Lad os ikke glemme den nye fjordforbindelses mange fordele

Af Leif Tullberg

Der foregår lige nu en livlig debat om den nye fjordforbindelse ved Frederikssund – og ikke mindst det faktum, at der kommer delvis brugerbetaling på den.

Selve debatten er jeg glad for, for som lokal beboer i Frederikssund-området sætter jeg altid pris på en god meningsudveksling om vores infrastruktur, og hvad vi kan gøre for at forbedre den.

Jeg må dog sige, at den aktuelle debat er præget af visse misforståelser, som det er vigtigt at rydde af vejen, så de ikke drukner fordelene ved den nye bro – og de er mange.

Først vil jeg gerne nævne, at der ikke skal herske tvivl om, at jeg gerne havde set, at broen ikke blev en betalingsbro. Det blev imidlertid ikke en mulighed. Grundlaget for at få en bro blev brugerfinansiering.

 

Det er altså det, der er realiteten. Og realiteten er også, at uden denne finansieringsform havde vi ikke fået en ny bro til Frederikssund.

Den trafikale situation omkring Kronprins Frederiks Bro og trafikvæksten de seneste år gør, at jeg fortsat ser det som et stort plus for området med den nye bro trods brugerbetaling. Alle med kendskab til den nuværende trafikale situation vil vide, at folk holder i lange køer hver eneste dag i myldretiderne for at komme over broen.

Dette problem bliver ikke mindre med tiden. Tværtimod. Det stigende antal biler, der krydser den nuværende bro over Roskilde Fjord, skaber kø på begge sider af fjorden. Derfor er der behov for en ny bro, som kan øge trafiksikkerheden og få trafikken til at glide bedre.

Den nye fjordforbindelse er kort sagt med til at løse et akut trængselsproblem i Frederikssund og Hornsherred.

Derudover vil den nye fjordforbindelse tilmed give en mere sikker og effektiv trafik i Hornsherred og Frederikssund.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at trafikanter i køretøjer under 3,5 tons stadig vil kunne benytte sig af Kronprins Frederiks Bro, som forsat vil være gratis. Borgerne i Frederikssund kan fortsat gratis tage på udflugtsture til Jægerspris og borgerne i Hornsherred forsat kan køre gratis til Frederikssund og handle. Det er kun den tunge trafik over 3,5 tons, der skal benytte den nye Fjordforbindelse.

Borgerne får altså et valg, når den nye bro står færdig i 2019: Enten kan de blive ved med at køre over den gamle, gratis bro – hvor trafikbelastningen og køerne tilmed vil være mindre. Eller også kan de køre over den nye bro, mod betaling.

Samtidig får borgerne fra Hornsherred-siden med den nye bro en mere direkte og hurtigere vej ind mod København og Nordsjælland, Ligesom borgerne fra Nordsjælland og Frederikssund får nemmere kørsel til Hornsherred og Vestsjælland.

Jeg synes, at det er vigtigt at få disse pointer med i debatten om den delvise brugerbetaling på den nye Fjordforbindelse.

Jeg er som bestyrelsesformand for Fjordforbindelsen – og lokal borger i området – stolt over at stå i spidsen for et projekt, der er med til at løse et akut problem for trafikken og væksten i Frederikssund og Hornsherred.

Svar til Tom Jensen Blog indlæg Kernen I denne historie"

Hej Tom Jensen,
Du forsøger at beskrive at kernen i denne historie er:
Historien gik i sin kerne ud på, at den model for beregning af kvælstofudvaskning, som forskere på Aarhus Universitet leverede til regeringen, og som regner med en ny og forholdsmæssigt mindre udvaskning ved tilsætning af mere kvælstof, sådan som landbrugspakken tillader, ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning. Og at der derfor grundlæggende er meget stor usikkerhed om den reelle miljøeffekt af landbrugspakken.

Jeg er ikke enig:
Kernen i historien er at venstrefløjen har via Bjørn Molt Petersen fundet ud af at tallene  ikke var valideret eller havde været genstand for en usikkerhedsberegning et angrebspunkt som de har udnyttet dygtigt, først ved at sende 41 spørgsmål i Juni til Ministeren uden at give til kende at de var blevet orkestreret af Bjørn Molt Petersen.

Bagefter ved at lægge Bjørn Molt Petersens beregninger og analyser frem som var regnet rigtigt ud,
men konklusionerne var forkert, på grund af man havde brugt de forkerte forudsætninger, det har Aarhus Universitet efterfølgende redegjort for.

Du burde tænke over at hvis usikkerheds beregning og validering var så vigtigt,
hvorfor havde Aarhus Universitet ikke fortaget denne beregning og vallidering i umiddelbar forlængelse af landbrugspakken og hvorfor havde venstrefløjen ikke på det tidspunkt l 2015 hvor landbrugspakken blev fremlagt og debatteret ikke påpeget dette, det kan man jo undre sig over.
Jeg har spurgt Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet  og du kan se hans svar herunder:

Jørgen E. Olesen 
Med hensyn til usikkerhedsberegninger, så fik vil ikke gjort det i forbindelse med Landbrugspakken på grund af tidsmangel. Vi har heller ikke gjort det efterfølgende. Det skyldes især manglende mandskabsressourcer med fornøden indsigt. Vi bruger nemlig tiden på at få en ny og bedre model (NLES5) på plads. Den skal nemlig være klar inden sommer næste år for at de kommende Vandplaner kan designes. Så det har absolut højeste prioritet. Derfor må usikkerhedsberegninger af NLES4 nedprioriteres.

