Regeringens rednings pakker er skruet sådan sammen at Restaurant Kalvø taber 341.000 kr på tre måneder og oppebære et tilskud fra staten på i alt 38.000 kr. Er retsstaten sat på pause ?

Kære læser her er mit skriv til dig, håber du har tid og lyst at læse det, jeg har ikke  skrive talent,
Men til gengæld har jeg har smerten ved det der sker i kølvandet på corona..

Regering og folketing gør naturligvis hvad der er nødvendigt for at afbøde virkningerne af corona,

Men det er lønmodtagerne og virksomhederne der betaler prisen..  

Regeringens rednings pakker er skruet sådan sammen at Restaurant Kalvø taber 341.000 kr på tre måneder og oppebære et tilskud fra staten på i alt 38.000 kr

Mange af tiltagne er designet for at hjælpe lønmodtagere ikke virksomhederne.

Med de sidste meldinger kommer Restaurant kalvø tidligst til at afholde selskaber fra august, så der bliver mindst kr 200.000 i yderligere tab.

Herudover er det nu kun sagsanlæg mod staten tilbage, hvis vi vil have erstatning.

Hvis ikke folketinget havde fjerne § 27 i epidemiloven ville det være staten der skulle indbringe sagen for domstolene,

hvis man ikke kunne blive enig om erstatning..  

Læs venligst jeg håber på at du kan se vi har en sag..😊 

Derfor er det et stort demokratisk problem at folketinget den 12 marts fik fjernet  § 27  i Epidemiloven, 

Folketinget vedtog sent torsdag aften den 12. marts 2020 en ændring af epidemiloven, som giver sundhedsministeren beføjelser til at bekæmpe COVID-19-epidemien i Danmark. Loven kan indebære en lang række restriktioner og påbud for både borgere, virksomheder, foreninger samt private og offentlige institutioner mv. både i relation til interne og eksterne aktiviteter.

§ 27 

Hvis der i forbindelse med de forebyggende foranstaltninger, der iværksættes i medfør af denne lovs kapitel 3 for at hindre udbredelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme, påføres nogen tab, har vedkommende krav på erstatning herfor fra det offentlige.

Stk. 2.

Størrelsen af en erstatning i medfør af stk. 1 fastsættes af epidemikommissionen efter forhandling med skadelidte.

Såfremt der ikke kan opnås enighed om erstatningspligten eller erstatningens størrelse, påhviler det kommissionen at indbringe erstatningsspørgsmålet for domstolene. 

Fjernelsen af § 27 er ude at trit med grundloven,ved at vælte bevisbyrden over på borgeren og

Tvinge borgeren ud i et retsopgør med den store stat.  

Grundlovens § 73

Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer inden for en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til Folketinget har fundet sted, og forslaget på ny er vedtaget af det derefter sammentrædende Folketing.

Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed.

Kommentar:

Stk. 1. Denne paragraf beskytter folks ejendom. Beskyttelsen omfatter alle ejere – danskere såvel som udlændinge, selskaber såvel som privatpersoner. Ordet ejendom skal forstås i meget bred forstand. Grundloven beskytter de rettigheder, som er grundlaget for folks økonomiske eksistens. F.eks. beskytter § 73 et krav på løn og pension, man selv har sparet op. Man har retten til de ting, man har købt og ejer. Det gælder også, hvis man f.eks. har købt et hus eller et stykke jord.

Men det kan ske, at stat eller kommune har brug for folks ejendom. Hvis der f.eks. skal anlægges en offentlig vej, bliver projektet ikke standset, fordi en grundejer ikke vil sælge sin jord. I sådan en situation kan stat og kommune overtage folks ejendom og give erstatning i stedet. Man kalder det at ekspropriere folks ejendom. Det kan imidlertid ikke ske uden videre. Projektet skal komme samfundet til gode. Der skal vedtages en lov, som giver tilladelse til ekspropriationen. Og der skal gives fuld erstatning for den ejendom, stat eller kommune overtager.

Stk. 2. Det kan være svært at komme igennem med en lov om ekspropriation. Hvis en tredjedel, dvs. 60 medlemmer af Folketinget, er imod en lov om ekspropriation, kan de kræve, at den skal udskydes til efter næste folketingsvalg. Og så skal det nye Folketing stemme om loven. Dette krav fra mindretallet skal komme, inden der er gået tre hverdage. Tidsfristen regnes fra den dag, loven er blevet vedtaget.

Stk. 3. Bestemmelsen om, at ekspropriation kun kan finde sted mod fuldstændig erstatning, er det vigtigste element i grundlovens beskyttelse af ejendomsretten. Men det er ikke altid let at afgøre, hvad der er ‘fuldstændig erstatning’. Derfor giver stk. 3 mulighed for, at man kan gå til domstolene for at få prøvet sin sag. Domstolene kan både tage stilling til, om ekspropriationen er lovlig, og om erstatningen f.eks. er stor nok. Hvis Folketinget ønsker det, kan man oprette en særlig domstol til at tage sig af den slags sager. Det er nu ikke sket.

Her er Restaurant Kalvøs corona historik sidst opdateret til 9 maj ...😊

Hvis du orker at læse mere så klik venligst på linket:

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2020/04/historik-vedr-restaurant-kalv-i-corona.html

Bedste Hilsen Leif Tullberg,

Aktiv pensionist, tidligere 29 år som ADM DSV.

Ejer nu Restaurant Kalvø  Frederikssund.

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me