Illusionen om det frie marked må nu endegyldigt være bristet for de sidste troende udtaler SF ved Lisbeth B Poulsen.

Stop nu med de her forsøg på at få krisen til at passe ned i SFs egen politiske ideologi.

Mener SF med jeres statement, at Danmark stod sig bedre i den aktuelle situation, hvis vi havde planøkonomi?

Det er svært at læse dit tweet anderledes

Staten lukker ned, sender folk hjem, laver forbud mod forsamlinger, stænger grænsen og beder forretninger holde lukket.
Det er alt andet end en markeds-fejl.

Det er tydeligt at SF fisker i rørte vande for at promovere den stendøde socialistiske ideologi

Der har gået sin døds gang i mange lande.

Samt I appellerer til den indre svinehund"

Svar til alle socialister Inkl. Piketty

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2020/03/svar-til-socialisternethomas-piketty.html?spref=tw

Regeringens nye trepartsaftale hjælper 70.000 ud af 2 millioner privat ansatte.

søndag den 15. marts 2020

Til regeringen  tak for aftale der gavner ca. 70.000 lønmodtagere,men hvad med de 200.000 der lige nu er ved at miste deres job..??

Regeringens nye trepartsaftale hjælper 70.000 ud af 2 millioner privat ansatte.

Regeringen har sendt offentlige ansatte hjem med fuld løn, hvor mange kan arbejde hjemmefra ?
Der er ca. 760.000 ansatte i det offentlige, hvis de 10 %-15 % ikke kan levere ydelser fra hjemmeadressen koster det samfundet ca., 2 milliarder pr måned..

De private virksomheder med ca. 2 millioner ansatte må selv betale alle medarbejder der ikke kan arbejde,
Det bliver til meget store summer.

Der er lidt hjælp til dem der bliver syge, men det er en dråbe i havet..
Samt der er lidt lånemuligheder..

(den nye aftale forventer at kunne hjælpe ca. 70.000 medarbejdere ud af ca. 2 millioner
Aftalen gælder for lønmodtagere på alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte. I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned. Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.)

Aftalen er meget rigid og gavner naturligvis lønmodtagerne, men hjælper ikke arbejdsgiverne,
For at bruge aftalen skal medarbejderne sendes hjem. .

Ca., 30.000 mindre virksomheder som allerede nu er i krise på grund af manglende omsætning/indtjening , der hjælper lån eller tilskud til løn ikke.
.
Regeringen har i de sidste 8 dage holdt et hav af pressemøder,
hvor de er kommet med mange opfordringer der har sat landet i stå,
men fulgt op i går med nødvendig understøttende lovgivning.

Det har sat en del af de mange hundrede tusinde virksomheder i stå og fjernet deres indtægtsgrundlag.

30.000 af de virksomheder vil have behov for midlertidig hurtig hjælp med likviditeten for at overleve,
Men har ikke den nødvendige kreditværdighed der kan opfylde de solvenskrav som bankerne skal overholde.

Derfor har regeringen indgået garantipakke, i samarbejde med bankerne og andre finansielle aktører,
regeringen har været en god forhandler og der bruges kun en milliard af statens penge på den aftale.

(alternativet vil være at en stor del af de virksomheder gå konkurs og der ville forsvinde i titusindvis af arbejdspladser og koste samfundet milliarder..)

Den nye aftale gælder jo kun virksomheder som vil sende medarbejderne hjem..

Aftalen gælder for lønmodtagere på de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte.

Der findes Ca. 600.000 privat registrerede virksomheder,

Heraf er der ca. 30.000 med meget få ansatte,
Som lige nu er i dyb krise..

De virksomheder ydes der ingen tilskud til,
Men kun lidt billigere garantiprovision hvis de skal låne,
eller løntilskud hvis de sender medarbejderne hjem.

Men lån eller løntilskud i en situation hvor alle indtægter er væk er ikke realistisk..

