Som sædvanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske ideologi, selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.

 

Den socialistiske ideologi har en sikker evidens, for at skabe fattigdom og armod….

 

Som sædvanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske ideologi, selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.

Pelle Dragsteds grundholdning til økonomisk politik handler især om, at gøre samfundsøkonomien mere demokratisk indrettet.

(læs socialistisk)
Tag fra dem der yder og giv til dem der nyder"
Dragsted mener ikke, at det kan være rigtigt, at verdens rigdomme i højere og højere grad samles på færre og færre menneskers hænder.
Da det for ham er her ”nøglen til at sikre en tryg fremtid for den brede befolkning ligger.”

For Pelle Dragsted handler det om at ”økonomien fra kapitalismen” for på den måde, at ”øge ligheden og den sociale tryghed.”
På denne måde mener han, at der skal udvikles en ”moderne demokratisk socialistisk økonomi, der kombinerer frihed og virkelyst med demokratisk indflydelse på økonomien og investeringerne, og deling af det overskud som vi alle sammen er med til at skabe med vores arbejde.

Men alt hvad Pelle Dragsted fremfører i omtale af sin nye bog, eksisterer og er fuldt lovligt i dag, så Pelle bare kom i gang”
Men djævlen ligger i detaljen, det er nemlig ikke nok for socialisten Pelle Dragsted.

(som har været på opdragelse kursus i det fallerede DDR)
Men ved at indfører tvungent to kammer system,
Sker der angiveligt et angreb på den grundlovssikrede ejendomsret..
Det er nationalisering af bagvejen, samt et farvel til den danske model.

Der findes ca. 800.000 registrerede virksomheder i Danmark, som skaber ca. 2 millioner arbejdspladser.
Det er naivt at tro at dem der leverer kapitalen, vil forsætte med dette når de skal dele profitten med arbejdstagerne.
Men risikoen kan kapitalejerne få lov at beholde 100 %..

Den socialistiske ideologi har en sikker evidens, for at skabe fattigdom og armod….
(Venezuela)
Socialister skaber fattigdom og de tror medicinen er at inddrage værdierne fra dem der yder og give til dem der nyder.

I Danmark er der 2,2 millioner på overførsel.

Det offentlige inddrager ca. 50 % af BNP ca. 1100 milliarder som blandt andet hældes i den ineffektive offentlige sektor, hvor fagforeninger kappes i et koordineret angreb på fælles kassen...
Se sundheds sektoren knap 200.000 ansatte,14.000 senge og fagforeningssnak fra morgen til aften, der mangler fornuft og ledelse.  
De kan kun en sang send flere penge..

https://www.information.dk/debat/2021/07/pelle-dragsted-noedvendighedens-politik-tilbage#comment-1512752

🤷Venstres svære valg

 

Tirsdag formiddag var det nye folketing samlet for at vælge Søren Gade midlertidigt som folketingets formand og for at udpege det udvalg, der skal formelt skal godkende valget.

 

Derfor var der rigtig mange nye ansigter i Folketingssalen klokken 12 - og en hel del gamle på nye pladser og med nye sidekammerater. Eksempelvis Venstres tidligere formandskab, Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjbjerg, der skal hygge sig på forreste række i den højre side af salen - set fra formandsstolen.

 

🤷Venstres svære valg

Fra den placering kan Jakob Ellemann-Jensen se ind i et skæbnevalg: At gå i regering eller lade være. Uanset om han skubber Venstre ind i en regering med Socialdemokratiet eller takker pænt nej, så vil hans beslutning blive altafgørende for Venstres position i dansk politik mange år ud i fremtiden.

 

På valgaftenen sagde Venstres stemmesluger Søren Gade, at regeringsdeltagelse er et spørgsmål om “prisen på grisen”. Til dem, der ikke lige kender landmands-lingo, betyder det: “hvor meget indflydelse får vi - og hvad skal det koste?”.

 

Nu er Søren Gade som nævnt blevet Folketingets nye formand, med Socialdemokratiets velsignelse. Og det har selvfølgelig sat endnu mere gang i snakken om en mulig SV-regering.

 

🏛️Kan enigheden holde til regeringskontoret?

Venstre kan formentlig blive enige med Socialdemokratiet om en lang række politiske områder, lige fra akutplan for sundhedsvæsenet til en CO2-afgift på landbruget. Men Jakob Ellemann-Jensen risikerer at tabe troværdighed, hvis han pludselig skifter holdning efter klart at have afvist en regering med Mette Frederiksen. For slet ikke at tale om den kritik, der kan komme haglende fra Konservative og de andre efterladte partier i blå blok.

 

Det kan du høre meget mere om i dagens udgave af vores politiske podcast ‘Slotsholmen’.

 

Onsdag samles Folketinget i øvrigt igen for at blive godkendt og etableret, samt vælge Søren Gade permanent som formand. Og så kan de 179 medlemmer ellers gå i gang med at vente på en ny regering. Der er god tid for de nyvalgte til at lære at finde rundt i bygningen …

 

Citat fra DR af Jens Ringberg..

 Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

 

12:00: Første møde i salen efter valget

 

 

Første møde i salen efter valget,

I dag ventes der at være møde i Folketingssalen, som bliver det første møde af det nye folketing efter valget 1. november. På det første møde vælges en midlertidig formand, og Udvalg til Prøvelse af Valgene nedsættes.

 

Formelt afløses det siddende Folketing af det nyvalgte på valgdagen. Men inden det nyvalgte Folketing træder sammen, skal stemmerne fintælles, så man er sikker på, hvem der er valgt ind som medlemmer af Folketinget. Først herefter kan Tinget sættes, og ifølge grundloven træder det nyvalgte Folketing sammen senest kl. 12 den 12. hverdag efter valgdagen, lørdag inklusive.

 

Når medlemmerne af det nye Folketing er fundet, er der en række procedurer, der skal overholdes, før folketingsarbejdet kan gå i gang.

 

Det første møde i det nyvalgte Folketing

På den første mødedag i det nyvalgte Folketing bliver formandsstolen indtaget af det medlem, der har siddet længst i Folketinget. Medlemmet byder det nyvalgte Ting velkommen og leder valget af en midlertidig formand for Folketinget.

 

På det første møde nedsættes også et foreløbigt udvalg med repræsentanter for partierne, hvis opgave er at afgive indstilling om, at valget godkendes, og behandle eventuelle valgklager.

 

Det næste møde i det nyvalgte Folketing: Valget skal godkendes

Det næste møde i Folketingssalen starter med, at Folketinget stemmer om godkendelse af folketingsvalget efter indstilling fra det udvalg, der netop har gennemgået valgresultatet og eventuelle klager. Herefter bliver mødet udsat. De medlemmer, der er valgt til Folketinget for første gang, skal nemlig skrive under på, at de vil overholde grundloven, før de kan deltage i Folketingets arbejde. Ved en ceremoni samles de nye medlemmer, som efter tur underskriver følgende sætning: »Jeg lover herved på ære og samvittighed at holde rigets grundlov.«

 

 

Folketingets præsidium og Folketingets formand vælges

Når mødet genoptages, skal Folketingets formand og det øvrige Præsidium vælges. Præsidiet er Folketingets ledelse, der sikrer, at reglerne for arbejdet i Folketinget bliver overholdt, og at arbejdet tilrettelægges ordentligt og i overensstemmelse med Folketingets forretningsorden. Præsidiet består af Folketingets formand og 4 næstformænd. Det vælges efter et folketingsvalg, og hver gang et nyt folketingsår begynder. Præsidiet, med formanden i spidsen, repræsenterer Folketinget udadtil.

