Hvor mange orker at læse erklæringen og Juridisk vurdering af FN-erklæringen ”Global Compact for Safe,

Hvor mange orker at læse erklæringen og hvor mange læser denne Juridiske vurdering, normalt ikke ret mange,men nu har denne erklæring været undervejs siden 2016 der er stillet mange spørgsmål i folketinget og alle har været fornøjet.

Indtil nogle højregrupper i Europa og Danmark er begyndt se et politisk mål og gevinst ved at rejse tvivl om formålet med denne erklæring.

Årsagen til den ikke er blevet debatteret bredt og oversat til dansk at det normalt interesserer danskerne meget lidt,ligeså lidt som at tale om EU.

Det har de højre nationale kræfter set og fået gjort erklæringen mystiks og farlig"
De har sat skræmmebilleder op og kommet med en masse fortolkninger der er lige så svære at besvare som "tæver du stadig din kone"

Jeg forholder mig til den oversatte erklæring,som godt kunne være tydelige og jeg forholder mig til denne juridiske vurdering, samt at der kommer en stemmeforklaring.

Til de højre nationale kræfter er der kun at sige tak for debatten,
Men  hvis i mener noget med jeres protester og noget burde være anderledes,
Burde i have rejst debatten i 2016 da erklæringen var fremme første gang,
Husk det næste gang og forfald ikke til billige demagogiske trick det bliver gennemskuet. 

Juridisk vurdering af FN-erklæringen ”Global Compact for Safe,

Orderly and Regular Migration” (GCM)

3. december 2018

I. Indledning

Dette notat indeholder en juridisk vurdering af FN-erklæringen ”Global Compact

for Safe, Orderly and Regular Migration” (GCM). Udenrigsministeriet,

Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet har bidraget til

udarbejdelsen af vurderingen.

Det internationale politiske samarbejde, der i årtier har udfoldet sig i de centrale

multilaterale samarbejdsorganer, fx FN og Europarådet, hviler i høj grad på

anvendelsen af en række juridisk ikke-bindende instrumenter, herunder

resolutioner, erklæringer (som GCM), vedtagelser og udtalelser.

Der er tale om instrumenter, der ikke er juridisk bindende for medlemslandene

eller deres borgere, og derfor instrumenter som sædvanligvis ikke gøres til

genstand for den samme hjemlige behandling og vurdering som retligt bindende

vedtagelser, fx traktater og EU-retsakter.

Når der i dette tilfælde helt undtagelsesvis udarbejdes en juridisk vurdering,

skyldes det, at der har udviklet sig en omfattende debat om den retlige karakter af

GCM.

II. GCMs baggrund og tilblivelse

I september 2016 samledes verdens ledere til et FN-topmøde for at drøfte de

stigende flygtninge- og migrantstrømme, som ikke mindst Europa oplevede i

2015. Her var der bred international enighed om, at der i lyset af den seneste

udvikling bl.a. var behov for en global migrationserklæring.

Efter en indledende konsultationsproces fandt de egentlige mellemstatslige

forhandlinger om indholdet af GCM sted over en række møder ved FN’s

hovedkvarter i New York i løbet af 2018. Forhandlingerne afsluttedes den 13. juli

2018.

GCM ventes vedtaget politisk på en mellemstatslig konference i Marrakesh den

10.-11. december 2018. GCM vil efterfølgende blive formelt vedtaget i FN’s

Generalforsamling. Det forventes at ske den 18. eller 19. december 2018. Først

med vedtagelsen i Generalforsamlingen får GCM formelt status af et FNdokument.

III. Indholdet af GCM

GCM forholder sig samlet set til alle aspekter af den sædvanlige migrationscyklus

fra afrejse i oprindelseslandet til evt. gennemrejse af transitlande og krydsning af

grænser, ankomst til og ophold i destinationslande og tilbagevenden eller

udsendelse til oprindelseslandet. Erklæringen består af:

a) En række indledende betragtninger, der bl.a. udstikker erklæringens

afgørende principper, herunder at erklæringen hviler på FN-pagten og en

række eksisterende internationale konventioner og aftaler, der er relevante

i forbindelse med migration, at erklæringen ikke er juridisk bindende, at

erklæringen bekræfter staternes nationale suverænitet til at bestemme

deres nationale migrationspolitik og deres prærogativ til at træffe

beslutninger vedr. migration inden for egen jurisdiktion i

overensstemmelse med international lov, at erklæringen bekræfter, at

staterne kan skelne mellem irregulære og regulære migranter i deres

gennemførelse af erklæringen, og at erklæringen er baseret på de

eksisterende internationale menneskerettighedsregler.