Min vurdering er at det drejer sig om mindst 200.000 medarbejdere der nu er ved at blive fyret i det små 
Virksomheder ..

 

Håber der er faglig rådgivning der underbygger den totale nedlukning af Danmark. Det er tilsyneladende ikke Søren Brostrøm sundhedsstyrelsen der har leveret den rådgivning..

Søndag den 15. marts 2020

Omsætningen i Danmark er ca. 6 milliarder pr dag..

Regeringen viser rettidig omhu og prøver at komme med relevante udmeldinger og har fået vedtaget  forslag til love der skal bringe Danmark igennem Corona-krisen.

Omsætningen i Danmark er ca. 6 milliarder pr dag..

Hvor meget omsætning taber Danmark pr dag, jeg ved det ikke”

Regeringen har sendt offentlige ansatte hjem med fuld løn, hvor mange kan arbejde hjemmefra ?

Der er ca. 760.000 ansatte i det offentlige, hvis de 10 %-15  %  ikke kan levere ydelser fra hjemmeadressen koster det samfundet ca., 2 milliarder pr måned..

De private virksomheder med ca. 2 millioner ansatte må selv betale alle  medarbejder der ikke kan arbejde, det bliver til meget store summer.

Der er lidt hjælp til dem der bliver syge, men det er en dråbe i havet..

Samt der er lidt lånemuligheder..

Ca., 25-30.000 mindre virksomheder som allerede nu er i krise på grund af manglende omsætning/indtjening , der hjælper lån ikke..
.

Regeringen har i de sidste 8 dage holdt et hav af pressemøder,

hvor de er kommet med mange opfordringer der har sat landet i stå,

men fulgt op i går med nødvendig understøttende lovgivning.

Det har sat en del af de mange hundrede tusinde virksomheder i stå og fjernet deres indtægtsgrundlag .

20-30.000 af de virksomheder vil have behov for midlertidig hurtig hjælp med likviditeten for at overleve.

Men har ikke den nødvendige kreditværdighed der kan opfylde de solvenskrav som bankerne skal overholde.

Derfor har regeringen indgået garantipakke, i samarbejde med bankerne og andre finansielle aktører,

regeringen har været en god forhandler og der bruges kun en milliard af statens penge på den aftale.

(alternativet vil være at en stor del af de virksomheder gå konkurs og der ville forsvinde i titusindvis af arbejdspladser og koste samfundet milliarder..)

Pakken er på markedsvilkår + en mindre del der hjælper mindre virksomheder med en lav garantiprovision, der afsættes en tabsramme hos staten på 1 mia.

Holdt op imod bankernes samlede risiko udlån i den forbindelse på over 300 milliarder en bankskat på 1,5 milliard.

Men lige nu ser det ud til at de mindre virksomheder lukker på stribe,
på grund af deres indtægter er forsvundet på få dage, der findes allerede mange eksempler.

Hvis ikke regeringen meget hurtigt træffer beslutning om direkte støtte til de mindre virksomheder vil statens tab blive mangedoblet. 

https://em.dk/media/13431/faktaark_garantiordninger.pdf

FAKTA

Et barn af finanskrisen

Den kontracykliske kapitalbuffer – eller måske mere mundret; bankernes stødpude – blev sat i verden efter finanskrisen, hvor de økonomiske problemer skyllede ind over bankerne. På det tidspunkt var bankerne svage med få penge at stå imod med, og mange måtte hurtigt opgive at komme gennem krisens rasen.

Bufferen er et krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Den sørger med andre ord for, at der er tilstrækkeligt med penge til, at bankerne ikke tørrer ud i tilfælde af en økonomisk krise.

I september 2019 henstillede Det Systemiske Risikoråd – en gruppe eksperter – der fastsætter hvor stor bufferen skal være, til erhvervsministeren, at den kontracykliske buffer skulle øges til 2,0 procent. Denne anbefaling fulgte ministeren.

Ifølge tidligere udmeldinger forventede rådet i årets første kvartal at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 procent, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Nu har erhvervsministeren derimod besluttet at frigive bufferen helt, hvilket samlet set øger penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet med over 200 milliarder kroner.


Da statsministeren fredag aften holdt pressemøde om, at det nu bliver forbud for udlændinge at rejse ind i Danmark, stod to ministre og en politichef ved hendes side. Men var det ikke, som om der manglede nogen? 
Fraværende ved pressemødet var chefen for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm – manden, som ellers er blevet statsministerens faste makker i den akutte håndtering af coronakrisen. 
Det kan der være mange grunde til, men det er umuligt at frigøre sig for mistanken om, at fraværet skyldtes, at der ikke er nogen sundhedsfaglig begrundelse for at lukke grænsen. At der var tale om at gardere sig mod angreb fra Dansk Folkeparti, som i flere dage har forlangt Danmark lukker for udlændinge.  
Den mistanke blev bestyrket, da netop Søren Brostrøm på lørdagens pressemøde kaldte grænselukningen “en politisk beslutning”.  
Det gør ikke nødvendigvis beslutningen forkert. Vi ved ikke, hvilke data eller worst case-scenarier regeringen handler ud fra. Men netop den uklarhed skaber utryghed, fordi der kan opstå frygt for, at regeringen ligger inde med en dramatisk viden, den ikke deler med befolkningen.  

Citater fra Thomas Bernt Henriksen artikel i berlingske i dag...

1. Du har masser af penge at fyre af i krise kampen (Wammen)

Lige nu er det alt andet end statsfinanserne, der er finansministerens bekymring. Den offentlige gæld er lav – 33 pct. af BNP ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra december. Det er halvdelen af EUs grænse for, hvor høj gælden må være. En grænse, som i øvrigt de færreste EU-lande overholder. Danmark har grundlæggende bundsolide statsfinanser, hvilket er et resultat af snart fire årtiers hårdt arbejde med reformer og ansvarlig finanspolitik.

2. Finanspolitik er en sløv kniv – så tænk dig om, før du bruger den

Finansminister Nicolai Wammen er heldig at leve i en æra, hvor økonomerne ser en renæssance for finanspolitikken.

Så lad nu være med at bruge finanspolitikken til at gøre den offentlige sektor permanent større eller til ideologiske korstog. Skal du bruge finanspolitikken, så sats på initiativer, der virker hurtigt, er midlertidige, og som har en stor effekt på beskæftigelsen. Lønkompensation er dyrt, men det er heldigvis midlertidigt.

3. Brug coronakrisen til at gøre dansk økonomi stærkere – og grønnere

»Du må aldrig lade en god krise gå til spilde.

Det havde således formentligt været svært at fjerne efterlønnen i 2011, hvis det ikke havde været for finanskrisen. Krisebevidsthed skal bruges fornuftigt og fremsynet.

Hvis finanspolitikken skal i spil, kan der være logik i at satse på eventuel energirenovering af boligmassen, som vil give håndværkerne travlt og understøtte målet om at reducere udledningen af klimagasser. Det er en anledning til at lave en reform af bilbeskatningen – også en grøn reform, hvis den laves rigtigt. Der er mange andre reformmuligheder, herunder lavere selskabsskat.

4. Kom nu, Wammen – fremlæg en prognose og nogle scenarier

Det sidste vigtige element i en effektiv krisepolitik er at forme virksomhedernes og forbrugernes forventninger. Nicolai Wammen har haft en god uge, men han mangler stadig at fortælle danskerne, hvordan Finansministeriets økonomer ser på dansk økonomi og den potentielle effekt af coronakrisen på vækst og beskæftigelse. Det duer ikke, Nicolai. Der er rigeligt med usikkerhed og bekymring lige nu. Danmark har brug for at vide, at vi har en finansminister, som har fingeren på den økonomiske puls.

Citater fra

Thomas Bernt Henriksen

artikel i berlingske i dag... https://www.berlingske.dk/kommentar/efter-graenselukning-her-er-fire-gode-raad-til-at-redde-oekonomien

Omsætningen i Danmark er ca. 6 milliarder pr dag..

Lige nu har Enhedslisten travlt med at hverve medlemmer, på bekostning af resten af samfundet som kæmper med meget store  udfordringer.

Regeringen viser rettidig omhu og prøver at komme med relevante udmeldinger og forslag til love der skal bringe Danmark igennem Corona-krisen.

Omsætningen i Danmark er ca. 6 milliarder pr dag..

Hvor meget omsætning taber Danmark pr dag, jeg ved det ikke”

Regeringen har sendt offentlige ansatte hjem med fuld løn, hvor mange kan arbejde hjemmefra ?

Der er ca. 760.000 ansatte i det offentlige, hvis 10 %-20 %  ikke kan levere ydelser fra hjemmeadressen koster det samfundet ca., 2 milliarder pr måned..

De private virksomheder med ca. 2 millioner ansatte må selv betale alle  medarbejder der ikke kan arbejde, det bliver til meget store summer.

Der er lidt hjælp til dem der bliver syge, men det er en dråbe i havet..

Samt lidt lånemuligheder..

Ca., 25-30.000 mindre virksomheder som allerede nu er i krise på grund af manglende omsætning/indtjening , der hjælper lån ikke..

Alligevel skal man høre på socialistiske demagoger, der fisker i rørt vande..

Svar til Rune LUND, Pelle Dragsted,enhedslisten..

Danske bank er ikke en person, men et aktieselskab som fungere efter den gældende lovgivning og naturligvis skal betale udbytte til deres aktionærer som både er enkeltpersoner og store og mindre pensionskasser som igen er en del af alle danske borgere..

Regeringen har i de sidste 8 dage holdt et hav af pressemøder,

hvor de er kommet med mange opfordringer der har sat landet i stå,

men fulgt op i går med nødvendig understøttende lovgivning.

Det har sat en del af de mange hundrede tusinde virksomheder i stå og fjernet deres indtægtsgrundlag .

20-30.000 af de virksomheder vil have behov for midlertidig hurtig hjælp med likviditeten for at overleve,

Men har ikke den nødvendige kreditværdighed der kan opfylde de solvenskrav som bankerne skal overholde.

Derfor har regeringen indgået garantipakke, i samarbejde med bankerne og andre finansielle aktører,

regeringen har været en god forhandler og der bruges kun en milliard af statens penge på den aftale.

(alternativet vil være at en stor del af de virksomheder gå konkurs og der ville forsvinde i titusindvis af arbejdspladser og koste samfundet milliarder..)

Pakken er på markedsvilkår + en mindre del der hjælper mindre virksomheder med en lav garantiprovision, der afsættes en tabsramme hos staten på 1 mia.

Holdt op imod bankernes samlede risiko udlån i den forbindelse på over 300 milliarder en bankskat på 1,5 milliard.

Så det noget socialistisk vrøvl som Keld Villadsen og Rune, Enhedslisten kommer med.

Socialismen en social, politisk økonomisk ideologi bevægelse

hvis mål er etableringen af det socialistiske samfund

Som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles kontrol af produktionsmidlerne.

I alle lande der har prøvet denne Ideologi, har den fejlet og efterladt landene i fattigdom og armod, nogle steder sluttet med diktatur.

https://em.dk/media/13431/faktaark_garantiordninger.pdf

FAKTA

Et barn af finanskrisen

Den kontracykliske kapitalbuffer – eller måske mere mundret; bankernes stødpude – blev sat i verden efter finanskrisen, hvor de økonomiske problemer skyllede ind over bankerne. På det tidspunkt var bankerne svage med få penge at stå imod med, og mange måtte hurtigt opgive at komme gennem krisens rasen.

Bufferen er et krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Den sørger med andre ord for, at der er tilstrækkeligt med penge til, at bankerne ikke tørrer ud i tilfælde af en økonomisk krise.