 

Folketingets formand vælges af Folketinget og er ofte – men ikke altid – et erfarent medlem fra det største regeringsparti. Oftest er der kun opstillet én kandidat, som derfor vælges uden afstemning. Formand er altså noget, man bliver valgt til – det er en tillidserklæring fra de politiske kollegaer i Folketinget på tværs af politiske skel. Formandsposten regnes derfor for at være landets mest ærefulde folkevalgte post. De 4 næstformænd er udpeget af de 4 største grupper i Folketinget, der ikke har formandsposten.

Definitioner af fattigdom. I 2018 indførte Danmarks Statistik en ny grænse for, hvornår man er fattig i Danmark

Indledning

Er man kun fattig, når man er på sultegrænsen og mangler tag over hovedet, eller kan man også kalde sig fattig, når man ikke har råd til at købe medicin eller sende sin søn på fodboldlejr som andre forældre? Spørgsmålet har vakt megen debat i Danmark, hvor man ikke har en officiel formel for, hvornår man er fattig. Størstedelen af dem bor i landets storbyer og udkantsområder. De er ofte havnet i fattigdom efter en stor omvæltning i deres liv som en fyring eller en skilsmisse, og de lever et liv præget af skam, isolation og utryghed. Opgørelser viser, at 64.500 af de danske fattige er børn. 

Definitioner af fattigdom

Hvornår er man fattig?

Verden over findes der flere definitioner på, hvad fattigdom er, men traditionelt set er fattigdom blevet defineret ud fra, hvor mange penge et menneske har til rådighed. Når man ser på økonomisk fattigdom i dag, skelner man typisk mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom.

Mennesker er ramt af absolut fattigdom, når de har så lav en indkomst, at de ikke har råd til basale behov som bolig, tøj, mad og rent drikkevand. Den lave indkomst gør, at deres sundhed og eksistens er truet. Ifølge Verdensbanken er et menneske ramt af absolut fattigdom, hvis han eller hun har mindre end 1,25 dollars svarende til cirka 7 kroner til rådighed om dagen.

Selvom man ikke lever på sultegrænsen, kan man godt føle sig fattig, hvis man ikke har adgang til eller kan opnå den velstand, som er gængs i det samfund, man lever i. Det kan for eksempel ske, hvis man som forælder modsat andre forældre ikke har råd til at købe fodboldstøvler til sin søn eller til at sende sin datter på koloni. I et sådant tilfælde er man havnet i relativ fattigdom.

Hvornår et menneske er ramt af relativ fattigdom varierer fra samfund til samfund, men den oftest anvendte måde at beregne relativ fattigdom på er at benytte den såkaldte ’medianindkomstmetode’. Følger man den, er mennesker fattige, hvis de tjener under 50 procent af, hvad medianindkomsten er i det land, de lever i. Medianindkomsten findes ved at tage gennemsnittet i forhold til, hvad de fleste tjener. Det giver et mere realistisk billede af indkomstfordelingen end blot at tage gennemsnittet, fordi man så ikke tager yderpolerne med – de få i samfundet, som tjener flere millioner om året, eller omvendt den lille gruppe af mennesker, som tjener meget lidt. Hvis medianindkomsten i en befolkning er 300.000 kroner om året, er man altså fattig, hvis man tjener under 150.000 kroner.

Den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) bruger medianindkomstmetoden, når den skal gøre antallet af fattige op, mens EU opererer med, at man er fattig, hvis man tjener under 60 procent af medianindkomsten. Det vil sige, at man er fattig, hvis man tjener under 180.000 kroner, når medianindkomsten er 300.000 kroner.

En del af kritikken mod brugen af medianindkomstmetoden går på, at studerende gennem den bliver kategoriseret som fattige, fordi de har en lav indkomst, mens de studerer. Flere mener ikke, at studerende kan betegnes som fattige, da de kun har en lav indkomst i en periode og kan se frem til, at deres studier vil føre til et job, der vil give dem en væsentlig højere indkomst. Af den grund bliver studerende ofte udeladt, når antallet af fattige skal gøres op ved hjælp af medianindkomstmetoden.

Springer vi til USA, vil vi se, at landet har sin egen økonomiske fattigdomsgrænse, som er trukket ud fra en gennemsnitlig families budget til mad og andre vigtige udgifter. I 2011 var grænsen på 22.350 dollars svarende til cirka 127.000 kroner for en familie med to forældre og to børn under 18 år. Har en familie en indkomst under det beløb, betegnes den som fattig i USA. 

Hvornår er man fattig i Danmark?

Socialminister Karen Hækkerup indførte i 2013 en officiel fattigdomsgrænse på 103.200 kroner, men den blev afskaffet igen af en ny regering. "Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den," sagde Venstres Socialminister Karen Ellemann, da hun i 2015 afskaffede den. Det fremgår af en artikel på Altinget.dk 

Se link:  https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-afskaffer-fattigdomsgraense

Mens flere udelukkende ser på fattigdom med økonomiske briller, lægger Rådet for Socialt Udsatte vægt på, at det at være fattig ikke kun handler om, at man har en lav indkomst. Rådet skriver i rapporten ”Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra 2012 , at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men også om, at man som menneske befinder sig i en udsat position, hvor man bliver ligeglad med sit liv. Det kan ske, efter at man for eksempel er blevet skilt, har mistet sit arbejde, har afbrudt en uddannelse, er kommet ud i et misbrug eller har fået en sindslidelse. For mange mennesker fører det til tab af værdighed, og de føler sig uden for samfundets fællesskab.

I 2018 indførte Danmarks Statistik en ny grænse for, hvornår man er fattig i Danmark, der ellers blev afskaffet i 2015. Det sker på initiativ fra Finansministeriet og som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FNs verdensmål. Selv siger Danmarks Statistik dog, at den nye grænse ikke er decideret fattigdomsgrænse, men snarere en ’fattigdomsindikator’:

”Der er ikke nogen enkelt definition af fattigdom, og derfor findes der heller ingen objektivt korrekt indikator for fattigdom. På den baggrund har Danmarks Statistik valgt at præsentere tre indikatorer, som beskriver emnet fra tre forskellige vinkler. Én fokuserer på indkomstniveauet (lav indkomst), én fokuserer på forbrugsmulighederne (relativ fattigdom), og én fokuserer på personers selvoplevede indtryk (økonomisk sårbarhed),” siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug i en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik (se kilder).

Den nye model er inspireret af den gamle fattigdomsgrænse, men i det nye mål defineres fattigdom efter, om man er fattig i ét år – og ikke gennem tre år, som var kravet i den tidligere fattigdomsgrænse, fremgår det af en artikel fra Danmarks Radio (se kilder). Ved den nye målestok defineres man som fattig, hvis man blot ét år har haft en lavere indkomst end 117.000 efter skat. Den nye model tager samtidig højde for, at studerende ikke indgår i optællingen.

Kilder.

Link til DST:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=33390

Supplement til TV 2 behandling af tvangs anbringelse..

 

De fleste anbringelser er frivillige

Langt de fleste anbringelser er frivillige. Det vil sige, at både forældremyndighedsindehaveren og den

unge selv, hvis han eller hun er over 15 år, har samtykket. I 2010 var 85 pct. af anbringelserne

frivillige, mens 15 pct. var tvangsanbringelse. Anbringelse med tvang finder sted, hvis kommunen

vurderer, at der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider skade. 

• 1 pct. af alle børn og unge bor ikke sammen med deres forældre

• 6 pct. af voksne har været anbragt uden for hjemmet

• 52 pct. af de ældste anbragte (15‐17 år) har været anbragt i mere end tre år

• 27 pct. af de 15‐17‐årige har været anbragt mere end syv år 

• Der bliver anbragt lidt flere drenge (54 pct.) end piger (46 pct.)

• Der bliver anbragt flest unge (12‐17 år)  

• 44 pct. af unge anbragt uden for hjemmet oplever et eller flere sammenbrud i deres

anbringelsesforløb

• 85 pct. af anbringelserne er frivillige, 15. pct. er tvangsanbringelser.

