fredag den 14. februar 2025

I dag underskrev Donald J.Trump et præsidentielt memorandum, der beordrede udviklingen af en omfattende plan.

Faktaark: Præsident Donald J. Trump annoncerer "Fair and Reciprocal Plan" om Handel

14. februar 2025

DEN "RETfærdige og gensidige plan": I dag underskrev præsident Donald J. Trump et præsidentielt memorandum, der beordrede udviklingen af en omfattende plan for at genoprette retfærdighed i amerikanske handelsforhold og modvirke ikke-gensidige handelsordninger.

"Fair and Reciprocal Plan" vil søge at rette op på langvarige ubalancer i international handel og sikre retfærdighed over hele linjen.
De dage, hvor Amerika blev udnyttet, er forbi: denne plan vil sætte den amerikanske arbejder først, forbedre vores konkurrenceevne på alle områder af industrien, reducere vores handelsunderskud og styrke vores økonomiske og nationale sikkerhed.

AMERIKA VIL IKKE LÆNGER TOLERERE UNFARE HANDELSPRAKSIS : USA er en af de mest åbne økonomier i verden, men alligevel holder vores handelspartnere deres markeder lukket for vores eksport. Denne mangel på gensidighed er uretfærdig og bidrager til vores store og vedvarende årlige handelsunderskud.

Der er uendelige eksempler på, at vores handelspartnere ikke giver USA gensidig behandling.
- Den amerikanske told på ethanol er kun 2,5 %. Alligevel opkræver Brasilien den amerikanske ethanoleksport en told på 18%. Som et resultat importerede USA i 2024 over 200 millioner dollars i ethanol fra Brasilien, mens USA kun eksporterede 52 millioner dollars i ethanol til Brasilien.
- Den amerikanske gennemsnitlige mest begunstigede told (MFN) på landbrugsvarer er 5 %. Men Indiens gennemsnitlige anvendte MFN-takst er 39 %. Indien opkræver også en tarif på 100 % på amerikanske motorcykler, mens vi kun opkræver en tarif på 2,4 % på indiske motorcykler.
- Den Europæiske Union kan eksportere alle de skaldyr, den ønsker, til Amerika. Men EU forbyder eksport af skaldyr fra 48 af vores stater, på trods af at det i 2020 forpligter sig til at fremskynde godkendelser af skaldyrseksport. Som et resultat importerede USA i 2023 $274 millioner i skaldyr fra EU, men eksporterede kun $38 millioner.
- EU pålægger også en told på 10 % på importerede biler. Alligevel pålægger USA kun en told på 2,5 %.
- En rapport fra 2019 viste, at amerikanske eksportører på tværs af 132 lande og mere end 600.000 produktlinjer står over for højere toldsatser mere end to tredjedele af tiden.

Denne mangel på gensidighed er en kilde til Amerikas store og vedvarende årlige handelsunderskud med varer: lukkede markeder i udlandet reducerer USA's eksport, og åbne markeder herhjemme resulterer i betydelig import, som begge underbyder den amerikanske konkurrenceevne.
- USA har haft et handelsunderskud af varer hvert år siden 1975. I 2024 oversteg vores handelsunderskud med varer 1 billion USD.
- Takket være udbredelsen af ikke-gensidige barrierer i løbet af de sidste par år har USA nu et handelsunderskud i landbruget til en værdi af omkring 40 milliarder dollars i 2024.
Selvom Amerika ikke har sådan noget, og kun Amerika bør have lov til at beskatte amerikanske firmaer, giver handelspartnere amerikanske virksomheder en regning på noget, der kaldes en digital serviceskat.
- Canada og Frankrig bruger disse skatter til hver at indsamle over 500 millioner dollars om året fra amerikanske virksomheder.
- Samlet set koster disse ikke-gensidige skatter amerikanske virksomheder over 2 milliarder dollars om året.
- Gensidige toldsatser vil bringe retfærdighed og velstand tilbage til det forvrængede internationale handelssystem og forhindre amerikanerne i at blive udnyttet.

DEN INTERNATIONALE AFTALENS KUNST : Præsident Trump fortsætter med at leve op til sit mandat givet ham af det amerikanske folk om at sætte Amerika først, når det kommer til handel.

Som præsident Trump sagde i præsidentens memorandum om amerikansk første handelspolitik på sin første dag i embedet, er handelspolitik en kritisk komponent i vores økonomiske sikkerhed og nationale sikkerhed.

I sin første periode afsluttede præsident Trump med succes den forældede og uretfærdige NAFTA og erstattede den med den historiske USMCA for at levere en af de største gevinster for amerikanske arbejdere.
Da vores nationale sikkerhed var truet af et globalt overudbud af stål og aluminium, tog præsident Trump en hurtig handling for at beskytte USA's nationale sikkerhed ved at implementere told på import af disse varer.
Som reaktion på Kinas tyveri af intellektuel ejendom, tvungen teknologioverførsel og anden urimelig adfærd, handlede præsident Trump med overbevisning for at pålægge told på import fra Kina ved at bruge denne løftestang til at nå frem til en historisk bilateral økonomisk aftale.

I sidste uge udnyttede præsident Trump toldsatserne for at tvinge Canada og Mexico til at foretage for længst ventede ændringer ved vores nordlige og sydlige grænser, hvilket sikrer amerikanske borgeres sikkerhed og sikkerhed.

torsdag den 13. februar 2025

Jeg har været ved kryolitminen i Grønland. Den fra den omdiskuterede DR dokumentar Det Hvide Guld. Jan E Jørgensen M.F.

Jan E. Jørgensen

Medlem af det danske folketing for Venstre.

rnsSetodpog..r1kal30201108i462u12fu7f.5u613te14 ru5bm5l1 6 8

Jeg har været ved kryolitminen i Grønland. Den fra den omdiskuterede DR dokumentar Det Hvide Guld.

Dokumentaren kritiseres af en lang række anerkendte økonomer for sin påstand om, at Danmark har tjent 400 milliarder nutidskroner på minedriften i Grønland.

Når man har været der, så fremstår det klart, at det ikke har været uden omkostninger at udvinde kryolitten. Der er opbygget et helt bysamfund, hvor enkelte af bygningene står endnu. Der har været danske medarbejdere, hvor alle ikke kom hjem til Danmark, men er blevet begravet i Grønland. Der var kantine med biograf til de ansatte, som i mange tilfælde havde familien med til Grønland. Stedet ligger mildest talt øde og isoleret i et barsk klima uden veje, så transporten af kryolitten og udgifterne forbundet med at få kryolitten ud af jorden har i sagens natur været enorme.

Man behøver vel strengt taget ikke at være økonomiprofessor for at kunne regne ud, at omsætning og overskud er to forskellige økonomiske begreber. Når jeg betaler 1.000 kr hos Meny, så har købmanden ikke tjent 1.000 kr. Han skal jo først og fremmest selv betale for varerne, før han sælger dem videre til mig, og så skal han betale løn, husleje, vand, varme, revision, annoncering og meget, meget mere.

Og sådan ser regnestykket også ud, hvis det er en dansk købmand, der åbner en butik i Grønland. Der findes ikke en særlig kolonialisme lommeregner, som får tallene til at se helt anderledes ud.

Ikke desto mindre er det lykkedes for DR at finde en professor fra et privat universitet - i Indien - der åbenbart har opfundet den femte regneart og kan forvandle minus til plus. Hvordan fandt de ham? Jo - Berlingske har interviewet den indiske økonom, der fortæller, at dokumentarholdet kom i kontakt med ham gennem den omdiskuterede marxistiske indiske økonom Utsa Patnaik. WTF?!?

Altså hvad sker der for DR?

Det har Berlingske forsøgt at finde ud af ved at interviewe redaktionschefen for DR dokumentar Mikala Krogh. Det er mildest talt ikke den store økonomiske indsigt, der kommer fra hendes side.

Mikala Krogh: “Jeg ville da ønske at vi meget mere talte om substansen i stedet for at vi skulle tale om et regnestykke”

Men hør nu her: regnestykket ER jo substansen. Lige nu indgår det i den grønlandske valgkamp, at Danmark har plukket Grønland for 400 milliarder kr, så helt ligegyldigt er regnestykket jo ikke.

Ligeledes har hun slet ikke forstået dybden af kritikken fra økonom Torben M. Andersen, der selv medvirker i dokumentaren og har forsøgt at få DR til ikke at bruge det helt forkerte tal på 400 milliarder kr. “Han anerkender jo også, at kryolit har haft en stor værdi for Danmark. Han synes bare, det er den forkerte måde at udregne det på”.

Det er da ikke “bare”. Og det er ikke noget, han “synes”. Det er da ikke ligegyldigt, om man “glemmer” de udgifter, der har været forbundet med at udvinde og sælge kryolitten!

