lørdag den 23. januar 2016

Du ønskes en dejlig lørdag, gerne med gode minder.


23. januar er dag 23 i året.
Der er 342 dage tilbage af året
...
Kvas, grene, toppe der efterlades i skovbunden efter hugst og udtynding i skoven.
Tidligere solgtes kvas i bunker eller læs som brændsel.
Jeg husker min reservefarfar sad og huggede kvas i flere timer hver dag det var først i halvtredserne.
Kvasen blev brugt til at fyre med i komfuret som både gav varme og varmt vand samt der blev lavet mad på komfuret.
Jeg husker at det var birkekvas der var bedst.
Min farmor som var en meget krafigt dame, sad ved komfuret på en taburat og lavede mad,
Der var varm mad hver middag.
Inden da var jeg som regel blevet sendt i byen efter kaffe og rich eller 10 Qvinz,måske efter smør som skulle indløses med smørmærker.
Diciplinen i hjemmet blev opretholdt med farmors hundepisk,til alt held var farmor ikke særlig mobil,så det lykkedes normalt at undgå svirpet.
Du ønskes en dejlig lørdag, gerne med gode minder.



 

fredag den 22. januar 2016

Du ønskes en dejlig fredag, gerne med sol..


22. januar er dag 22 i året.

Der er 343 dage tilbage af året

 

Medio halvtredserne var der ikke meget at grine af alle knoklede og job hang ikke på træerne slet ikke for drenge under 10 år,
Men jeg havde plaget fru bagermester Hansen om at få jobbet som udbringer af morgenbrød i længere tid.

Endelig lykkes det og vi stod klar i det store køkken kl. 6 og ventede på bagermesteren skulle komme op fra bageriet med en kurv rundstykker, endelig kom bagermesteren og afleverede kurven fyldt med rundstykker,
Jeg tror det var mig, men pludselig lå alle rundstykkerne på gulvet som var af gammeldags slags med sand på gulvet,

Men fru Hansen var ikke rådvild hun tog straks en karklud og tørrede rundstykkerne af inden hun kom dem i navngivende poser,
Så blev vi sendt af sted med besked om at det ikke betød noget.

Min rute gik mod Humlebæk bandt andet til Vista Camela og til den gamle fru Hempel,
Jeg håber at rundstykkerne smagte godt.

Du ønskes en dejlig fredag, gerne med sol..




torsdag den 21. januar 2016

Hjørnespark.


21. januar er dag 21 i året.
Der er 344 dage tilbage af året
...
Hjørnespark.
Det er lige det der sker i dansk politik,
At nu har umage parter fundet sammen om at der skal bygges flygtningelandsbyer,
Det eneste de er enige om at det skal hedde flygtningelandsbyer.
I halvfemserne byggede man 40 flygtningelandsbyer til bosnierne, der er ingen i dag der kan sige noget positivt om dem.
For mindre en to måneder siden var oppositionen ude og sige at regeringens flygtninge telte var signal politik og der fandtes masser boliger i kommunerne! nu skal der bygges flygtningelandsbyer med den begrundelse at der ikke findes boliger i kommunerne.
Regeringen bliver piskes rundt i manegen af politikere der har mere travlt med at markere sig end at løse landes angivelige store udfordringer.
.


Du ønskes en gylden torsdag, husk de fleste bekymringer bliver ikke til noget.

onsdag den 20. januar 2016

Håber du kan holde varmen og du går ind i en god dag.


20. januar er dag 20 i året.
Der er 345 dage tilbage af året.
...
Hugge brænde”
Det er ikke noget der længere er så almindeligt, dog skal der hugges eller kløves brænde til brændeovnen.
Årsagen til mine tanker er på brænde, er at jeg er løbet tør for optændingsbrænde,
Så her til morgen måtte jeg ud i kulden og i gang med at kløve noget tørt grantræ.
I mens jeg kløvede kom jeg til at tænke på Sven Bak fra Kvistgaard.
Sven var brændsel handler og hele vinteren sad han huggede optændingsbrænde og det foregik i et lille rum uden varme,
Men Sven havde en sæk hen over benene i mens huggede i tusindevis af pinde,
Men mange af dem blev sendt til København med fragtmanden, hvor der fandtes i tusindevis af kakkelovne.
Om sommeren passede Sven et jordstykke ude ved en gl. grusgrav hvor han dyrkede hindbær, jordbær, solbær og ribs.
Når de skulle plukkes hyrede han byens kvinder til at plukke”(blandt andet min mor)
Det var en festelig tid hvor der hver eftermiddag var fælleskaffe hvor damerne på skift havde bagt kage.
For øvrigt havde Sven en smuk kone og datter.
Håber du kan holde varmen og du går ind i en god dag.


 

tirsdag den 19. januar 2016

Lyset er efterspurgt efter lang nat.


19. januar er dag 19 i året.
Der er 346 dage tilbage af året (347 i skudår).
....
Et gammelt bondeordsprog siger:- at man denne dag skal have det halve af vinterens foder tilbage – vinteren var halvgangen.

Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje, men kan også benyttes synonymt med elektromagnetisk stråling. Lys bevæger sig med 3,00*10^8 \frac{m}{s} fordi lysets hastighed er så stor opfanger det menneskelige øje ikke at lyset bruger tid på at nå fra et sted til et andet. Helt frem til 1600-tallet havde man opfattelsen at lysets hastighed var uendelig.
Lyset er efterspurgt efter lang nat,
Hver morgen er det buldrende mørkt,
Det er næsten ikke til at tro at lyset og solen kommer,
Men tror du ikke på det er det en ommer.
Du ønskes en dejlig lys dag, gerne med sol.




 

mandag den 18. januar 2016

Du ønskes en dejlig start på ugen, med lidt ild til at holde varmen.


18. januar er dag 18 i året.
Der er 347 dage tilbage af året.
...
Hvis du har været ude til morgen, forstår du motivet til at skrive om ild, det er nemlig hundekoldt.
Ild er en hastig, selvforstærkende oxidationsproces, hvor brændbare gasser dannes ud fra et brændsel.
Den begynder med, at brændslet bliver udsat for opvarmning fra en ydre energikilde som f.eks. et lyn, en gnist eller respirationsvarme.
Senere bliver den vedligeholdt ved sin egen frigivelse af energi.
Mere præcist betyder ild en kontrolleret forbrænding, mens en ukontrolleret ild kaldes brand.
Forbrænding uden flammedannelse kaldes for glødeild.
Du ønskes en dejlig start på ugen, med lidt ild til at holde varmen.



 

søndag den 17. januar 2016

»Himmeriget« er en hjertets tilstand.


17. januar er dag 17 i året.
Der er 348 dage tilbage af året.
...
»Himmeriget« er en hjertets tilstand - ikke noget, som kommer »over jorden« eller »efter døden«.
Alt godt er forvandlingen af et onde: enhver gud har en djævel til fader.
Begæret ødelægger det, man vil have.
De slanger, der ikke kan skifte ham, går til grunde. Ligesådan åndsmenneskene, der forhindres i at skifte deres meninger: de ophører med at være åndsmennesker.
Den der kæmper mod uhyrer må se til, at han ikke selv bliver et uhyre. Og når du længe kigger i en afgrund, kigger afgrunden også ind i dig selv.
Den modstand, der ikke slår dig ihjel - gør dig stærk.
Friedrich Nietzsche - (1844 - 1900)
Du ønskes en dejlig søndag, med den sol der ikke kom i går.