Kilde: Ankestyrelsen; Danmarks Statistik; Olsen, R.F., Egelund, T. & Lausten, M. (2011):

Tidligere anbragte som unge voksne. København: SFI: 11:35; Egelund, T., Jakobsen, T.B.,

Hammen, I., Olsson, M. & Høst, A. (2010):Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer,

forklaringer og årsagerne bag. København:SFI: 1

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Den 13. november for præcis 150 år siden oplevede man det værst tænkelige flere steder i det sydlige Danmark.

 Stormfloden for 150 år siden – den værste i mands minde

Den 13. november for præcis 150 år siden oplevede man det værst tænkelige flere steder i det sydlige Danmark. Mere end 80 mennesker druknede bare på Lolland og Falster, og huse brast, da de enorme vandmasser skyllede ind over land.

I en beretning i ’Illustreret Tidende’ fra december 1872 hedder det: "De ødelagte bygninger ser ud som Øer i det vilde Hav. Her er Taget styrtet sammen og Beboerne maaske bortskyllede af de rasende bølger; hist kommer hjelpen til de Ulykkelig

Den 13. november 1872 og dagene op til, rasede den værste storm i mands minde, og havet rejste sig dengang til utænkelige højder.
Et lavtryk havde taget en særlig rute fra Alperne op mod Tyskland, og spændingsfeltet mellem lavtrykket og et højtryk, som i lang tid havde ligget over det nordlige Skandinavien, strammede til, og skabte en voldsom storm over Østersøen.

Vindretningen, varigheden og styrken tilsammen udløste den perfekte storm, og huskes den dag i dag. Det store antal omkomne og de voldsomme skader, hvor dele af landet stod i fare for at blive ædt af havet, var årsag til Danmark byggede det 63 km lange lollandske dige, som også i dag er landets længste havdige.

Kraftig vind fra nord og øst havde blæst over Østersøen øst for Bornholm i dagene op til stormen. Derved var vandet allerede presset godt ned i den sydlige og vestlige del af Østersøen, da stormen for alvor satte ind og kulminerede med vind af orkanstyrke.

Stormen var kraftigst onsdag 13. november. Vandstanden steg til over tre meter i den sydlige del af de indre danske farvande, hvor især Sønderjylland, Slesvig, Lolland og Falster stod for skud. Selv Køge by stod under vand. Huse, dyr og ejendele blev skyllet bort, mellem 80 og 90 mennesker druknede, og det berettes, at 50 skibe strandede på Sjællands østkyst.

Den voldsomme vind fik også bølgerne til at rejse sig, og 8-9 meter høje bølger væltede ind over Bornholms østkyst og forårsagede voldsomme materielle skader.

Utænkelig storm fra øst?!
De fleste storme over Danmark er vestenstorme – vind fra vest, sydvest eller nordvest. Stormene er knyttet til lavtryk, der bevæger sig hen over Danmark fra vest mod øst. Under 1872-stormen kom vinden fra nordøst, hvilket er mindre sædvanligt – men det helt ekstraordinære var vindens varighed og styrke.

Stormen opstod ved en form for knibtangsmanøvre mellem to tryksystemer, idet et højtryk lå fastlåst over det nordlige Skandinavien, mens et lavtryk med oprindelse omkring Alperne trak op til Nordtyskland/Polen.

Trykforskellen mellem højtrykket mod nord og lavtrykket fra syd genererede voldsom nordøstlig/østlig vind over hele den centrale Østersø. Det resulterede i en stigende vandstand i Østersøens vestlige del, som gradvist blev bygget op over flere dage.

Kan det ske igen?
Jacob Woge er oceanograf på DMI og har både et øje på de stormfloder, der er hændt gennem tiden, og en viden om, hvordan klimaforandringer og vandstandsstigninger vil påvirke Danmark i fremtiden. Han er derfor den helt rette til at svare på, om en stormflod som den i 1872 vil kunne ramme Danmark igen:

De højeste bølger under stormfloden

Den kraftigste vind under stormen i 1872

Optegnelse over, hvor højtryk og lavtryk lå.

