Enhedslisten agiterer for planøkonomi"

En planøkonomi er et økonomisk system, hvor produktionen (og dermed beskæftigelsen og investeringerne) og allokeringen af de fremstillede goder i et betydeligt omfang er bestemt af en produktionsplan, der omfatter hele økonomien. En planøkonomi kan være baseret på central eller decentral planlægning.^[1][2] Hvis der er tale om en central planlægning, der er detaljeret og bindende, anvender man begrebet kommandoøkonomi.^[3][4]
Planøkonomier forudsætter ikke en kollektiv ejendomsret til produktionsmidlerne, som det er tilfældet under socialisme, men forbindes ofte hermed.^[4] Især forbindes planøkonomier normalt med det økonomiske system i de tidligere kommunistiske lande som Sovjetunionen og dets satellitstater. I dag opfattes kun få lande i verden, som Cuba og Nordkorea, som rene planøkonomier. Også et system som Tysklands økonomi efter nazisternes magtovertagelse i 1933 kan dog opfattes som en planøkonomi; økonomien blev underlagt en 4-årsplan, men med bevarelse af den private ejendomsret. Systemet er også blevet kaldt "centralt styret monopolkapitalisme".^[4] Ligeledes kan USA's krigsøkonomi 1941-45, og i det hele taget det økonomiske system i mange krigsførende lande, betragtes som en stærkt centralt styret økonomi.
Ofte opfattes en central kommandoøkonomi som den absolutte modsætning til en helt ureguleret (dvs. laissez faire-)markedsøkonomi. Der findes, såvel indenfor forskellige former for økonomisk teori som blandt verdens nuværende og tidligere eksisterende økonomiske systemer, en række mellemformer mellem disse to yderpunkter. Disse kan omtales som blandingsøkonomier, hvorved ofte forstås et system, hvor de overordnede rammer for de privatejede virksomheder fastsættes af staten, mens det overlades til aktørerne decentralt at fylde rammerne ud.
Begrebet indikativ planlægning (eller retningsgivende planlægning) er en form for "blød" økonomisk planlægning, hvor staten forsøger at koordinere de forskellige aktørers adfærd for at undgå problemer som følge af informationsasymmetri. Koordineringen sker ikke ved ordrer og tvang, men f.eks. ved hjælp af forskellige økonomiske incitamenter som subsidier eller afgifter.^[1] Indikativ planlægning opstod i Frankrig efter 2. verdenskrig, hvor institutionen Commission General du Plan blev oprettet for at forestå denne samordning. Siden de økonomiske reformer i Kina i 1978 har Kina officielt haft en "socialistisk markedsøkonomi", der også kan karakteriseres som en blandingsøkonomi. ("Statskapitalisme" er et andet navn, som det kinesiske system har fået påhæftet).^[5]
Oprindelsen til ordet "planøkonomi" tilskrives den svenske diplomat og økonom Dag Hammarskjöld.^[6]

Tillægsskat på 15 %

 

 

http://nyheder.tv2.dk/politik/2017-07-30-over-halvdelen-af-danskerne-vil-lade-topskattegraensen-vaere

 

 

 

Topskatten er en tillægsskat på 15 procent på indkomster over 479.600 kroner.

 I dag betaler omkring en halv million danskere topskat.

 Når 53 % af danskerne vil lade topskatten være uændret,

 kunne det jo hænge sammen med at der kun" er ca. 500.000 ud af 2.8 mio. der betaler topskat.

Den dejlige natur vedligeholdes��

Den dejlige natur vedligeholdes��

Vi bygger bro over Roskilde fjord”

Dette indlæg er et af mange du kan finde på http://fjordforbindelsen.dk

Vi undersøger muligheder for betalings anlægget:

Det er ikke kun på byggepladsen, at arbejdet skrider fremad. Vi er også ved at udarbejde udbudsmaterialet der skal danne grundlag for den kommende kontrakt om betalings anlægget.

For at sikre det bedste beslutningsgrundlag for Fjordforbindelsen Frederikssund er vi i gang med en dialogrunde med virksomheder, der kunne være interesseret i at byde på Danmarks første u bemandede betalings anlæg. Markeds undersøgelsen skal samtidig medvirke til at sikre, at betalings anlægget udbydes på den mest hensigtsmæssige måde, så der opnås et omkostnings effektivt anlæg.

”Markeds undersøgelsen skal hjælpe os til at sikre et effektivt, brugervenligt og sikkert betalings anlæg til glæde for alle,” siger formand for Fjordforbindelsen Frederikssund Leif Tullberg.

Da betalings anlægget bliver ubemandet, betyder det, at der ikke bliver bomme, som det kendes fra for eksempel Storebælt og Øresundsbroen. En del af markeds undersøgelsen omfatter derfor at undersøge mulige betalings metoder – herunder, hvordan man på den bedste mulige måde sikrer, at trafikanterne betaler for deres overfarter.

Fakta om processen

•Vi udsendte den 14. juni 2017 et baggrunds dokument og et dialogoplæg til over 30 virksomheder, som kunne være interesserede i at byde på udbuddet af kontrakten om betalings anlægget. De interesserede fik en frist på tre uger til at svare på dialogoplægget..

•Fristen udløb den 5. juli 2017, hvor i alt 11 virksomheder vendte tilbage med svar. Virksomhederne kommer fra Danmark, Norge, Sverige, Østrig, Frankrig, Spanien, Italien, Portugal og Israel.

•Vi gennemgår nu svarene og forventer at gennemføre endnu en markeds høring i september eller oktober. Vi forventer at udsende udbudsmaterialet i november 2017.

Leif Tullberg.

8000 voldsidioter i aktion.

Dette har ikke noget med demokrati og retten til at demonstrerer at gøre,
det er terror og vold udført af ca. 8000 voldsidioter der benytter lejligheden til at udleve deres voldsdrømme og ødelæggelsestrang.
Det er ikke mennesker der vil samfundet noget godt, de lever af og på samfundet,
og jeg er af den overbevisning at de fleste af disse voldsidioter ikke bidrager med nogen former for samfundsnytte.
...

Men de resterende ca.90.000 demonstrerende som agerer for en sag de tror på,
er naturligvis i orden, så længe de ikke deltager i vold og ødelæggelse.
Skal vi have flere forbud, skal vi stramme reglerne for demonstrationer, NEJ"
Men politi og efterretningstjeneste skal opspore alle som en,
af disse voldsidioter og sørge for de bliver straffet efter gældende lov.

Brugte ting til billigt genbrug��gratis er. Det ikke men næsten