b) Derefter 23 konkrete politiske målsætninger:

1) Samle og anvende korrekt og disaggregeret data som grundlag for

evidensbaseret politikker,

2) minimere de negative årsager og strukturelle faktorer, der tvinger

mennesker til at forlade deres oprindelsesland,

3) tilvejebringe korrekt og rettidig information på alle

migrationsstadier,

4) sikre, at alle migranter har bevis på en juridisk identitet samt

tilstrækkelig dokumentation,

5) forbedre tilgængeligheden og fleksibiliteten af lovlige

migrationsveje,

6) fremme retfærdig og etisk rekruttering og sikre betingelser for

anstændigt arbejde,

7) adressere og reducere sårbarheder i migrationen,

8) redde menneskeliv og etablere koordinerede internationale

indsatser møntet på forsvundne migranter,

9) styrke den transnationale indsats mod menneskesmugling,

10) forhindre, bekæmpe og udrydde menneskehandel i konteksten af

international migration,

11) forvalte grænsekontrol på en integreret, sikker og koordineret

måde,

12) styrke sikkerheden og forudsigeligheden af migrationsprocedurer

med henblik på at sikre en hensigtsmæssig screening, vurdering og

henvisning,

Side 3 af 5

13) bruge frihedsberøvelse i forbindelse med migration som en sidste

udvej og arbejde for at finde alternativer,

14) styrke konsulær beskyttelse, assistance og samarbejde under hele

migrationscyklussen,

15) tilvejebringe adgang til basale serviceydelser for migranter,

16) støtte migranter og samfund i at realisere fuld inklusion og social

sammenhængskraft,

17) eliminere alle former for diskrimination og fremme en

evidensbaseret offentlig debat med henblik på at forme opfattelser

af migration,

18) investere i udviklingen af færdigheder og fremme en gensidig

anerkendelse af færdigheder, kvalifikationer og kompetencer,

19) skabe muligheder for, at migranter og diasporaer fuldt ud kan

bidrage til bæredygtig udvikling i alle lande,

20) fremme hurtigere, sikrere og billigere overførsler af remitter og

støtte finansiel inklusion af migranter,

21) samarbejde om at fremme sikker og værdig tilbagesendelse og

tilbagetagelse, såvel som bæredygtig reintegration,

22) etablere mekanismer for overførsel af sociale ydelser og optjente

fordele,

23) styrke det internationale samarbejde og globale partnerskaber for

sikker, velordnet og regulær migration.

Under hver af de 23 målsætninger indgår et afsnit indeholdende politiske

tilsagn.

c) Under hvert afsnit indeholdende politiske tilsagn oplistes en række ikkeforpligtende forslag til politiske initiativer og ”best practices”, som stater

vil kunne trække på (”will draw from”) i forbindelse med

implementeringen af GCM.

d) En afsluttende del om implementering af GCM og opfølgende skridt,

hvor det bl.a. fastslås, at stater vil implementere GCM i egne lande,

regionalt og globalt under hensyntagen til forskellige nationale forhold,

kapaciteter og udviklingsniveauer og med respekt for nationale politiske

prioriteringer. Det indgår endvidere i erklæringen at etablere en

kapacitetsopbygningsmekanisme i FN, der kan støtte stater med at

implementere erklæringen, ligesom en række bestemmelser omhandler

relevante samarbejdspartnere og -fora i forhold til implementeringen. I

forhold til opfølgning besluttes det, at stater vil drøfte status for

implementering i et ”International Migration Review Forum” hvert fjerde

år under FN’s Generalforsamling.

e) Endeligt anfører GCM udtrykkeligt, at landene fortsat selv suverænt

fastlægger deres nationale udlændingepolitik i overensstemmelse med de i

forvejen gældende folkeretlige forpligtelser, jf. også GCM-erklæringens

Side 4 af 5

punkt 15 om tværgående og gensidigt afhængige principper. Her anføres

det, at GCM bekræfter staternes suveræne ret til at bestemme deres

nationale migrationspolitik og deres beføjelser til at styre migration inden

for deres juridiktion, i overensstemmelse med folkeretten, og at staternes

inden for deres juridiktion kan skelne mellem regulær og irregulær

migrationsstatus, herunder når staterne bestemmer deres

lovgivningsmæssige og politiske foranstaltninger til gennemførelse af

GCM under hensyntagen til forskellige nationale realiteter, politikker,

prioriteter og krav til indrejse, ophold og arbejde, i overensstemmelse med

folkeretten.