”Vi får af og til lavtryk op fra syd, men yderst sjældent samtidig med at et kraftigt højtryk ligger mere eller mindre fastlåst over Skandinavien. Men eftersom det er sket én gang – mindst – kan det ske igen. I et fremtidigt varmere globalt klima vil vi få en højere middelvandstand, og det øger i sig selv risikoen for så vild en hændelse, fordi der i fremtiden skal mindre vind til at hæve vandstanden til samme niveau som i 1872. Uanset hvad, så var det ekstremt, det der skete dengang, fortæller Jacob Woge og afslutter:

”Der kan have været lignende hændelser før 1872, men vi har ikke været i nærheden siden, det vil sige i 150 år. Hyppigheden er meget vanskelig at vurdere bare nogenlunde pålideligt. Højst én gang hver 2-300 år, men det kan være væsentligt mere sjældent.”

Som et lille kuriosum fandt stormfloden sted et halvt år efter Meteorologisk Institut blev oprettet. Dermed har både DMI og den store stormflod 150 års jubilæum samme år.

Den voldsomme stormflod kastede i øvrigt et større arbejde af sig, idet Meteorologisk Instituts daværende direktør Ludvig August Colding gav sig til at indsamle vejr- og vandstandsdata, optegne vejrkort, og studere vejrsituationen. Arbejdet blev afsluttet og publiceret i 1881, og er hovedreference til denne helt ekstreme stormflod.

Af Herdis Preil Damberg, DMI Kommunikation
11. november 2022.

Kejserens nye klæder” Der er forskel på klima forandringer og klima ændringer som er menneskeskabt”

 

Kejserens nye klæder”

Der er forskel på klima forandringer og klima ændringer som er menneskeskabt”

Se følgende:

 Katastrofen blev kaldt "Den 2. store mandedrukning", og dermed er der selvfølgelig også en tidligere katastrofe, som har dræbt masser af mennesker.

"Den store mandedrukning" skete i 1362, og overleveringer taler om op til 200.000 druknede, men historikere vurderer, at tallet er under 10.000 mennesker.

( men hvor kommer CO.2 ind i billedet)

2.

I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen

Ved denne hændelse døde ingen..-o😊

Hvad beviser dette”

Om vandet stige 37 cm om 30-40  år er ikke en katastrofe, men alvorligt.

Men at tro eller påstå at det sker i morgen er det rene vrøvl.

Der er politisk vedtaget en 70 % målsætning,
Men uden at vi har værktøjerne til at opnå dette er på plads..-o☹

( nu er der røster der vil hæve barren til 80 %)

Folk kan ikke betale deres regninger, i mens at der er klimaaktivister der vil vælte flere omkostninger over på den almindelige dansker,det flyver ikke..

Husk på at FNs klimapanel er en politisk organisation med folk der sidder og udvælger forskning der passer ind i den såkaldte "konsensus" til trods for der er en del ny forskning der konkluderer at klimaet ikke er nær så følsomt over for CO2 som IPCC tror.

Indenfor videnskab benytter man normalt data, når man skal validere en hypotese. IPCC har imidlertid genopfundet en gammel metode, nemlig den såkaldte ekspertvurdering, som benyttes alle de steder, hvor data ikke er fyldestgørende.

 De opstillede klimamodeller er ikke avancerede, som påstås.

De er i enhver henseende primitive.
En avanceret model ville opdele atmosfæren i celler, antage homogenitet i hver celle og benytte fysikkens love på randen af hver celle.
Derefter ville man lade cellestørrelsen gå mod nul og så i øvrigt håbe på, at det underliggende dynamiske system er stabilt, så konvergens er mulig.

Men sådan arbejder IPCC ikke.
Der arbejdes med en fast cellestørrelse på omkring 1,5 kilometer, hvilket medfører at fænomener som skydannelse ikke kan simuleres.
I stedet indlægges de ad hoc som parametre efter en såkaldt ekspertvurdering. Det er også besynderligt, at IPCC opererer med 40 simulationsmodeller.
Hvis man virkelig vidste hvad der foregik ville en model være tilstrækkelig.

