torsdag den 31. december 2020

Kapitel 1 Leif Tullberg – en iværksætter med lig i lasten Det er juli, og året er 1976. Et højtryk ligger over Danmark og giver en varm og tør sommer. Den tørreste i nyere meteorologisk historie med kun 49 mm nedbør. Men er vejret stabilt, så er de økonomiske og politiske forhold det langt fra. Inflation, brændstofpriser og arbejdsløshed stiger voldsomt i årene efter oliekrisen i efteråret 1973. Danmark indfører bilfrie søndage, og ved jordskredsvalget i december samme år bliver en tredjedel af folketingets medlemmer skiftet ud. Nye partier som Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ser dagens lys - sidstnævnte tordner ind i Folketinget med 28 mandater og Mogens Glistrup i spidsen. I resten af det turbulente årti er der folketingsvalg hvert andet år.

 Leif Jørn Tullberg


Kapitel 1
Leif Tullberg – en iværksætter med lig i lasten
Det er juli, og året er 1976. Et højtryk ligger over Danmark og giver en varm og tør sommer.
Den tørreste i nyere meteorologisk historie med kun 49 mm nedbør. Men er vejret stabilt, så er de økonomiske og politiske forhold det langt fra. Inflation, brændstofpriser og arbejdsløshed stiger voldsomt i årene efter oliekrisen i efteråret 1973. Danmark indfører bilfrie søndage, og ved jordskredsvalget i december samme år bliver en tredjedel af folketingets medlemmer skiftet ud. Nye partier som Kristeligt Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Fremskridtspartiet ser dagens lys - sidstnævnte tordner ind i Folketinget med 28 mandater og Mogens Glistrup i spidsen. I resten af det turbulente årti er der folketingsvalg hvert andet år.
Hverken de ustabile samfundsforhold eller den dejlige sommer kan dog holde Dot og Leif Tullberg hjemme i Hornsherred. Ægteparret trænger til ferie langt væk fra det hvide murstenshus i landsbyen Skuldelev, som gennem de seneste fire år både har været deres hjem og hektiske arbejdsplads. Sammen har de på halvandet år skabt og solgt en vognmandsvirksomhed, Blokvognstransporten, efter Leif Tullberg var gået fallit med en anden virksomhed, Tandemtransporten, den 4. december 1974. Datoen står mejslet ind i Leif Tullbergs bevidsthed mere end 35 år senere, fordi oplevelsen havde været særdeles ubehagelig og ydmygende.
Der var meget koldt uden for Retten i Frederikssund den dag i december, da en desillusioneret Leif Tullberg måtte se sit firma blive erklæret konkurs. De største kreditorer var lastbilleverandørerne, og de havde været villige til at give ham mere tid. Hans gode ven Hans Frederiksen tilbød også at låne ham penge, men da var konkurspapirerne allerede skrevet. Og Leif Tullberg kunne heller ikke mere. Han var tømt for energi. Han havde givet alt, hvad han havde i sig, og alligevel var det gået galt.
Konkursen skulle klistre til ham og være hans lig i lasten, selv om han valgte at være fuldstændig åben omkring den. Det var det bedste værn mod sladder og rygter, mente han, men det kunne ikke forhindre snakken. Konkursen blev han konfronteret med af venner og fjender mange år frem, og den betød, at han startede med minuspoint i næsten enhver erhvervsmæssig sammenhæng. Men den blev også det fikspunkt og den katalysator, der senere fik ham til at arbejde umenneskeligt hårdt fra tidlig morgen til sen aften. Pletten skulle vaskes af, og han ville vise omverdenen en succeshistorie. Det fik han anledning til, da nogle trængte sjællandske vognmænd i begyndelsen af juli 1976 bad ham om at styre deres fælles forretning.
*******
Leif Jørn Tullberg blev født i Aalborg i oktober 1945, men halvandet år senere rejste han sammen med sin mor Lily Grethe Jepsen til Helsingør, hvor de blev indlogeret på et værelse. Lily kom fra beskedne kår og havde født sin søn uden for ægteskab. Det var ikke god takt og tone i slutningen af 40'erne, og selv om det ikke var ualmindeligt, har hun næppe haft det let. Det var ikke kun Aalborg, Lily lagde bag sig. Hun forlod tillige ét, muligvis to, børn i Nordjylland for et liv med sønnen Leif på Sjælland. Den dag i dag er Leif Tullberg ikke klar over, hvor mange ældre søskende, han har, og det har heller aldrig interesseret ham synderligt. Han kan konstatere, at den temperamentsfulde og iltre Aalborg-pige ikke var sådan at kyse. Hun var handlekraftig og i stand til at klare sig selv. Arbejdede på fabrik og ernærede sig tillige ved at gøre rent hos folk.
Den biologiske far var fraværende i Leif Tullbergs liv. Han har aldrig mødt ham og ej heller ønsket det. Han har haft sporadisk kontakt til en halvsøster, ellers har fortiden i Nordjylland været mørkelagt, for sådan ville han have det. Leif fik en far foræret, da han var to år. En mand, han holdt meget af og som blev et forbillede for ham. Engelhardt Tullberg var en rolig og besindig mand, der ikke havde moderens voldsomme temperament. Stedfaderen arbejdede på en emballagefabrik i Kvistgård ved Helsingør, og her mødte Lily Grethe Jepsen ham i 1947. Engelhardt Tullberg var meget pligtopfyldende, mødte punktligt hver dag på jobbet og lagde sig ikke syg, selv om feberen rasede i kroppen. Man skulle passe sine ting, lærte Leif Tullberg af faderen, der kun havde to sygedage i sine 38 år på emballagefabrikken. Selv om forældrene var forskellige af sind, var de begge meget ærekære, og de lagde stor vægt på, at man klarede sig selv og svarede enhver sit.
Engelhardt Tullberg havde en søn, Rolf, af første ægteskab og fik siden to børn med Lily Grethe Jepsen. Leif Tullberg var således både lillebror og storebror i søskendeflokken. Hurtigt blev det dog klart, at rollen som storebror passede ham bedst. Det var det, han følte sig som. Han trivedes med at sætte kursen og have indflydelse. Skolen brød han sig ikke om, og slet ikke engelsklæreren. Ham kunne han ikke med, og det var årsagen til, at han aldrig fik lært fremmedsprog. Leif Tullberg valgte at forlade skolen efter 7. klasse, og som kun 13-årig blev han arbejdsdreng på et trykkeri, for senere at komme i lære som maskinarbejder. En maskinmester havde set, at der var gods i knægten og tilbød ham en læreplads. I fritiden lå han og skruede på lastbiler hos vognmand Flemming Jørgensen i Kvistgård, hvilket stimulerede hans i forvejen store interesse for tunge køretøjer og transport.
*******
Interessen for det modsatte køn fulgte hurtigt efter, da han mødte den unge pige Dorrit Jæger Hansen fra København, kaldet Dot. Hendes forældre havde købt sommerhus i Kvistgård, hvortil familien Tullberg også var flyttet, da de fik mulighed for at erhverve et statslånshus. Et hus, Engelhardt Tullberg og Lily Grethe Jepsen boede i til deres død i hhv. 1995 og 2003.
Dot gengældte interessen, og Leif Tullberg kunne sejrsikkert meddele hende: »Dig vil jeg have.« Og det fik han. De blev gift med kongebrev i 1965, og snart kom der småpiger i huset, Janne i 1966 og Mette to år senere.
Forinden havde Leif Tullberg fået svendebrev som maskinarbejder og aftjent sin værnepligt. Under militærtjenesten blev han meget påvirket af en soldaterkammerat, der var kommunist og god til at argumentere for sine politiske synspunkter. I Leif Tullbergs barndomshjem var der aldrig blevet diskuteret politik, men han vidste, at forældrene var helhjertede socialdemokrater. Leif blev så påvirket af kammeratens argumenter, at han meldte sig ind i den kommunistiske ungdomsorganisation DKU. Fascinationen af de røde idealer varede dog kun kort, og da han forlod militæret, var han ikke længere medlem.
Selv om Leif Tullberg var blevet gift, var han sjældent hjemme og nyde familielivet. Han sad bag rattet i sin lastbil i den vognmandsvirksomhed, han i 1965, som blot 19-årig, havde etableret sammen med mekanikerlærlingen og barndomsvennen Finn Ubach. De havde begge været fascineret af lastbiler, siden de som drenge sad i vejkanten og noterede bilnumrene på de store Scania-Vabis lastbiler, der kom med færgetrækkene fra Sverige.
Tullberg var fuld af virkelyst og mod på tilværelsen, og egenhændig var han tillige, da han erhvervede sin første lastbil. Hvad fatter gør, er altid det rigtige, fortæller H.C. Andersen i eventyret, men det gjaldt ikke for Leif Tullberg. Han kom ikke hjem med en sæk rådne æbler, men svingede storsmilende om hjørnet i en stor lastbil og mødte en noget overrasket hustru, der blev meget ked af det. Den brugte lastbil havde han byttet sig til for Dots elskede Simca personbil, vel at mærke uden hendes vidende.
Hurtigt fik Finn og Leif opbygget en forretning med fem lastbiler, men det kneb med at tjene penge, for de kørte som hjælpevognmænd for en anden vognmand. Dot regnede ud, at de reelt kun tjente et par kroner i timen, og hvad var det hele så værd? De besluttede at afhænde virksomheden. Finn Ubach tog på eventyr til Afrika i en gammel Bedford, og Leif Tullberg stod tilbage med et økonomisk tab på knap 20.000 kroner, da lastbilerne blev solgt. Et tab som han hæftede for, da forretningen stod i hans navn.
*******
Afdragene på gælden klarede han ved at få job som kaffeautomat-sælger hos Dansk Automat Industri, hvor han hurtigt fik stor succes takket være flid og meget vedholdende salgsmetoder. Den hvide skjorte og slipset har dog nok været ham lidt aparte. Det var ikke hans stil, og hjemme i privaten gjorde han sig hurtigt fri af slipseknuden. Her knitrede det omkring ham, når han ude i parcelhushaven svejsede og lappede på en ældre Mercedes 312 lastbil med olietank, som han var ved at gøre klar til sit næste projekt - St. Lyngby Olie. Man var vel maskinarbejder og kunne klare tingene selv. Finn Ubach var i mellemtiden kommet hjem fra Afrika og blev medejer af St. Lyngby Olie. Det holdt dog ikke, og der kom økonomiske uoverensstemmelser. Leif Tullberg måtte modvilligt betale barndomsvennen ud, efter denne havde pudset en advokat på ham. Pengene blev betalt, og et venskab sluttede.
Leif Tullberg klarede markedsføringen af sit nye firma ved at lægge sedler med gode tilbud på fyringsolie i postkasserne i området omkring St. Lyngby i Nordsjælland. Ordrerne på olie tikkede ind, samtidig med at succesen som kaffesælger førte til et tilbud om at blive direktør i virksomheden. Men det store ansvar og de faglige mangler, som den unge sælger følte han havde i forhold til jobbet, fik ham til at takke nej.
Afskeden med det opsøgende kaffesalg kom meget bekvemt. Leif Tullberg savnede lastbilerne og transportbranchen på fuld tid, ligesom det blev mere og mere synligt, at hans unge kone ikke trivedes hjemme i parcelhuset i St. Lyngby, når han aldrig var hjemme. Hvis hun ønskede det, kunne hun nu hurtigt finde frem til ham i olietankbilen. Det var bare at følge sporene. Tankbilen var en kende utæt og lækkede olie de steder, hvor den havde holdt i villakvartererne.
*******
Nu havde Leif Tullberg fuld fokus på olietransporterne, og han ringede endda til konkurrenten i området, DF Olie, og fortalte, at firmaet havde fået konkurrence på markedet for fyringsolie. DF Olie var ejet af brødrene Jens og Hans Frederiksen, der tillige drev Rich. Frederiksens Vognmandsforretning i Vejleby i Hornsherred, godt 50 km fra København. Brødrene tog oplysningen til efterretning, men syntes, det var en lidt løjerlig optræden fra den nye konkurrent. Mere usædvanligt var det dog, at selv samme konkurrent få dage senere igen ringede. Denne gang for at fortælle, at hans olieleverandør havde svigtet ham. Om DF Olie havde olie til salg? Brødrene Frederiksen havde sans for den form for gå-på-mod og indledte et samarbejde med den nye konkurrent. Således blev venskabet mellem Leif Tullberg og Hans Frederiksen indledt – et venskab der skulle få store konsekvenser for DSV’s historie.
Hans Frederiksen var tredje generation i A/S Rich. Frederiksen & Co., som han drev sammen med sin storebror Jens og moderen Eva efter faderen Richard Frederiksens pludselige død i 1960. Udover vognmandsforretning og oliehandel beskæftigede A/S Rich. Frederiksen & Co. sig også med blandt andet køb og salg af ejendomme. Den familieejede vognmandsforretning var samlingssted for mange sjællandske vognmænd, der udførte transporter for bygge- og anlægssektoren som underleverandører til Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Episoden illustrerer Leif Tullbergs engagement og hans evne til at komme videre trods modgang og besværligheder. Målet helliger midlet, og skal man bide al skam i sig for at komme videre, gør man det.
»Hvis Leif Tullberg bliver smidt ud ad en dør ti gange, kommer han også tilbage den 11. gang,« fortæller en gammel kollega i DSV’s bestyrelse. Leif Tullberg har evnen og viljen til at nå det, han ønsker, og han agerer gerne vedvarende og utraditionelt for at opnå resultater. En egenskab som senere skulle vise sig at få afgørende betydning for DSV’s udvikling.