IV. Den juridiske karakter af GCM

GCM er ikke en traktat eller konvention, men en politisk erklæring, der ikke

pålægger landene nye retlige forpligtelser. Dette fremgår af selve

erklæringstekstens punkt 7, der udtrykkeligt understreger, at GCM er ”non-legally

binding”. Der er derfor heller ikke tale om, at staterne skal undertegne eller

ratificere GCM-erklæringen. Den ikke-bindende juridiske karakter fremgår også af

GCMs sprogbrug i øvrigt, idet der er tale om generelle tilkendegivelser og

politiske tilsagn (”commitments”).

GCM ses heller ikke at etablere folkeretlig sædvaneret. Folkeretlig sædvaneret

identificeres ved konstatering af en generel statspraksis, der er tilstrækkeligt

udbredt, repræsentativ og konsistent. Denne statspraksis skal herudover være

båret af en antagelse hos staterne af en ret eller pligt (opinio juris) til at handle på

den givne måde. Erklæringer og resolutioner vedtaget i FNs Generalforsamling er

ikke i sig selv bindende, men kan efter omstændighederne være udtryk for – og

tjene som bevis for – en sådan statspraksis. Hvorvidt det er tilfældet, afhænger af

en konkret vurdering af den enkelte tekst og forløbet omkring dens forhandling

og vedtagelse.

Fsva. GCM kan det imidlertid konstateres, at der ikke foreligger den nødvendige

opinio juris. Dette fremgår udtrykkeligt af staters tilkendegivelser under

forhandlingsforløbet vedrørende GCM, og det fremgår af selve erklæringens

punkt 7. Hertil kommer, at GCM indeholder tekst, som er relativt ubestemt og

dermed ikke har en form, der er egnet til at etablere en bindende norm, jf.

ovenfor. Der er således ikke grundlag for at antage, at retsanvendende

myndigheder – herunder nationale eller internationale domstole – af GCM vil

kunne udlede, at der påhviler Danmark nye, specifikke retlige forpligtelser.

Herudover bemærkes, at GCM henviser til en række allerede bindende og ikkebindende instrumenter. Det gælder eksempelvis punkt 2, som bl.a. oplister en

række relevante menneskerettighedsinstrumenter, hvis juridiske karakter ikke

ændres af, at de opregnes i GCM. GCM skaber således ikke nye juridiske

kategorier og etablerer ikke nogen menneskeret til at migrere.

Side 5 af 5

Det bemærkes endelig, at også erklæringer mv., der ikke er retligt bindende, i visse

tilfælde kan være fortolkningsbidrag, f.eks. som et supplerende argument, der

yderligere underbygger en bestemt fortolkning. Der tales i den forbindelse om

”soft law”. Det vurderes dog, at GCMs potentielle betydning som

fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset, bl.a. fordi udlændingeområdet er tæt

lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark.

Den beskrevne potentielle – og under alle omstændigheder yderst begrænsede –

betydning af GCM som fortolkningsbidrag vil i øvrigt kunne foreligge, selvom

Danmark ikke tilslutter sig GCM, hvis erklæringen i øvrigt opnår bred tilslutning

blandt FN’s medlemsstater.

V. Sammenfattende juridisk vurdering

Sammenfattende kan det konkluderes,

at GCM efter sit eget indhold ikke er juridisk bindende,

at GCM ikke pålægger landene nye, retlige forpligtelser,

at GCM i sig selv heller ikke etablerer folkeretlig sædvaneret,

at GCMs mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset, bl.a.

fordi udlændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark, og

at landene fortsat selv suverænt fastlægger deres nationale udlændingepolitik i

overensstemmelse med de i forvejen gældende folkeretlige forpligtelser, jf. også

GCM-erklæringens punkt 15.

Jeg medgiver at det er en dyr løsning, jeg medgiver der megen signal politik i dette.

Jeg medgiver at det er en dyr løsning, jeg medgiver der megen signal politik i dette.