 Der savnes også en stillingtagen til de datasæt, som utvetydigt peger på, at antallet af ekstremhændelser er faldende.

Det japanske meteorologiske institut offentliggjorde i 2017 en fuldstændig liste over de tyfoner, som har ramt Japan siden man begyndte at lave statistik, og den er netop blevet opdateret i 2021.
Den viser utvetydigt, at både antallet og intensiteten af tyfoner, som rammer Japan, er faldet i de sidste 50 år

Folketinget har jo vedtaget en  lov der skal reducerer Co 2 udledningen med 70 % I 2030 uden at vide hvordan det skal lykkes,

Der findes ingen tilgængelig teknologi for nærværende der understøtter dette mål.

Samtidig  har man ingen sikker vurdering af hvad det koster for vores samfund, bortset fra det bliver dyrt .

Herudover er det  matematisk bevist, at hvis Danmark gennemføre loven med de 70 % vil det kun forbedre klimaeffekten med en 10.000 del på verdens plan.

Måske kunne de mange ukendte milliarder bruges bedre, i stedet for at løbe efter en verdens Lemming effekt..

Selv om ungdommen støtter dette mål..

De 5 største stormfloder i Vadehavet

Følgende målinger er fra Ribe. Vandstanden er normalt lidt lavere mod nord og lidt højere mod syd.

1. I 1634 rejste havet sig til 6,01 meter over normalen. I Ribe Domkirke er det markeret i 170 cm's højde på muren inde i kirken. De beskyttende diger blev gennembrudt af havet, og formentlig blev 10-15.000 mennesker dræbt af stormfloden - de fleste på øen Strand, hvor havet delte øen i Nordstrand og Pellworm, som siden 1864 har været en del af Tyskland. Havet brød også igennem til Ho bugt, hvorved øen Langli opstod.

Katastrofen blev kaldt "Den 2. store mandedrukning", og dermed er der selvfølgelig også en tidligere katastrofe, som har dræbt masser af mennesker. "Den store mandedrukning" skete i 1362, og overleveringer taler om op til 200.000 druknede, men historikere vurderer, at tallet er under 10.000 mennesker.

2. I december 1999 fik den kraftigste orkan nogensinde i Danmark måleren i Ribe til at bryde sammen ved 5,12 m. Vandstanden var sandsynligvis oppe på ca. 5,50 meter over normalen. Hvad der er mere fantastisk: Vandstanden blev målt ved ebbe. Havde orkanen ramt ved højvande, ville vandstanden være 1-1½ meter højere, og både have slået rekorden fra 1634 og være tæt på at kravle over de 7 meter høje diger ved Ribe. Flere diger ved Rejsby og Ballum blev gennembrudt.
3. I 1825 måltes 5,33 meter over normalen, og kostede især menneskeliv på øen Før (Föhr), i den nu tyske del af Vadehavet, hvor 74 druknede. Brud på diget ved Højer, og store skader på hele diget ned til Rudbøl.
4. I 1981 måltes 5,01 meter over normalen. I Esbjerg Havn blev der sat rekord med 4,33 meter. Havnen blev totalt oversvømmet, og der skete skader for et tocifret millionbeløb. I Nordby er 1981 det højeste mærke på Stormflodssøjlen på Langelinie, hvor vandet nåede op over halvanden meter.
5. I 1976 måltes 4,70 meter over normalen. Beboerne på Tønder-marsken og Tønder blev evakueret. En 70 tons rejekutter blev løftet op på kajen i Havneby på Rømø, mens 13 andre fiskekuttere strandede. En snes digebrud, men ingen druknede. Det blev anledningen til bygningen af det næsten 8 meter høje og 12 km lange fremskudte dige ved Margrethe Kog.

Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus Center og gæsteprofessor på Copenhagen Business School

Min kronik 17. november havde tre pointer:

1) Danmarks nye 70 pct. klimareduktion i 2030 vil koste mindst 842 mia. kr. over 30 år.