*******
Med ustabile leverandører blev olietransporterne opgivet, og i stedet begyndte Leif Tullberg at gå Hans Frederiksen til hånde i forskellige sammenhænge. Samtidig bevægede han sig ind på markedet for entreprenørkørsel og grundlagde firmaet Tandemtransporten. Nu var han tilbage i sit rette element, og der blev også overskud til at involvere sig i en mindre grusgrav ved Tikøb på Sjælland sammen med vennen Karsten Falkentoft. Området blev besigtiget med en lejet dozer - var der grus i marken? Den var god nok, og snart var de to venner i fuld gang med at drive en grusgrav. Karsten Falkentoft blev dog usikker på projektet, så Leif Tullberg købte ham ud, men der blev fortsat tjent mange penge. Lastbilerne blev stadig flere og flere i Tandemtransporten - i begyndelsen brugte Tullberg indlejede vognmænd, men efterhånden begyndte han i stigende grad selv at investere i lastbiler. En stor fejl, ræsonnerer han i dag. Nu var han blevet mindre fleksibel og fik store faste omkostninger. Og de erfarne og ansvarsfulde chauffører var svære at få fat på. De blev, hvor de var, og tog ingen chancer med nye og uprøvede vognmænd. Og selv om en del af de midtsjællandske vognmænd og chauffører kendte Leif Tullberg fra St. Lyngby Olie, var han ung og uprøvet. En vognmand der lige skulle ses an.
Tandemtransportens chauffører var unge og uerfarne - for flere af dem var chaufførtjansen et bijob ved siden af studierne. De havde flere skader på køretøjerne end normalt, de kørte fast i mudderet på byggepladserne og gjorde i det hele taget tingene lidt mere besværligt. Deres gule lastbiler kunne godt mangle en skærm og se lidt medtagne ud. De erfarne chauffører snakkede om dem og havde et vågent øje til dem, kombineret med et skævt smil.
Ind imellem stivnede smilet, og udtrykket blev stramt. Det var, når knægtene ikke overholdt reglerne på byggepladserne. Så skulle de have en lærestreg af de erfarne vognmænd. Havde man på en mudret og opkørt arbejdsplads aftalt, hvilken vej man kørte ind og ud ad pladsen, skulle det overholdes. De unge chauffører havde ikke altid tid til at vente bagest i køen, så de kunne finde på at køre ind ad udkørselsvejen for at komme hurtigere af med godset. Vognmand Henning Petersen fra Herrestrup, som senere skulle krydse Leif Tullbergs vej, var mand for at give de unge fløse en lærestreg. Han ventede på dem og kørte dem frygtløst i møde, så de måtte ud i det bløde underlag for at undgå ham. Da dagen var omme, sad tre-fire af Leif Tullbergs lastbiler fast i mudderet. Det hændte også, at de uerfarne chauffører kørte for langt ud i det bløde underlag for at tippe jord, sten og grus af med det resultat, at lastbilen væltede. Kranbiler har adskillige gange fået Leif Tullbergs lastbiler på ret køl igen. Det sinkede og kostede.
Hovedparten af Tandemtransportens 30 lastbiler var af mærket Magirus Deutz. De viste sig at være ualmindeligt tørstige og kørte kun godt og vel én kilometer på en liter brændstof. Til gengæld var bilerne gode i terrænet. Det var 4-akslede biler, der trak på flere aksler, og de havde blandt andet vist deres værd inden for militæret. Men de var svære at sælge igen på grund af deres høje brændstofforbrug.
Leif Tullbergs karriere som vognmand blev ingen succes. Udover problemerne med chauffører og lastbiler, var han også dårlig til kreditvurdering. Og da et par store entreprenørvirksomheder på Sjælland, som han kørte for, gik i betalingsstandsning, blev benene sparket væk under den unge vognmand. En række hjælpevognmænd kom i klemme og havde 3-400.000 kroner til gode. Penge, som de måtte vinke farvel til, da Leif Tullberg blev erklæret konkurs. Han undgik med nød og næppe at miste parcelhuset i Skuldelev, da han i sidste øjeblik fik rejst et lån på 150.000 kroner, så han og familien kunne blive boende i huset, som de havde erhvervet et par år forinden.
*******
Men Leif Tullberg genvandt kræfterne og var ikke sådan at slå ud. På resterne af Tandemtransporten havde han og Dot ved hårdt arbejde skabt Blokvognstransporten. En lille forretning med seks blokvogne, som de nu havde solgt, så de var blevet gældfri og endda havde lidt penge til overs. Ægteparret og deres to piger fortjente en ferie. Campingvognen var koblet bag på den gamle Mercedes, og familien var klar til turen sydpå til Italien. Og når de kom hjem, kunne de lægge hele vognmandserhvervet bag sig og prøve kræfter i en ny branche. Leif Tullberg var definitivt færdig med transportbranchen.
Det var i hvert fald det indtryk, som den københavnske storvognmand Børge Jakobsen og hans bror Preben havde fået tidligere på sommeren. Det var slut med lastbiler, havde Tullberg understreget med stor overbevisning i stemmen, da han afhændede Blokvognstransporten til Børge Jakobsen for 530.000 kroner kontant. Brødrene Jakobsen var trygge ved Leif Tullberg, fordi han havde virket så afklaret med hensyn til salget. Og de mente i øvrigt heller ikke, at Leif Tullbergs forretningstalent var stort nok til, at han kunne blive en reel konkurrent på markedet. Derfor blev han ikke bundet op af en konkurrenceklausul.
»Set i bakspejlet må vi nok erkende, at vi undervurderede Leif Tullberg,« siger den nu 84-årige Preben Jakobsen.
Salget af Blokvognstransporten havde været en hektisk handel, fordi den var klaret på et døgns tid. Leif Tullberg havde ringet til Børge Jakobsen fredag for at høre, om han ville købe forretningen, og lørdag morgen var der givet håndslag på handlen i Leif Tullberg have. De få chauffører, der var ansat i Blokvognstransporten, var blevet kaldt over i haven og kunne her møde deres nye arbejdsgiver. Leif Tullberg havde det godt med, at handlen var klaret hurtigt. Effektivitet og handlekraft lå den 30-årige maskinarbejder i blodet.
*******
Leif Tullbergs hurtige og uventede salg af Blokvognstransporten gav på kort sigt vennen Hans Frederiksen problemer med de maskintransporter, som Tullberg udførte for ham, for Børge Jakobsen, der var konkurrent til Hans Frederiksen, ville ikke overtage kørslen. Det ville blive svært for Frederiksen at skaffe en ny blokvognstransportør med kort varsel, og det havde han godt af, mente Leif Tullberg. Det hastige salg af blokvognene var hans måde at sige tak for sidst til Hans Frederiksen, som kort forinden havde snuppet noget kørsel for næsen af Tullberg.
Der skulle dog mere til at ødelægge deres venskab. De var forskellige og alligevel ens i viljen til at sætte sig igennem for at lede og bestemme, og de vidste, at de havde gavn af hinanden. Den ét år ældre Hans Frederiksen var uddannet speditør og blev betragtet som en ualmindelig dreven og snu forretningsmand. De to venner sås meget og tog blandt andet på sommerferie sammen med deres familier. Hans Frederiksen havde ved flere lejligheder tilbudt Leif Tullberg fastansættelse hos A/S Rich. Frederiksen & Co., men Leif Tullberg havde hver gang pænt takket nej. Han var sin egen og en stolt natur. Han ønskede ikke at komme på kontor og blive hånet for sin dårlige håndskrift og mangelfulde engelskkundskaber. Leif Tullberg følte ikke, at han slog til her.