Men at almindelige afviste asylansøgere skal bo under samme tag som hårdkogte dømte kriminelle som intet tilføre danmark borset fra masser af problemer,de har udstået en del af deres straf men ikke udvisningsdelen.
67 af dem kan rejse hjem i morgen hvis de vil medvirke til hjemsendelsen. 
husk venligst at hele flygtninge og migrant udfordringerne koster i dag mere en 33 milliard er kr, for det halve beløb Kunne vi hjælpe 50 gange flere i nærområdet og anden halvdel kan så gå til at hjælpe alle der har behov i danmark.
Sådan kunne jeg blive ved, men læs venligst følgende:
Udvisningsdømte udlændinge, afviste asylansøgere og personer på tålt ophold skal efter loven befinde sig på et udrejsecenter om natten.
En stor del af dem er nemlig udstyret med en såkaldt opholdspligt.
Men det gør de så langtfra. Formålet med opholdspligten er ellers, at de danske myndigheder ved, hvor de er.
Af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg til Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, fremgår det, at der i årets første ti måneder var hele 2.484 politianmeldelser for overtrædelse af opholdspligt eller underretningspligt på Kærshovedgård, der er landets største udrejsecenter med omkring 240 beboere. Af disse er 20 på tålt ophold og 67 udlændinge afvist ved dom.
Anmeldelserne berørte i alt 254 personer.
Beboerne på landets udrejsecentre er almindelige asylansøgere, der har fået afslag på asyl,
Men som ikke samarbejder om hjemsendelse, samt udlændinge, der i Danmark har begået hård kriminalitet – vold, voldtægt og narkohandel – og derfor er blevet udvist, men hvor udvisningen ikke kan effektueres på grund af særlige forhold i hjemlandet.
Den sidste gruppe er personer på såkaldt tålt ophold, der af individuelle årsager ikke kan sendes tilbage.

Opholdspligten betyder, at beboerne på Kærshovedgård har pligt til at bo og i udgangspunktet overnatte på indkvarteringsstedet.

Den såkaldte underretningspligt betyder, at personer udvist ved dom og på tålt ophold skal melde, hvis de opholder sig uden for centret om natten. En opholdspligt vil typisk være, at den pågældende skal opholde sig på centeret fra 23.00 til 7.00
Det er især disse to grupper, der fra 2021 forlader blandt andet Kærshovedgård ved Ikast og flytter ind på øen Lindholm.
Med aftalen skærpes straffen, så udlændinge, der er på tålt ophold, og udvisningsdømte, der ikke overholder disse pligter, straffes hårdere. Til formålet er der derfor også sat penge af til yderligere 50 pladser i Ringe Fængsel.
Der er flere Citater der er taget fra Berlingske artikel i dag skrevet af Peter Burhøi.✍️

Med finansloven for 2019 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at gennemføre en række højt prioriterede indsatser:

Det er ikke så ringe enda" 

Bedre folkepension. Folkepensionister får et løft i deres pension og skal fremover fuldt ud have del i velstandsudviklingen, ved at folkepensionen reguleres med den almindelige lønudvikling. Samtidig bliver det mere attraktivt for seniorer at blive længere på arbejdsmarkedet gennem en seniorpræmie. Desuden øges fradraget for arbejdsindkomst, og modregningsreglerne lempes.

Bedre pensionsforhold for overførselsmodtagere. Fra 2020 indbetaler staten hvert år ekstra 0,3 pct. af overførselsydelsen på en obligatorisk pensionsopsparing for en række grupper på indkomstoverførsler. Dermed får danskere, som i en periode af deres liv har været på overførselsindkomst, en højere indkomst som folkepensionister

Forliget om satspuljen fra 2015 opsiges med virkning fra næste folketingsvalg. Der afsættes samtidig en særskilt reserve til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområde m.v., herunder med særlig prioritet til socialområdet.

En endnu stærkere udlændingepolitik. En ny politik for midlertidigt ophold, loft over familiesammenføringer, etablering af et udrejsecenter på øen Lindholm og markante strafskærpelser for udviste kriminelle og personer på tålt ophold, der overtræder udlændingeloven.

En markant prioritering af kernevelfærd – ældre, sundhed og udsatte børn. Der sikres bedre behandling til folk med stærkt nedsat hørelse, en styrket indsats over for ensomme ældre og bedre forhold i daginstitutioner med mange udsatte børn.

