Definitioner af fattigdom. I 2018 indførte Danmarks Statistik en ny grænse for, hvornår man er fattig i Danmark

Indledning

Er man kun fattig, når man er på sultegrænsen og mangler tag over hovedet, eller kan man også kalde sig fattig, når man ikke har råd til at købe medicin eller sende sin søn på fodboldlejr som andre forældre? Spørgsmålet har vakt megen debat i Danmark, hvor man ikke har en officiel formel for, hvornår man er fattig. Størstedelen af dem bor i landets storbyer og udkantsområder. De er ofte havnet i fattigdom efter en stor omvæltning i deres liv som en fyring eller en skilsmisse, og de lever et liv præget af skam, isolation og utryghed. Opgørelser viser, at 64.500 af de danske fattige er børn. 

Definitioner af fattigdom

Hvornår er man fattig?

Verden over findes der flere definitioner på, hvad fattigdom er, men traditionelt set er fattigdom blevet defineret ud fra, hvor mange penge et menneske har til rådighed. Når man ser på økonomisk fattigdom i dag, skelner man typisk mellem absolut fattigdom og relativ fattigdom.

Mennesker er ramt af absolut fattigdom, når de har så lav en indkomst, at de ikke har råd til basale behov som bolig, tøj, mad og rent drikkevand. Den lave indkomst gør, at deres sundhed og eksistens er truet. Ifølge Verdensbanken er et menneske ramt af absolut fattigdom, hvis han eller hun har mindre end 1,25 dollars svarende til cirka 7 kroner til rådighed om dagen.

Selvom man ikke lever på sultegrænsen, kan man godt føle sig fattig, hvis man ikke har adgang til eller kan opnå den velstand, som er gængs i det samfund, man lever i. Det kan for eksempel ske, hvis man som forælder modsat andre forældre ikke har råd til at købe fodboldstøvler til sin søn eller til at sende sin datter på koloni. I et sådant tilfælde er man havnet i relativ fattigdom.

Hvornår et menneske er ramt af relativ fattigdom varierer fra samfund til samfund, men den oftest anvendte måde at beregne relativ fattigdom på er at benytte den såkaldte ’medianindkomstmetode’. Følger man den, er mennesker fattige, hvis de tjener under 50 procent af, hvad medianindkomsten er i det land, de lever i. Medianindkomsten findes ved at tage gennemsnittet i forhold til, hvad de fleste tjener. Det giver et mere realistisk billede af indkomstfordelingen end blot at tage gennemsnittet, fordi man så ikke tager yderpolerne med – de få i samfundet, som tjener flere millioner om året, eller omvendt den lille gruppe af mennesker, som tjener meget lidt. Hvis medianindkomsten i en befolkning er 300.000 kroner om året, er man altså fattig, hvis man tjener under 150.000 kroner.

Den internationale organisation for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD) bruger medianindkomstmetoden, når den skal gøre antallet af fattige op, mens EU opererer med, at man er fattig, hvis man tjener under 60 procent af medianindkomsten. Det vil sige, at man er fattig, hvis man tjener under 180.000 kroner, når medianindkomsten er 300.000 kroner.

En del af kritikken mod brugen af medianindkomstmetoden går på, at studerende gennem den bliver kategoriseret som fattige, fordi de har en lav indkomst, mens de studerer. Flere mener ikke, at studerende kan betegnes som fattige, da de kun har en lav indkomst i en periode og kan se frem til, at deres studier vil føre til et job, der vil give dem en væsentlig højere indkomst. Af den grund bliver studerende ofte udeladt, når antallet af fattige skal gøres op ved hjælp af medianindkomstmetoden.

Springer vi til USA, vil vi se, at landet har sin egen økonomiske fattigdomsgrænse, som er trukket ud fra en gennemsnitlig families budget til mad og andre vigtige udgifter. I 2011 var grænsen på 22.350 dollars svarende til cirka 127.000 kroner for en familie med to forældre og to børn under 18 år. Har en familie en indkomst under det beløb, betegnes den som fattig i USA. 

Hvornår er man fattig i Danmark?

Socialminister Karen Hækkerup indførte i 2013 en officiel fattigdomsgrænse på 103.200 kroner, men den blev afskaffet igen af en ny regering. "Vi kan ikke bruge en fattigdomsgrænse til noget som helst i socialpolitik, så derfor vil jeg ikke bruge flere ressourcer på den," sagde Venstres Socialminister Karen Ellemann, da hun i 2015 afskaffede den. Det fremgår af en artikel på Altinget.dk 

Se link:  https://www.altinget.dk/artikel/regeringen-afskaffer-fattigdomsgraense

Mens flere udelukkende ser på fattigdom med økonomiske briller, lægger Rådet for Socialt Udsatte vægt på, at det at være fattig ikke kun handler om, at man har en lav indkomst. Rådet skriver i rapporten ”Jeg drømmer om, at min journal bliver brændt” fra 2012 , at fattigdom ikke kun handler om økonomi, men også om, at man som menneske befinder sig i en udsat position, hvor man bliver ligeglad med sit liv. Det kan ske, efter at man for eksempel er blevet skilt, har mistet sit arbejde, har afbrudt en uddannelse, er kommet ud i et misbrug eller har fået en sindslidelse. For mange mennesker fører det til tab af værdighed, og de føler sig uden for samfundets fællesskab.

I 2018 indførte Danmarks Statistik en ny grænse for, hvornår man er fattig i Danmark, der ellers blev afskaffet i 2015. Det sker på initiativ fra Finansministeriet og som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FNs verdensmål. Selv siger Danmarks Statistik dog, at den nye grænse ikke er decideret fattigdomsgrænse, men snarere en ’fattigdomsindikator’:

”Der er ikke nogen enkelt definition af fattigdom, og derfor findes der heller ingen objektivt korrekt indikator for fattigdom. På den baggrund har Danmarks Statistik valgt at præsentere tre indikatorer, som beskriver emnet fra tre forskellige vinkler. Én fokuserer på indkomstniveauet (lav indkomst), én fokuserer på forbrugsmulighederne (relativ fattigdom), og én fokuserer på personers selvoplevede indtryk (økonomisk sårbarhed),” siger afdelingsdirektør i Danmarks Statistik Niels Ploug i en pressemeddelelse fra Danmarks Statistik (se kilder).

Den nye model er inspireret af den gamle fattigdomsgrænse, men i det nye mål defineres fattigdom efter, om man er fattig i ét år – og ikke gennem tre år, som var kravet i den tidligere fattigdomsgrænse, fremgår det af en artikel fra Danmarks Radio (se kilder). Ved den nye målestok defineres man som fattig, hvis man blot ét år har haft en lavere indkomst end 117.000 efter skat. Den nye model tager samtidig højde for, at studerende ikke indgår i optællingen.

Kilder.

Link til DST:

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=33390