Selv om Tullberg ikke ville være ansat hos Hans Frederiksen, udførte han ind imellem opgaver for ham. Han tilså og kontrollerede Hans Frederiksens hjælpevognmænd på forskellige arbejdspladser. Kom de til tiden og med det aftalte antal lastbiler? Leif Tullberg kendte sine lus på gangen. Fra sin tid som vognmand vidste han, at det var svært at sige nej til en kunde, der tilbød direkte kørsel, frem for at være hjælpevognmand til en noget ringere betaling. Derfor kunne nogle vognmænd finde på at omdirigere lastbiler og stille med færre biler end aftalt til en given opgave. Så blev kunden utilfreds, fordi det forsinkede arbejdets udførelse, når der manglede lastbiler.
Leif Tullberg havde blandt andet til opgave at styre og tilse opgaven med at køre knust beton væk fra strækningen mellem Lyngby og Restaurant Storkereden på Helsingør-motorvejen. Betonbelægningen blev fræset op og erstattet med almindelig asfaltbelægning. Det var en større transportopgave, hvor der var givet en fast pris på bortkørslen af de mange tons knust beton. Økonomien i transportopgaven var derfor påvirket af effektiviteten og antallet af transporter. Og jo mere det enkelte lastvognstræk kunne medtage, jo bedre indtjening til Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Leif Tullberg var hyret til at styre projektet og transporterne, og han var installeret i en barak ved motorvejen sammen med hustruen Dot. Herfra skulle de overvåge og sikre, at transporterne var effektive, og at den linde strøm af lastbiler på pladsen havde godt med gods med.
»Vi blev læsset, indtil alle fjedrene på lastbilen skreg,« erindrer en vognmand. Leif Tullberg henvendte sig til ham med spørgsmålet: »Er kanen godt læsset? Vi kan jo have rigeligt med – godset er godt tørt, så læs bare på!« Havde det været med nutidens kontrol og lovkrav om lastbilers vægtbestemmelser, var bøderne haglet ned over vognmændene.
*******
Midt i 70'erne havde Leif Tullberg og brødrene Frederiksen samarbejdet om opkøb af nødlidende virksomheder i transportbranchen. På Tullbergs anbefaling købte Jens og Hans Frederiksen virksomhederne og realiserede værdierne med stor fortjeneste. Der kunne tjenes millioner af kroner på få dage, og det gav mod på mere af samme slags. Det lå i luften, at dette opkøbssamarbejde skulle fortsætte, når Dot og Leif Tullberg vendte hjem fra ferie.
Selv om Tullberg kunne være medvirkende årsag til, at brødrene Frederiksen tjente mange penge, var Hans Frederiksen en meget påholdende mand. Der blev ikke givet en krone unødigt ud. En episode efter en af disse konkurs-realiseringer viser sparsommeligheden. Leif Tullberg blev ringet op af Hans Frederiksen, der spurgte, om han ikke lige kunne komme ud på gården, hvor Hans Frederiksen boede. Selvfølgelig, svarede Leif Tullberg, der troede han skulle have en erkendtlighed for sin rolle i forbindelse med den sidste store realisering af værdier. Da han kom frem, var Jens og Hans Frederiksen i fuld gang med at tømme konkurs-virksomhedens ringbind for indhold. Der var mange, og de var i god stand, så de kunne genbruges. I stedet for en økonomisk bonus blev Leif Tullberg bedt om at hjælpe med at tømme ringbind.
*******
Få dage efter Tullberg havde solgt sin forretning til Børge Jakobsen, var han med til at sælge den del af Rich. Frederiksens Vognmandsforretning, der beskæftigede sig med entreprenørkørsel, ligeledes til Børge Jakobsen. Leif Tullberg tog ikke direkte del i forhandlingerne, men var med som Hans Frederiksens ven. Det var Hans’ storebror Jens, der var årsag til salget. Han ønskede at bruge mere tid på sin gård og sine heste end på vognmænd og lastbiler. Hans Frederiksen ønskede egentlig ikke at sælge, men ville heller ikke drive familievirksomheden videre uden broderen.
Salget af Rich. Frederiksens Vognmandsforretning var en større handel. Virksomheden havde ca. 100 entreprenørlastbiler i daglig drift, hvoraf omkring 20 var egne køretøjer. Handlen blev hurtigt afsluttet, og nu sad Hans Frederiksen hjemme på gården i Vejleby og talte de 25 millioner kroner, som salget af forretningen havde indbragt, mens Dot og Leif Tullberg tog på campingferie sydpå. I forbindelse med handlen, der blev offentliggjort den 2. juli 1976, havde Hans Frederiksen skrevet under på en konkurrenceklausul, som betød, at han ikke måtte drive vognmandsvirksomhed i fem år. Aftalen skulle sikre Børge Jakobsen, at Hans Frederiksen ikke pludselig genopstod som en Fugl Phønix og konkurrent på markedet igen. Man vidste aldrig rigtig med Hans Frederiksen. Og det viste sig da også hurtigt, at han bitterligt fortrød, at han havde indvilget i at give sig selv disse begrænsninger i forhold til et erhverv, han meget nødigt ville undvære. En advokat med tilknytning til transportbranchen husker, at Hans Frederiksen besøgte adskillige advokater for at finde en smutvej ud af konkurrenceklausulen, men uden held.
Rich. Frederiksens Vognmandsforretning bestod af to afdelinger: entreprenørkørsel og eksportkørsel. Børge Jakobsen var ikke interesseret i eksportdelen, men formidlede et salg af disse aktiviteter til vognmand Lars Viggo Jensen, Borup Autotransport, som Børge Jakobsen havde et godt samarbejde med. Salget af eksportaktiviteterne omfattede primært et ringbind med kørselsaftaler for en række virksomheder, mens de fysiske transporter hovedsageligt blev udført af indlejede vognmænd, som dagligt kørte til Norge og Sverige med omkring 100 biler for Rich. Frederiksens Vognmandsforretning.
Med i handlen fulgte en ung speditør ved navn Kurt Larsen, som Lars Viggo Jensen kendte godt fra sin tid som speditørelev i København. Han var så central for virksomheden, at Lars Viggo Jensen havde sikret sig, at han var indforstået med at følge med til Borup Autotransport som daglig leder. Leif Tullberg havde mødt Kurt Larsen, da Tullberg kørte med olie, og Kurt Larsen sad i Vejleby og styrede eksportbilerne i Rich. Frederiksens Vognmandsforretning. Tullberg havde blandt andet inviteret Kurt Larsen med til 2½ års jubilæum i Tandemtransporten. Han havde set skriften på væggen og frygtede, at virksomheden ikke nåede at holde runde jubilæer, så det var med at fejre, hvad fejres kunne. Og det var meget festligt, erindrer Kurt Larsen med et smil. Han og Leif Tullberg skulle senere krydse klinger, udvikle et tæt og meget specielt partnerskab og sammen skabe den internationale erhvervssucces, som denne bog har sat sig for at fortælle.

