene, og eksperter vurderer, at de de aktuelle tabstal er forholdsvis pålidelige. Se evt. mere her og her.

 

Et centralt kritikpunkt er dog fortsat, at sundhedsministeriet ikke oplyser dødsdatoer, som er vigtige for at kunne efterprøve tabslisternes validitet, selv om ministeriet tilsyneladende er i besiddelse af disse data.

 

Heller ikke Israels tabstal er helt gennemsigtige, da forskellige institutioner angiver forskellige tal. Men afvigelserne er forholdsvis små.

 

Citat fra Politiken.

Link til artiklen til mine SOME venner du skal være logget ind på Politiken det er gratis:

 

https://politiken.dk/del/IuoB1XAE21sA

 

 

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

søndag den 13. juli 2025

Navnet på samarbejdet, som man blev enige om på Lindenborg Kro.

 


Navnet på samarbejdet, som man blev enige om på Lindenborg Kro, blev De Sammensluttende Vognmænd af 13-7 1976 A/S, forkortet DSV. Det umiddelbare mål var at samle 30 aktionærer, der hver især skulle indskyde 10.000 kroner. Så kunne vognmændene stifte et aktieselskab, som dengang krævede en indskudskapital på 300.000 kroner.

Blandt de cirka 30 vognmænd, der var mødt op til det stiftende møde, var spørgelysten stor. Leif Tullberg svarede scenevant på spørgsmålene, og det blev tydeligt for de fremmødte, at forretningskonceptet var bygget op om hans person. I hvert tilfælde de første tre år. Det var den periode, han ønskede at være lokomotiv for vognmandssamarbejdet, pointerede han.

Da vognmændene på kroen blev bedt om at tage stilling til et DSV medlemskab, viste det sig, at de nysgerrige og skeptiske var i overtal. Trods Leif Tullbergs veltalenhed og dynamiske fremtoning skræmte sporene. Hovedparten af vognmændene ønskede lige at se tiden an, inden man indskød 10.000 kroner i DSV. Også DSV’s senere bestyrelsesformand gennem 19 år, Palle Flackeberg var til stede ved mødet sammen med sin far Svend. Heller ikke de turde involvere sig med Leif Tullberg.

Der var dog nogle modige vognmænd iblandt, der så mulighederne i et samarbejde, og som frygtede mere for indtjeningen uden for et kørselssamarbejde end de frygtede Leif Tullbergs omdiskuterede forretningstalent. Det skortede ellers ikke på advarsler efterfølgende over for de ni vognmænd, som valgte at blive DSV vognmænd fra starten.

»De 10.000 ser I aldrig mere, og om tre måneder er I rygende uvenner alle sammen,« lød beskeden fra adskillige kolleger til brødrene Vesti og Knud Kildegaard Jensen fra hhv. Vipperød og Kværnløse. De var to af de i alt ni vognmænd, som tegnede en aktie fra dag ét. De øvrige syv var Hardy Mortensen, Knabstrup, Vagn Mortensen, Dianalund (død), Henning Petersen, Herrestrup (død), Johannes Christoffersen, Herrestrup (død), Mogens Olsen, Lindenborg, Jens Flemming Jensen, Ny Hagested (død) og Knud Knudsen, Sasserup (død). I alle hidtidige beskrivelser af DSV's historie fortælles det, at DSV blev stiftet af Leif Tullberg og ti sjællandske vognmænd, men i virkeligheden var der kun ni. På det officielle papir, der blev sendt ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, stod der kun fire personer som stiftere, nemlig Leif Tullberg, Henning Petersen, Mogens Olsen og Hardy Mortensen. I Statstidende er de samme fire personer noteret som stiftere.

De ni aktionærer valgte DSV første bestyrelse, som kom til at bestå af Henning Petersen, Mogens Olsen, Hardy Mortensen, Jens Flemming Jensen og Leif Tullberg. Formand blev Henning Petersen.

Det var en skuffelse for Leif Tullberg og de første vognmænd i samarbejdet, at tilslutningen til DSV ikke var større på Lindenborg-mødet. Årsagen til den beskedne tilslutning må i høj grad tilskrives Leif Tullbergs omdømme og rygte.

»Jeg havde ry for at være lidt af en bandit, ’og nu starter han igen’. Jeg var skide fræk og var ikke vognmændenes kop te,« lyder Leif Tullbergs selverkendelse mere end 35 år senere. Det var sikkert heller ikke gået ubemærket hen hos vognmændene, at Leif Tullberg havde haft en kontrollerende opsynsrolle over for dem som markmand for Hans Frederiksen, og at han havde en brovtende facon.

Men også den almindelige skepsis over for nye initiativer har været medvirkende til forsigtigheden. Ligeledes har indskudsbeløbet på de 10.000 kroner været en barriere. Det var et relativt stort beløb i 1976, og en del af de vognmænd, som tegnede en aktie den første aften, var økonomisk trængt og måtte da også låne pengene, mens andre fik lov til at afdrage beløbet over flere gange.

Skuffelsen var svær at skjule på mødet, men Leif Tullberg rejste sig uanfægtet, og med sine 100 kg solidt plantet i træskoene, og ansigtet indrammet af det viltre sorte fuldskæg, slog han fast: »Uanset hvad, så kører toget nu«. De vognmænd, der havde købt en aktie, var glade for den formulering. Indstillingen var i orden, nu var de på vej. DSV var en realitet, og erhvervseventyret kunne begynde. Tiden som hjælpevognmænd var forbi. De var blevet herrer i eget hus og kørte nu for sig selv og hinanden.

Da DSV A/S var en realitet, nåede nyheden hurtigt Borup Autotransport. Virksomhedens daglige leder Kurt Larsen var ikke i tvivl:

»Sådan en aktie burde vi købe,« sagde han til ejeren Lars Viggo Jensen. »DSV bliver en succes. Intet kan hamle op med de små selvkørende vognmænd. De kører, til de er færdige og reparerer lastbilen i weekenden.«

     

 


Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

lørdag den 12. juli 2025

Den 13. juli 1976 mødtes ni modige vognmænd og Leif Tullberg.

 



Den 13. juli 1976 mødtes ni modige vognmænd og Leif Tullberg på Lindenborg Kro og stiftede De Sammensluttende Vognmænd af 13-7 1976 A/S – DSV. Med målet 300.000 kr.  i kapital, og en drøm om at blive herrer i eget hus begyndte rejsen.   I dag, 49 år senere, er DSV verdens største speditør og transportvirksomhed. 2024 har været et exceptionelt år, hvor DSV har cementeret DSV´s position som global leder.
Fra skeptiske blikke i 1976 til verdensomspændende succes i 2025 – tak til DSV´s dedikerede medarbejdere, kunder og partnere, der har gjort det muligt.   Her er til næsten et halvt århundrede med mod, samarbejde og resultater – og til fremtiden!

"Trods udfordringer står DSV stærkere end nogensinde."

 

#DSV #49År #Verdensledende #Transport


Ps. Hvis du/I vil vide mere sender jeg gerne en uddybende info.

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Tidligere 29 år ADM-DSV.