Mere tryghed og sikkerhed til danskerne. Der prioriteres en øget politiindsats og toldindsats mod udrejsende kriminelle de danske grænser og i lufthavne. Samtidig styrkes SØIKs indsats i forhold til bekæmpelse af hvidvask. Kriminalforsorgens muligheder for rekruttering forbedres ved etablering af en ny uddannelsessatellit i Vestdanmark.

Ordnede forhold på arbejdsmarkedet: Der sikres en fortsat stærk indsats for ordnede forhold, og kontrolindsatsen på tungvognsområdet styrkes.

Lavere afgifter og bedre forhold for erhvervslivet: Det gøres lettere at drive virksomhed i Danmark og samtidig gennemføres en række afgiftslempelser, som gør det billigere for virksomheder og danskerne, herunder sommerhusejere og personer, der er bosiddende på øer.

Kultur til gavn for alle: Der foretages en klar prioritering af dansk kultur med fokus på bred forankring og formidling. Det gælder bl.a. indsatser i forhold til vores fælles historie 4 og kulturarv, dansk kultur i verdensklasse og udvalgte projekter, som er vigtige for danskernes historie.

Fremsynet infrastruktur: Der gennemføres en række VVM undersøgelser, der skal styrke beslutningsgrundlaget for fremtidige infrastrukturprojekter, og der igangsættes en proces i forhold til drøftelse af investeringer i infrastruktur efter 2020.

Bedre klima, renere luft og mere natur: Der gennemføres en række indsatser, som vil føre til bedre luftkvalitet, mindre klimabelastning, bedre natur og renere miljø. Der sker bl.a. en markant prioritering af kystbeskyttelsen og en forbedring af luftkvaliteten via skrotningsordning for gamle brændeovne og højere skrotpræmier til gamle dieselbiler.

https://www.regeringen.dk/nyheder/aftale-om-finansloven-for-2019/

Der har været mange reaktioner på det nye udrejsecenter, men ikke meget som bygger på relevant viden.

Der har været mange reaktioner på det nye udrejsecenter, men ikke meget som bygger på relevant viden.

Udrejsecenter Lindholm kommer til at være et sted for kriminelle udlændinge på tålt ophold.

Det er  blevet aftalt, at øen Lindholm i Stege Bugt skal huse udlændinge, der er på tålt ophold og kriminelle afviste asylansøgere.

* Opholdsstedet kommer til at hedde Udrejsecenter Lindholm. I forvejen findes Udrejsecenter Kærshoved gård i Midtjylland.
Det bliver ikke lukket, men fremover vil det kun være for afviste asylansøgere, der ikke har gjort noget kriminelt.

* Centret på Lindholm vil være for udlændinge på tålt ophold og afviste asylansøgere, som har begået særlige former for kriminalitet.

* Det er Kriminalforsorgen, der kommer til at drive centeret.
Politiet vil være til stede døgnet rundt, og der etableres detentionsfaciliteter, hvor anholdte kan opholde sig i kortere tid, indtil de kan transporteres væk fra øen.

* Færgerne til og fra Lindholm vil være indstillet fra sidst på aftenen til næste morgen.

* Politiet vil også være mere til stede omkring færgelejet i Kalvehave, som forbinder Lindholm med Stege.

* Etableringen af centeret vil ske trinvist frem mod 2021, hvor det forventes, at centret kan tages i brug.

* Centeret vil have en kapacitet på 100 pladser med mulighed for yderligere 25 pladser. Der vil desuden blive etableret faciliteter til centrets medarbejdere og politiet.

Husk venligst at dem der bliver placeret her ikke vil samarbejde med de danske myndigheder om den hjemsendelse som er en konsekvens af deres udvisnings dom.

Danmark kan naturligvis ikke holde til at personer tager loven i egen hånd og ignorerer at de er dømt til udvisning, nu bliver der mulighed for at kontrollere deres færden og putte dem i fængsel hvis de overholder betingelserne for tålt ophold.

Tålt ophold er en juridisk status, som tildeles personer i Danmark, som ikke har lovlig opholdstilladelse, men ikke kan udvises.
Det skyldes som regel, at de risikerer dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling i det land, de ellers skulle udvises til.

Tålt ophold tildeles typisk til personer i tre tilfælde:

Vedkommende får afslag på en asylansøgning, fordi vedkommende har begået en alvorlig forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse.