onsdag den 30. december 2020

Jeg har brugt megen tid på at forklare hetzen mod Inger Støjberg. Men hverken nu eller tidligere har hun brugt tid på selvindsigt. Det mangler hendes tilhængere også..


Ja Inger Støjberg er populær og har mange følgere, og der var næsten 30.000 der stemte på hende ved sidste valg,

Men selv mange følgere, vælgere, stemmer der tabes, retfærdiggør ikke at man overtræder loven og lyver for folketinget.

Det retfærdiggør heller ikke at Inger Støjberg flere gang underløber sin formand.
Aftenen forinden havde hun været med til forretningsudvalgsmødet hvor det blev bestemt at venstre støtter rigsretssag

Næste dag skrev hun på Facebook det var en overraskelse….

 

Det er sjældent at en person altid har ret, læs denne artikel, den giver et godt billede af hvorfor det er endt her

 

https://altinget.dk/artikel/inger-stoejberg-udloeste-sit-eget-fald

mandag den 28. december 2020

Kommissorium

 

Kommissorium

Instrukskommissionens kommissorium, der er dateret den 3. december 2019, har følgende ordlyd:

 

  1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til undersøgelse af sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet.

    Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige myndigheders generelle administration og håndtering af konkrete sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig.

    Undersøgelseskommissionen skal bl.a. undersøge og redegøre for, om myndighedernes administration og håndtering af sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig, herunder i tilfælde, hvor parret havde et eller flere fælles børn, er sket i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om barnets rettigheder.

    Undersøgelsen og redegørelsen skal navnlig omfatte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2016 om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever samt ministeriets skriftlige såvel som mundtlige instruktioner til Udlændingestyrelsen samt øvrig skriftlig og mundtlig kommunikation i forbindelse med pressemeddelelsen, herunder drøftelser mv. på koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016. Undersøgelseskommissionen skal herunder undersøge og redegøre for grundlaget for og omstændighederne vedrørende tilblivelsen af pressemeddelelsen og ministeriets instruktioner til Udlændingestyrelsen, herunder den rådgivning til ministeren, som blev ydet i forbindelse hermed.

    Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersøge og redegøre for forløbet efter udstedelsen af pressemeddelelsen den 10. februar 2016, herunder om og i givet fald hvornår Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet eller Udlændingestyrelsen blev opmærksom på, at der i konkrete sager om indkvartering kunne rejses spørgsmål i forhold til bl.a. forvaltningsretten og Danmarks internationale forpligtelser, samt hvilke skridt af konkret eller generel karakter dette i givet fald gav anledning til, herunder i forhold til dialog med andre myndigheder.

    Undersøgelseskommissionen skal herudover undersøge og redegøre for de involverede myndigheders oplysning af Folketingets Ombudsmand i forbindelse med de undersøgelser af adskilt indkvartering af mindreårige gifte eller samlevende asylansøgere, som Ombudsmanden har foretaget. Undersøgelsen og redegørelsen skal endvidere omfatte de oplysninger, der er givet til Folketinget om forløbet. Som led i undersøgelsen og redegørelsen for oplysningen af Folketingets Ombudsmand og Folketinget skal kommissionen inddrage den rådgivning til ministeren, som blev ydet i forbindelse hermed.

    Undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte perioden fra den 25. januar 2016 frem til kommissionens nedsættelse. Undersøgelseskommissionen skal i relevant omfang inddrage oplysninger forud for denne periode.

    Fremkommer der i forbindelse med kommissionens undersøgelse andre forhold, som er af en sådan karakter, at de ud fra kommissoriet må anses for nærliggende at undersøge, men som ikke umiddelbart skønnes at være omfattet af kommissoriet, kan undersøgelseskommissionen rette henvendelse til Justitsministeriet med henblik på en drøftelse heraf.

    På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegørelse skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 4, i lov om undersøgelseskommissioner foretage retlige vurderinger til belysning af, om der foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget til ansvar.

  2. Folketingets Ombudsmand afgav den 23. marts 2017 en endelig redegørelse for sin egen drift-undersøgelse vedrørende Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets instruks af 10. februar 2016 (udtalelse 2017-10). Folketingets Ombudsmand har senere gennemført yderligere undersøgelser mv. med relation til sagen. Undersøgelseskommissionen forudsættes at inddrage Ombudsmandens undersøgelser mv., i det omfang det er relevant for at belyse de forhold, som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre for.

  3. Kommissionen vil blive tildelt fuld og omfattende sekretariatsbistand. Justitsministeriet vil løbende drøfte med kommissionen, om den har tilstrækkelige ressourcer.

    I lyset af spørgsmålet om forældelse af eventuelt ansvar opfordres kommissionen til at tilrettelægge undersøgelsen således, at der foretages vidneafhøringer så tidligt som muligt i undersøgelsen.

    Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbejde, således at den så vidt muligt kan afgive beretning om resultatet af sin undersøgelse senest halvandet år, efter at kommissionen er nedsat.

    Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor, om fremdriften i undersøgelsen og om, hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beretning.

    Justitsministeren vil med passende mellemrum, og første gang et halvt år efter nedsættelsen af kommissionen, informere Folketingets Udvalg for Forretningsordenen om fremdriften i arbejdet.


    Mine bemærkninger:

    Intet om hvorfor embedsmændene på grundlag af en pressemeddelelse administrerede ulovligt..

    Intet om at Inger Støjberg måske  handlede i pigernes interesse..

    Intet om der var omstændigheder der gjorde, at håndteringen fejlede.

    Intet om hvilken interesse  Inger Støjberg skulle have i ulovlig adskillelse.

    Intet om Inger Støjbergs retssikkerhed.


Det er lykkes venstrefløjen, at begå det perfekte karaktermord..

  

 

Det er lykkes venstrefløjen, at begå det perfekte karaktermord igennem fire år på Inger Støjberg og Venstre. 
Stærkt støttet af mandagstrænere & Politiken.

 

Har du selv set skemaerne og læst beretningerne?

( i instrukskommissions rapporten)

Se dette punkt i rapporten det er der ikke mange der referer:

 8. Her KONKLUDERER kommissionen til Støjbergs fordel. 

De skriver, at kommissionen ikke har "fundet grundlag for" at konkludere, at Inger Støjberg

direkte har udtalt en "tjenestebefaling" om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven....

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>><<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<  

De fleste af parrene havde ikke boet sammen i hjemlandet, og var først blevet gift lige inden de rejste til Danmark,

landet med attraktive sociale vilkår.

 

Jeg har vedhæftede indlæg, hvor du kan se hver enkelt beretning,

selve skemaerne kan du se i rapporten.

 

Politiken har givet mere gas” end sagen kan trække,

som et led i Politikens hetz mod Inger Støjberg og Venstre.

 

I 14 dage har Politiken leveret over 33 artikler, men ingen med nuanceret fremstilling. 

 

Men det er meningen at det skal påvirke opinionen,

Så det er sikkert der kommer rigsretssag.

 

Så kan Venstre og Inger Støjberg være under yderligere pres i de næste 2 år.

 

(Se den artikel i Politiken om adskillelsen ,den er så det driver ned af væggene)

 

Du bør  læse op på forhistorien fra primo 2016,

Den gang lød der helt andre toner” 

Barnebrude er tilsyneladende en rød opfindelse.

Den 25. januar 2016 kl. 13.53 blev der på Berlingske.dk bragt en nyhed om

”barnebrude” på danske asylcentre. I denne artikel hedder det bl.a.:

”Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark

Også i Danmark kan mindreårige asylansøgere blive indkvarteret sammen med deres voksne ægtefælle. Det afgøres fra sag til sag, bekræfter

Udlændingestyrelsen.

 

(hvis du scroller er parrenes historie kopieret ind, taget uden redigering fra rapporten, uden  Politikens dramatiske fremstilling)

 

Men tag ikke fejl, jeg mener at sagen efter fire et halvt års hetz, må afklares i en rigsret.

 

Når Inger Støjberg får dygtige advokater til at forsvare sig, så tror jeg de piller meget af det fra hinanden der står i rapporten,

 

jeg har læst at hun ikke kan dømmes for tilsvarende fejl, som andre har begået tidligere, f.eks. Morten Bødskov i 2013….

 

Læs venligst linket med kort fremstilling om forhistorien, inkl. parrenes historie taget fra rapporten læsetid ca. 8 minutter kopier og klik hvis linket ikke virker:

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2020/12/barnebrude-er-tilsyneladende-en-rd-sort.html

lørdag den 26. december 2020

Det nationale kompromis I kølvandet på Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 opstod chancen for et Europa, hvor de østeuropæiske stater kunne blive medlemmer af EF (EU).

 Komiteen for tilslutning til EF. På plakaten er der billeder af Erik Eriksen (V), Jens Otto Krag (S), Hilmar Baunsgaard (R) og Viggo Kampmann (S) - fire statsministre som alle ønskede et ja til EF.  

Det nationale kompromis

I kølvandet på Berlinmurens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991 opstod chancen for et Europa, hvor de østeuropæiske stater kunne blive medlemmer af EF (EU). Blandt andet derfor udarbejdede de europæiske politikere Traktaten om Den Europæiske Union, der i 1992 blev underskrevet i Maastricht og derfor er kendt som Maastricht-aftalen.

Danskerne ville det imidlertid anderledes. Den 2. juni 1992 stemte et flertal på 50,7 % af danskerne nej til Maastricht-traktaten, der havde fokus på økonomisk politik, valuta og fri bevægelighed af kapital. Samtidig fik Europa-Parlamentet større del i arbejdet med at lave love, der ville få indflydelse på nationalt plan.

Med danskernes nej blev alt sat i stå, for de 12 daværende medlemslande skulle alle være enige om unionsplanen. Det fik de danske politikere til at reagere. Dels var de bange for, at Danmark ville blive tvunget til at forlade EU, hvilket EU-modstanderne håbede, og dels skulle der findes en løsning, så de andre lande kunne iværksætte Maastricht-traktaten.

Syv af Folketingets partier – Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti – blev enige om, at der var dele af EU-samarbejdet, Danmark ikke skulle deltage i (se under ”De fire forbehold”). Denne aftale blev efterfølgende kaldt Det nationale kompromis. Det er især værd at bemærke, at Socialistisk Folkeparti, der tidligere havde været imod stort set alt samarbejde i EF, var med i aftalen. I Folketinget var kun Fremskridtspartiet imod Det nationale kompromis.

Aftalen blev konfirmeret på Edinburgh-mødet, hvor Det Europæiske Råd (dvs. EU's formand, stats- og regeringscheferne i EU samt Europa-Kommissionens formand) var samlet, og dermed fik Danmark en aftale, som de andre EU-lande ikke har. Den 18. maj 1993 var der en ny folkeafstemning, der resulterede i et ja til Edinburgh-aftalen (Maastricht-traktaten): 56,7 % stemte ja, 43,3 % nej. På afstemningsaftenen kom det til kampe mellem politi og demonstranter/autonome på Nørrebro i København, og for første gang i fredstid brugte politiet skydevåben mod demonstranter.

Europa-parlamentssalen i Strasbourg. Foto: Wikimedia Commons  

De fire forbehold

Siden 1993 har Danmark ikke deltaget i EU på fire områder:

1) Euro. Danmark skifter ikke kronen ud med fællesmønten euro.

2) Unionsborgerskab. Danmark vil ikke skifte dansk statsborgerskab ud med et unionsborgerskab.

3) Forsvar. Danmark er ikke med til afgørelser og aktioner, der ledes af EU.

4) Det retlige samarbejde. Danmark deltager ikke i samarbejdet om asyl- og indvandringspolitik.

Med til Edinburgh-aftalen hører, at Danmark kan droppe de fire forbehold, hvis Folketinget beslutter det og sender forslaget til folkeafstemning. Det forsøgte man med euroen i 2000, men danskerne sagde med et flertal på 53,1 % nej.

Afstemninger en masse

Siden 1972 har det danske folk seks gange stemt om EF/EU. Ifølge den danske grundlov er det folket, der bestemmer, om andre end den danske stat skal have mere magt. I paragraf 20 kan man læse, at Danmark kan afgive en del af sin magt til EU (eller andre internationale organisationer), hvis

  • 5/6 (fem sjettedele) af Folketingets 179 medlemmer siger ja
  • over halvdelen af befolkningen siger ja ved en folkeafstemning.

Da der sjældent er fem sjettedeles flertal for traktatændringer i Folketinget, har vi af og til folkeafstemninger i Danmark. De seks folkeafstemninger, der frem til 2011 har været om EF/EU, er:

1972: Danskerne sagde ja til at blive medlem af EF.

1986: Danskerne stemte ja til EF-pakken – et fælles marked.

1992: Danskerne sagde nej til Maastricht-traktaten og dermed EU.

1993: Danskerne stemte ja til Edinburgh-aftalen og indtrådte dermed i EU.

1998: Danskerne stemte ja til Amsterdam-traktaten, der blandt andet gjorde det lettere at træffe beslutninger i Ministerrådet.

2000: Danskerne stemte nej til at indføre euroen.

I 2005 var der desuden planlagt en folkeafstemning om EU's forfatning, men de danske politikere aflyste, efter at befolkningerne i Holland og Frankrig stemte nej til forfatningen. Det hollandske og franske nej efterlod EU i en mindre krise. Men der blev lavet en ny traktat om integration i EU, og medlemslandene blev i efteråret 2007 enige om den aftale, der blev kaldt Lissabon-traktaten. Det danske Folketing godkendte traktaten i april 2008 – Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod.

Den giver briterne adgang til kvote- og afgiftsfri handel i EU’s indre marked. Værdien af aftalen er 5.526 mia. kr.

 

 De ca. 2.000 siders tekst med bilag vil blive gransket nøje de kommende døgn og uger. 

Der har længe været enighed om rigtigt meget, men de store knaster som fiskeriet, fair konkurrence og hvordan tvister i forbindelse med aftalen skal afgøres, faldt først på plads til sidst. Juledag blev EU-ambassadørerne briefet om aftalens konkrete indhold, og selv om de fleste europæiske regeringer har været orienteret undervejs i forhandlingerne, ventes EU-landene at skulle bruge nogle dage på at tygge sig igennem teksten. Den indeholder bl.a. afsnit om:

 

 

Fair konkurrence:

 

For at få told-og kvotefri adgang til EU’s indre marked må briterne ikke give for store fordele til egne virksomheder og skal i princippet følge EU-standarder.

 

Aftalen indebærer, at briterne følger EU på områder som sociale forhold, vilkår for arbejdstagere og på f.eks. miljøområdet, hvis landet vil undgå sanktioner.

 

EU har været stålsat på, at briterne ved f.eks. at sænke miljøkravene for virksomheder kan opnå konkurrencefordele i forhold til europæiske kolleger. Aftalen tvinger dog ikke briterne til slavisk at følge ændringer og stramninger, som EU f.eks. indfører på miljøområdet. Det har været et helt centralt krav fra London, der mente, at det ville være det samme som at være de facto EU-medlem, og så ville tankegodset bag brexit ryge.

 

 

Håndhævelsen:

 

Til gengæld har briterne accepteret det, der kaldes relancerings klausulen.

 

Klausulen betyder, at hvis den ene part mener, at den fair konkurrence er i ubalance, kan man henvende sig til et neutralt organ, der vurderer sagen. Hvis briterne alligevel ændrer på f.eks. miljøområdet, fordi det giver mening i forhold til de aftaler, der skal indgås med andre lande i verden, risikerer de, at EU indfører afgifter på specifikke områder.

