Det er værd at bemærke, at perioden, hvor en person skal være under fattigdoms-grænsen:For at blive kategoriseret som fattig i følge FN er ændret af FN ,og er nu reduceret fra 3 år, til 1 år.

Børn skal beskyttes og kunne leve et ordentligt liv” 

Men det er stadig forældrenes ansvar at børn har et ordenligt liv.
Men myndighederne har tilsyns pligten at sikre at det sker.

Der er intet belæg for at det er politiske  indgreb eller at fattigdoms grænsen er fjernet,
Har ført til mere fattigdom.
Men påstanden om mere fattigdom der fremkommet nu fra AE, er bare en regnearks øvelse fra den røde tænketank AE .(Arbejderbevægelsens erhvervsråd)

Den danske fattigdomgrænse

Det er meget svært at definere en egentlig fattigdomgrænse i et land som Danmark.

Der er ikke mange mennesker, der decideret kæmper for overlevelse.

En absolut fattigdomgrænse som 'En dollar om dagen' er derfor ikke meningsfuld i en dansk kontekst.

Der er en del af den danske befolkning, der er hægtet af forbrugsfesten, og som ikke har adgang til de goder, den bedre stillede del af befolkningen har.

Kan kalde dem fattige, er et definitionsspørgsmål, og det kan også defineres som relativ fattigdom.

Medianindkomsten:

Den midterste indkomst i Danmark betyder, at der er nøjagtigt 50 procent af danskerne,
Der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten.

Det er grundlaget for AE undersøgelsen, så er det noget vrøvl for selvfølgelig er 50% af Danmarks befolkning ikke blevet  fattigere,
Men medianen har flyttet sig op på grund af næsten alle tjener mere.

Det er værd at bemærke, at perioden, hvor en person skal være under fattigdoms grænsen for at blive kategoriseret som fattig i følge FN er ændret af FN ,og er nu reduceret fra 3 år, under den tidligere definition af økonomisk fattige, til 1 år.
Det er vist sig at det ikke er de samme der forsat er fattige og at FN ændre på grundlaget for vurderingen bliver folk jo ikke fattigere af.

Den gennemsnitlige dansker kunne hive 312.600 kroner hjem før skat i 2016. 
(som i 2018 er blevet højere)

Det er på det ændrede FN grundlag at AE påstår at antallet af fattige børn i Danmark er vokset med 12.000 i 2017.

Det er faktuelt forkert og AEs  beregninger bygger jo på FNs ændrede definitioner fra 3 år til 1 år.

Men tallet danner ganske rigtig grundlag for en fattigdoms grænse som ikke eksisterer, den er nemlig fjernet af regeringen 2015.

Hvad er det for en grænse og hvem har fastlagt denne, se venligst danmarks statistik,der bruger medianen sum og FNs verdens mål udgangspunkt for hvornår man er fattig.
Men når man ændre forudsætninger kan man altid få resultatet til at passe med det man ønsker.

Det underbygger min påstand alle er blevet rigere, derfor stiger medianindkomsten og AE får det til at se som om der er blevet flere fattige.

Der er intet belæg for at det har ført til mere fattigdom, men er bare en regnearks øvelse fra den røde tænketank AE.

Måske bør man selv vurdere dette på grundlag af:

Danmarks Statistik som har opfølgning på FN’s bæredygtighedmål om at reducere fattigdommen udviklet et nyt mål for fattigdom.
Målet er en videreudvikling af den officielle fattigdoms grænse, der blev vedtaget i 2013 på baggrund af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger og senere afskaffet af Venstre-regeringen i 2015:

Med den som udgangspunkt er man fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig.

Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig. Medianindkomsten Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen.
Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandlækvivaserede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer.

Fattigdoms grænsen i kroner og øre Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdoms grænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdoms grænsen på 121.100 kr. efter skat om året eller 10.100 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. Af tabellen herunder fremgår fattigdoms grænserne for forskellige familier.