2) Fordelen kan estimeres ved at bruge et studie, der hen over alle skadesmodeller og FNs fem hovedscenarier viser, at et ton CO₂ reduceret i 2030 medfører en skadesreduktion på 31 dollar. Det betyder, at Danmarks bidrag gør tre øre godt for hver krone.

3) Danmarks reduktion vil ifølge FNs klimapanels vurdering reducere den globale opvarmning med en titusindedels grad i 2100.

Peter Birch Sørensen, Peter Bjerregaard og Sebastian H. Mernild (PPS) skrev 7. december en kronik som svar. Det var fagligt, men selvom kronikken klart ønskede at være en modvægt, udfordrede den ikke hverken pointe 1) eller 3). Den hævdede, at 2) manglede at fokusere mere på ricisi som eksempelvis fremhævet af økonomen Martin Weitzman. De havde tilsyneladende overset, at Weitzman faktisk var inkluderet i estimaterne — endda to gange, som jeg pointerede i mit svar 12. december og konkluderede, at når deres modargumenter var så relativt svage, forstærkede dette blot mine tre pointer.

Det fik PPS til at skrive et nyt, mindre fagligt, mere indigneret indlæg 16. december. Her hævder de bramfrit, at »Lomborg slynger lemfældigt om sig med tal«, men på trods af over 700 ord, glemmer de forbløffende nok at udfordre bare én af de tre pointer.

Politisk bekvemme

For 1) refererer de ingen estimater for omkostningen for Danmarks 2030-mål. I stedet diskuterer de omkostningerne ved at gå fossil-frit i 2050 og refererer, at Klimakommissionen i 2010 og Det økonomiske råd, DØR, i 2016 vurderede omkostningen til omkring 0,5 pct. af BNP.

Men husk, der er mange dårlige omkostningsestimater, der mest er politisk bekvemme. Mexicos omkostningsvurdering af dets klimalov viste sig at være 11 gange for lav. EU undervurderede sin 20 pct. reduktion i 2020 med 100 pct. – ikke 0,5 pct., men 1 pct. af BNP. Begge studier var indkøbte, ikke forskningspublicerede.

Klimakommissionen fandt en absurd lav omkostning ved blandt andet at antage, at fossile brændsler ville blive enormt dyre, og at Danmark stadig skulle betale høje CO₂-afgifter, selv hvis vi ikke gik fossil-fri. DØR brugte et bottom-up studie, der notorisk underestimerer omkostningerne. Selv DØR refererer, at FN anslår en omkostning på 2-6 pct. og OECD en omkostning på 3-5,5 pct. – altså langt højere.

250 kritiske ord

Stanford Energy Modeling Forum kørte seks forskningsmodeller, der viste, at EUs omkostninger ved 80 pct. reduktion (altså væsentligt mindre end fossilfrit) ligger mellem 1,4 og 11,9 pct. med et gennemsnit på 5,14 pct. Man kunne hævde, at når de tre forskere vælger at tale om noget andet (2050, ikke 2030) og kun fremviser urimeligt lave omkostninger, bliver de definitionen af at slynge lemfældigt om sig med tal.

For 2) skriver de 250 kritiske ord, men ender komisk med at medgive, at »det gennemsnitlige skøn i fagfællebedømte tidsskriftartikler er faktisk på ca. 31 dollar« — altså præcis det, jeg sagde. 3) udfordrer de stadig ikke.

Det er svært ikke at se PPS nye svar som endnu en bekræftelse af, at Danmarks nye klimaløfte er uhørt dyrt, spild af penge og ingen målbar effekt vil have på klimaet.

https://www.berlingske.dk/kommentarer/bjoern-lomborg-kritikere-glemmer-forbloeffende-nok-at-udfordre-bare-en?fbclid=IwAR2EHwkYywpBxqPtM9-lF0VcHg8txyYatCvP1PlNUSHMyXncu1MBabE8j8o

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev