30. april er dag 121 i året i den gregorianske kalender. Der er 245 dage tilbage af året.
Severus dag, italiensk biskop. Det fortælles, at han omkring år 400 kalder en mand til live, så han kan hjælpe sin enke mod glubske kreditorer.
Skikken med at narre hinanden aprilsnar fandt tidligere sted på denne måneds sidste dag og ikke som nu den 1. april.
Om aftenen er det Valborgsaften - aftenen før Valborg messe,
og der blev mange steder opstillet en majstang
eller man pyntede byens maj træ op til Valborgs aften og samledes der til "våge nat" for at undgå at blive overlistet af de underjordiske,
der var særlig aktive ved forårstid.
I Sverige er det denne aften,
man har bål med hekse.
Valborgsaften (på tysk Walpurgisnacht) er aftenen før 1. maj (Valborgsdag), som er opkaldt efter den tyske nonne Valborg (på tysk Walburga), der døde i 779.
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter, bl.a. ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast, der var pyntet med kranse, frisk bøge løv og farvede bånd, og som symboliserede sommerens frugtbarhed.
Traditionerne går tilbage til før kristen tid, hvor både de keltiske og de germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark (og især i Jylland) mente man, at heksene red til Tromsø kirke – dvs. tæt på grænsen mod hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.
Det var også en hedensk skik, at Valborgs bålene egentlig ikke måtte tændes med almindelig ild, men med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, før man lærte jernet at kende: nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord (dansk og norsk: nødild, tysk: Notfeuer, engelsk: neidfire eller nedfire). I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgs bålet.
I Tyskland regnes med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på sammen måde. Det ses, at romerkirken tidligt er blev opmærksom på denne form for hedenskab, for allerede på et kirkemøde år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte niedfeor (nødild). Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik.
Ny uge er i gang,
Det lysner nu"
Hans Otto Bisgaard pludre P4.
weekenden gik med megen kik i gamle arkiver"
Historien er skrevet hvad har vi bedrevet vil vi kendes ved det,vil selvet kendes ved det" kan vi huske"ja selvet kan huske,
men er det selvets egen version" men kan vi huske det samme,
ser vi samme billede eller kigger vi på hver side af mønten,
ja det må være sådan"
vi kigger fremad" Man skal ikke lade solen gå ned over sin vrede.
At overvinde er menneskeligt,
at tilgive er guddommeligt. Bag skyerne er himlen altid blå.
Lad nu Solen stå"
-o:)-o:)-o:)
Foråret på vej solen kommer"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar