lørdag den 29. oktober 2022

Den smilende Pia Olsen Dyhr, som næsten har opnået 10 % af stemmerne ved valget .

Indlægget er senest opdateret 17 december.

Der er ingen der tryktester Pia Olsen Dyhr SF,

Den flinke smilende Pia Olsen Dyhr, som har opnået næsten 10 % af stemmerne ved valget.

Blandt andet ved at love guld og grønne skove uden forbindelse til virkeligheden.-o


Pia Olsen Dyhr SF vil udtage 375.000 hektar landbrugsjord,

(prisudgift for staten ca. 59 milliarder kr. 158,000 kr. pr hektar)

Hvilket svarer til et areal, der er større end Fyn.

 

Derudover vil partiet omlægge yderligere ni procent af det nuværende landbrugsareal.

Hvilket svarer til 230.000 hektar. (Prisudgift for staten ca. 18 milliarder)

Priserne er markeds konforme, men uden administration og Ekspropriations omkostninger.

 

Artikel fra Berlingske.dk: SF vil tage 15 procent af landbrugsarealer ud af drift:

 

https://www.berlingske.dk/politik/sf-vil-tage-15-procent-af-landbrugsarealer-ud-af-drift

 

Herudover vil SF fjerne landbrugsdriften på 200.000 Hektar landbrugsjord (prisudgift for staten ca. 31 milliarder kr.)

Omkring vandvindingsområderne, på trods af de nærende forhold omkring sprøjtning ikke udgør nogen risiko.

 

Artikel i Politiken om at forbyde brug af sprøjtemidler på 200.000 hektar landbrugsjord:

 

https://politiken.dk/del/xsa8BrAA0NYw

 

Professor SF-krav om grundvandsparker spild af penge grundvandsparker er en dyr løsning,
På noget der ikke udgør et reelt problem for folkesundheden,

Det vurderer professor i miljøtoksikologi ved Københavns Universitet, Nina Cedergren

Se artikel fra Altinget:

 

https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/professor-sf-krav-om-grundvandsparker-er-spild-af-penge

 

Den direkte udgift for staten vedr. SF´s forslag bliver ca. 108 milliarder kr.

Så er der ikke medtaget Danmarks tab af arbejdspladser på op til 40,000 stk,

Grundet nedsat produktion i landbruget,og på grund af arealreduceringen ..

Vedr. Vandindvindingen har SF afsat kr. 8 milliarder,

De 8 milliarder kroner vil SF tage fra EU’s landbrugsstøtte.

Med hensyn til resten af forslagene,

Henviser Pia Olsen Dyhr til den grønne fond på kr. 53 milliarder,

Men denne grønne fond eksistere foreløbig kun på papiret,
og det er højst usikkert om den kan opnå et indhold på de 53 milliarder kr.

Se artikel fra Berlingske:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/eksperter-frygter-milliard-hul-i-groen-fond

 

Herudover er fonden vedtaget af et bredt flertal i folketinget og SF kan ikke øremærke de penge kun til SF´s projekter.

 

Pia Olsen Dyhrs  og SF´s  tanker er grønne drømme, uden hold i virkeligheden..


SF forslaget om formueskat er rent tyveri og ekspropriation af penge, som er beskattet i henhold til gældende lov..

SF forslaget om formueskat er rent tyveri og ekspropriation af penge, som er beskattet i henhold til gældende lov..


Det er tydeligt at socialismen og kommunismen,
Intet har byde på, kun tyveri fra dem der yder, for give til dem der kun nyder”

Betaling retur er flere stemmer til de røde.

Derfor holder de socialistiske og kommunistiske agitatorer aldrig op.

Selv om det angiveligt er at socialismen og kommunismen, kun har skabt fattigdom armod og vold og diktatur”    

 

Formueskat i Danmark

Den almindelige formueskat blev indført i Danmark sammen med indkomstskatten med Statsskatteloven af 1903 og var i kraft indtil 1997,
Hvor den som følge af forliget om finansloven for 1996 blev helt afskaffet.

Også tidligere var der dog ved forskellige lejligheder blevet udskrevet ekstraordinære formueskatter.

Den første kendte er en formueskat på 5 pct. i 1542. I 1789 blev pålagt en éngangs-formueskat på ½ pct. på formuer over 4.000 rigsdaler courant.

 

Statsskatteloven i 1903 indebar en fuldstændig reorganisering af skattesystemet i Danmark, hvor indkomst- og formueskatter fremover blev en fast og central del af systemet. Oprindelig var den årlige skattesats på 0,06 % af skatteydernes formue uden noget bundfradrag. Først i 1927 blev der indført et bundfradrag på små formuer under 10.000 kr. I 1909 blev formueskatten ændret til en progressiv skat med forskellige satser afhængigt af formuens størrelse. Formueskatteprocenterne er siden blevet ændret adskillige gange på samme måde som satserne i det øvrige skattesystem. Fra 1980 var formueskatten 2,2 % for formuer over 1 mio. kr., dog med mulighed for forskellige lempelser i beregningen af skatten.
I 1989 blev skatten nedsat til 1 %, og tærsklen for betaling af skatten blev fordoblet for ægtepar.
 Endelig blev skatten som led i et finanslovsforlig i efteråret 1995 nedsat til 0,7 % i 1996 (af beløb over 2,4 mio. kr.) og helt afskaffet året efter..

Jeg har vedhæftet en enkel artikel der viser hvad det enkelte menneske har af valg, og ikke mindst når det enkelte mennesker tager de forkerte valg og ser resultatet, så kommer janteloven i funktion,
SF's forslag om formueskat spiller lige ind her, dem der har taget det forkerte valg vil nu have andel af merværdien for dem der har taget det rigtige valg. 

Link:

https://politiken.dk/del/3lMfFMAAhSeQ

 

 


Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Pensionist,
50 år i transport og Venstre.


Regeringen/Socialdemokratiet/Dan Jørgensen i en kovending, en CO2-afgift på landbruget, uden at høre Ekspertgruppens rapport.

 

Dan Jørgensen er fuld af løgn”

Dan påstår at Venstre ikke vil være med til CO2 afgift. ?

Det er løgn se dokumentation..-o😊 

Regeringen/Socialdemokratiet/Dan Jørgensen i en kovending, en CO2-afgift på landbruget, uden at høre Ekspertgruppens rapport.

 

Regeringen/Socialdemokratiet/Dan Jørgensen vil indføre en hovsa CO2-afgift for landbruget.

 

( inden de har modtaget Eksperts gruppens anbefalinger)

 

Regeringen fremsatte deres hovsa CO2 forslag i Sidste uge, se link fra avisen-Danmark

 

Hvis link ikke virker kopier med mus og klik :

 

https://avisendanmark.dk/artikel/afgift-p%C3%A5-koens-prutter-og-b%C3%B8vser-vil-if%C3%B8lge-vismand-g%C3%B8re-k%C3%B8d-og-m%C3%A6lk-dyrere-vi-vil-k%C3%B8be-udenlandsk-i-stedet

 

Klimaminister Dan Jørgensen tror, at landbruget vil tilpasse sig og gøre det til en konkurrencefordel,

 

Men hvis man som landmand ikke er indstillet på at omstille sig, så bliver det svært, lyder det fra Dan Jørgensen.

 

Leif Jørn Tullberg”

 

Forligspartierne har ellers aftalt og nedsat en grøn skattekommission, som senere på året

(i november)

Skal komme med anbefalinger til håndteringen af landbrugets CO 2 udledning.

 

Regeringen/Socialdemokratiet foreslår nu i ren valg panik en CO2-afgift på landbruget,

Uden at kende beregningsmetoden og uden at kende hvad Ekspertgruppens anden delrapport.

 

En kovending i forhold til hvad Dan Jørgensen (Regeringen)  sagde for 8 dage siden,

Nemlig at man ville afvente Ekspertgruppens rapport.

 

Nu er socialdemokratiet/Regeringen i søndags kommet med et forslag uden at vente på den rapport Regeringen & forligspartierne selv har bestilt.

 

Det er ren valgpanik og vil sende 14.500 arbejdspladser til udlandet og de danske fødevare, til de danske forbrugere bliver eksorbitant meget dyrere.

 

Det ren valgpanik. 

Link: https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/10/regeringensocialdemokratiet-foreslar-nu.html

 

 


 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev

tirsdag den 25. oktober 2022

FAKTA: Sådan står partierne nu - seneste Voxmeter-måling 25 oktober.

 

 

FAKTA: Sådan står partierne nu - seneste Voxmeter-måling

I den seneste politiske meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter foretaget for Ritzau står Moderaterne til at få 11,5 procent af stemmerne.

 

Både Dansk Folkeparti og Alternativet er igen under spærregrænsen med henholdsvis 1,9 og 1,7 procent. For begge partier er der dog en statistisk usikkerhed på 0,8 procentpoint.

 

De Konservative går yderligere tilbage og står i den nyeste måling til 6,0 procent af stemmerne. Det er dermed under valgresultatet fra 2019, hvor partiet fik 6,6 procent.

 

Se, hvordan partierne står i den seneste meningsmåling. Den er lavet fra den 22.-24. oktober med svar fra 1004 repræsentativt udvalgte personer over 18 år:

 

Rød blok - 83 mandater (47,2 procent).

 

* Socialdemokratiet - 46 mandater (25 procent).

 

* De Radikale - 7 mandater (3,8).

 

* SF - 18 mandater (9,6).

 

* Enhedslisten - 12 mandater (6,5).

 

* Alternativet - 0 mandater (1,7).

 

* Frie Grønne - 0 mandater (0,6).

 

Blå blok - 71 mandater (41,3 procent).

 

* Venstre - 24 mandater (13,2 procent).

 

* De Konservative - 11 mandater (6,0).

 

* Danmarksdemokraterne - 15 mandater (8,1).

 

* Liberal Alliance - 13 mandater (7,3).

 

* Nye Borgerlige - 8 mandater (4,2).

 

* Dansk Folkeparti - 0 mandater (1,9).

 

* Kristendemokraterne - 0 mandater (0,6).

 

Andre:

 

* Moderaterne - 21 mandater (11,5).

 

Moderaterne, der har Lars Løkke Rasmussen som politisk leder, har afvist at pege på en statsministerkandidat eller tilslutte sig en blok inden valget.

 

Der er en statistisk usikkerhed på 3,1 procentpoint for rød blok og 3,0 procentpoint for blå blok. Usikkerheden for de enkelte partier varierer, men er i ingen tilfælde over 2,7 procentpoint.

 

Kilder: Voxmeter.

søndag den 23. oktober 2022

Hej Steen, tak for din refleksion, den sætter jeg pris på, du er en tung Vestegns S” Borgmester.

 

Hej Steen, tak for din refleksion,
Den sætter jeg pris på, for du er en tung Vestegns S” Borgmester.

Vi er er ikke uenige om målet”
Men om midlerne,  der er indgået aftale
mellem Regeringen og Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Grøn skattereform.

Her er det aftalt at Ekspertgruppen skal fremkomme med forslag om reduktion af CO2, blandt andet i landbruget.

Første delrapport blev fremlagt i februar 2022,
Der har dannet basis for  ny omfangsrig lovgivning.

Anden delrapport var aftalt til november 2022.

Men denne delrapport har Regeringen/S stoppet, og i stedet fremlagt et nyt valgpanik CO2 forslag”

Det fremgår tydeligt af det materiale, jeg har fremlagt, at det er komplekst stof og svært håndterbart,

Så meget mere bør man lytte til de eksperter man har bedt om at hjælpe med opgaven..

Regeringen/Socialdemokratiet vil indføre en hovsa CO2-afgift,rettet imod landbruget,

Støttet af SF.

( inden Socialdemokratiet/Regeringen  har modtaget Eksperts gruppens anbefalinger)

Regeringen fremsatte deres hovsa CO2 forslag i Sidste uge, se det i link fra Avisen-Danmark herunder:

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2022/10/regeringensocialdemokratiet-foreslar-nu.html?spref=tw

 Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Venslev




fredag den 21. oktober 2022

Det er altafgørende, at vi bringer værdigheden i ældreplejen tilbage. .-o😊

 Det skal selvfølgelig være trygt for de ældre at bo på plejehjem, og familierne skal have vished om, at deres familiemedlem er i sikre og omsorgsfulde hænder. Man skal simpelthen ikke være bange for at blive gammel i Danmark. 

Det er altafgørende, at vi bringer værdigheden i ældreplejen tilbage. 

Det er vigtigt at understrege, at der er rigtig mange dygtige og engagerede medarbejdere og ledere i ældreplejen. Alle skal ikke skæres over én kam. 

Men i dokumentaren ”Opråb fra plejehjemmet” om plejehjemmet Nørremarken i Køge, som i går blev vist på TV2, ser vi et kolossalt svigt fra samfundet. Det er to år siden, at vi så lignende – hjerteskærende – optagelser fra plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. 

Det vidner om, at den socialdemokratiske regering har siddet på hænderne. Det her burde være enhver regerings absolut fremmeste opgave at få håndteret. Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale i januar, at der skulle komme en ny ældrelov. Hvor er den blevet af? 

Det er under al kritik, at vi to år senere ikke er kommet videre. I Venstre ønsker vi, at ældre skal kunne føle sig trygge og have en værdig alderdom.

Sophie Løhde

Vi har et af verdens højeste skattetryk, og så går det ikke, at vores ældre ikke kan regne med at få en ordentlig pleje og omsorg. Vi kan ikke være det bekendt. 

Udfordringerne i ældreplejen er ikke noget, vi løser med et snuptag. Det er ikke tilstrækkeligt kun at tilføre flere penge. 

Der er derimod behov for helt grundlæggende ændringer af ældreplejen i Danmark, og der skal sættes ind på mange niveauer. Først og fremmest skal borgerne i centrum og systemet skal i baggrunden.

 Derfor har Venstre i dag præsenteret seks tiltag for en mere tryg og værdig ældrepleje.  

 I Venstre præsenterer vi seks tiltag til at genskabe en tryg og værdig ældrepleje med mere frihed og flere muligheder:

 Plejehjemsbestyrelser på alle plejehjem: Bestyrelserne skal sikre, at de ældre, deres pårørende og lokale ildsjæle har mulighed for at få indflydelse på dagligdagen på plejehjemmene, holde ledelsen ansvarlig og sikre en høj kvalitet i plejen.

Friplejehjem i alle landets kommuner: I mere end halvdelen af landets 98 kommuner har de ældre ikke mulighed for at vælge et privat alternativ til det kommunale plejehjem, hvis de ønsker at blive i den kommune, de bor i. Venstre ønsker friplejehjem i alle landets kommuner.

Tilfredshedsmålinger og øget åbenhed: En værdig ældrepleje skal i højere grad vurderes ud fra de ældres og de pårørendes tilfredshed. Derfor ønsker Venstre bl.a. sammenlignelige og systematiske målinger af tilfredshed som styrende parameter i ældreplejen, uanset hvor man bor i Danmark. Målingerne af tilfredshed skal være lettilgængelige for borgerne.

Bedre ledelse og mindre bureaukrati: God ledelse er helt afgørende for den service, som borgerne får – også på ældreområdet. Derfor ønsker Venstre bl.a. at arbejde systematisk med at udvikle og rekruttere bedre ledere via praksisnær ledelsesudvikling, og sikre større ledelsesrum for den enkelte leder gennem øget selvstyre. Til gengæld ønsker vi at sætte konsekvent ind over for mangelfuld ledelse og fjerne alt unødigt bureaukrati i ældreplejen.

Selvstyre og øget ansvarlighed: Venstre ønsker selvstyrende velfærdsinstitutioner, hvor ledelse og medarbejderne sættes mere fri fra politisk kontrol, bureaukrati og centralisering.

Hammeren skal falde ved svigt: Det skal i højere grad have konsekvenser, hvis der sker systematiske svigt i ældreplejen. Venstre ønsker bl.a. mere strømlinet tilsyn mod de steder, hvor der er bekymring om kvaliteten af ældreplejen. I yderste konsekvens kan den lokale ledelse og plejehjem blive sat under administration ved systematiske og grove svigt af de ældre.

 

Link til hele udspillet: 

https://www.venstre.dk/nyheder/nyt-v-udspil-der-skal-vaere-tryghed-og-vaerdighed-i-den-danske-aeldrepleje?utm_source=Venstres+Nyhedsbrev+via+venstre.dk&utm_campaign=805beab563-EMAIL_CAMPAIGN_2022_10_16_08_14_COPY_01&utm_medium=email&utm_term=0_2caad5b55c-805beab563-102349540





 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg.-o😊

 

Læserbrev i Weekendavisen-Lars Løkkes motiv

 

Læserbrev i Weekendavisen. 

Lars Løkkes motiv. 

Lars Løkke har prøvet meget i dansk politik, men Lars Løkke lykkes kun med meget lidt. Lars Løkke har skabt meget kaos i politik og gjort så meget skidt, der burde diskvalificere ham.

Men folket tilgiver Lars Løkke, angiveligt fordi Lars Løkke kan sige ting og ord, der lyder klogt.

Men udkommet af ordene er meget tyndt. Lars Løkke er totalt skrupelløs; der er kun en gud, og det er Lars Løkke.

Magtens sødme driver Lars Løkke. Han klynger sig til de få lyspunkter i sin politiske historie. Men der er flere kiks end succeser. Nu går Lars Løkke igen efter magten, efter at han tidligere har efterladt kaos og splittelse. Men det påvirker ikke lille Lars fra Græsted.

Leif Tullberg, 50 år i Venstre, tidligere direktør.






torsdag den 20. oktober 2022

Regeringen/Socialdemokratiet/Dan Jørgensen i en kovending, en CO2-afgift på landbruget, uden at høre Ekspertgruppens rapport.

Regeringen/Socialdemokratiet/Dan Jørgensen vil indføre en hovsa CO2-afgift for landbruget.

( inden de har modtaget Eksperts gruppens anbefalinger)

Regeringen fremsatte deres hovsa CO2 forslag i Sidste uge, se link fra avisendanmark

Hvis link ikke virker kopier med mus og klik :

https://avisendanmark.dk/artikel/afgift-p%C3%A5-koens-prutter-og-b%C3%B8vser-vil-if%C3%B8lge-vismand-g%C3%B8re-k%C3%B8d-og-m%C3%A6lk-dyrere-vi-vil-k%C3%B8be-udenlandsk-i-stedet

Klimaminister Dan Jørgensen tror, at landbruget vil tilpasse sig og gøre det til en konkurrencefordel,

Men hvis man som landmand ikke er indstillet på at omstille sig, så bliver det svært, lyder det fra Dan Jørgensen.

Leif Jørn Tullberg”

Forligspartierne har ellers aftalt og nedsat en grøn skattekommission, som senere på året
 (i november)
Skal komme med anbefalinger til håndteringen af landbrugets CO 2 udledning.

Regeringen/Socialdemokratiet foreslår nu i ren valg panik en CO2-afgift på landbruget,
Uden at kende beregningsmetoden og uden at kende hvad Ekspertgruppens anden delrapport.

En kovending i forhold til hvad Dan Jørgensen (Regeringen)  sagde for 8 dage siden,
Nemlig at man ville afvente Ekspertgruppens rapport.

Nu er socialdemokratiet/Regeringen i søndags kommet med et forslag uden at vente på den rapport Regeringen & forligspartierne selv har bestilt.

Det er ren valgpanik og vil sende 14.500 arbejdspladser til udlandet og de danske fødevare, til de danske forbrugere bliver eksorbitant meget dyrere.

Det ren valgpanik.

Danmark skal være et landbrugsland - også i fremtiden.

Men vi skal altså gøre det på en anden måde, end vi gør i dag.
Der er det primære og mest effektive virkemiddel, vi kan bruge, det er en CO2-afgift, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Af partiets udspil fremgår det, at "afgiften skal være høj nok til at sikre, at vi når 70-procentsmålet i 2030 og målet om 50 til 54 procent reduktion i 2025".

Dan Jørgensen fortæller, at hans partis ambition er, at afgiften kommer til at dække over alle drivhusgasser, der bliver udledt fra landbruget.

Hvor høj afgiften kommer til at være, kan Socialdemokratiet dog ikke sige, da de afventer anbefalinger fra en ekspertgruppe.

(Som regeringen har stoppet, de vil blæse og have mel i munden)

Desuden vil Regeringen/Socialdemokratiet have, at provenuet fra afgiften skal tilbageføres til erhvervet gennem en klimafond for landbruget.
Pengene skal gå til "grøn og klimavenlig omstilling".
Erfaringerne lignende modeller at der kommer Maks 10 % frem til dem der har behov.

En artikel fra Altinget hvor Marie Bjerre kommer med godt gensvar til Dan Jørgensen.-o😊

Socialdemokratiet skoser Venstre for at tøve med CO2-skat på landbruget,
Men vil også selv vente på eksperters anbefalinger ?

Det virker som et figenblad for, at landbruget skal slippe for en CO2-afgift, når Venstre vil afvente ekspertgruppes vurdering sidst på året*, siger Dan Jørgensen.?

Selv vil Socialdemokratiet også først sige noget konkret om en ny klimaafgift, når eksperternes bud kommer.?

I valgkampens første uge er der pludselig opstået en nervøsitet hos Socialdemokratiet for, at Venstre ikke vil være med til at lave en CO2-afgift på landbruget.
Det har partierne ellers aftalt og nedsat en grøn skattekommission, som senere på året skal komme med anbefalinger til.

Nu vil klimaminister Dan Jørgensen (S) have Venstre til at melde klart ud, om partiet ønsker landbruget også skal have en CO2-afgift.

Venstre ønsker en afgift, der giver et grønt incitament, og som ikke bare sender en masse arbejdspladser til udlandet.

Det står der faktisk også i det kommissorium, som Dan Jørgensen har været med til at lave for Ekspert gruppens arbejde, og som jeg går ud fra, at Dan Jørgsen stadig bakker op om.

Marie Bjerre (V), Klimaordfører

 

https://www.altinget.dk/.../s-skoser-v-for-klimanoel-om...

Socialdemokratiet skoser Venstre for at tøve med CO2-skat på landbruget,
Men Socialdemokratiet vil også selv vente på eksperternes anbefalinger,

(Sidste delraport fra Ekpertgruppen, er estimeret til november 2022,
Har Regeringen netop udskudt pga valg og ny regeringsdannelse,
Så Dan Jørgensen angreb på Venstre klinger hult)

Aftale mellem regeringen og

Venstre, Radikale Venstre,

Socialistisk Folkeparti og

Det Konservative Folkeparti om:

Grøn skattereform

(8. december 2020)

Ekspertgruppe"

Regeringen og aftalepartierne er enige om senest med udgangen af januar 2021 at nedsætte

en Ekspertgruppe, som skal udarbejde forslag til udformning af en ensartet CO2e-regulering i anden fase.

Ekspertgruppen skal herunder vurdere fordele og ulemper ved henholdsvis en reguleringsløsning for landbrugssektoren og en CO2e-afgift for denne sektor eller en kombination af disse. Der nedsættes ligeledes en følgegruppe til ekspertgruppen.

Ekspertgruppens arbejde skal indebære, at den foreslåede CO2e-regulering bedst muligt understøtter indførelsen af nye teknologier for såvel industri som landbrug. Ekspertgruppen skal desuden komme med forslag til mulige måder at konstruere kompensationsmekanismer,

herunder fx bundfradrag, men også andre mulige mekanismer.

Ekspertgruppen skal endvidere beskrive mulige indfasningsprofiler og kompensationsmekanismer, herunder også for perioden 2023-2025.

Ekspertgruppen skal udarbejde scenarier, som bidrager væsentligt til 70 pct. Målsætningen i 2030,

og belyse sammenhængen til kvotesektoren samt udviklingen i EU ’s-kvotesystem både

med hensyn til grundlag og kvotepris.

Scenarierne skal afspejle forskellige afgiftsbaser og CO2-priser.

Hvert scenarie skal belyse effekten på BNP og de erhvervs- og fordelingsmæssige konsekvenser samt betydningen af kompensationsmekanismerne.

Ekspertgruppen skal sigte mod scenarier, der samlet set er provenuneutrale og understøtter BNP og arbejdsudbud på en socialt balanceret måde.

Ekspertgruppen skal delafrapportere senest ultimo 2021.
(delafrapporteringen forgik først februar 2022)
Rapporten skal fastlægge principper for CO2e-regulering og herunder inddrage spørgsmålet om lækage.
Herudover skal rapporten bl.a. belyse behandlingen af det fossile indhold i affaldsmængderne, samt hvordan kul kan udfases i fjernvarmen. Endvidere skal rapporten indeholde en analyse af betydningen af loftet over fjernvarmeprisen, fx vedrørende overskudsvarme fra overskudsvarmeleverandører, samt rumvarmeafgift på individuel og kollektiv rumvarme.

Regeringen indkalder aftalepartierne til en drøftelse ultimo 2021 på baggrund af rapporten.

Ekspertgruppen skal færdiggøre sit arbejde i efteråret 2022, så løsningerne kan indarbejdes i udformningen af anden fase.

Ekspertgruppen sekretariatsbetjenes af ministerierne.

Regeringen udarbejder kommissorium inden for klimalovens rammer og principper, som drøftes med aftalepartierne.

Ifølge det oplyste skal der være to rapporter, som det fremgår af kommissoriet ( se evt.den første Rapport :  https://www.skm.dk/groenskattereform

Den første blev leveret i februar 2022 af Ekspertgruppen og dannede baggrund for den skatteaftale, der blev indgået før sommerferien.

Sidste delrapport* estimeret til november 2022 er udskudt ifølge regeringen pga valg og ny regeringsdannelse.
Ekspertgruppen må ikke arbejde under valgkampen og en evt. ny regering skal tage stilling til om udvalget skal fortsætte eventuelt med et nyt kommissorium og en ny sammensætning.

 

Kopi af mail fra Michael Svarer Formand for Ekspertgruppen er indkopieret:

 

Regeringen har stoppet arbejdet med ekspertgruppen, her er beviset en mail fra Michael Svarer:

 

”Kære Leif

 

Der skal være to rapporter, som det fremgår af kommissoriet ( se evt. https://www.skm.dk/groenskattereform).
Den første blev leveret i februar 2022 og dannede baggrund for den skatteaftale, der blev indgået før sommerferien.
 

Sidste rapport er udskudt pga valg og ny regeringsdannelse. Vi må ikke arbejde under valgkampen og en evt. ny regering skal tage stillig til om udvalget skal fortsætte evt med et nyt kommissorium og en ny sammensætning.

Bh

Michael”  (Svarer)

Ring/skriv hvis du vil vide mere.-o😊

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

Rendebækvej 2 Venslev

4050 Skibby

Mob.+45 40646900

Leif@tullberg.me




 

tirsdag den 18. oktober 2022

I ti måneder har det været et mysterium. Efter omfattende research afslører Berlingske anklagerne mod Lars Findsen

 
Berlingske kan nu afdække store dele af det konkrete indhold i straffesagen mod den suspenderede FE-chef, Lars Findsen. Samtaler om et internt opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste udgør en hjørnesten i sigtelsen og anklageskriftet. Sagen ser spinkel ud, vurderer juraprofessorer, men understreger samtidig, at det er et åbent spørgsmål, om Lars Findsen bliver dømt.
Lars Findsen, suspenderet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, er tiltalt for seks forhold. Berlingske afdækker nu, hvad de seks forhold blandt andet handler om.
Straffesagen mod den suspenderede chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Findsen, handler især om, at han over for to journalister og fire nærtstående personer ifølge anklagemyndigheden har viderebragt fortrolige oplysninger fra et årelangt internt opgør i Forsvarets Efterretningstjeneste. Opgøret tager afsæt i det engang hemmelige dansk-amerikanske samarbejde om at tappe data fra undersøiske kabler.
Lars Findsen har eksempelvis i nogle af de udvalgte samtaler, som indgår i anklagemyndighedens materiale, omtalt kabelsamarbejdet, en klassificeret rapport og navnet på en intern whistleblower i Forsvarets Efterretningstjeneste, viser Berlingskes research.
Alt sammen elementer fra et mangeårigt opgør i FE, der drejer sig om, hvorvidt det dansk-amerikanske kabelsamarbejde indeholder for mange danske oplysninger. Det var også den strid, som efter hård kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) udviklede sig til det, der i dag bliver betegnet som FE-sagen, herunder straffesagen mod Lars Findsen.
Indtil nu har stort set alt i det strafferetlige forløb mod Lars Findsen været mørklagt. I begyndelsen af oktober i år modtog en række medier en aktindsigt i anklageskriftet mod Lars Findsen. Men alle navne ud over Lars Findsens var fjernet, ligesom alle konkreter fra de samtaler, anklagemyndigheden vurderer som ulovlige, var udeladt. Straffesagen er kørt bag dobbelt lukkede døre. Befolkningen har således været nødt til at gætte på, hvorfor Politiets Aktionsstyrke skulle anholde Lars Findsen 8. december 2021, hvorfor han måtte sidde fængslet i mere end to måneder, og hvorfor han blev sigtet efter en streng paragraf i straffeloven, som ikke har været anvendt i 43 år.
Efter indgående research med adgang til centrale sagsdokumenter og kilder tæt på forløbet kan Berlingske delvist fortælle, hvad de konkrete anklager mod Lars Findsen drejer sig om. Avisen afslørede i juni i år de overordnede træk i sigtelsen mod Lars Findsen.
Den 16. september i år blev Lars Findsen tiltalt for læk af statshemmeligheder og brud på tavshedspligt efter samtaler med journalister og nærtstående. De pågældende samtaler fandt sted, imens Lars Findsen var hjemsendt som FE-chef. For under hjemsendelsen blev Lars Findsen mistænkt for at lække fortrolige oplysninger og var derfor i mange måneder totalovervåget i sit hjem og sommerhus af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Således stammer en betydelig del af anklagemyndighedens udvalgte samtaler fra Lars Findsens eget hjem i Charlottenlund, viser sagens oplysninger.
Den ene af de to journalister i sigtelsen og anklageskriftet, Hans Davidsen-Nielsen fra Politiken, er selv trådt offentligt frem i forbindelse med udgivelsen af bogen »Spion blandt venner«. Den anden journalist arbejder på et stort dansk medie. De fire nærtstående er Lars Findsens mor, bror, kæreste og en ven/tidligere kollega. Det er de samme seks personer, som optræder i både sigtelse og anklageskrift.
Anklageskriftet består af seks forhold, og Lars Findsens mor indgår i to af de seks forhold. Hun var 84 år, da de ifølge anklagemyndigheden ulovlige samtaler fandt sted.
Professor i strafferet Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet understreger, at han ikke har set anklageskriftet i sin helhed, men vurderer, at det »juridisk ligner en tvivlsom sag«, efter at Berlingske har forelagt ham de nye sagsoplysninger.
»Substantielt forekommer sagen under alle omstændigheder at være en tynd kop te, hvilket medtagelsen af paragraf 152 i anklageskriftet kun er med til at understrege,« vurderer Lasse Lund Madsen.
I sigtelsen var straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder med en strafferamme på 12 år den absolut bærende paragraf; i anklageskriftet har den almindelige bestemmelse om embedsmænds tavshedspligt, paragraf 152, fundet vej til flere forhold.
Klar offentlig interesse
I Forsvarets Efterretningstjeneste udspillede der sig op gennem 2010erne et internt opgør. Striden blev især antændt af en FE-ansat specialist, som senere fik status af whistleblower. Specialisten var stærkt bekymret over, om det dansk-amerikanske kabelsamarbejde omfattede for mange danske data. Hans bekymring blev ikke mindre med whistleblower Edward Snowdens afsløringer af amerikansk masseovervågning i 2013-2014. Det interne forløb i FE indebar, at der i 2015 blev udarbejdet en klassificeret rapport, som diskuterede problemstillingen om de danske data.
Opgøret kulminerede, efter at specialisten i smug optog kolleger i en lang periode og overbragte optagelserne til Tilsynet med Efterretningstjenesterne. For whistlebloweren og optagelserne spillede en central rolle for den hårde kritik fra tilsynet, som i august 2020 førte til hjemsendelsen af Lars Findsen og FE-ledelsen. En efterfølgende undersøgelseskommission rensede imidlertid Lars Findsen og FE-ledelsen for tilsynets kritik. Forløbet er nøje afdækket i bogen »Spion blandt venner« af Politiken-journalist Hans Davidsen-Nielsen. Her fremgår det eksempelvis, at whistlebloweren kan have optaget op til 100 timers samtaler med sine kolleger.
Det er blandt andet oplysninger fra dette interne opgør, som Lars Findsen ifølge anklagemyndigheden ulovligt har vendt med de omtalte seks personer i straffesagen. Det følsomme er, at opgøret har rod i det engang hemmelige kabelsamarbejde.
Lars Findsen, suspenderet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, har for nylig udgivet en bog, hvor hans version af FE-sagen fremgår. Bogen indeholder direkte og indirekte kritik af blandt andre tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.
Lars Findsen, suspenderet chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, har for nylig udgivet en bog, hvor hans version af FE-sagen fremgår. Bogen indeholder direkte og indirekte kritik af blandt andre tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) og Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen.Foto: Mathias Svold.
Straffesagen mod Lars Findsen er så hemmelig, at han – ifølge en udtalelse fra ham selv – end ikke måtte beholde anklageskriftet, da han 16. september blev tiltalt for læk af statshemmeligheder og brud på tavshedspligt.
Kun en snæver kreds af partiledere i Folketinget er blevet briefet om straffesagens alvor. Men folketingspolitikerne blev ifølge Berlingskes oplysninger aldrig oplyst om, hvad straffesagen punkt for punkt handlede om, og efterfølgende har nogle af partilederne endda rejst tvivl om, hvorvidt briefingerne overhovedet er retvisende for sagen.
»Så de nye oplysninger har soleklart offentlighedens interesse,« konstaterer professor Lasse Lund Madsen:
»Alene de principielle aspekter om Lars Findsens retssikkerhed, når juraen anvendes i mørke, er væsentlige at få belyst, herunder de oplysninger, I nu lægger frem. Afdækningen af sagsforløbet er også en lakmusprøve på, hvordan de øverste statsmyndigheder har håndteret en af de mest kritiske sikkerhedspolitiske sager herhjemme.«
De seks anklagepunkter
I meget grove træk ligner sigtelsen og anklageskriftet hinanden, erfarer Berlingske. Sigtelsen indeholder ni forhold og er overvejende bygget op om konkrete samtaler mellem Lars Findsen og de seks personer. Tiltalen indeholder seks forhold og er overvejende bygget op om personer.
Noget forenklet ser anklageskriftet således ud – Berlingske har fjernet eksakte adresser og navne:
1.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 og 152, fordi han enten forud for samt den 25. april 2021 i sit hjem i Charlottenlund over for sin mor og sin bror »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Under samtalen 25. april fortalte Lars Findsen eksempelvis ifølge anklageskriftet om »et konkret sikkerhedsbrud« i Forsvarets Efterretningstjeneste og håndteringen af dette. I anklageskriftet hedder det, at han har røbet eller videregivet »meddelelser om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed og rettigheder i forhold til fremmede stater beror«, altså en overtrædelse af straffelovens paragraf 109. Det fremhæves, at Lars Findsen som hjemsendt FE-chef med »deraf følgende særlig indsigt« videregav og bekræftede oplysninger klassificeret som hemmelige, og at han »under særligt skærpende omstændigheder videregav fortrolige oplysninger, selvom videregivelsen efter oplysningernes karakter og tiltaltes stilling indebar en særlig risiko for betydelig skade, herunder for statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter«. Samtalen 25. april 2021 handlede ifølge Berlingskes oplysninger blandt andet om whistlebloweren i FE, og at whistlebloweren havde optaget Lars Findsen og andre FE-ansatte og overdraget optagelserne til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
2.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 og 152, fordi han enten forud for samt den 4. april og den 14. maj 2021 i blandt andet Lars Findsens sommerhus i Nordvestsjælland over for sin kæreste »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Igen henvises der i anklageskriftet til »statens hemmelige underhandlinger« og »en særlig risiko for betydelig skade«. Over for kæresten skulle Lars Findsen ifølge Berlingskes oplysninger blandt andet have talt om »et konkret sikkerhedsbrud« i Forsvarets Efterretningstjeneste og tjenestens overvejelser om og håndtering af dette. Ifølge Berlingskes oplysninger talte de også om en klassificeret rapport fra FE-sagen og om whistleblowerens navn.
3.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 ved i perioden august 2020 til december 2021, blandt andet den 15. maj 2021 i Lars Findsens sommerhus i Nordvestsjælland og den 31. maj 2021 i Lars Findsens hjem i Charlottenlund, fordi han over for en navngiven journalist »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Det fremhæves i anklageskriftet, at hemmeligholdelsen af oplysningerne har »afgørende betydning for Forsvarets Efterretningstjenestes evne til at varetage sine opgaver vedrørende Danmarks sikkerhed«. Lars Findsen skulle ifølge anklagemyndigheden over for journalisten blandt andet have talt om en af FEs kapaciteter/kabelsamarbejdet, om interne undersøgelser, et sikkerhedsbrud, anvendelse af kapaciteten og om, hvorvidt FEs ageren i forhold til kapaciteten var politisk sanktioneret.
4.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 152 ved i tiden forud for samt den 5. juni 2021 telefonisk over for sin mor »uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger om sikkerhedsbrud i Forsvarets Efterretningstjeneste og håndteringen deraf«.
5.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109, fordi han i perioden august 2020 til december 2021, blandt andet den 1. juni 2021 i sit hjem i Charlottenlund og 13. august 2021 ved en café/bageri i København over for Hans Davidsen-Nielsen, journalist på Politiken, ifølge anklageskriftet »videregav og bekræftede oplysninger, som var klassificerede som hemmelige«. Lars Findsen og Hans Davidsen-Nielsen talte ifølge anklagemyndigheden blandt andet om en af FEs kapaciteter/kabelsamarbejdet, oplysninger om kapacitetens anvendelse og en klassificeret rapport, viser Berlingskes oplysninger.
6.
Anklagemyndigheden mener, at Lars Findsen har overtrådt straffelovens paragraf 109 og 152 og til dels lov om undersøgelse af visse forhold vedrørende Forsvarets Efterretningstjenestes paragraf 16, fordi han 10. november 2021 i sit hjem i Charlottenlund over for en ven/tidligere kollega »videregav og bekræftede oplysninger som var klassificerede som hemmelige«. Samtalen 10. november 2021 handlede ifølge anklageskriftet blandt andet om Tilsynet med Efterretningstjenesterne, »herunder den politiske håndtering af udfordringer i samarbejdet med tilsynet«. Af andre sagsakter fremgår det, at samtalen også drejede sig om, hvordan udvalgte politikere var orienteret om FEs kapacitet/kabelsamarbejdet. Ifølge anklagemyndigheden talte de også om oplysninger fra den undersøgelseskommission, som kulegravede forløbet.
Summa summarum:
Omdrejningspunkterne for flere af samtalerne i tiltalen mod Lars Findsen er en af FEs kapaciteter/kabelsamarbejdet, et sikkerhedsbrud, whistlebloweren og en klassificeret rapport. Det såkaldte sikkerhedsbrud refererer angiveligt til whistleblower-forløbet i FE.
Der er skruet ned for alvoren i tiltalen sammenlignet med sigtelsen ved i langt højere grad at inddrage straffelovens paragraf 152, som er den almindelige bestemmelse om offentligt ansattes tavshedspligt. I sigtelsen er samtlige forhold – på nær ét – knyttet til paragraf 109. Samtidig har anklagemyndigheden varslet, at man går efter en fængselsstraf på under fire år.
Forholdene om de to journalister bygger fortsat rent på, at Lars Findsen skulle have overtrådt paragraf 109. I anklageskriftet er tidsperioden for de to journalister – sammenlignet med sigtelsen – blevet mere elastisk og løber helt fra Lars Findsens hjemsendelse i august 2020 til anholdelsen i december 2021.
Professor i forvaltningsret Michael Gøtze, Københavns Universitet, har fulgt FE-sagen. Han hæfter sig ved, at man oprindelig fik indtrykket af, at der var tale om en kæmpe brøde fra Lars Findsens side, hvor han muligvis var i færd med at undergrave staten.
»Med de nye oplysninger kan vi nu se, at straffesagen mest af alt handler om Lars Findsens eget selvforsvar. At han har ageret i sin egen sag og har måttet lave modspil over for et tungt pres på ham,« siger Michael Gøtze.
Han vurderer dog, at det er et åbent spørgsmål, om Lars Findsen på det oplyste grundlag bliver dømt efter paragraf 152 om embedsmænds tavshedspligt.
»Paragraf 152 er en meget streng regel om tavshedspligt. Og jo højere du sidder i hierarkiet, jo mere bliver tavshedspligten skærpet. Det er også et åbent spørgsmål, om han overhovedet må præge journalisterne, når han er hjemsendt og fritaget for tjeneste,« siger Michael Gøtze.
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard siger, at det ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været for åbenmundet og dermed krænket sine embedspligter.Foto:Mads Claus Rasmussen
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard siger, at det ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været for åbenmundet og dermed krænket sine embedspligter.Foto: Mads Claus Rasmussen.
Juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet hæfter sig ved, at »den langt lempeligere« paragraf 152 fylder så meget i tiltalen.
»Derfor kan anklageskriftet godt opfattes som et tilbagetog i forhold til myndighedernes hidtidige præsentation af sagen,« betoner han.
Ifølge Jørn Vestergaard er det på baggrund af de nye oplysninger »stadig tvivlsomt, om anklagemyndigheden i sidste ende har en god sag«.
Han understreger dog, at der er ubekendte i sagen, og at det ikke kan udelukkes, at Lars Findsen har været »for åbenmundet og derved krænket sine embedspligter«.
En offentlig hemmelighed
En gennemgang viser, at på det tidspunkt Lars Findsen talte med de implicerede om ovenstående emner, var emnerne i høj grad kendte i offentligheden.
Tilbage i 2014 blev det i forbindelse med Informations dækning af lækagen fra whistleblower Edward Snowden offentligt kendt, at Danmark og USAs hemmelige tjenester samarbejdede om at tappe data fra fiberkabler. Allerede i Informations tidlige dækning af sagen blev det endda diskuteret, om kabelsamarbejdet indeholdt for mange danske data. I august 2020 meddelte Tilsynet med Efterretningstjenesterne selv i den pressemeddelelse, som fik sagen til at rulle, at tilsynets kritik var udløst af en eller flere whistleblowere. I efteråret 2020 henviste DR eksplicit til sagens »hemmelige rapporter«, ligesom både Weekendavisen og Berlingske i efteråret 2020 afdækkede, at udvalgte ministre og politikere har kendt til det dansk-amerikanske kabelsamarbejde.
Navnet på whistlebloweren har imidlertid ikke været bragt i danske medier, men har dog været kendt i flere år blandt visse politikere og journalister.
Professor i strafferet Lasse Lund Madsen, der er tidligere specialanklager og konstitueret by- og landsdommer, bemærker, at anklagemyndigheden tilsyneladende har anlagt det synspunkt, »at den blotte oplysning – også på tomandshånd – af kabelsamarbejdet uden videre er omfattet af paragraf 109-bestemmelsen«.
»Men det afgørende er og bliver, om Findsen rent faktisk har røbet noget, der ikke i forvejen var almindeligt kendt. Med den megen offentlige omtale af kabelsamarbejdet siden 2014 er det temmelig tvivlsomt,« siger Lasse Lund Madsen.
Professor emeritus i strafferet Jørn Vestergaard har skrevet en grundig gennemgang af, hvad det betinger at overtræde straffelovens paragraf 109: Termen »statens hemmelige underhandlinger« i paragraffen skal forstås meget snævert, og oplysningerne skal være nye.
Dom mod PET-chef kan blive vigtig
Over for Berlingske understreger Jørn Vestergaard, at paragraf 109 handler om røbelse af nye oplysninger. Som han tidligere har sagt om samtalerne, vil Lars Findsens udtalelser »i princippet« ikke være strafbare efter den paragraf, »hvis han har udtalt sig om noget, som i forvejen er almindeligt kendt«.
Også i straffesagen om tidligere PET-chef Jakob Scharfs bog var det et springende punkt, om Scharf overhovedet afslørede nye hemmeligheder i bogen »Syv år for PET«. Da Jakob Scharf i 2020 de facto blev frikendt for at overtræde straffelovens paragraf 152, fastslog Østre Landsret, at også avisartikler skal tages i betragtning, når man ser på, hvad der skal regnes for offentlig tilgængelig viden:
»For så vidt angår oplysninger, der har været offentliggjort af andre end PET, må det tillægges betydning, dels hvem der har offentliggjort oplysningerne, dels hvilket omfang en tidligere medieomtale eller anden offentlig omtale har haft,« hedder det blandt andet i dommen fra landsretten.
Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller, Syddansk Universitet, har også fulgt FE-sagen og understreger, at Lars Findsen var hjemsendt i en sag, hvor hjemsendelsen ser ud til at være uberettiget.
»Hvis man laver en konstant overvågning af stort set hvem som helst, vil der formentlig på et eller andet tidspunkt falde en sætning, som kan opfattes som et brud på tavshedspligten. Dertil kommer Lars Findsens situation, som må have været og vel fortsat er voldsomt frustrerende,« siger han.
Sten Schaumburg-Müller fremhæver, at myndighederne har anvendt »meget, meget hårdt skyts« mod Lars Findsen.
»I min optik gør det hele sagen yderst problematisk. Jeg kan ikke se ret meget substans i sagen,« siger Sten Schaumburg-Müller.
FE-kommissionen
I samtalen 10. november 2021 mellem Lars Findsen og hans ven/tidligere kollega taler Lars Findsen ifølge anklagemyndigheden om oplysninger fra FE-undersøgelseskommissionen, som på det tidspunkt nærmede sig en afslutning.
Juraprofessor Lasse Lund Madsen peger på, at dén del af anklagen juridisk set er sidestillet med paragraf 152, stk. 2 og altså må regnes for en »mindre forbrydelse end læk af statshemmeligheder«.
Den 16. september 2022 kom det frem, at myndighederne har rejst tiltale mod Lars Findsen og således udarbejdet et anklageskrift. Rigsadvokaten oplyste i den forbindelse selv, at tiltalen mod Lars Findsen omfatter seks forhold om i alt seks personer, heraf to journalister. Som en reaktion på tiltalen udsendte Lars Findsen en skriftlig kommentar. Heri hed det, at der intet nyt var i anklageskriftet i forhold til, hvad Lars Findsen tidligere var blevet præsenteret for.
»Sagen er fortsat vanvittig. Og den tjener kun til at skade FE og tjenestens renommé i ind- og udland,« udtalte Lars Findsen.
FE-sagen har rullet over flere år, taget flere uventede drejninger og allerede haft vidtrækkende konsekvenser for flere af de implicerede.
To lejre
Regeringen og myndighedernes håndtering af FE-sagen har om nogen delt lejrene. På den ene side er håndteringen blevet mødt med usædvanlig hård kritik fra eksperter, politikere, tidligere efterretningschefer og højtstående embedsmænd, heriblandt pensionerede embedsmænd, som normalt aldrig udtaler sig. I september vakte det også opsigt, da Berlingske afdækkede, at PETs chef, Finn Borch Andersen, under politiske briefinger havde præsenteret toppolitikere for detaljer fra Lars Findsens sexliv, ligesom der blev rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt de politiske briefinger overhovedet har været retvisende for sagen mod Lars Findsen.
FAKTA
Fakta: Tiltalen mod Lars Findsen
Tiltalen handler om overtrædelse af straffelovens paragraf 109, stk. 1, ved i flere tilfælde at have røbet hemmeligheder af betydning for statens sikkerhed og overtrædelse af straffelovens paragraf 152, stk. 2, ved i flere tilfælde uberettiget at have videregivet fortrolige oplysninger under særligt skærpende omstændigheder.
FOLD IND
På den anden side kan man finde myndighedskilder, som mener, at sagen er blevet håndteret snorlige. Her henvises eksempelvis til, at Københavns Byret ad flere omgange vurderede, at sagen mod Lars Findsen er så alvorlig, at han måtte varetægtsfængsles. Det er også værd at bemærke, at PET, Rigsadvokaten og Justitsministeriet alle har været inde over anklageskriftet, ligesom landets justitsminister, Mattias Tesfaye (S), personligt har garanteret, at alt i PET og Justitsministeriet er gået efter bogen i FE-sagen. Derudover har PET-chef Finn Borch Andersen fastslået, at der alene er delt saglige og relevante oplysninger under de politiske briefinger.
Findsen ville imødegå misvisende historier
Hverken Lars Findsen eller hans advokat, Lars Kjeldsen, har ønsket at kommentere denne artikel. I sin nye bog »Spionchefen – erindringer fra celle 18« skrevet med journalist Mette Mayli Albæk adresserer Lars Findsen netop sine samtaler med journalister:
»Jeg tog ansvar for at afværge potentielt skadelige historier, præcis som jeg ville have gjort, hvis jeg ikke havde været hjemsendt. Og som jeg altid har praktiseret i mine forskellige chefstillinger, når det handlede om at begrænse en skade.«
Lars Findsen refererer tilsyneladende i ovenstående til, at FE-ansatte oplevede, at whistlebloweren angiveligt havde held til at få sin version af sagen udbredt i mediebilledet. Denne problematik bliver også omtalt i de nye bøger »Spion blandt venner« af Hans Davidsen-Nielsen og »I statens hemmelige tjeneste« af Jacob Kaarsboe og Steffen McGhie. Undersøgelseskommissionen rensede som nævnt i sidste ende FE for kritikken fra tilsynet.
Om samtalerne med de nærtstående har Lars Findsens tidligere udtalt:
»Det er klart, at min hjemsendelse og de mange pressehistorier, som FE-sagen gav anledning til, var emner, som jeg naturligt talte med familie, mine nærmeste og nære venner om inden for hjemmets fire vægge.«
Hverken PET eller Justitsministeriet har ønsket at kommentere denne artikel. Begge myndigheder henviser til Rigsadvokaten. I et skriftligt svar til Berlingske udtaler statsadvokat Jakob Berger Nielsen:
»Anklagemyndigheden har i sagen mod Lars Findsen vurderet, at der er det fornødne grundlag for at rejse tiltale. I sagen indgår oplysninger om statshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, som ikke kan lægges åbent frem, og sagen behandles for dobbelt lukkede døre. Anklagemyndigheden kan derfor ikke kommentere på det nærmere indhold af tiltalen eller sagen i øvrigt«.
FAKTA
Bag om historien
Berlingske anerkender, at visse oplysninger er nødt til at forblive hemmelige af hensyn til statens sikkerhed. I forbindelse med den aktuelle artikel skal det understreges, at artiklen ikke forsøger at gå i detaljer med eksempelvis NSA-kabelsamarbejdet. Berlingske har vurderet, at det har åbenlys samfundsinteresse at bringe frem, hvad mistankegrundlaget mod Lars Findsen er. De fremlagte oplysninger har blandt andet til hensigt at kvalificere en diskussion om myndighedernes håndtering af sagen, herunder om anklagerne mod Lars Findsen står mål med de metoder, der er anvendt over for Lars Findsen, blandt andet fængsling, brug af straffelovens paragraf 109 og systematisk overvågning gennem mange måneder.
At udvalgte folketingspolitikere sideløbende har rejst alvorlig tvivl om, hvorvidt lovgiverne under politiske briefinger har fået en retvisende fremstilling af sagen, styrker yderligere den åbenlyse samfundsmæssige interesse i at bringe indholdet af straffesagen mod Lars Findsen frem.
Derudover har vi foretaget en konkret vurdering af hver af de fremlagte oplysninger – sikkerhedsbrud, whistleblower mv. – og har vurderet, at de fremlagte oplysninger allerede har været omtalt offentligt tidligere. Denne artikel afslører således ingen nye oplysninger om kabelsamarbejdet eller det bagvedliggende forløb. Det er også indgået i Berlingskes afvejning, at der ikke er indikationer på, at myndighederne har tænkt sig at offentliggøre det fulde anklageskrift.
Berlingske har valgt ikke at navngive de de øvrige personer i sigtelsen og tiltalen, bortset fra den ene journalist, som selv er trådt frem. Denne beslutning beror blandt andet på, at Berlingske ikke har kendskab til, at de øvrige personer er mistænkt for noget ulovligt.
FAKTA
FE-sagen overblik
24. august 2020: Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) offentliggør i en pressemeddelelse usædvanlig hård kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).
August og september 2020: Ad flere omgange hjemsender forsvarsminister Trine Bramsen (S) en håndfuld medarbejdere som reaktion på tilsynets kritik, herunder FE-chef Lars Findsen.
August og september 2020: Weekendavisen, Berlingske og DR afdækker, at tilsynets kritik blandt andet handler om det dansk-amerikanske efterretningssamarbejde om at tappe danske kabler for data.
21. december 2020: En undersøgelseskommission nedsættes til at afdække forløbet.
8. december 2021: Fire daværende eller tidligere PET- og FE-medarbejdere, heriblandt FE-chef Lars Findsen, bliver anholdt og sigtet for brud på straffelovens paragraf 109, mistænkt for at have videregivet højt klassificerede oplysninger. I dag er sigtelsen mod den ene person frafaldet.
December 2021: Mediechefer indkaldes til samtaler med chefer for PET og FE. Flere mediechefer oplever samtalerne som slet skjult pres.
13. december 2021: Kommissionen frikender FE for alle tilsynets oprindelige kritikpunkter.
20. december 2021: Også tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) sigtes efter straffelovens paragraf 109.
4. januar 2022: Mindst otte journalister bliver kontaktet af den nyoprettede 15. politikreds, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), med henblik på at lade sig afhøre i FE-sagen.
17. februar 2022: Efter 71 dage i fængsel bliver FE-chef Lars Findsen løsladt, men han er fortsat sigtet.
12. maj 2022: Rigsadvokaten indstiller, at der rejses tiltale mod Claus Hjort Frederiksen.
19. maj 2022: Et folketingsflertal afviser at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.
26. juni 2022: Berlingske afslører, at sigtelsen mod Lars Findsen omhandler hans samtaler med to journalister og fire nærtstående. Samtidig kommer det frem, at Folketinget med al sandsynlighed har fået en forværret og overdrevet fremstilling af sagens alvor, blandt andet fordi myndighederne på politiske briefinger har fremlagt meget private oplysninger om Lars Findsen, som ret beset ikke har noget med straffesagen at gøre.
27. juni 2022: Politikere træder frem og medgiver, at der kan være noget galt med de politiske briefinger. Lars Løkke Rasmussen, partileder for Moderaterne, tilkendegiver eksempelvis, at han i dag godt kan se, at det havde afdramatiseret sagen, hvis han havde fået et fyldestgørende billede af sagen under den politiske briefing.
28. juni 2022: Lars Findsen udtaler sig for første gang selv udførligt om sagen og kritiserer i skarpe vendinger myndighedernes håndtering af sagen.
2. september 2022: Justitsminister Mattias Tesfaye (S) lover i Berlingske, at alt er kørt efter bogen i Justitsministeriet og PET under FE-sagen.
7. september 2022: Berlingske afslører, at PETs chef har oplyst udvalgte folketingspolitikere om, at S/M indgår som en del af Lars Findsens sexliv.
9. september 2022: Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen fastslår, at han på sin politiske briefing har fået en forkert fremstilling af Findsen-sagen, og at det ikke var relevant, at myndighederne præsenterede ham for meget private oplysninger om Lars Findsen.
15. september 2022: Også Dansk Folkepartis partiformand, Morten Messerschmidt, fastslår, at der er noget helt galt, når han sammenligner sin politiske briefing om Findsen-sagen med det, han kan læse om sigtelsen i medierne. Fire partier på Christiansborg kræver Findsen-sigtelsen udleveret.
16. september 2022: Statsadvokaten i Viborg rejste med justitsminister Mattias Tesfayes (S) godkendelse tiltale mod den suspenderede FE-chef Lars Findsen for læk af klassificerede oplysninger.
13. oktober 2022: Lars Findsen udgiver i samarbejde med journalist Mette Mayli Albæk bogen »Spionchefen - Erindringer fra celle 18«, hvori han fremsætter flere anklager mod regeringen og myndighederne for håndteringen af FE-sagen.
Citat fra Berlingske..





Peter Christensen kalder sig på Facebook Peter Christen PC og forlod Venstre som en bitter mand”

 

Her har vi en meget selvoptaget hævngerrig mand, der pudsigt nok støtter de røde,
I sagen om Lars Findsen,

Men se hvem han arbejder for nu, så hænger det måske bedre sammen.

Peter Christensen kalder sig på Facebook Peter Christen PC og forlod Venstre som en bitter mand”

(men meget selvoptaget mand)

Nu er Peter Christensen gået til de røde, det forklarer måske hans mærkelige indlæg om Lars Findsen,
Som angiveligt er blevet et offer for den røde magt elite.

Det er godt nok groft syv år efter samarbejdes ophør, at komme på banen og kalde Lars Findsen for doven.

Men det er bedre end at være selvoptaget & uduelig. 

Ved Folketingsvalget i 2015 opnåede Christensen ikke genvalg,

Peter Christensen sad i Folketinget for Venstre fra 2001 til 2015.
Her har han blandt andet været skatteminister,

og da Carl Holst forlod posten som forsvarsminister i 2015,

Overtog Peter Christensen hans plads samt ministerposten for nordisk samarbejde

 Peter Christensen har fra 1. april kunne sætte sig i stolen som økonomidirektør i Refshaleøens Ejendomsselskab.

Det skriver Børsen.

Han har tidligere siddet på posten som sekretariatschef i samme selskab og forklarer til avisen,
at det nye job byder på ansvar for hele økonomien som den daglige drift og årsregnskaber.

Refshaleøens Ejendomsselskab er ejet af pensionsselskaberne

Sampension, PKA, PFA, Pensam samt Lønmodtagernes Dyrtidsfond 

Se profil for Peter Christensen:

Økonomidirektør at Refshaleøens Ejendomsselskab A/S

Er i dag blevet udnævnt som bestyrelsesformand for Danske Spil af Finansminister Nicolai Wammen. Jeg er stolt over den tillid som Regeringen udviser mig, og det er et stort privilegium at medvirke til at sikre det økonomiske fundament under hele Danmarks sports- og foreningsliv. Et foreningsliv som jeg selv har mærket værdien af som både barn og ung. Danske Spil har samtidig en vigtig samfundsrolle i fortsat at sikre et balanceret og ansvarligt spillemarked i Danmark.

Jeg glæder mig til arbejdet siger Peter Christensen PC.. 

Jeg har vedhæftet hans Facebook opslag, som du/I nok kender.. 

”Når man læser Lars Findsens bog står det klart, at her har vi at gøre med en mand, der ikke sætter sit lys under en skæppe. Findsen er for klog til at synge som R Kelly: I'm the worlds greatest, men budskabet er det samme, bare pakket ind i jovialitet, festlighed og antydninger.

Sagen har fra starten været umådelig dårligt håndteret af regeringen og undervejs er der kommet detaljer frem om processen der både er kritisable og nogle dybt rystende. Sagen har skadet vores efterretningstjeneste og det burde have været forhindret og jeg/man savner forklaringer på roderiet. MEN sagen dækkes også kun fra en side, nemlig den kommunikerende side, myndighederne kan og skal ikke deltage i kommunikation når der pågår en retssag. Senest er den kommunikerende side så blevet suppleret af Lars Findsen selv, der danser rundt om sagens mange mærkværdige aspekter, men holder sig fra sagens egentlige kerne, som jeg forstår handler om, at Findsen lækkede fortrolige oplysninger til 2 jounalister og altså ikke kun til sin mor og bror, som der fokuseres meget på. Dette forhold behandles selvsagt ganske let eller slet ikke af de fleste medier, da de ikke vil save den gren over, som de selv lever af, nemlig at folk snakker. Heldigvis skal domstolene dømme endeligt i sagen og de lader sig ikke påvirke af den megen støj rundt om sagen og derfor skal ingen blive overraskede hvis det ender med domsfældelse af Lars Findsen for brud på sin tavshedspligt og sådan skal det være, kan man ikke holde sin mund, så må straffen falde.

I sin bog skriver Lars Findsen, at han selv finder på at skulle have stillingen som FE chef, da jeg fyrede ham som departementschef, det er sandt og jeg kan også bekræfte at det ikke var min ide at han skulle flyttes til FE, det kunne aldrig have faldet mig ind og jeg talte meget imod skiftet, men sådan ville statsministeriets departementschef det - desværre.”



Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

50 år i Venstre.

mandag den 17. oktober 2022

De borgerlige partier har længe ønsket en kulegravning af, hvad der er op og ned i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste.

 

🤿Den vigtigste: Til Historien kort:Til bunds i FE-sagen?

Vi ved godt, at det er tredje nyhedsbrev i træk, at vi har FE-sagen helt i top. Men den er virkelig også opsigtsvækkende, spændende og fuld af detaljer som en virkelig god krimi.

De borgerlige partier har længe ønsket en kulegravning af, hvad der er op og ned i sagen om Forsvarets Efterretningstjeneste og den tidligere spionchef Lars Findsen. Men hidtil har regeringen og dens støttepartier ment, at man først kan lave en undersøgelse af sagen, når retssagen mod Lars Findsen er afsluttet.

I dag lyder der nye toner. Først meddelte Enhedslisten og De Radikale, at de nu godt synes, man kan lave en hurtigere undersøgelse. Og inden længe nåede Socialdemokratiet frem til det samme.

Hvad går det hele ud på?
FE-sagen kan groft sagt opdeles i to:

  • For det første selve hjemsendelsen af fire ledende medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020 - en hjemsendelse, der kom på tale, fordi Tilsynet med Efterretningstjenesterne var på vej med en opsigtsvækkende og meget kritisk pressemeddelelse om FE.
  • For det andet straffesagen mod Lars Findsen, der er anklaget for læk af statshemmeligheder.

Det er den første del, hjemsendelsen, som en række partier nu åbner for at undersøge, forudsat det ikke påvirker selve retssagen. I sin nye bog ‘Spionchefen’ siger Lars Findsen blandt andet, at hjemsendelsen blev besluttet på et møde i Statsministeriet - og at det var politisk motiveret for at beskytte regeringen.

Den udlægning af sagen kalder altså på en undersøgelse, mener et bredt flertal i Folketinget nu. I et interview søndag aften afviste statsminister Mette Frederiksen dog direkte, at der “skulle være nogen form for politisk forfølgelse i denne her sag”. Vi ved ikke, hvorfor Mette Frederiksen valgte præcist dét ordvalg.

Hvorfor rykker rød blok sig?
Det er selvfølgelig interessant, at Enhedslisten og De Radikale lige strammer skruen - efter at have vendt skråen.
Det har uden tvivl spillet ind for begge partier, at flere eksperter i weekenden sagde, at man godt kunne undersøgelse hjemsendelsen uden at komme på tværs af straffesagen. Traditionelt har de to partier ofte været for undersøgelser af skandalesager, ikke imod.
Hvis vi zoomer ind på Enhedslisten, så spiller det nok også ind, at partiet lige nu ikke synes, man ligefrem skylder den socialdemokratiske partiformand overdreven beskyttelse. Mette Frederiksen bruger jo mange af sine vågne timer på at fortælle om sin drøm om en regering med borgerlige partier.

At Socialdemokratiet også tilslutter sig kravet er udtryk for valgkampslogik: Ingen grund til at holde liv i slagsmål, man alligevel taber. Heller tage luften ud af dem. Men det er værd at notere sig, at der venter et politisk tovtrækkeri på den anden siden af valget om, hvad der præcis skal undersøges. Nogle vil have en smal undersøgelse af hjemsendelserne. Enhedslisten kommer til bordet med ønsket om en kæmpe undersøgelse af FE - men det kommer de ikke igennem med.

Hvad kan det betyde for valget?
Findsens bog sætter igen spotlys på kritikken af Mette Frederiksen for at være magtfuldkommen og for politisk styring af embedsværket. Et tema, som der ellers var blevet ret stille om i valgkampen.

Men… om det så til sin tid vil kunne aflæses i valgresultatet? Det er langtfra sikkert. Mette Frederiksens lederstil har været på dagsordenen længe. Måske har vælgere, som lægger meget vægt på lige dét, allerede søgt andre steder hen - enten til andre partier i rød blok, eller til et parti som Danmarksdemokraterne.





fredag den 14. oktober 2022

Taber Lars Prøver igen at blive til vinder Lars”

 

 Lars Løkke  har prøvet meget i dansk politik, men Lars Løkke lykkes kun med meget  lidt”

Lars Løkke har skabt meget kaos i politik og gjort så meget skidt der burde diskvalificere ham,

Men folket tilgiver Lars Løkke, angiveligt på grund af Lars Løkke kan sige ting og ord der lyder klogt”

Men udkommet af samme ord , er meget tyndt.

 

Lars Løkke er skruppelløs, der er kun en gud og det er Lars Løkke”

Magtens sødme driver Lars Løkke, han klynger sig til de få lyspunkter i sin politiske historie”

Men der er flere kiks en succeser.

Nu går Lars Løkke igen efter magten, efter han tidligere har efterladt kaos og splittelse, men påvirker ikke lille Lars fra Græsted”

Han har stået på det sidste Landsmøde i Venstre og lovet Venstre troskab og opfordret alle til at melde sig ind i Venstre. 

Kære Lars dette neden under, skrev jeg til dig 10 jan, 2021

Du har ikke svaret, jeg har kæmpet din sag siden din 40 års fødselsdag,

Men jeg stod af primo 2021 da du meldte dig ud af venstre”

Tiden har vist, at du kæmper ikke for Venstre ikke for danskerne, kun for Lars Løkke.

Kære Lars, hør nu på din ven”

Det er ikke orden at du underløber Venstre.!

Det kommer du måske på lang sigt til at fortryde”

Her er nogle citater fra landsmødet:

Jeg mindes flere sætninger fra talen.

Den første:

”Tak for den flotte film og de pæne ord fra Venstres formand,

Jakob Ellemann-Jensen, som jeg af hele mit hjerte håber, bliver den næste,

der indtager Statsministeriet – jo før, desto bedre.”

Og den anden, om dine egne planer:

”Det var jeg. Altså i gang med at lægge andre planer.

Det er jeg stadig. De kommer ikke til at karambolere med jeres.”(Venstre)

Efter en turbulent periode forlod du trods alt skuden med æren i behold.

Tydeligvis trist og stadig med en skarp tunge, men respektfuld for at skuden sejler videre med en Ellemann som ny kaptajn.

”Jeg havde troet at dette bogskriveri havde skabt den afklaring, hvem er jeg? …”

”Men jeg er stadig tvivl.

Dog ikke om, at valget snart må træffes.

Jeg kan mærke, at det er tæt på.”

Og her begynder det er blive svært, at se berettigelsen af dit initiativ.

Det har mistet sin aktualitet, og et nyt parti kan næsten kun betyde det modsatte af samarbejde på midten, mere splittelse, og at Jakob Ellemann-Jensens vej til Statsministeriet bliver endnu længere..

Kære Lars, det er ok at du laver et møde sted for folk, der vil  have Danmark regeret hen over midten

 

Men det er ikke troværdigt, at det måske skal ende i et parti der skal konkurrerer med Venstre”

Samt andre midterpartier..

Herudover er det torskedumt”

Et er at du vil samle folk op fra andre partier og give dem en gode tanker om politik hen over midten,

Men så skal du droppe tanken om at det skal udvikles til et parti:

For det vil sige dem der melder sig hos dig, er jo dé facto forrædere i forhold til  deres nuværende parti,

Samt de vil undsige deres nuværende parti, alene derfor vil din tanke om en ny midt-møde bevægelse dø”

 Til sidst stod du på afskedslandsmødet og opfordrede folk til ar melde sig ind i Venstre, samt at der kun var plads til et liberalt parti..

Fakta, du fik over 40.000 stemmer ved sidste valg..😊

Du har   211.268 personer synes godt om din facebookside.😊

Du må du have lidt selvindsigt, 5000 tilmeldt til dit nye projekt det er for tyndt,

Drop det, med det at det skal blive til et parti”

Stil solo op i folketinget, ved næste valg som fornyeren i dansk politik, med målet med at arbejde hen over midten.

Men ikke som nyt parti, så du vil få over30.000  stemmer, magt bag dine ord, og du vil kvæle enhver tanke om at du kun arbejder for Lars Løkke..

Samt denne løsning er sikret mod nederlag og ydmygelse”

 

Bedste hilsen Leif..(jeg er stadig din ven)

 

Her er Løkkes mange, mange, mange dumme sager”

Vil man forstå tumulten omkring afgående Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen,
er man nødt til at se tilbage på hans seneste 20 år som politiker.
Hans evne til at rode sig ud i problemer har aldrig slået fejl.
Ofte med store konsekvenser for ham selv og for Venstre.
Skandalerne udspringer typisk af Løkkes dårlige dømmekraft i pengesager eller dristige forsøg på at klamre sig til magten. Her er et overblik over nogle af de største skandaler I 2014 var der ligeledes krisemøde i Venstre, men i en kælder under Odense Kongrescenter kom Lars Løkke og Kristian Jensen til enighed og fortsatte derefter som formand og næstformand for partiet.

I 2014 var der ligeledes krisemøde i Venstre, men i en kælder under Odense Kongrescenter kom Lars Løkke og Kristian Jensen til enighed og fortsatte derefter som formand og næstformand for partiet.

 

28. august 2019

Lars Løkke Rasmussen har klaret sig igennem krise efter krise. Men nu gik den ikke længere.

 

Lørdag formiddag annoncerede han, at han trækker sig som formand for sit Venstre.
Igennem de seneste ugers uro i Venstre har han ellers nægtet at træde tilbage frivilligt.

Men presset fra baglandet blev for stort.

 

Hvis man vil forstå, hvordan det kunne gå så galt for landets tidligere statsminister, må man forstå, at Venstre-baglandets tillid til Løkke ikke er forsvundet fra den ene dag til den anden. Den er blevet slidt ned gennem de seneste mange år.

 

Information bringer her et udpluk af nogle af Løkkes mest belastende sager:

 

Bilagssagerne Marts, 2008

Frederiksborg Amtsavis afslører, at Lars Løkke Rasmussen i sin tid som amtsborgmester i perioden 1998-2001 har ladet skatteyderne betale for cigaretter samt entré til et kasino i Aalborg og diskoteket Crazy Daisy i Herning.

 

Løkke, der nu er blevet finansminister, undskylder sig med, at tiden var en anden dengang. Han sætter gang i en revisionsundersøgelse af sin borgmestertid. Den finder udgifter til cigaretter, diskotek, kasino, video, internet og tøjrens for 4.809 kroner. Løkke betaler herefter det dobbelte af det beløb til Børnecancerfonden plus 3.140 kroner for telefonregninger fra en tur til New York i 1999, som han havde ladet amtet betale, selv om han allerede havde fået rejsen dækket af Folketinget.

 

Afsløringerne standser dog ikke her, men afføder en lavine af kritiske historier i medierne og krav fra andre politikere om en redegørelse.

 

1. maj, 2008

I september 2005 deltog daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i en konference i San Francisco i USA. Selv om konferencen først begyndte mandag morgen, rejste Løkke og tre embedsmænd afsted allerede om fredagen. Dermed fik de en friweekend i San Francisco, som ifølge Ekstra Bladet kostede skatteyderne 12.000 kroner.

 

Løkkes daværende særlige rådgiver Søs Marie Seerup forklarer, at Løkke havde undladt at flyve på businessclass og dermed sparet penge, som kunne bruges på de ekstra overnatninger.

 

5. maj, 2008

Det kom som en overraskelse for medlemmerne af sundhedsudvalget i Frederiksborg Amt, da daværende amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen i maj 2000 besluttede at tage med på udvalgets studietur til Rom. Løkke var nemlig slet ikke medlem af udvalget.

 

Ved ankomsten indlogerede Løkke sig på et dyrere hotel end de andre politikere, og hen over weekenden brugte han flere tusind kroner på mad og drikke. I stedet for at deltage i selve studieturen fløj Løkke hjem om mandagen, da det faglige program skulle til at begynde.

 

Efterfølgende afleverede han bilag for i alt 13.312 kroner, som amtet betalte.

 

Flere af de andre deltagere udtrykker siden deres forargelse over forløbet til Nyhedsavisen. Løkke forklarer til avisen, at det var fast praksis at invitere amtsborgmesteren med på alle udvalgsrejser, og at hans tidlige hjemrejse skyldtes en travl kalender.

 

9. maj, 2008

En nat i december 2002 indlogerede den daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen sig på First Hotel i København under navnet ’Jensen’. Overnatningen kostede 895 kroner og blev betalt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

16 måneder senere bad ministeriet Løkke betale pengene tilbage, da de blev opmærksomme på det spøjse bilag. Det afslører Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i bilagene.

 

Løkke forklarer først, at det hele beror på en »fejl«. Senere forklarer han, at han havde overnattet under falsk navn for at undgå »mytedannelser«, da han havde været til »aftengruppemøde i Venstre«. Senere viser det sig, at han i virkeligheden havde været til julefest hos Venstres reklamebureau.

 

19. maj, 2008

Lars Løkke Rasmussen har kørt usædvanligt meget i taxa i sin tid som amtsborgmester. 240.000 kroner har han brugt på fire år, og dertil kommer kørepenge på 60.000 kroner for transport i egen bil.

 

Et konservativt amtsrådsmedlem siger til 21 Søndag på DR, at Løkke kørte »utroligt meget«, og at det var uklart, om det var privat kørsel eller ej. I alt afleverede Løkke bilag for 1.090 køreture til amtet. Heraf var bilagene for 590 køreture udfyldt forkert eller mangelfuldt. I alt er der tale om 148.066 kroner, hvor det er umuligt at se, om kørslen har været i amtets interesse.

 

20. maj, 2008

Lars Løkke Rasmussen har som indenrigs- og sundhedsminister i 2004 ladet ministeriet betale for en overnatning på hotel i København efter en Paul McCartney-koncert i Horsens. Det selv om Løkke ikke var inviteret til koncerten i sin egenskab af minister.

 

Ministeriet skriver i en redegørelse, at Løkke har fået refunderet en række hotelbesøg i tilfælde, hvor han har arbejdet sent eller har haft møder tidligt om morgenen. Det lader dog til, at flere af overnatningerne har været af privat karakter. TV 2 afslører, at Løkke i perioden 2003-2007 har fået betalt otte hotelbesøg, hvor han hverken har haft tidlige morgenmøder eller sene aftenmøder i sin ministerkalender.

 

GGGI-sagen

5. oktober, 2013

Under Venstres landsmøde afslører Ekstra Bladet, at partiets formand Lars Løkke Rasmussen har brugt 1.056.402 kroner på rejser, hoteller og limousiner som formand for den internationale klimaorganisation Global Green Growth Institute (GGGI). Organisationen er finansieret af bistandsmidler, herunder 90 mio. kroner fra Danmark over en treårig periode.

 

Det viser sig, at Løkke som formand for GGGI selv har været med til at godkende reglerne, der tillader rejser på første klasse – som vel at mærke er markant dyrere end businessclass. Den koreanske rigsrevision har desuden indledt en undersøgelse af GGGI for misbrug af offentlige midler.

 

20. oktober, 2013

Løkke afholder et pressemøde på næsten fire timer. Få minutter inden pressemødet har journalisterne fået udleveret flere end 200 siders bilag om hans rejser.

 

Løkke erkender, at han har rejst for dyrt, og at han burde have ændret rejsereglerne tidligere. I alt har han fløjet på første klasse for 770.000 kroner.

 

Løkke hævder, at det er en »misforståelse«, der har ført til, at GGGI har betalt en rejse for hans datter til Brasilien til 27.000 kroner, og at han nu vil betale pengene tilbage.

 

29. april, 2014

Et tidligere bestyrelsesmedlem i GGGI afslører, at det slet ikke var en misforståelse, da GGGI betalte en rejse for Løkkes datter. Løkke havde oprindeligt takket nej til en rejse til Brasilien med henvisning til, at han havde en aftale med sin datter, fortæller han til et sydkoreansk medie. Men da GGGI tilbød at betale for, at datteren kunne komme med, kunne det pludselig godt lade sig gøre. Det fremgår af den sydkoreanske artikel, som Dagbladet Information får oversat. Løkke nægter at udtale sig.

 

2. november, 2013

Det viser sig, at Løkke har fået udbetalt 8.784,50 kroner i diæter fra GGGI i 2012, selv om han på pressemødet har hævdet, at han intet modtog det år.

 

19. juni, 2014

Løkke går af som formand for GGGI for at fokusere på den danske valgkamp til Folketinget.

 

Underbukser og formandsopgør

13. maj, 2014

Knap har sagen om de skattebetalte flyrejser på første klasse lagt sig, før Venstres formand igen bliver afsløret i at lade andre betale for sine dyre vaner. Ekstra Bladet har fået fat i bilag, som viser, at Venstre har betalt 152.000 kroner for tøj til Lars Løkke Rasmussen. Tøjet er købt i 2010 og 2011, mens Løkke var statsminister.

 

Det drejer sig blandt andet om ni jakkesæt, 28 skjorter, ni par bukser, 21 slips, 17 par strømper og otte bokserershorts.

 

Partisekretær Claus Richter fortæller, at tøjet er blevet købt i forbindelse med kampagneaktiviteter og foto. I det omfang, Løkke har beholdt noget af tøjet, har han selv betalt for det.

 

De nye afsløringer er ikke populære i Venstres bagland, hvor mange er trætte af de mange historier om formandens forbrug på andres regning.

 

16. maj, 2014

Venstre-toppen fornemmer, at der er flere historier på vej og forsøger at komme dem i forkøbet. Partiet afslører derfor i et brev til sine medlemmer, at Venstre efter valgnederlaget i 2011 har betalt for en privat rejse til Mallorca for Lars Løkke Rasmussen, hans kone og deres søn. Den erfarne Venstre-politiker Birthe Rønn Hornbech siger til Berlingske, at Løkke har et »problematisk forhold til penge«, og at hun har sagt det til ham.

 

17. maj, 2014

Flere medier afslører, at Venstre har betalt for ekstra rengøring af hotelværelser, så partiets formand Lars Løkke Rasmussen har kunnet ryge på værelser, som ellers er beregnet til ikke-rygere. Flere partikolleger kritiserer de store omkostninger, der er forbundet med formanden.

 

Et par dage senere opstår der tvivl om, hvorvidt Løkke har betalt skat af de forskellige goder fra Venstre. Løkke fastslår, at skattespørgsmål er en privatsag.

 

25. maj, 2014

Venstre får et katastrofalt dårligt valg til Europa-Parlamentet og mister et mandat. Løkke tager det fulde ansvar for nedturen og fremrykker partiets hovedbestyrelsesmøde, så medlemmerne kan tage stilling til hans fremtid som formand. Flere partimedlemmer arbejder på at vælte Løkke.

 

3. juni, 2014

Venstre afholder hovedbestyrelsesmøde i Odense. Løkke ser ud til at være trængt op i en krog, og flere medier beretter i løbet af dagen, at han har tænkt sig at gå af som formand. Men efter et maratonmøde på seks timer træder Løkke og næstformand Kristian Jensen sent om natten frem foran medlemmerne og fortæller, at Løkke fortsætter.

 

Han har angiveligt truet med at spille den populære Søren Gade ind i et eventuelt formandsopgør og dermed taget modet fra Kristian Jensen.

 

Løkke overlever på et hængende hår. Under mødet kommer det også frem, at Venstre kun har betalt en tredjedel af de 152.000 kroner til formandens tøj, mens de resterende 100.000 kroner er betalt af unavngivne sponsorer. Inden mødet har Løkke fortalt, at han ganske enkelt ikke selv havde råd til at købe det dyre tøj.

 

18. juni, 2015

Venstre går kraftigt tilbage ved folketingsvalget. Ifølge valgforskere koster Løkke personligt partiet 50.000-180.000 stemmer.

 

Kvotekonger og Løkkefonden

Januar, 2018

Ekstra Bladet afslører, at Lars Løkke Rasmussen som statsminister i 2016 har tilbragt en uge med familien i et sommerhus i Skagen ejet af fiskeren John-Anker Hametner Larsen. Løkke hævder, at opholdet er en fødselsdagsgave.

 

Senere viser det sig, at Løkke og hustruen Solrún også har deltaget i fiskerens firmajulefrokost på Train i Aarhus.

 

Det ser alt sammen uheldigt ud, da regeringen er kommet under beskyldning for at holde hånden over velhavende fiskere og i den forbindelse er kommet på kollisionskurs med støttepartiet DF.

 

John-Anker Hametner Larsen har flere år forinden skrevet til Løkke og bedt om en politisk håndsrækning til fiskeriet, dog uden at få svar. Senere har han haft held til at lokke Løkke til Thyborøn og holde årlige nytårsgilder, hvor der bliver samlet penge ind til Løkkefonden.

 

December, 2018

Løkke er presset af historier i medierne, der antyder, at man kan købe sig til taletid med ham ved at donere penge til Løkkefonden. Han hævder, at det ikke er sandt.

 

Men i december afslører Berlingske, at en donation på 50.000 kroner til Løkkefonden var den klare betingelse for, at Løkke aflagde besøg hos Akademikernes A-kasse i 2015. Eksperter kalder sagen for det hidtil klareste eksempel på, at møder med Løkke veksles som en valuta mod donationer til fonden.

 

Nyt formandsopgør

August, 2019

Venstres bagland gør oprør mod Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen. De to har været uenige om, hvorvidt det var en god idé, at Løkke på egen hånd foreslog en regering mellem Venstre og Socialdemokratiet i valgkampens slutspurt.

 

Uenigheder, der har ulmet siden formandsopgøret i 2014, blusser op. Fire af Venstres fem regionsformænd beder i en mail om et ekstraordinært landsmøde. Løkke hævder, at han ikke har set mailen. Han beslutter alligevel at fremrykke landsmødet, men når aldrig så langt.

 

Flere toneangivende Venstrefolk, blandt andre Bertel Haarder, opfordrer til et formandsskifte. Og efter et ophedet hovedbestyrelsesmøde på hotellet Comwell Kellers Park i Brejning lidt uden for Vejle, hvor flere medlemmer har krævet et ekstraordinært landsmøde for at tage stilling til partiets formandskab, skriver Løkke på Twitter:

 

»Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt. Kan ikke være formand for et parti, hvor jeg som formand afskæres fra min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt, i det landsmøde-forum, hvor jeg er valgt.«

 

Denne artikel er opdateret, efter at Lars Løkke Rasmussen 31. august annoncerede, at han træder af som formand for Venstre.

 

Kilder: Altinget, avisen.dk, Berlingske, Børsen, DR, Ekstra Bladet, Frederiksborg Amtsavis, Information, Jyllands-Posten, Politiken, Radio24Syv, Ritzau, TV 2 og bogen Oprør fra udkanten

 

 

Bedste  hilsen.

Leif Tullberg

50 år i Venstre.