I september 2019 henstillede Det Systemiske Risikoråd – en gruppe eksperter – der fastsætter hvor stor bufferen skal være, til erhvervsministeren, at den kontracykliske buffer skulle øges til 2,0 procent. Denne anbefaling fulgte ministeren.

Ifølge tidligere udmeldinger forventede rådet i årets første kvartal at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 procent, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Nu har erhvervsministeren derimod besluttet at frigive bufferen helt, hvilket samlet set øger penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet med over 200 milliarder kroner.

Svar til Rune Lund og enhedslisten..

Danske bank er ikke en person, men et aktieselskab som fungere efter den gældende lovgivning og naturligvis skal betale udbytte til deres aktionærer som både er enkeltpersoner og store og mindre pensionskasser som igen er en del af alle danske borgere..

Regeringen har i de sidste 8 dage holdt et hav af pressemøder,
hvor de er kommet med mange opfordringer der har sat landet i stå,
men fulgt op i går med nødvendig understøttende lovgivning.

Det har sat en del af de mange hundrede tusinde virksomheder i stå og fjernet deres indtægtsgrundlag .

20-30.000 af de virksomheder vil have behov for midlertidig hurtig hjælp med likviditeten for at overleve,
Men har ikke den nødvendige kreditværdighed der kan opfylde de solvenskrav som bankerne skal overholde.

Derfor har regeringen indgået garantipakke, i samarbejde med bankerne og andre finansielle aktører,
regeringen har været en god forhandler og der bruges kun en milliard af statens penge på den aftale.

(alternativet vil være at en stor del af de virksomheder gå konkurs og der ville forsvinde i titusindvis af arbejdspladser og koste samfundet milliarder..)

Pakken er på markedsvilkår + en mindre del der hjælper mindre virksomheder med en lav garantiprovision, der afsættes en tabsramme hos staten på 1 mia.

Holdt op imod bankernes samlede risiko udlån i den forbindelse på over 300 milliarder en bankskat på 1,5 milliard.
Så det noget socialistisk vrøvl som Keld Villadsen og Rune, Enhedslisten kommer med.

Socialismen en social, politisk økonomisk ideologi bevægelse
hvis mål er etableringen af det socialistiske samfund
Som er en socioøkonomisk orden struktureret med fælles kontrol af produktionsmidlerne.

I alle lande der har prøvet denne Ideologi, har den fejlet og efterladt landene i fattigdom og armod, nogle steder sluttet med diktatur.


https://em.dk/media/13431/faktaark_garantiordninger.pdf

FAKTA
Et barn af finanskrisen
Den kontracykliske kapitalbuffer – eller måske mere mundret; bankernes stødpude – blev sat i verden efter finanskrisen, hvor de økonomiske problemer skyllede ind over bankerne. På det tidspunkt var bankerne svage med få penge at stå imod med, og mange måtte hurtigt opgive at komme gennem krisens rasen.

Bufferen er et krav til størrelsen på bankers og realkreditinstitutters egenkapital. Den sørger med andre ord for, at der er tilstrækkeligt med penge til, at bankerne ikke tørrer ud i tilfælde af en økonomisk krise.

I september 2019 henstillede Det Systemiske Risikoråd – en gruppe eksperter – der fastsætter hvor stor bufferen skal være, til erhvervsministeren, at den kontracykliske buffer skulle øges til 2,0 procent. Denne anbefaling fulgte ministeren.

Ifølge tidligere udmeldinger foventede rådet i årets første kvartal at henstille om en yderligere forhøjelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint til 2,5 procent, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Nu har erhvervsministeren derimod besluttet at frigive bufferen helt, hvilket samlet set øger penge- og realkreditinstitutters udlånskapacitet med over 200 milliarder kroner.

Debat: Betalings-broen svar til debatøren"

Læserbrev”

Tirsdag den 10. marts 2020 svar fra leif tullberg med fed kursiv.