Er der tale om mere systematiske ændringer, kan hele handelsaftalen tages op til diskussion.

En uafhængig enhed skal også se på, om statsstøtte giver en af parterne en fordel. For briterne var det afgørende, at det ikke bliver EU-domstolen, der afgør de tvister.

Fiskeriet:

Et af de helt store symbolske punkter i aftalen. Fisk udgør en forsvindende lille del af den samlede europæiske og britiske økonomi, men skulle vise sig at være området, der kunne vælte hele aftalen. Briterne har insisteret på at ”tage kontrollen med britisk farvand tilbage”, mens EU ikke ville acceptere usikre vilkår for EU-fiskere. Især Frankrig og Danmark har været insisterende på det punkt. Danske fiskere henter f.eks. 40 pct. af fangsterne og 30 pct. af omsætningen af fisk i britisk farvand.

 

Kompromiset blev, at EU i en overgangsperiode på fem et halvt år giver afkald på 25 pct. af værdien af kvoterne i britisk farvand. Derefter skal fiskeriet diskuteres igen.

 

På trods af aftalen forventes fortsat en række køer ved Dover i begyndelsen af januar. Det bliver dog ikke nødvendigvis så slemt som lige op til jul, hvor en blanding af corona-restriktioner fra Frankrig, Holland og Belgien og britiske virksomheders behov for en stor lagerbeholdning uden en handelsaftale, førte til gigantiske køer i det sydvestlige England.

 

Handel:

Selv om der er tale om en frihandelsaftale, skal der fremover udfyldes flere papirer for varetransporten til og fra EU. Det forventes, at det i begyndelsen vil betyde lange køer ved grænserne.

 

Oprindelsesland:

Parterne følger i høj grad de i forvejen stramme regler for, hvornår man må sige, at noget er produceret i f.eks. Storbritannien. London var dog meget insisterende på særregler på bl.a. produktion af el-biler. Selvom f.eks. et batteri eller dele af det ikke er produceret i Storbritannien, var der frygt for den britiske bilindustri, der de kommende år vil omstille sig til el-bilsproduktion. Undtagelsen for el-biler får briterne til at håbe på, at f.eks. Nissan-fabrikken i Sunderland overlever.

 

Politi og sikkerhed

Briterne ryger ud af Europol, Eurojust, mulighed for den fælles europæiske arrestordre og har ikke adgang til f.eks. det såkaldte Schengen Information System, der viser myndigheder, hvem der f.eks. er efterlyst eller farlige. Briterne har f.eks. siden 2.000 anholdt og udvist 11.000 kriminelle, der var omfattet af den europæiske arrestordre, mens nogle få hundrede er blevet returneret, fordi det britiske politi ville have fat i dem.

 

Med en betydelig organiseret kriminalitet og en alvorlig terrortrussel er Storbritannien i høj grad afhængige af informationsstrømme fra andre landes politimyndigheder.

Men det bliver ikke sådan, at f.eks. et EU-land ikke advarer briterne om, at en terrorcelle er på vej til London.

Mange informationer om de alvorligste kriminalitetsproblemer går i forvejen via efterretningstjenester, der fortsat vil have et tæt samarbejde.

Der bliver dog en form for udleveringsaftale mellem parterne, og der vil også blive samarbejde om f.eks. indefrysning af midler og værdier, som kriminelle illegale har tilranet sig. Der vil også fortsat være en form for udveksling af informationer mellem politimyndighederne, og der vil være udveksling af informationer om f.eks. efterlyste personer. Der vil også være udveksling af f.eks. fingeraftryks-registre.

Uddannelse:

Storbritannien forlader den såkaldte Erasmus-ordning, hvor studerende kan udveksles på tværs af EU-landene. Mange danske studerende har i tidens løb brugt ordningen. Ifølge den britiske regering er den for dyr. I stedet vil briterne oprette en ordning opkaldt efter matematikeren Alan Turing, der giver anderledes adgang til britiske uddannelsesinstitutioner. For danske studerende betyder det, at man fortsat kan læse i f.eks. London, men det bliver under andre vilkår. Danske universiteter kan dog indgå bilaterale aftaler med universiteter i Storbritannien.

Bo i Storbritannien:

Danskere bosat i Storbritannien kan blive boende, og man kan også nå at bosætte sig senest den 31. december. Man skal dog huske at søge om opholdstilladelse senest den 30. juni 2021.

Efter den 1. januar kan man fortsat flytte til kongeriget, men det bliver lidt mere bøvlet. Et nyt pointsystem indebærer, at Storbritannien ser på, hvilke kvalifikationer den enkelte har, og hvor meget man tjener – heri ligger, at hvis der er behov for arbejdskraft i en bestemt sektor, så kan der ses bort fra f.eks. lønkravet. Det vil med andre ord sige, at de mange danske unge, der tager et enkelt år i London og arbejder på en pub, kan få det sværere, hvis der er arbejdskraft nok i sektoren.

Kravene bliver lige for alle i verden – EU-borgere udgør ingen undtagelser.

Britiske statsborgere kan som udgangspunkt blive boende i Danmark, men skal søge om opholdstilladelse hos de danske myndigheder.

 

Den frie bevægelighed over grænserne gælder altså ikke længere mellem parterne.

 

Rejser til Storbritannien

Man kan som nu fortsat tage en af de populære weekendture til London.
Man vil uden videre kunne opholde sig på ferie i kongeriget i op til tre måneder.

 

Dog skal man være opmærksom på, at det blå sygesikringskort ikke længere er gyldigt.
Man skal også være opmærksom på, at hvis man flyver med et britisk selskab er man ikke længere omfattet af EU-regler om ret til kompensation ved aflysninger.

EU-aftale: Finanssektoren står tilbage uden alle svar FINANS

Går alt efter planen, kan Underhuset i London nå at stemme for aftalen, inden nytår.

Det samme gør sig ikke gældende på EU-siden, hvor det forventes, at aftalen træder i kraft på forventet efterbevilling fra bl.a. EU-parlamentet og de enkelte medlemslande.

fredag den 25. december 2020

Mink-isme er magt defineres som muligheden for at gennemtrumfe ens egen vilje overfor andre.

  
Magt og politik begreberne magt og politik er knyttet tæt sammen.
 
Politisk magt defineres som muligheden for at gennemtrumfe ens egen vilje overfor andre,
Man må  konstaterer at "politisk magt svarer til den menneskelige evne til ikke blot reagere, men reagere i fællesskab."
Autoritet er muligheden for at håndhæve love, kræve lydighed, at kommandere, at bestemme eller til at dømme.
En regering er den enhed, der har autoriteten til at lave og håndhæve regler eller love.
Legitimitet er en egenskab, en regering kan opnå ved at opnå og anvende magt efter accepterede standarder og principper.
Suverænitet er muligheden for en regering at udøve kontrol over sit eget territorium uden indflydelse udefra.
 
Demagogi, førende" er forførelse af folket ved hjælp af taleevner.
 
Betegnelsen bruges ofte af politikere om deres modstandere,
når de forsøger at ophidse med usaglig og stærkt følelsesbetonet retorik eller populisme.
Mink-isme er magt defineres som muligheden for at gennemtrumfe ens egen vilje overfor andre,
Uanset om der er love der dækker formålet, bare folket står bag, men det får retsstaten til at skride og ender med magtens diktatur!

torsdag den 24. december 2020

Jul i Corona-land"..