Den her er næsten endnu mere vild: “Torben M. Andersen ser på, hvordan man laver sådan et regnestykke med sine økonomiske briller.”

Ja - hvilke andre briller synes DR, man skal tage på, hvis man skal udregne et regnestykke end de økonomiske briller? Sine cirkus briller? Sine marxistiske antikolonialistiske briller? Sine alternative facts briller?

Det her er slemt! Og jeg plejer altså ikke at bruge udråbstegn i mine opslag.

En af grundene til, at danske skatteborgere betaler mere end 3 milliarder kr årligt til DR er, at der er brug for troværdige, uafhængige nyheder.

Når så DR præsenterer os for aktivisme og alternative fakta i stedet, så bliver jeg virkelig bekymret.

DR vil sikkert hævde, at de jo bare har fremlagt en sag fra to sider. Men hvis 100 økonomer fortæller dig, at 2 + 2 = 4, og 1 økonom fra et marxistisk privat universitet i Indien fortæller, at det slet ikke er 4, for sådan kan man ikke regne i en kolonialistisk sammenhæng - så har DR ikke delt sol og vind lige. Så har de manipuleret og fordrejet sandheden.

Tænk sig - her gik vi og frygtede udenlandsk indblanding i den grønlandske valgkamp, og så kommer manipulationen i stedet fra det statsejede Danmarks Radio. Herunder på Grønlandsk:

Jan E. Jørgensen

Ujarak kryolitimik piiaaffik Kalaallit Nunaanni takusimavara. Taanna DR-ip eqqartorneqarpaluttup allagaatigisaani Det Hvide Guld-imi takutinneqartoq.
Allagaatigisami ilisaritinneqartoq ilaasa aningaasaqarnermut ilisimasallit ataqqinartut amerlasuut isornartorsiorpaat, tassami allaatigineqarpoq Danmarkimi kryolitimik piiaaneq ullumikkumut naleqqiullugu 400 milliarder kronenik isertitaqarfigisimagipput.

Taamaattorli, sumiiffik takusimagukku paasinarsisarpoq kryolitimik piiaaneq akeqanngitsoq. Tassani illoqarfeerannguaq sananeqartoq takuneqarsinnaavoq, ullumikkullu suli illut arlallit uninngallutik. Kryolitimik piiaanermi sulisut danskit arlaqartut atorfinitsinneqarsimapput, ilaatigullu angerlaratik Kalaallit Nunaanni toqullutik naggataamik eqqissisimaffeqalersimallutik. Sulisunut nerisarfimmik biografemillu peqartoqarsimavoq, ilaasalu ilaquttatik peqatigalugit Kalaallit Nunaannut nuussimallutik.

Sumiiffik inoqanngivippoq, allallu aqqutigalugit attaveqanngingajappoq – silaannaallu ajortumik allanngorartuunera pissutigalugu kryolitimik assartuinissamut aningaasartuutit annertuupilussuupput.

Aningaasaqarnermut professoriuneq ajoraluarlugulu paasinarpoq pisiniarfiup iluanaarutai naatsorsorlugit allaanerussuteqartut. Assersuutigalugu: Uanga Meny-mi 1.000 kr akiliigaangama, pisiniarfiup iluanaarutai 1.000 kr-inngillat. Taakkumi siulliullugit nioqqutissanik pisiniartariaqarput, akiligassallu allat soorlu akissarsiat, illup attartornera, innaallagiaq, kiassarneq, nalunaarsuinermut aningaasartuutit, nittarsaassinermut aningaasartuutit il.il. akilerneqartariaqarput.

Taamaattumik kryolitimik piiaaneq aamma taamatut naatsorsorneqarsinnaavoq, imaanngilaq kryolitimik piiaaneq danskit niuertarfiisa Kalaallit Nunaanni ammarnerisa aningaasartuutitaannik immikkooruteqartoq. Aningaasaqarnikkut naatsorsuutit assigiinngitsunik tunngavigineqarsinnaanngillat.

Taamaattoq DR-ip universitetimi suliffissuaqarnikkut namminersortumi – Indiamit – professorimik nassaarisimavoq, taanna allaanerusumik naatsorsuisinnaasoq, naatsorsuutillu minusinit plusinut allanngortissinnaallugit. DR qanoq ilillutik taanna nassaarisimavaat? Tassa Berlingske-p allaaserisaatigut paasivarput inuk taanna marxistiusoq indiamioq Utsa Patnaik aqqutigalugu attaveqarfigineqarsimasoq. WTF?!?

DR-ip suna pilersissinnaavaa?

Berlingske-p apeqqutiginiarsimavaa DR-ip allagaatigisaanut Mikala Krogh akissutissarsiniarlugu. Taanna aningaasaqarnermut tunngatillugu paasisimasaqanngippallaartutut takutinneqarpoq.

Mikala Krogh: "Soorunami kissaatigaarput substantsi oqaaseqarfigineqartariaqartoq, kisitsisit pinnagit."

Tassa erseqqissumik oqaatigalugu: kisitsisit substantsiupput! Ullumikkut Kalaallit Nunaanni qinersisoqassaaq, maannakkullu oqaluuserineqartut ilagaat Danmarkip Kalaallit Nunaannit 400 milliarder kronenik isertitaqarnerarlugu, taamaattumillu kisitsisit pingaaruteqarput.

Taamatuttaaq Mikala Krogh-ip iluamik paasinngilaa aningaasaqarnermut professori Torben M. Andersen-ip isornartorsiuinera, taanna allagaatigisami peqataasimavoq, kisiannili DR kajumissaarisimavaa kukkusumik 400 milliarder kronenik oqaatigineqarsimasoq atorunnaarsinneqassasoq.

“Taassuma aamma nassuerutigaa kryolit Danmarkimut naleqarsimasoq. Kisianni naatsorsuutaa kukkusoq isumaqarpoq.”

Tamanna soorunami pingaaruteqarpoq! Taanna isumaqarpianngilaq. Tassa pingaaruteqangaarpoq aningaasartuutinut tunngasut takussutissiisinnaanermi eqqaaneqartariaqarmata.

Tamanna suli annertuallaaq:
"Torben M. Andersen aningaasaqarnermut kisitsisit atorlugit naatsorsuisarpoq."

Soorunami! DR-ip isumaqarfigaa qanoq ililluta kisitsisinik naatsorsuusiornissaq? Isumaqarfigaagut cirkus-imi isigalugit? Marxistiusut akerliussutsimik tunngaviliisimasut isigalugit? Alternativinik paasinninneq isigalugit?

Tamanna ajornartorsiutaavoq! Soorunami uanga piffissami uani uparuartorujussuuvunga!

Danskit akileraartartut ukiut tamaasa DR-mut 3 milliarder kronenik akiliisarput, tassalu pisussaaffigaat paasissutissanik tatiginartunik pilersitsinissaq.

Taamaakkaluartoq DR-ip isummerfigeqattaarnersiutillit pilersikkai.

DR ima oqarpoq: "Marloqiusamik oqaluttuarput." Kisiannili 100-t aningaasaqarnermut ilisimatusartut oqarput 2 + 2 = 4, kisiannili ataaseq Indiamit marxistiusoq isumaqarpoq kolonialismimut tunngatillugu 4-inngitsoq. Taava DR allanngortitsivoq paasiuminarsarlugulu.

Pissusissamisuunngilaq!

Qanoq eqqarsarluta? Suli eqqarsarpugut Kalaallit Nunaanni qinersineq akuleruffigineqassanersoq – tamannalu DR-p pilersippaa!

Staten har sendt alle kryolitpengene tilbage til Grønland, viser opgørelse til Folketinget.

ye posts

Samtale

FinansDokumentation: Staten har sendt alle kryolitpengene tilbage til Grønland, viser opgørelse til Folketinget Der har været hård offentlig kritik af DR for historieforfalskning. Siden starten af 2. verdenskrig, hvor den grønlandske kryolit for alvor blev værdifuld, har den danske stat kun ét enkelt år haft ”overskud” i regnestykket, hvor indtægter fra kryolitten har været større end udgifter til ydelser til Grønland. Det viser en betænkning fra Folketingets Finansudvalg, afgivet den 10. oktober 1985 i forbindelse med statens aktiesalg af sin ejerandel i Kryolitselskabet Øresund, skriver chefredaktør Morten W. Langer efter en granskning af tal fra staten og Danmarks Statistik. I det sidste år, 1984, med statsligt medejerskab af kryolitselskabet var regnestykket, at staten havde indtægter på 39 mio. kr. fra aktieudbytte og selskabsskat fra Kryolitselskabet. Men statens bidrag til Grønland var sammen år på 2563 mio. kr. Altså mere end 60 gange mere. Citater fra Morten W. Langer

februar 2025. Link til hele artiklen: ugebrev.dk/finans/dokumen

onsdag den 12. februar 2025

Europa står over for en række alvorlige udfordringer.