Ida Aukens angreb på Ministeren og Aarhus universitet er upassende.

Anklager om injurier"

De Radikales Ida Auken undrer sig over, at forskere på Aarhus Universitet først var kritiske, men senere trak i land:

- Lige pludselige kommer Aarhus Universitet ud med en samlet besked, efter de har kaldt alle deres forskere til krisemøde og bedt dem om at holde deres mund. Samtidig med at ministeren har en klemme på Aarhus Universitet som får 384 millioner kroner, siger hun og henviser til bevillinger, som universitet får af Miljø- og Fødevareministeriet.
Den kommentar får ministeren til at pege på, at det er en usund politisk kultur, som Ida Auken fremlægger:
- Det er jo insinuerende, det er jo injurierende, det som fru Ida Auken sidder og siger. Blot fordi man er folketingsmedlem, kan man jo ikke sidde og påstå, at Aarhus Universitets forskere holder deres mund, fordi regeringen har en klemme på dem. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til efter det her samråd, siger Esben Lunde Larsen.

Citat fra Altinget.


http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-forskning-stoetter-fortsat-tal-for-marginaludvaskning-anvendt-i-forbindelse-med-landbrugspakken/

Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns

         

Søren Kirkegaard  skrev :

"Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds."

Søren KIrkegaard  er citeret for at have skrevet :

Den korte version, man ofte hører, er noget i retning af "livet skal leves forlæns, men forstås baglæns", og det udtrykker jo ikke hvad Kierkegaard mente: At man slet ikke kan forstå livet. Eller sådan læser jeg det i hvert fald.

                                                                                 
Tak til Andreas Andersen fra dk.kultur.sprog for korrekt citering !!!


(til stave nørd er det er original citater jeg har taget det hele fra i dag staver man det anderledes)😇

Fagforenings politik når det er værst"Kvindelandsholdet 2017.

Leif Jørn Tullberg DBU er ikke de mest elegante i forhold til at kommunikere,
men det udnyttes groft af spillerforeningen,
som kynisk udnytter den popularitet som kvinde landsholdet på det seneste har opnået.
Men uden at kende tallene, så tales der om at DBU vil investere 10 mio om året i kvindefodbolden og der er stort set ikke indtægter på dem pt,
det ville være klædeligt om man ventede med at kræve ind før der var penge i kassen.
Men benhård fagforenings politik gør måske fagforeningen glad,
men sender dansk kvindefodbold ud i mørket,
hvis min fremstilling er i nærheden af de faktiske forhold,
Er dette ok

Enhedslisten agiterer for planøkonomi"

En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien. En planøkonomi kan være baseret på central eller decentral planlægning.^[1][2] Hvis der er tale om en central planlægning, der er detaljeret og bindende, anvender man begrebet kommandoøkonomi.^[3][4]
Planøkonomier forudsætter ikke en kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne, som det er tilfældet under socialisme, men forbindes ofte hermed.^[4] Især forbindes planøkonomier normalt med det økonomiske system i de tidligere kommunistiske lande som Sovjetunionen og dets satellitstater. I dag opfattes kun få lande i verden, som Cuba og Nordkorea, som rene planøkonomier. Også et system som Tysklands økonomi efter nazisternes magtovertagelse i 1933 kan dog opfattes som en planøkonomi; økonomien blev underlagt en 4-årsplan, men med bevarelse af den private ejendomsret. Systemet er også blevet kaldt "centralt styret monopolkapitalisme".^[4] Ligeledes kan USA's krigsøkonomi 1941-45, og i det hele taget det økonomiske system i mange krigsførende lande, betragtes som en stærkt centralt styret økonomi.
Ofte opfattes en central kommandoøkonomi som den absolutte modsætning til en helt ureguleret (dvs. laissez faire-)markedsøkonomi. Der findes, såvel indenfor forskellige former for økonomisk teori som blandt verdens nuværende og tidligere eksisterende økonomiske systemer, en række mellemformer mellem disse to yderpunkter. Disse kan omtales som blandingsøkonomier, hvorved ofte forstås et system, hvor de overordnede rammer for de privatejede virksomheder fastsættes af staten, mens det overlades til aktørerne decentralt at fylde rammerne ud.
Begrebet indikativ planlægning (eller retningsgivende planlægning) er en form for "blød" økonomisk planlægning, hvor staten forsøger at koordinere de forskellige aktørers adfærd for at undgå problemer som følge af informationsasymmetri. Koordineringen sker ikke ved ordrer og tvang, men f.eks. ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter som subsidier eller afgifter.^[1] Indikativ planlægning opstod i Frankrig efter 2. verdenskrig, hvor institutionen Commission General du Plan blev oprettet for at forestå denne samordning. Siden de økonomiske reformer i Kina i 1978 har Kina officielt haft en "socialistisk markedsøkonomi", der også kan karakteriseres som en blandingsøkonomi. ("Statskapitalisme" er et andet navn, som det kinesiske system har fået påhæftet).^[5]
Oprindelsen til ordet "planøkonomi" tilskrives den svenske diplomat og økonom Dag Hammarskjöld.^[6]

Tillægsskat på 15 %

 

 

http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-07-30-over-halvdelen-af-danskerne-vil-lade-topskattegraensen-vaere

 

 

 

Topskatten er en tillægsskat på 15 procent på indkomster over 479.600 kroner.

 I dag betaler omkring en halv million danskere topskat.

 Når 53 % af danskerne vil lade topskatten være uændret,

 kunne det jo hænge sammen med at der kun" er ca. 500.000 ud af 2.8 mio. der betaler topskat.