Múte B. Egede, formand for
Naalakkersuisut, har med sine skarpe udtalelser og konfrontatoriske retorik
været drivkraften bag den turbulente politiske situation, som Grønland nu står
i. Hans udtalelser, handlinger og kritik af Danmark har skabt splid og uorden i
både samarbejdet mellem Grønland og Danmark og internt i Grønland selv. Egede
fremstår som en leder, der ikke tøver med at skabe konflikt for at fremme sin
vision om grønlandsk selvstændighed, uanset konsekvenserne. Situationen har nu
taget en dramatisk vending, efter at USA har vist interesse for Grønland som en
strategisk brik i Arktis, hvilket yderligere har forstærket spændingerne.
Et opgør med Danmark
Egedes politiske strategi
har været præget af en vedvarende kritik af Danmark. Blandt andet beskrev han i
2023 forsinkelsen af udredningen af spiralsagen som "uacceptabel" og
kaldte det respektløst overfor de berørte kvinder. I 2024 fulgte han op med
hård kritik af Danmarks brug af forældrekompetenceundersøgelser, som han
anklagede for at mangle kulturel forståelse for grønlandske forhold. Samtidig
har han lagt Grønlands samarbejde med Nordisk Råd på is, hvilket har svækket
Grønlands internationale position.
Egedes retorik
kulminerede, da han i december 2024 omtalte spiralsagen som "et
folkedrab" og beskyldte Danmark for manglende handling og respekt. Han har
offentligt udtrykt, at Grønland ikke kan blive ved med at være en del af
rigsfællesskabet, og i sin nytårstale understregede han behovet for grønlandsk
selvstændighed med henvisning til, at samarbejdet med Danmark stadig er præget
af "kolonitidens lænker."
Den øgede opmærksomhed på
Grønlands politiske og økonomiske situation har nu fået USA til at træde
direkte ind i sagen. Det Hvide Hus har angiveligt udtrykt bekymring over
Grønlands ambitioner om selvstændighed og den destabilisering, dette kan
medføre i Arktis – et område af stor strategisk betydning. Amerikanske
repræsentanter har endda antydet, at USA kunne være interesseret i at overtage
Grønland, hvis det lykkes landet at løsrive sig fra Danmark. Denne udvikling
har yderligere kompliceret forholdet mellem Grønland og Danmark og skabt en
international dimension til konflikten.
Intern splittelse og
manglende ansvar
Múte B. Egede har også
mødt kritik internt i Grønland. Naalakkersuisut har forsømt at tage ansvar for
Grønlands egen håndtering af spiralsagen efter 1992, hvor sundhedsområdet blev
hjemtaget. Trods afsatte midler til erstatninger har der været stor frustration
over den langsomme proces, hvilket oppositionspartier som Naleraq og det
grønlandske folk har kritiseret hårdt. Egedes insisteren på at skyde skylden på
Danmark har yderligere polariseret debatten og skabt splid i Grønlands
politiske landskab.
Samtidig har Egedes
ambitioner om selvstændighed efterladt befolkningen splittet. Mens nogle ser
det som en nødvendig frigørelse fra Danmark, er andre bekymrede for de
økonomiske og sociale konsekvenser. Med USA’s pludselige involvering opstår der
nu en frygt for, at Grønland kan ende som en brik i stormagtspolitikken,
snarere end en suveræn og selvstændig nation.
En skrøbelig økonomi og
urealistiske drømme
Under Egedes ledelse er
drømmen om selvstændighed blevet fremhævet som Grønlands vigtigste mål. Men
samtidig er landets økonomi dybt afhængig af det danske bloktilskud på 4,1
milliarder kroner om året, der udgør halvdelen af Selvstyrets budget. Grønlands
økonomi er baseret på fiskeri, der står for 98 % af eksporten, og er præget af
svingende ressourcepriser og begrænset vækstpotentiale. Selv med en vis vækst i
turisme og minedrift er det usandsynligt, at Grønland på kort sigt kan
opretholde en økonomisk bæredygtig selvstændighed.
Professor Torben M.
Andersen, økonomisk rådgiver for Grønlands Selvstyre, har vurderet, at
Grønlands afhængighed af dansk støtte og stordriftsfordele gør selvstændighed
yderst udfordrende. Uden bloktilskuddet og de danske investeringer i retsvæsen,
politi og forsvar vil Grønlands økonomi stå overfor kollaps. Dette er
yderligere kompliceret af USA’s involvering, da et potentielt amerikansk
engagement kan føre til nye økonomiske og politiske forpligtelser, som Grønland
muligvis ikke er klar til at håndtere.
Konsekvenserne af Egedes
retorik
Múte B. Egede har med sine
gentagne angreb på Danmark og hans drøm om grønlandsk selvstændighed bragt
rigsfællesskabet ud i en tillidskrise, der ser ud til at være svær at
genoprette. Hans konfrontatoriske stil har skabt usikkerhed både internt i
Grønland og i forholdet til Danmark. Nu, med USA’s pludselige interesse i
Grønland, befinder landet sig i et geopolitisk spil, der kan have store
konsekvenser for fremtiden.
Det er tydeligt, at Egedes
handlinger og udtalelser har ført Grønland ud i en politisk og økonomisk
ustabil situation, hvor befolkningen står splittet mellem drømmen om
selvstændighed og den økonomiske realitet. Situationen er yderligere forværret
af USA’s indtræden i sagen, der kan føre Grønland væk fra Danmark – men næppe
mod en selvstændig tilværelse. Som det ser ud nu, har Egede spændt buen hårdt –
måske for hårdt.
Bedste
hilsen.
Leif
Tullberg
64
år i dansk erhverv
51
år i Venstre
Rendebækvej
2 Venslev
4050
Skibby
Mob.+45
40646900
Ingen kommentarer:
Send en kommentar