Kære modtager,

Europa står over for en række alvorlige udfordringer, der har rødder i årtiers fejlvurderinger og manglende strategisk handlekraft. Geopolitisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt er kontinentet presset som aldrig før, og de seneste begivenheder understreger, hvor dybt problemerne stikker.

Europas største fejltagelser

Energiafhængighed af Rusland – Europas forsinkede reaktion på at gøre sig uafhængig af russisk gas har haft enorme konsekvenser, især efter invasionen af Ukraine.

Demografisk krise – Faldende fødselsrater og en aldrende befolkning svækker vækstpotentialet og lægger pres på velfærdsstaterne.

EU’s interne splittelse – Øst- og Vesteuropa har vidt forskellige prioriteter – især når det gælder migration, forsvar og økonomisk politik.

Teknologisk afhængighed af USA og Kina – Europa halter bagefter på tech-udvikling, hvilket gør regionen sårbar over for både digital spionage og økonomisk pres.

Overdreven tro på bløde magtmidler – Mens EU har satset på diplomati og handel, har andre magter (Rusland, Kina, Tyrkiet) været villige til at bruge hårdere midler.

Manglende respons på Putins aggression – Siden annekteringen af Krim i 2014 har Europa været for tøvende. Svage sanktioner og fortsat økonomisk samhandel med Rusland har i praksis opmuntret Putin til yderligere aggression.

Europas fejlslagne respons på Ukraine-krisen

Havde Europa reageret resolut med massiv militær støtte og en klar afskrækkelsespolitik fra 2014, kunne invasionen i 2022 måske have været undgået. Siden da har Vestens reaktion været langsom og ukoordineret:

For langsomme og for små våbenleverancer – I stedet for straks at sende tunge våben, blev der brugt tid på interne diskussioner.

Utilstrækkelig oprustning – Mange NATO-lande har først nu indset nødvendigheden af at hæve forsvarsbudgetterne markant.

Afhængighed af russisk energi – Trods krigen tog det for lang tid at omstille Europas energiforsyning.

Uklar strategisk målsætning – Vesten har aldrig formelt meldt ud, at målet er en ukrainsk sejr og en varig svækkelse af Rusland.

EU’s manglende enhed – Tyskland, Frankrig og Ungarn har i perioder undermineret Vestens samlede respons.

Trump vinder valget – en geopolitisk katastrofe

Med Trumps valgsejr er situationen blevet endnu værre. Hans seneste udmelding om, at Rusland kan beholde de territorier, det har besat i Ukraine, samt at NATO-medlemskab for Ukraine ikke er en mulighed, er et knæfald for Putin. Dette kan få enorme konsekvenser:

USA vil sandsynligvis skære kraftigt i støtten til Ukraine.

Europas sikkerhedsgaranti fra USA bliver langt mere usikker.

Rusland vil kunne eskalere sin aggression, da afskrækkelsen svækkes.

Kinas og andre autokraters position styrkes globalt.

Hvad kan Europa gøre nu?

Opruste hurtigt og tage ansvar for egen sikkerhed – Forsvarsbudgetterne skal hæves markant, og Europa må sikre sin egen afskrækkelseskapacitet.

Etablere en reel europæisk forsvarskapacitet – NATO er vigtig, men Europa skal kunne afskrække Rusland uden USA's hjælp.

Massivt øge støtten til Ukraine – Flere våben, ammunition og finansiel støtte er nødvendigt, uanset hvad der sker i USA.

Styrke alliancer med andre partnere – Storbritannien, Canada, Japan og Australien kan blive vigtigere sikkerhedspartnere.

Sikre energi- og råstofuafhængighed – Europa skal blive uafhængig af både russisk gas, kinesiske råstoffer og amerikansk teknologi.

Konklusion

Europa har stadig tid til at handle, men vinduet lukker hurtigt. Hvis Trump skærer hjælpen til Ukraine, og Europa ikke er klar, kan det blive en geopolitisk katastrofe. Spørgsmålet er, om EU-landene har den politiske vilje til at gøre, hvad der kræves – eller om vi igen vil se en svag og splittet respons, der kun gavner Europas fjender.

Bedste hilsen.

Leif Tullberg

64 år i dansk erhverv

51 år i Venstre