Vedkommende idømmes en udvisningsdom i forbindelse med overtrædelse af Straffeloven.

Vedkommende udvises administrativt, da han/hun anses for en trussel mod statens sikkerhed eller den offentlige orden.

Mette Frederiksen har medvirket til at Statskassen har mistet over 5 milliarder kr.

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed ved at tage fra de rigeste”

*»Jeg tror, der er mange mennesker, som sidder med en fornemmelse af, at der er nogen, der stikker af fra resten.
Enten gør de det decideret ulovligt med spekulation og fusk”

Hukommelsen er kort,
Mette Frederiksen sad i det magtfulde økonomiudvalg  i Regeringen Thorning fra 2011-2015 hvor man solgte Dong aktier til Goldman Sachs,
Selv om man i økonomiudvalget  til fulde var klar over at man solgte til et selskab som brugte Luxemburg finten der ville friholde køber for beskatning i Danmark,
Det har nu kostet den Danske statskasse over 5 milliarder kr.
Det kan man da kalde fusk”

*Eller også gør de det, fordi de er blevet begunstiget af en mindre beskatning på deres formuer og på afkastet af deres formuer«, siger hun.

Det er noget eklatant vrøvl,
De er blevet beskattet efter den til en hver tid gældende lovgivning og husk at 10 % af skatteyderne står for 34 % af alt den skat der betales i Danmark,svarende til 136 milliarder kr.

*Konkret foreslår partiet at mindske uligheden gennem fire initiativer, der skal få dem med de største formuer til at betale mere i skat:

*Det gælder en tilbagerulning af skatterabatten på kapitalindkomst og skattelettelsen på høje aktieindkomster.

*De fire forslag vil ifølge Mette Frederiksen gøre op med to problemer:

»Det vedrører meget, meget få mennesker,

De fire forslag vil ifølge regeringsnotater bidrage med 1,1 milliard kroner og er tredje skud på stammen i partiets ulighedsudspil,
Der også rummer en ændring af arvebeskatningen og et ønske om regulering af toplønninger.
Men S-formanden vil ikke sige noget om, hvorvidt pengene skal omfordeles fra rig til fattig.

Vil Mette Frederiksen nu til at lave nærmest apartheid lovgivning, altså lovgivning der er rettet mod ganske få mennesker.

*Højere skat på aktieindkomst

I skatteaftalen fra 2009 vedtog VK-regeringen og DF også at sætte skattesatsen på høje aktieindkomster ned fra 45 procent til 42 procent.
S vil hæve satsen, så den igen lyder på 45 procent på aktieindkomster over 50.000 kroner.

*Loft over aktiespare kontoen

I 2017 indførte regeringen, DF og R en aktiespare konto, hvor man kan placere aktier til en lavere beskatning end den gældende aktieindkomstbeskatning.
Kontoen er indført med et loft på 50.000 kroner, men der er afsat finansiering til, at det kan stige til 200.000 kroner. S vil fastholde loftet på 50.000 kroner.

*Investorfradrag

Samme aftale fra 2017 indførte et investorfradrag, så man kan få fradrag, hvis man skyder penge i små virksomheder.
Partierne bag aftalen ønsker at fordoble det fradragsberettigede beløb, så det fra 2023 lyder på 800.000 kroner. S vil fastholde det på de nuværende 400.000 kroner.

‏Det er rigtig ærgerligt, at Mette F vil øge skatten på opsparing og på aktieinvesteringer (fra 42 til 45 pct),.
Det vil bl.a. gøre det sværere for små og mellemstore virksomheder at tiltrække kapital til nye investeringer.
Mads Lundby Hansen det siger jeg til Ritzau.

*Citater fra Politiken.

Mette Frederiksens nye arveforslag om forøget arveskat er ren populisme,

30% ekstra dobbelt skat på penge der er beskattet en gang det er helt ude i hegnet.

Den nye grænse på 500.000 Kr. betyder det at de arvinger har gjort sig fortjent til at arve uden 30% ekstra dobbelt skat,

Hvad er årsagen til dette?

Men dem der arver 800.000

De skal straffes.

To familier der begge lever et langt liv, den ene familie bruger rub og stub.

Den anden familie spinker og spare, og efterlader sig 800.000 deres arvinger skal åbenbart  straffes,

Imens den familie har brugt alle pengene slipper for dobbelt skat, og straf.

Er det retfærdighed.

10 % af danskerne betaler 34 % af al indkomstskat i Danmark hvornår stopper det?

Jantelov og misundelse trives.

Socialisme har ødelagt mange lande.

Det er populisme og stemmefiskeri

Nej det er populisme og stemmefiskeri, det er majoritets vold.

https://www.berlingske.dk/content/item/1327807?fbclid=IwAR3zW5KQRV7z3DGhUukABG3eKNX3ypAS8kS1Oi9ayVJ-UI9LwjCQz8q92iQ

Premierminister Theresa May har skrevet et brev til nationen, der beskriver hvorfor hun mener, at offentligheden burde bakke op om sin Brexit-aftale.

"Da jeg blev premierminister, havde Det Forenede Kongerige netop stemt for at forlade EU.

"Fra min første dag i jobbet vidste jeg, at jeg havde en klar mission for mig - en pligt til at opfylde på dine vegne:
At respektere resultatet af folkeafstemningen og sikre en lysere fremtid for vores land ved at forhandle en god Brexit-aftale med EU.

"Gennem de lange og komplekse forhandlinger, der har fundet sted i løbet af det sidste halvandet år, har jeg aldrig mistet synet af denne pligt.

"I dag er jeg i Bruxelles med den faste hensigt om at nå til en Brexit-aftale med lederne af de 27 andre EU-lande.

"Det vil være en aftale, der er i vores nationale interesse - en, der virker for hele vores land og alle vores mennesker, uanset om du har stemt 'Forlad' eller bliv.

"Det vil respektere resultatet af folkeafstemningen.

"Vi vil tage kontrol over vores grænser tilbage ved at sætte en stopper for den frie bevægelighed for mennesker en gang for alle.

"I stedet for et indvandringssystem baseret på hvor en person kommer fra, vil vi bygge en baseret på de færdigheder og talenter en person har at tilbyde.

"Vi vil tage kontrollen over vores penge tilbage ved at sætte en stopper for store årlige betalinger til EU.

"I stedet vil vi kunne bruge britiske skatteyderes penge på vores egne prioriteter, som de ekstra £ 394 millioner om ugen, som vi investerer i vores langsigtede plan for NHS.

"Og vi vil tage kontrol over vores love tilbage, ved at afslutte EU-Domstolens jurisdiktion i Det Forenede Kongerige.

"Fremover vil vores love blive lavet, fortolket og håndhævet af vores egne domstole og lovgivere.

"Vi vil være ude af EU-programmer, der ikke virker i vores interesse: Ud af den fælles landbrugspolitik, der har svigtet vores landmænd, og ud af den fælles fiskeripolitik, har det svigtet vores kystsamfund.

"I stedet vil vi være i stand til at udforme et system for landbrugsstøtte, der virker for os, og vi vil igen være en selvstændig kyststat med fuld kontrol over vores farvande.

PM - her skriver hendes konferencetale i 2017 - har skrevet et brev til det britiske folk om Brexit

"Aftalen beskytter også de ting, vi værdsætter.

"EU-borgere, der har bygget deres liv i Det Forenede Kongerige, vil have deres rettigheder beskyttet, ligesom britiske statsborgere, der bor andre steder i EU.

"Et frihandelsområde vil gøre det muligt for varer at flyde let over vores grænser og beskytte de mange dygtige job i hele landet, der er afhængige af integrerede forsyningskæder.

"Fordi vores europæiske venner altid vil være vores allierede i kampen mod terrorisme og organiseret kriminalitet, vil aftalen sikre, at sikkerhedssamarbejdet fortsætter, så vi kan holde vores folk trygge.

"Som Det Forenede Kongeriges premierminister har jeg fra dag ét været fast besluttet på at levere en Brexit-aftale, der fungerer for alle dele af vores land - for England, Skotland, Wales og Nordirland, for vores oversøiske territorier som Gibraltar, og også for Kronens afhængigheder.

"Denne aftale vil gøre det.

"Vigtigt vil det beskytte vores britiske integrations integritet og sikre, at der ikke er nogen hård grænse mellem Nordirland og Irland - så folk kan leve deres liv som de gør nu.

"Det er en aftale for en lysere fremtid, som gør det muligt for os at udnytte de muligheder, der ligger foran.

"Udenfor EU vil vi kunne underskrive nye handelsaftaler med andre lande og åbne nye markeder i de hurtigst voksende økonomier rundt om i verden.

"Med Brexit afgjort vil vi være i stand til at fokusere vores energier på de mange andre vigtige problemer, som vi står over for her i hjemmet: holde vores økonomi stærk og sørge for, at alle samfund deler velstand, at sikre vores NHS for fremtiden og give hvert barn en god start i livet og opbygning af hjemmet, som familierne har brug for, takler de brændende uretfærdigheder, der holder for mange mennesker tilbage og bygger et fremtidigt land, der virkelig virker for alle.

Tilbagetrækningsaftalen - hvad det hele betyder

Hvad sker der, hvis parlamentsmedlemmer afviser Brexit deal?

"Den 29. marts næste år vil Det Forenede Kongerige forlade Den Europæiske Union.

"Vi vil så starte et nyt kapitel i vores nationale liv. Jeg vil have det til at være et øjeblik for fornyelse og forsoning for hele vores land.

"Det skal markere punktet, når vi lægger mærkerne 'Leave' og 'Remain' til gode, og vi kommer igen sammen som et folk.

"For at gøre det skal vi fortsætte med Brexit nu ved at komme bag denne aftale.

"Parlamentet vil have mulighed for at godkende den om et par uger, når det har en vigtig afstemning om den aftale, jeg håber at få i dag.

"Jeg vil kæmpe med mit hjerte og sjæl for at vinde denne afstemning og for at levere denne Brexit-aftale til gavn for det britiske  folk."

• http://politiken.dk/6859784

Det er jo helt sygt at høre at Benny Engelbrecht ikke mener at bestyrelserne i de 1000 virksomheder ikke selv kan tænke.

En ny supermillionærskat og fire andre forslag fra Socialdemokratiet skal skaffe 3 mia. kroner ekstra til velfærdsforbedringer.

For Socialdemokratiet betyder det, at jagten allerede nu er gået i gang på nye finansieringskilder til deres velfærdsforslag.

De måske mest opsigtsvækkende forslag går ud på,
At de allerrigeste borgere skal betale mere til velfærden.

Allerede i dag betaler de rigeste 30 % af indkomstskatterne.
Bliver Mette Frederiksen statsminister,
Vil Socialdemokratiet foreslå en ny supermillionærskat for den del af en borgers indtægt, der ligger over 10 millioner kr. om året.

Omkring 1.000 danskere blive berørt af den nye skat, og partiet vurderer selv, forslaget vil give en ekstra skatteindtægt på 400 millioner kr.

Den nye supermillionærskat vil ikke ramme den enkelte dansker med høje indkomster direkte.
Men den vil betyde, at virksomheder skal betale selskabsskat for den del af lønnen, som ligger over 10 millioner kr.

Det er helt håbløst at Socialdemokraterne vil brandbeskatte det erhvervsliv vi alle skal leve af.

Vi vil give virksomhederne en god grund til at tænke sig ekstra godt om,
før de giver meget store lønforhøjelser til topledelsen,
" siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, i et skriftligt svar til Mandag Morgen.

Det er jo helt sygt at høre at Benny Engelbrecht ikke mener at bestyrelserne i  de 1000 virksomheder der har direktører til mere end 10 millioner kr. om året ikke selv kan tænke,
nej kendsgerningerne er at god stærk ledelse koster penge og de bedste er efterspurgt og hvis man ikke betaler markedsprisen så får man ikke stærk og god ledelse.
Direktører i denne prisklasse kan nemt få job i udlandet, Benny Engelbrecht det er en ommer.

Det sidste af de fem forslag har på samme måde en klassisk socialdemokratisk profil. Arbejdsgiverne skal fremover betale de første 40 – og ikke som nu, kun de første 30 dage – af en sygdomsperiode.

Et eksempel er Socialdemokratiets forslag om øjeblikkeligt at droppe den årlige 2 pct. besparelse på uddannelserne. Et forslag, danskerne netop har kunnet stifte bekendtskab med i Socialdemokraternes husstandsomdelte pjece. Det vil koste mere end 850 mio. kr. om året.

Hvordan så staten skal kunne moderniseres og omkostning optimere kommer der intet svar på.
Det er jo sådan at staten kører bevillings økonomi og hvis ikke de 2% bliver fast indslag hvert år er der ingen incitamenter for besparelser og alene af den grund vil statens omkostninger

Komme ud af kontrol.