Men grænsen blev netop fjernet af regeringen i 2015 på grund af det ikke gav mening at have fast grænse men kun en relativ grænse.

Bemærk igen at de ovennævnte beregninger bygger på  at økonomiske fattige i perioden nu er reduceret fra 3 år, til nuværende definition af økonomisk fattige, til 1 år.

En enlig Mor med to børn får udbetalt 17,800 kr. pr måned efter skat, hun er ikke fattig.
Men hvis hun ikke kan få det til at løbe rundt har hun for høje udgifter.

Årsag og virkning, der er ca.14.000 tvanganbragte børn nu, der findes mange hjem hvor tingene ikke fungere,
Man bør måske  fokuserer mere på årsagerne og ikke kun virkningerne.

Der er ca.  51.800 BØRN OG UNGE DER ER UDSATTE”

Min mening er om der så blev ydet 1000-2000  kr. mere pr måned til udsatte familier ville det ikke ændre noget.

I de hjem hvor far eller mor får job kan det ændre noget, men ikke hvis man bruger flere penge end man får i ydelse eller  modtager i løn.

Man kan med god ret hævde at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har opfundet en fiktiv fattigdoms grænse til brug til politiske formål uden hold i virkeligheden.

https://www.berlingske.dk/kommentatorer/giver-det-mening-at-tale-om-fattigdom-i-danmark

https://www.berlingske.dk/samfund/socialdemokratiet-vil-indfoere-en-ny-officiel-fattigdomsgraense-i-danmark

Status efter første dag i den nye regering, som er kommet til verden på grundlag af et 18 siders forståelses notat som ligner et socialistisk manifest og som rummer en række ufinansierede ønsker.

                

I går har Danmark fået en rød støttet regering, statsministeren hedder nu Mette Frederiksen .

Med hjælp og stor støtte fra Enhedslisten, SF og De Radikale er det lykkes Mette Frederiksen at skabe et afsæt for en ny regering.

Folketingsvalget er blevet understøttet af bluff fra Mette Frederiksen spin-doktor som har sat et pensions udspil i søen der er uden hoved og hale,
Men har givet mange tusinde Danskere troen på at det var dem der kunne gå på pension før tid.
Sandheden er at det er stort bluff-nummer som ikke har kontakt med virkeligheden, men bare kreeret  til brug for at vinde valget.

Mette Frederiksen har forhandlet i 20 dage med de røde partier.

Alligevel er det kun lykkes partierne at blive enige om et 18-sider langt ”forståelses-papir”

Som nærmest fremtræder som et socialistisk manifest og som rummer en række u finansierede ønsker.

Det er Pelle Dragsted der er en af arkitekterne bag de 18 sider,

Manden som er stor beundre af Hugo Chávez som har kørt Venezuela økonomi i sænk så der er millioner der flygter fra sult og nød.

Den nye regering har eksempelvis forpligtet sig på at indføre minimum-normeringer i daginstitutionerne”

Blandt andet på grund af skandalen om de 22 københavnske børne institutioner, der er både  dårlig ledet og drevet,

Under et rødt styre, der har masser af skatte-penge til sin rådighed.

Der kan flere penge ikke hjælpe, men god ledelse og personale trivsel vil gøre en stor forskel.

Men resultatet af det røde styres drift er  22 røde kort, samt en masse forældre der har oplevet et kæmpesvigt.

Det hjælper ikke kun med flere penge og flere folk, det bliver der  ikke bedre forhold af i daginstitutionerne,før man sikre god ledelse.

Det røde Albertslund vil nu lukke børneinstitutionen Elmely for de kan ikke finde ud af og drive det, penge kan løse ikke dette problem.

At  give højere kontanthjælp til arbejdsløse udlændinge.

Samt at opstille dyre reduktions-mål for udledning af drivhusgasser.

Som jo i bedste fald er nytteløst når det er vedtaget i EU at målet i 2030 skal være 40% reduktion,
Så de 70 % som den røde retning er blevet enige om nu koster danskerne deres surt tjente penge for at Polen og alle andre EU lande kan bruge til at forbedre deres klimaregnskab.

Det er alt sammen løfter, der koster rigtigt mange mia. kr.

Men papiret svarer ikke på det helt simple spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra?

Derfor står det klart, at Mette Frederiksen regning kun kan lande et sted, nemlig hos danskerne.

De 20 pct. rigeste betaler årligt ca. 50 pct. af indkomstskatterne.
Derimod betaler de 10 pct. Fattigste skatteydere i Danmark blot 0,1 pct. af skatterne,
Mens de 25 pct. fattigste betaler 3,4 pct. af skatterne.


Spørgsmålet er så, om det bliver boligejerne, der skal betale? Virksomhederne og iværksætterne?
Eller ender det med skatte & afgiftsstigninger for den helt almindelige dansker?

Eller det de 20% af skatteyderne der i dag betaler 50% af skatterne årligt der skal beskattes yderligere.

Er det formueskat”

Formueskat er Konfiskation som betyder inddragelse af faste- og monetære værdier fra en person eller virksomhed, til statskassen.

(beløbet som bliver konfiskeret er optjent lovligt og skatten er betalt efter gældende regler)

I  lande som Nazi-Tyskland, Sovjetunionen blev der udfærdiget love, som gav samfundet hjemmel til at konfiskere personers ejendom, formuer og andre værdier.

Svaret blafrer i vinden.

Derudover kommer Mette Frederiksen til at lempe udlændinge-politikken. Det sker til trods for, at Socialdemokratiet i valgkampen lovede, at der ikke ville blive lempet i udlændinge-politikken, hvis de kom til. Den nye regering vil blandt andet give højere offentlige ydelser til arbejdsløse udlændinge og dermed gøre det mindre attraktivt at bidrage til fællesskabet – og mere attraktivt at søge asyl i Danmark.

(når man læser forståelses papiret fremgå det klart at men bryder aftalerne man har indgået om paradigmeskiftet lodret i mod hvad Mette Frederiksen har lovet)

Vi kan derfor konstatere, at Mette Frederiksen på sin første dag leverer flere klokkeklare løftebrud over for de danskere, der stemte på hende i den tro, at de ville bevare den stramme udlændinge-politik.

Flere advarede i valgkampen mod, at en ny regering ville ende med at forhøje skatten for danskerne og lempe udlændinge-politikken.
I dag kan vi desværre se, at de har fået ret.

Den nye regering vil trække Danmark i en meget mere socialistisk retning med store skattestigninger og en slap udlændinge-politik.
Det vil gøre Danmark fattigere og svække sammenhængs-kraften.

https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf



https://www.vive.dk/da/udgivelser/saa-meget-koster-et-barn-i-dagtilbud-9005/

Det røde mål er 70% en tragedie det hjælper kun de andre EU lande.

Et centralt krav fra de Radikale og SF har ændret sig på ganske få uger, og det kan have afgørende betydning for klimakampen og dansk økonomi.

27. maj stod der på SFs hjemmeside, at SF »vil indføre en bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030«.

Siden marts har de Radikales ambition været en reduktion på 65 pct. i 2030. Tidligere ville partiet reducere CO2-udslippet med 60 pct.

På daværende tidspunkt var Enhedslisten det eneste parti, der havde en udtalt ambition om 70 procents reduktion, og de Radikales miljøordfører, Ida Auken, sagde i den forbindelse i februar til Politiken, at det var »klart«, at »et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger«.

Ida Auken uddybede:

»Vi vil for eksempel også have en CO2-reduktion, som er markant højere end regeringens (VLAK-regeringen, red.) i 2030. Der siger Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at hænge sammen i virkelighedens verden.«

Men en valgkamp kan ændre mange ting.

Med under en uge til valgdagen lød det pludselig fra de Radikale og SF, at de nu også ønskede en reduktion på 70 procent af drivhusgasser i 2030.