Debat: Betalings-broen svar til debattøren"

Debat Lokalavisen Frederikssund - 08. marts 2020 kl. 10:44

Af Finn Amorsen Industrivej 8 4050 Skibby

Debat Efter omkring et halvt års brug af betalingsbroen, er trafiktallene fortsat endog meget lave, og vil givet fortsætte således. Og hvorfor nu det ? For det første: Hvem har gavn af at bruge broen ?

Det har ca. 23.000 bilister der dagligt krydser fjorden, de kan nu komme frem uden ventetid”

Uddrag fra bemærkninger til loven.

Trafikken på Kronprins Frederiks Bro er på hverdage steget fra ca. 16.500 biler i døgnet i 1995 til ca. 20.500 biler i 2009.

Den stigende trafik har igennem årene medført stadig

større fremkommelighedsproblemer på Fjordforbindelsen,

med deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden.

Dette har resulteret i betydelige forsinkelser for biltrafikken,

i myldretiderne og i weekender med megen trafik til sommerhusområderne i Hornsherred.

Generelt set skal vi se bort fra lastbilstrafikken, som jo er tvungen bruger, i det omfang de ikke kører syd om fjorden. Og det gør nu en stor del af transittrafikken. Trafikken på rute 53 af store lastbiler - de gennemkørende - er meget minimeret. F.eks. ser vi aldrig mere stålpladetransporterne fra Frederiksværk. De har, som mange andre fravalgt betalingsbroen, og kører til Roskilde ad A6, direkte til motorvejsnettet. For det andet:

Der er igangsat en undersøgelse der skal vise hvor de 27 % færre lastbiler er blevet af..

Der er ingen mening for 95 % af beboerne i området "den gamle Jægerspris Kommune" at køre en omvej, og oven i købet betale herfor. Og hvis, så når man "kommer i land" på østsiden, så er trafikken ad den gamle landevej i mange tilfælde langsommere over Ølstykke - Ballerup og videre, end ad landevejen over Slangerup - Farum og videre. Og for trafik fra området til Frederikssund og også videre til Nordsjælland er det helt håbløst at lokke trafik til en omvej, og betale for det oven i købet. Samme gælder selvfølgelig i modsat retning.

Jo det giver god mening nu kan 95% af alle bilister køre til og fra eller via Frederikssund uden ventetid og de kan nu frit vælge rute..

Syd for Skibbys gamle sydlige kommunegrænse vil 95 % af bilisterne vælge at køre syd om fjorden som altid, direkte til motorvejsnettet. Kun nogle få mod Nordsjælland vil have fordel af broen, men skal så betale hvis betalingsbroen benyttes. Tilbage er så trafikken til og fra "den gamle Skibby Kommune", og hvor mange er så lige det ? Der er vel i dette område ca. 7.500 beboere, incl. sommerhusbeboere, og hvor mange af disse skal overhovedet den vej dagligt. Sporadisk udflugtskørsel kan vi se bort fra som ubetydelig.

Skribenten glemmer at Hornsherred & Frederikssund  borgerne i 40 år har brugt ufattelige mange timer på at vente ved den gl. bro.

Her har man, i hvert tilfælde en stor del af forklaringen på det aktuelle trafiktal, som jeg ikke tror vil ændre sig med mere end den generelle stigning af samme i fremtiden. Måske nogen % stigning mere når Frederikssund Motorvejen engang bliver virkelighed. Tilslutningsmulighed fra og til Tørslevvejkunne måske have hjulpet noget, med trafik fra Skuldelev, Østby, Sønderby o.s.v.

Allerede nu har 4 kvartal 2019 vist en stigning på 3,4 % i den samlede trafik over fjorden..

Hvis den stigning fortsætter vil den lede flere over på den nye bro.

Har nogen, i planlægningsfasen, overhovedet tænkt den tanke? Det bakkes op af trafikforsker Jeppe Rich.

Planlægnings fasen er mig bekendt startet i nullerne og sluttede med loven om Fjordforbindelsen i 2014..

