torsdag den 30. november 2017

Ida Aukens angreb på Ministeren og Aarhus universitet er upassende.


Anklager om injurier"

De Radikales Ida Auken undrer sig over, at forskere på Aarhus Universitet først var kritiske, men senere trak i land:
- Lige pludselige kommer Aarhus Universitet ud med en samlet besked, efter de har kaldt alle deres forskere til krisemøde og bedt dem om at holde deres mund. Samtidig med at ministeren har en klemme på Aarhus Universitet som får 384 millioner kroner, siger hun og henviser til bevillinger, som universitet får af Miljø- og Fødevareministeriet.
Den kommentar får ministeren til at pege på, at det er en usund politisk kultur, som Ida Auken fremlægger:
- Det er jo insinuerende, det er jo injurierende, det som fru Ida Auken sidder og siger. Blot fordi man er folketingsmedlem, kan man jo ikke sidde og påstå, at Aarhus Universitets forskere holder deres mund, fordi regeringen har en klemme på dem. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til efter det her samråd, siger Esben Lunde Larsen.

Citat fra Altinget.



http://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/ny-forskning-stoetter-fortsat-tal-for-marginaludvaskning-anvendt-i-forbindelse-med-landbrugspakken/







søndag den 12. november 2017

Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns

         

Søren Kirkegaard  skrev :
"Det er ganske sandt, hvad Philosophien siger, at Livet maa forstaaes baglænds. Men derover glemmer man den anden Sætning, at det maa leves forlænds. Hvilken Sætning, jo meer den gjennemtænkes, netop ender med, at Livet i Timeligheden aldrig ret bliver forstaaeligt, netop fordi jeg intet Øieblik kan faae fuldelig Ro til at indtage Stillingen: baglænds."

Søren KIrkegaard  er citeret for at have skrevet :
Den korte version, man ofte hører, er noget i retning af "livet skal leves forlæns, men forstås baglæns", og det udtrykker jo ikke hvad Kierkegaard mente: At man slet ikke kan forstå livet. Eller sådan læser jeg det i hvert fald.

                                                                                 
Tak til Andreas Andersen fra dk.kultur.sprog for korrekt citering !!!


(til stave nørd er det er original citater jeg har taget det hele fra i dag staver man det anderledes)😇

onsdag den 18. oktober 2017

Fagforenings politik når det er værst"Kvindelandsholdet 2017.

Leif Jørn Tullberg DBU er ikke de mest elegante i forhold til at kommunikere,
men det udnyttes groft af spillerforeningen,
som kynisk udnytter den popularitet som kvinde landsholdet på det seneste har opnået.
Men uden at kende tallene, så tales der om at DBU vil investere 10 mio om året i kvindefodbolden og der er stort set ikke indtægter på dem pt,
det ville være klædeligt om man ventede med at kræve ind før der var penge i kassen.
Men benhård fagforenings politik gør måske fagforeningen glad,
men sender dansk kvindefodbold ud i mørket,
hvis min fremstilling er i nærheden af de faktiske forhold,
Er dette ok

mandag den 4. september 2017

Enhedslisten agiterer for planøkonomi"

En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien. En planøkonomi kan være baseret på central eller decentral planlægning.[1][2] Hvis der er tale om en central planlægning, der er detaljeret og bindende, anvender man begrebet kommandoøkonomi.[3][4]
Planøkonomier forudsætter ikke en kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne, som det er tilfældet under socialisme, men forbindes ofte hermed.[4] Især forbindes planøkonomier normalt med det økonomiske system i de tidligere kommunistiske lande som Sovjetunionen og dets satellitstater. I dag opfattes kun få lande i verden, som Cuba og Nordkorea, som rene planøkonomier. Også et system som Tysklands økonomi efter nazisternes magtovertagelse i 1933 kan dog opfattes som en planøkonomi; økonomien blev underlagt en 4-årsplan, men med bevarelse af den private ejendomsret. Systemet er også blevet kaldt "centralt styret monopolkapitalisme".[4] Ligeledes kan USA's krigsøkonomi 1941-45, og i det hele taget det økonomiske system i mange krigsførende lande, betragtes som en stærkt centralt styret økonomi.
Ofte opfattes en central kommandoøkonomi som den absolutte modsætning til en helt ureguleret (dvs. laissez faire-)markedsøkonomi. Der findes, såvel indenfor forskellige former for økonomisk teori som blandt verdens nuværende og tidligere eksisterende økonomiske systemer, en række mellemformer mellem disse to yderpunkter. Disse kan omtales som blandingsøkonomier, hvorved ofte forstås et system, hvor de overordnede rammer for de privatejede virksomheder fastsættes af staten, mens det overlades til aktørerne decentralt at fylde rammerne ud.
Begrebet indikativ planlægning (eller retningsgivende planlægning) er en form for "blød" økonomisk planlægning, hvor staten forsøger at koordinere de forskellige aktørers adfærd for at undgå problemer som følge af informationsasymmetri. Koordineringen sker ikke ved ordrer og tvang, men f.eks. ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter som subsidier eller afgifter.[1] Indikativ planlægning opstod i Frankrig efter 2. verdenskrig, hvor institutionen Commission General du Plan blev oprettet for at forestå denne samordning. Siden de økonomiske reformer i Kina i 1978 har Kina officielt haft en "socialistisk markedsøkonomi", der også kan karakteriseres som en blandingsøkonomi. ("Statskapitalisme" er et andet navn, som det kinesiske system har fået påhæftet).[5]
Oprindelsen til ordet "planøkonomi" tilskrives den svenske diplomat og økonom Dag Hammarskjöld.[6]

lørdag den 29. juli 2017

Tillægsskat på 15 %


 



 

 

 

Topskatten er en tillægsskat på 15 procent på indkomster over 479.600 kroner.

 I dag betaler omkring en halv million danskere topskat.

 Når 53 % af danskerne vil lade topskatten være uændret,

 kunne det jo hænge sammen med at der kun" er ca. 500.000 ud af 2.8 mio. der betaler topskat.