Og onsdag aften indgik SF sammen med Socialdemokratiet og Enhedslisten en delaftale i forbindelse med regeringsforhandlingerne om, at man skal vedtage en klimalov med netop en sådan reduktion som målsætning. De Radikale var ikke med, men kun fordi partiet ikke ville indgå en delaftale. Selve målet står partiet helt bag.

»Det bliver mere og mere omkostningstungt«

Men at løfte reduktionen fra 60 til 70 procent er en enormt svær øvelse, som Ida Auken også selv sagde i februar, lyder det fra flere professorer. De sidste procenter er nemlig langt sværere og mere omkostningstunge at opnå.

»EU har allerede sat et fælles mål for landene om en reduktion på 40 procent i 2030, Hvis Danmark reducerer markant mere, betyder det, at andre lande i EU kan udlede mere, fordi det fælles EU-mål alligevel bliver opnået på grund af Danmark.«

Danmarks verdens aftryk på klimaet udgør 0,3 %

Danmark er på vej til fattigdom på grund af aktivisme.

EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 %.

Det røde mål på 70 % er en tragedie,som kun gavner de andre EU lande.

Altså store ekstra omkostninger for Danmark til ingen nytte. 

Pludselig ændrede SF og R klimamål - men det er »en decideret dårlig idé« og vil koste danskerne milliarder

De røde partier har indgået en aftale i klimakampens navn, som vil blive svær og dyr, siger eksperter. Og tidligere har ét af partierne bag Mette Frederiksen selv sagt, at det ikke kunne lade sig gøre i »virkelighedens verden«.

https://www.berlingske.dk/politik/pludselig-aendrede-sf-og-r-klimamaal-men-det-er-en-decideret-daarlig-ide

Gammel-kommunisterne har nu fået stor indflydelse på dansk politik,hvor stopper det"Danmark på fattigdommens vej.

Mange sider med røde ønsker,men hvem skal betale? hvor skal pengene komme fra og hvem skal betale for den nye røde migrantmagnet,nemlig børn ud af sjælsmark,
Ikke et øje er tørt, men nu vil migrant-er valfarte til Danmark, der vil man kunne få godt betalt ophold uden man er asyl-berettiget, bare man har børn.

Men efter tyve dages intens politiske forhandlinger,
Til gengæld fremstår det for udenforstående hurtigt som om, at Mette Frederiksen, SF og Enhedslisten har vundet den store omkamp. Med en aftale, der fokuserer på velfærd, klimamål og udlændinge-lempelser, er det sorte tårn malet rødt og grønt.
Den radikale leder Morten Østergaard har holdt den stige, som Frederiksen skulle bruge for at svinge malerkosten og til sidst kravle ind i Statsministeriet.

Danmarks verdens aftryk på klimaet udgør 0,3 %
Danmark er på vej til mere fattigdom på grund af klima-aktivisme.
EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 %.
Det røde mål er 70% er en tragedie der kun hjælper de andre EU lande,som jo kan bruge de overskydende 30 % til at svine med.
.
Hvor langt de røde 49,5% vil gå vil tiden vise,men nu betaler 20% af skatteyderne 50% af indkomst-skatterne, det er åbenbart ikke nok.

https://twitter.com/pelledragsted/status/1143830008441507840


https://politiken.dk/incoming/static/7271359-Aftale.pdf?utm_campaign=politiken-morgen&utm_content=26-06-2019&utm_medium=email&utm_source=newsletter_redaktionel

Det er på tide at de tre af de fire partier der forsøger at danne regering anerkender at når man indgår bindene klima-aftaler skal man samtidig indgå bindene aftaler om finansiering, ellers er det jo ikke aftaler, men sigtelinjer og målsætninger.

49,5 % af vælgerne i Danmark der har valgt et folketing hvor en del af partierne vil samme vej,
Nemlig at brandbeskatte dem der arbejder meget og give flere pengene til dem der i forvejen får alle deres indtægter fra staten.

I Danmark er der Ca. 2.1 Mio på overførsel og Ca. 760.000 offentlige ansatte.

Alene til social sikring bruges 543 milliarder.

Alt det skal jo betales.

I Danmark opkræves Ca. 1080 milliarder i skatter og afgifter.

20% af de danske skatteydere betaler i dag Ca. 50 % af indkomstskatterne.

Det vil være klogt at forsøge at få mere for pengene.

God ledelse og købmands-skab, før man griber til at hæve skatterne, som  for øvrigt har mange bivirkninger.

https://cepos.dk/artikler/roed-bloks-4-partier-foreslaar-skattestigninger-paa-mellem-2-og-37-mia-kr/?fbclid=IwAR1FXHQ7rM-nT7Cc-xsA5zhubYogq60PtZW1Wk_MQ2lu1oTu89kUW1lQeuI

Det røde Danmark, er det holdbart"

Lige nu har vi 49,5 % af vælgerne i Danmark der har valgt et folketing hvor en del af partierne vil samme vej,nemlig at brandbeskatte dem der arbejder meget og tjener mange penge og give flere  pengene til dem der i forvejen får alle deres indtægter fra staten.

I danmark er der Ca 2.1 Mio på overførsel og Ca 760.000 offentlige ansatte.

Årsagerne er naturligvis mange, men 10% af de danske skatteydere betaler i dag Ca 34 % af indkomstskatterne.

I Danmark opkræves Ca 1080 milliarder i skatter og afgifter,det ville være klogere at forsøge at mere for pengene, I stedet for forsat at flå dem der leverer.

Alene til social sikring bruges 543 milliarder.

Hugo Chávez’startede med at dele alle Venezuelas penge ud til de fattige med det resultat at der var ikke penge til infrastruktur og til investeringer i arbejdspladser med mere.

Lige nu har vi 49,5 % af vælgerne i Danmark der har valgt et folketing hvor en del af partierne vil samme vej,nemlig at brandbeskatte dem der arbejder meget og tjener mange penge og give flere  pengene til dem der i forvejen får alle deres indtægter fra staten.

I danmark er der Ca 2.1 Mio på overførsel og Ca 760.000 offentlige ansatte.


Årsagerne er naturligvis mange, men 10% af de danske skatteydere betaler i dag Ca 34 % af indkomstskatterne.

I Danmark opkræves Ca 1080 milliarder i skatter og afgifter,det ville være klogere at forsøge at mere for pengene, I stedet for forsat at flå dem der leverer.

Alene til social sikring bruges 543 milliarder.

Hugo Chávez’ revolution er en humanitær katastrofe uden sidestykke i Latinamerika

90 procent af indbyggerne er fattige i det land, der engang hørte til Latinamerikas rigeste. For venezuelanerne blev frugterne af ’det 21. århundredes socialisme’ forarmelse, sult, hyrperinflation og masse udvandring – og en humanitær humanitære krise, der er uden sidestykke i moderne latinamerikansk historie

De offentlige toiletter i Caracas Internationale Lufthavn flyder over af urin.
Til gengæld er vandhanerne ved håndvasken knastørre.
I afgangshallen forbereder flokke af grædende passagerer sig på den forestående eksiltilværelse.
Hvornår de igen kan vende hjem, aner ingen af dem.

Dette bør være en lærestreg for alle de socialistiske drømmere.

Chávez gjorde sig første gang politisk bemærket, da han i 1992 stod i spidsen for et militærkup mod den siddende regering. Kuppet mislykkedes, og han blev idømt en fængselsstraf for aktionen. Efter at have afsonet to år af sin straf, blev han benådet af den daværende præsident, Rafael Caldera.

Efter løsladelsen fortsatte han i politik og præsenterede partiet Movimiento Quinta República (da. Bevægelsen for den Femte Republik). Chávez er kritiker af nyliberalisme og erklæret socialist. Indenfor den socialistiske bevægelse har han bl.a. identificeret sig med den russiske revolutionsleder Trotskij, der var ledende i oppositionen til Stalin^[3].