Dersom der ikke var betaling ved bropassagen, vil trafiktallet ganske sikkert stige, men marginalt, for det gælder stadig, jvf. ovenfor, kun de få, som har direkte gavn af forbindelsen. Der er en gruppe trafikanter, som direkte fravælger betalingsvejen af mere principielle grunde som kommer til - men hvor mange er det lige ?

Denne påstand har jeg tilbagevist oppe i tråden ”

Der tales nu om, at renovationen bliver dyrere, idet det var en and med dispensation til skraldebilernes passage af den gamle bro. F.eks. skal også salt- og snerydningsbiler vende ved "pølsevognen", køre over betalingsbroen, og så fortsætte saltning og snerydning fra museet på Hornsherredsiden. Og samme i omvendt rækkefølge når opgaven er udført. Også denne ekstra omkostning er der kun skatteyderne til at betale.

Der tales ”ja men lad os nu se fakta, før vi konkluderer”

Hvis der mod forventning bliver tale om en beskeden stigning på 9 kr. pr husstand pr år,

Er det en beskeden præmie for at undgå skraldebiler på Villumsens vej..

Herudover er de pågældende snerydnings køretøjer friholdt i hen hold til:

Bemærkninger til »Lov om en ny Fjordforbindelsen ved Frederikssund« 2014 :

Det foreslås i § 2, stk. 1,

Og sidst, men ikke mindst: Hvad koster betalingsanlægget i renter og afskrivning - og selvfølgelig vedligehold og administration ? Og hvorfor skal denne bro have en bestyrelse på 5 betalte medlemmer ? Vejdiretoratet har jo alligevel "sekretariatsfunktionen" og det direkte driftsansvar som på alle andre broer. Kan disse ekstraomkostninger ved betalingsbroen overhovedet betale sig, med de nuværende - og kommende - trafiktal ?

Broen er bestemt ved lov og der er nøje beskrevet at der skal stiftes et selskab som skal følge statens regler for selskaber.

Med hensyn til økonomien, er der forudsat tilbagebetaling på 40 år og det vil komme til at ske, se venligst bemærkningerne til lovforslaget.

Hvis en betalingsbro er så god en løsning, hvorfor så ikke Langebro, Vejlefjordsbroen eller Limfjordstunnellen ? Fordi der ville blive revolution så.

Slutteligt har jeg slet ikke beskæftiget mig med den lokale lastbilstrafik af enhver art - som også er blevet fordyret med betaling for tvungen passage. Her er der jo også kun brugerne = vi alle til at betale.

Et eksempel: En vognmand i Jægerspris bliver hyret til en transport fra en virksomhed f.eks. på Holmensvej, Frederikssund. Lastbilen skal nu ud på en omvej på 2 x 8,5 km., plus pålægges en betaling på 84 Kr., i alt en ekstraudgift på ca. 250 Kr. (ud og hjem). Skal vognmanden betale af egen lomme, udgør det omkring 8 % af det indkørte beløb på f.eks en 5 timers opgave, altså mere end vognmandens fortjeneste på kørslen. Og lader han kunden betale for dette, vælger kunden næste gang en vognmand fra Slangerup. Jægerspris og Slangerup er valgt som eksempel, idet det ville være ca. samme tomkørsel, dersom denne foregik via den gamle bro. Hvor blev "den grønne løsning" af, med 17 km. unødvendig kørsel. Og hvorfor skal erhvervslivet i Hornsherred diskrimineres med en sådan ekstra udgift (skat).

Overdrivelse fremmer forståelsen,

80% af lastbilerne vil tjene på at bruge den nye bro, og igen er det borgerne der bliver vindere ved at få lastbilerne væk fra byen…

BH Leif Tullberg..

https://sn.dk/Debat-Lokalavisen-Frederikssund/Debat-Betalingsbroen/artikel/921242?fbclid=IwAR2XRSoGit7icqPsos18B_6yy_R1fxRHF4rURa0V3FjsbOadEgswQ3HlveY