Ønsker man den totale uindskrænkede frihed, bør man tage ophold på månen eller andre steder, hvor der ikke lever mennesker.

 

Jens Rohde: At forsvare koranafbrændinger er åndløs primitivisme

18.08.2023

Ønsker man den totale uindskrænkede frihed, bør man tage ophold på månen eller andre steder, hvor der ikke lever mennesker. Det er stærkt at have et åndeligt liberalt sind, men reduceres det liberale og vores hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder til et “gør hvad du vil” eller simpel lommeregnerliberalisme, kommer ånden ganske enkelt til at flyve for lavt. 

Kommentar af Jens Rohde

Hvis man har gået og tvivlet på legitimiteten af en regering hen over midten grundet fravær af økonomisk krise, så har regeringen med sin håndtering af de håbløse koranafbrændinger netop vist sin endog meget stærke berettigelse. 

Havde vi ikke haft en regering som nu, ville det have været en politisk umulighed at udvise lederskab og gøre noget som helst, fordi partierne med statsgaranti havde taget hinanden som gidsler i spørgsmålet. Ingen ville have haft modet til at byde populismen og den historieløse ytringsfrihedsfundamentalisme trods.

Nu har vi så den modsatte situation, og det fylder oprigtigt mit sind med begejstring. Det er fuldstændigt ligegyldigt, om Paludan og hans åndsfæller er politikere eller ej, eller om de blot hævder deres ret til at ytre sig. Hitler var også politiker og blev i mange år betragtet som en skør mand, man ikke skulle tage alvorligt. Men som den tyske poet Henrich Heine forudså allerede i 1800-tallet: “De, som brænder bøger, ender med at brænde mennesker”.

Man må ifølge dansk lovgivning ikke brænde flag af, selvom det vel også er at betragte som en ytring. Jeg har aldrig hørt nogen argumentere for, at det skal lovliggøres. Hvorfor i alverden skal man så have lov at brænde koraner og bibler af?

Jeg nægter at tro, at der fandtes en eneste almindelig og normal borger eller en journalist eller chefredaktør før 2017, som reelt følte sin ytringsfrihed kompromitteret ved dansk lov. Det var dengang, vi stadig havde blasfemiparagraffen.

 

Det har sin egen skønhed, at alle de ting, som Løkke mener, er galt i Danmark, stammer fra hans egen arv som statsminister
_______

 

Lars Løkke fandt alligevel i sin enfoldige periode på, at nu måtte den paragraf så afskaffes. Formentlig for at tækkes dem, han i dag afviser at samarbejde med. Anden nytte havde initiativet i hvert fald ikke. For indtil da var blasfemiparagraffen alene brugt til at forhindre afbrænding af bibler, koraner og deslige. Man kunne kritisere religion, tegne Muhammed eller lave Jesus-film lige så tosset, man ville. 

Det har sin egen skønhed, at alle de ting, som Løkke mener, er galt i Danmark, stammer fra hans egen arv som statsminister. Men det klæder i den grad både ham og partiet Venstre med Jakob Ellemann i spidsen igen at insistere på, at med frihed hører også en vis grad af disciplin og ansvar. Frihed uden ansvar, og uden et spejl og en fælles ramme at forholde sig til, er komplet værdiløs, for så svæver man jo bare rundt i det rene ingenting. 

Ønsker man den totale uindskrænkede frihed, bør man tage ophold på månen eller andre steder, hvor der ikke lever mennesker. Det er stærkt at have et åndeligt liberalt sind, men reduceres det liberale og vores hårdt tilkæmpede frihedsrettigheder til et “gør hvad du vil” eller simpel lommeregnerliberalisme, kommer ånden ganske enkelt til at flyve for lavt. Når ansvaret for helheden ikke alene svigtes, men decideret tilsvines, når mennesker opfører sig uansvarligt, må regeringen udvise politisk lederskab og stoppe idiosynkrasien, usmageligheden og krænkelserne for krænkelsernes skyld.

Afbrænding af bøger som manifestation er både konkret, symbolsk og historisk en alvorlig indskrænkelse af det frie ord. Langt større end en forhindring af afbrændingerne vil være. Man må ikke brænde koraner af i Tyskland og Frankrig. Det betragtes som hadefulde gerninger. Jeg har aldrig mødt tyskere eller franskmænd, som hævder deres ytringsfrihed kompromitteret, endsige føler sig underlagt mullaher og diktatoriske regimer af den grund. 

Og lad mig så lige for god ordens skyld sige, at jeg står i Muhammed-krisen nøjagtigt, hvor jeg stod dengang – i øvrigt ret alene på broen med Anders Fogh. Der var næsten ingen grænser for de fleste andre partiers kritik af såvel Jyllands-Postens handlinger som statsministerens afvisning af at blande sig i pressens frihed. Det gjaldt fra SF og EL til Radikale og såmænd også internt i VK-regeringen. Enhver sammenligning af koranafbrændingerne med den sag er så løsrevet fra historiske sammenhænge, som det kan blive. Anledningen dengang var meget konkret, og efterfølgende handlede sagen om at stå fast på pressefriheden og at danne bolværk mod en række regeringers forsøg på at spænde den daværende statsminister for en vogn imod pressefriheden som afhjælpning af mellemøstlige regeringskriser.

Koranafbrændinger er – stik imod Muhammedkrisens ånd – blot primitivisme bedst illustreret med Peter Poulsens lille digt: “For at værne om min ytringsfrihed, råber jeg røvhul efter naboen.”

Den øvelse kan man jo afprøve i sin egen lille virkelighed. Lur mig, om den ikke et sted eller to ville afføde en såkaldt fiskerlussing, hvorfor det turde være åbenlyst for ethvert tænkende menneske, at den slags skal man nok lade være med. Du bør i hvert fald ikke forvente, at staten bruger hundredevis af skattemillioner på at beskytte dig, hvis du skulle få den idé at gøre det. ■

 

Koranafbrændinger er – stik imod Muhammedkrisens ånd – blot primitivisme bedst illustreret med Peter Poulsens lille digt: “For at værne om min ytringsfrihed, råber jeg røvhul efter naboen.”
_______