I december 1998 vandt han præsidentvalget med 56% af stemmerne ved bl.a. at love nationaliseringer, øget beskatning af landets rigeste og udenlandske selskaber, gratis sundhedshjælp, bedre hospitaler og skoler, hvilket sikrede ham meget stor popularitet blandt de mange fattige arbejdere og bønder.

Kort efter sin tiltræden i 1999 fik Chávez gennemført en ny forfatning, der stærkt øgede præsidentens magt på bekostning af parlamentets. F.eks. blev præsidentens regeringsperiode forlænget fra fra fem til seks år og det hidtidige tokammersystem blev erstattet med et langt svagere etkammersystem. Der blev også indført mulighed for, at befolkningen ved underskriftsindsamlinger kunne kræve folkeafstemning om, hvorvidt valgte repræsentanter (præsidenten, parlamentet, lokalråd ol.) skulle træde tilbage inden udløb af deres valgperiode.

Ved valget i 2000 opnåede Chavez genvalg med 60% af de afgivne stemmer og fortsatte sit fokus på landets fattige arbejderklasse. Denne politik førte til stigende utilfredshed og modvilje i middel- og overklassen og førte i 2002 til et mislykket kup fra militærets side.

Chávez opnåede genvalg i 2006 med 63% af stemmerne. Landets opposition udtalte skarp kritik af resultatet og kaldte det for "udemokratisk". Resultatet blev anerkendt af Carter Center, mens EU havde nægtet at sende valgobservatører, da man mente, at der var lagt for mange hindringer ind for deres arbejde ved valget.

Den 15. august 2007 bekendtgjorde Chávez, at han atter engang ønskede at ændre forfatningen, bl.a. skulle bestemmelsen om et maksimum på to valgperioder for præsidentembedet fjernes, ligesom Chavez ønskede yderligere magt til at ekspropriere og nationalisere. Da afstemningen blev afholdt i december måned, blev resultatet i en tæt afstemning et nej til Chaves' forslag. Han genfremsatte et revideret forslag året efter, der skulle fjerne begrænsningen på maksimalt to valgperioder. En ny afstemning blev afholdt i februar 2009, hvor 54% stemte ja til ændringen.

Under valget lød der beskyldninger om, at de statskontrollerede medier blev misbrugt af præsidenten under sin kampagne. Tilsvarende udtrykte bl.a. EU bekymring om, at landet nu var ved at udvikle sig til et reelt diktatur. En af Chavez's tidligere nære samarbejdspartnere og nuværende oppositionsleder, Raúl Baduel, beskyldte også Chavez for at have opkastet sig til tyran, og i februar 2010 vedtog EU-parlamentet en resolution, hvori man udtrykte bekymring over den autoritære udvikling af Chavez's styre (UPI.com, 12/2 2010 "European Parliament OKs resolutions).

I december 2010 vedtog parlamentet, hvor PSUV, det parti som Chávez er medlem af, og som har flertal , et dekret der giver præsidenten mulighed for at lovgive uden parlamentarisk høring først, inden for specifikke områder defineret af loven og forfatningen, i 1½ år frem. En af begrundelserne for dekretloven var nødvendigheden af hurtige handlinger for at sikre ofrene for voldsomme oversvømmelser. Et sådant dekret kan trækkes tilbage eller revideres af parlamentet, eller 5% af vælgerne kan ved underskriftindsamling bede om en folkeafstemning om dekretet og enkelte love skal først godkendes af højesteretten.^[4]

Ved præsidentvalget den 7. Oktober 2012 blev Chávez genvalgt. Med en valgdeltagelse på 81 % fik han 54 % af de afgivne stemmer. Det lykkede hans udfordrer Henrique Capriles Radonski før valget, ved at samle den splittede borgerlige og højre opposition, at opnå 45 % af stemmerne. Dermed fik Chávez 1,2 millioner stemmer mere end sin konkurrent og kunne dermed regere videre indtil til hans død.