onsdag den 30. marts 2016

Du ønskes en sej” solrig onsdag.


30. marts er dag 90 i året.
Der er 276 dage tilbage af året.
...
Varme er et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Varme er ligesom arbejde bundet til transport, så den er altså en hændelses eller procesmængde.
Varme bliver ikke udvekslet, kan kun transporteres i én retning.
.
Så forstår jeg bedre når jeg bliver varm om hjertet, men kold om hovedet.
Andre gange bliver jeg meget varm under kraven, men det går som regel over.
Mål er resultatet af godt spil, selvmål det modsatte.
.
Du ønskes en sej” solrig onsdag.



 

tirsdag den 29. marts 2016

Dejligt at se nogen der tager deres ansvar alvorligt.


29. marts er dag 89 i året.
Der er 277 dage tilbage af året.
...
EU's aftale med den tyrkiske regering om at tilbagesende flygtninge, der har brugt Tyrkiet som transitland for at nå frem til Grækenland, får nu en række humanitære organisationer til at trække sig fra dele af nødhjælpsindsatsen.
Det er for tyndt er hjælpeorganisationerne der er der for at hjælpe hellere vil drive politik!
Jeg mener at de er der for at hjælpe og som jeg husker det plejer de fleste hjælpe organisationer at udtale at de er upolitiske og hjælper alle der trænger til hjælp:
Det er en nyhed at hvis folk er lukket inde bag hegn, skal de ikke hjælpes, det er helt klart en Ommer.
Andreas Kamm @AndreasKamm1
(på twitter)
Flygtningehjælpen boykotter ikke arbejdet i Grækenland - frihedsberøvelse og tvangsudsendelse er myndighedsudøvelse - ikke NGO ansvar.
Dejligt at se nogen der tager deres ansvar alvorligt.
.
Du ønskes en dejlig forårs tirsdag.




 

mandag den 28. marts 2016

En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden.

28. marts er dag 88 i året.
Der er 278 dage tilbage af året.
”Debat og holdninger er skønne, og uenigheden er både frugtbar og livgivende.
Men det slår mig, at alt for meget af det holdningsstof, vi medier diverterer læserne med kører i ring”
...
(Troels Mylenberg)
.
En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden.
Journalister kan enten være ansat på redaktionen ved et medie eller arbejde på egen hånd som freelancejournalist.
Journalistens arbejdsområde kaldes under et journalistik.
Ovennævnte er den officielle arbejdsbeskrivelse på en journalist,
Men efter min opfattelse har flere Journalister glemt dette og i stedet ladet deres personlige holdninger været en stærk medspiller i deres daglige arbejde,
Og ikke mindst inden for politik er det gået galt,
Så i stedet for at søge og afdække sandheden,
Er flere journalister blevet part i sagerne ved at lade deres personlige holdninger afspejle sig i deres daglige arbejde.
.
Der findes meget kendte politiske kommentatorer der åbenlyst har fjendskaber mod visse politikere og partier,
Ingen stopper dem, da de på grund af meget store tilbederskarer på de sociale medier har nærmest frie hænder.
Der burde være flere Journalister der efterprøver de forskellige udsagn og mediestunt og ikke kun japper med på hvad der lige hitter på de sociale medier.
Hvis ikke der kommer ændringer vil meget mere på skrift blive holdnings baseret og ikke fakta baseret.
.
Du ønskes en god anden påskedag.


 

søndag den 27. marts 2016

Du ønskes en til tiden første påskedag.


27. marts er dag 87 i året.
Der er 279 dage tilbage af året.
...
Tiden er kommet først, men den plejer at være til at stole på”
Men nu har tiden indhentet mig,
Alle urene stod forkert her til morgen,
Men jeg prøvede at rette dem, især PC og IPad var forkert,
Men jeg skal nok komme efter dem tiden skal passe.
Mad til tiden, tog til tiden, nyheder til tiden.
Tiden er kommet for at blive, alligevel løber tiden,
Nogle gange smutter tiden fra mig,
Men så fanger jeg den igen.
.
Du ønskes en til tiden første påskedag.



 

lørdag den 26. marts 2016

Folk som fortæller dig hvad der er rigtigt eller forkert ved det sandsynligvis ikke selv.


26. marts er dag 86 i året.
Der er 280 dage tilbage af året.
...
Folk bruger de penge, de ikke har, til at købe ting for, som de ikke har brug for, så de kan imponere mennesker, som de ikke kan lide.
Folk, som har, hvad de har brug for, er glade for at fortælle folk, som ikke har, hvad de har brug for, at de i virkeligheden ikke har brug for det.
Folk som fortæller dig hvad der er rigtigt eller forkert ved det sandsynligvis ikke selv,
Men det er altid de andres skyld.
.
Du ønskes en god lørdag.

 

fredag den 25. marts 2016

Du ønskes en dejlig lang fredag.


25. marts er dag 85 i året.
Der er 281 dage tilbage af året
...
Ræven er 58-85 cm lang og op til 40 cm i skulderhøjde, en velvoksen han kan veje 10 kg, sædvanligvis vejer ræven dog ikke mere end 3-8 kg. Ræven bliver normalt højst 10 år gammel. Som følge af jagt er 80 procent af den danske bestand under 2 år.
Ræven har slået sig ned i byernes grønne områder.
Her er tilstrækkelig med føde, og den bliver ikke jaget.
Uden for byerne lever de fleste ræve i kulturlandskabet, hvor skove veksler med åbent land.
Her er masser af smågnavere, småfugle, insekter, frugter, bær, som ræven æder.
Ræven er sjældent synlig den kommer på tidspunkter hvor der ikke er mennesker.
Rævens synssans er dårlig, så den ser kun et groft billede af omgivelserne.
Dyret har derfor svært ved at se os, når vi ikke bevæger os.
Du skal derfor stå helt stille, hvis du opdager en ræv og har lyst til at iagttage den lidt længere.
.
Du ønskes en dejlig lang fredag.



 

torsdag den 24. marts 2016

Men ved rettidig omhu kan terroren reduceres, men ikke fjernes helt.


24. marts er dag 84 i året.
Der er 282 dage tilbage af året.
...
Ved demokrati forstås simpelthen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning.
Demokratiets udformning reguleres i et samfund af de love, regler eller procedurer, der er gældende for det enkelte samfund.
Som regel er de grundlæggende bestemmelser herom fastlagt i en grundlov eller forfatning.
Når der sker så frygtelige handlinger som terroren i Bruxelles, vil vi mennesker gerne have hurtige løsninger,
Samt hurtigt mener vi, at kunne terroren ikke have været undgået.
Det er en naturlig reaktion, men det gør ikke udfordringen lettere.
Så længe der findes mennesker der vil ofre eget liv for at vise andre at de lever forkert,
Er det ikke muligt at skabe fuld sikkerhed og undgå terrorhandlinger,
Men ved rettidig omhu kan terroren reduceres, men ikke fjernes helt.
Men at begrænse demokratiet og fjerne dele af ytringsfriheden er ikke vejen at gå,
Det vil bare skabe flere mørkemænd og forskellen på hvad den vestlige verden står for vil reduceres.
De mørke kræfter skal løbende udfordres og deres demagogi og falske tale skal afsløres,
Og inden for lovens rammer skal de følges helt til dørs.
.
Du ønskes en god start på påsken.