Jul i corona-land, men vi har folkesundhedens handlekraftige Statsminister, der styrer bussen med hård hånd, men regningen er smidt under bussen.. 

Tiden går, men bare hjertet slår"

Livet forstås baglæns, men må leves forlæns”

Alt godt, MEN”  11 marts holdt Mette Frederiksen sin tale og lukkede alt ned, ordrerne sivede som sne på en solskinsdag.

Resten af den historie på et vedhæftet  link..

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2020/04/historik-vedr-restaurant-kalv-i-corona.html

 

Ved ændringsloven ophæves den tidligere § 27 i epidemiloven,
Der gav erstatning til berørte virksomheder mv. ved iværksættelse af rets midler efter epidemiloven.
Det har regeringen begrundet i, at regeringen ikke mener at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af de hidtidige bestemmelser,
Hvis de blev aktiveret.

 

Det har foreløbig kostet:

Resultatet for perioden 1/1 – 30/11-2020 udgør et underskud på DKK 944.132

Nå bare hjertet slår, mon ikke det går, godt det stadig er tilladt at sælge gravemaskiner..

Siden total isolation, ingen besøg og alt juleriet aflyst, julegaver pr mail og nethandel, ingen stor forskel fra tidligere år,

Men nu er det omstændighederne der tæller og ikke egen fri vilje.. 


Kære alle ,glædelig jul og godt nytår,

Tak for det gamle år…

 

Link til lejligheden: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/han-lob-dsv-i-gang-jeg-har-nok-scoret-lidt-over-evne

 

Vi har det godt og er glade for familien trives, samt alle andre i bekendtskabs kredsen.

 

Ps.

Har bygget bro i 5 år, nu er det driften det gælder, mon ikke det går..

 

http://e-magasiner.com/lt/julehilsen fra minister.pdf

 

 

Men glæder os til vi sammen, kan kaste anker..   

lørdag den 19. december 2020

Min holdning er at det er lykkes venstre fløjen, at begå det perfekte karaktermord på Inger Støjberg og Venstre.

 

Kære alle , jeg forsvarer ikke Inger Støjberg, men har I selv set skemaerne og læst beretningerne?

( i instrukskommissions rapporten)

De fleste af parrene havde ikke boet sammen i hjemlandet, og var først blevet gift lige inden de rejste til Danmark,

landet med gode sociale vilkår.

Jeg har for flere dage siden lavet dette indlæg, hvor Du/I kan se hver enkelt beretning, skemaerne kan du se i rapporten.

Jeg mener at Politiken har givet den mere gas” end sagen kan trække, som et led i Politikens hetz mod Inger Støjberg og Venstre.

 

I 14 dage har Politiken leveret over 32 artikler, men ingen med nuanceret fremstilling. 

 

(det er ikke tilfældigt at Politiken giver den gas for at holde trykket på Venstre og Inger Støjberg)

 

Det skal påvirke opinionen, så der er helt sikkert der kommer  en  rigsretssag,

så kan Venstre og Inger Støjberg være under pres i de næste 2 år.

 

(den sidste artikel i Politiken  om adskillelsen er så det driver ned af væggene)

 

Måske burde hetzerne & hyklerne, læse lidt op på forhistorien fra primo 2016,

den gang lød der helt andre toner”

Barnebrude er tilsyneladende en rød & sort opfindelse.

(hvis du scroller er parrenes historie kopieret ind, taget uden redigering fra rapporten, uden  Politikens dramatiske fremstilling)

 

Men tag ikke fejl, jeg mener at sagen efter fire et halvt års hetz, må afklares i en rigsret, eller måske i en almindelig ret.

 

Når Inger Støjberg får dygtige advokater til at forsvare hende, så tror jeg de piller meget fra hinanden af det står i rapporten, jeg

har læst et sted at hun ikke kan dømmes for fejl som andre har begået tidligere, f.eks. Morten Bødskov i 2013….

 

Hvordan kommer der modvægt til venstrefløjens giftige angreb og Søren pinds.?

Se artikel i dag i Berlingske, den er  lidt mere tempereret,

jeg skrev pænt og ordentligt på hans Facebook side ,

Mine opslag blev pillet af og mine muligheder for at kommenterer blev lukket..

 

 

Læs venligst linket med kort fremstilling om forhistorien, inkl. parrenes historie taget fra rapporten læsetid ca. 8 minutter :

 

 

 

https://den1millionerenudfordring-hercules.blogspot.com/2020/12/barnebrude-er-tilsyneladende-en-rd-sort.html


onsdag den 16. december 2020

Barnebrude er tilsyneladende en rød & sort opfindelse.

 


Måske burde heksebrænderne & hyklerne, læse lidt op på forhistorien fra primo 2016,
den gang lød der helt andre toner”

Barnebrude er tilsyneladende en rød & sort opfindelse.

Men tag ikke fejl, jeg mener at sagen efter fire et halvt års hetz, må afklares i en rigsret.    

Måske bør i først høre Joakim B Olsen med en spændene pointe:

https://www.facebook.com/watch/?v=1323302334729098


Malmø er ikke den eneste kommune i Sverige, der lader mindreårige

asylansøgere bo sammen med deres ægtefæller.
Sveriges Radios nyhedsredaktion har spurgt i seks kommuner,
hvoraf fem lader gifte piger bo

med deres mand, hvis de selv ønsker det.

Kun Gøteborg kommune oplyser at man som udgangspunkt skiller

ægtefæller ad, hvis der er tale om en mindreårig som er gift med en

voksen. Den mindreårige ægtefælle får da samme behandling som et

uledsaget flygtningebarn.

Det er ikke nødvendigvis imod svensk lov at lade barnebrudene bo

sammen med deres ægtefælle. For selvom det ikke er lovligt at indgå

sådan et ægteskab i Sverige, er det ikke entydigt, at den type ægteskaber

indgået i udlandet ikke skal respekteres i Sverige,
skriver juristen Carina Saf i et debatindlæg i Dagens Samhälle.

Der kan derfor tværtimod

være tale om en grov krænkelse af ægtemandens rettigheder, hvis han

forhindres i at bo sammen med sin kone, skriver hun.”

I løbet af dagen – den 25. januar 2016 – og i de efterfølgende dage blev der i

forskellige medier bragt en række nyhedsartikler om og kommentarer til, at

der også på danske asylcentre boede mindreårige asylansøgere sammen med

deres voksne ægtefæller eller samlevere. I det følgende er gengivet et uddrag

af disse nyhedsartikler og kommentarer.

Den 25. januar 2016 kl. 13.53 blev der på Berlingske.dk bragt en nyhed om

”barnebrude” på danske asylcentre. I denne artikel hedder det bl.a.:

”Barnebrude bor med voksne ægtefæller på asylcentre i Danmark

Også i Danmark kan mindreårige asylansøgere blive indkvarteret sammen med deres voksne ægtefælle. Det afgøres fra sag til sag, bekræfter

Udlændingestyrelsen.

I Sverige er Malmø Kommune udsat for tung kritik, efter at svenske

journalister har gravet frem, at kommunen har godkendt 59 gange alene i 2015, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år boede på modtagecentre

sammen med deres voksne ægtefæller i stedet for de særlige modtagecentre for børn og unge.

851

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Det sker også i Danmark, at mindreårige asylansøgere indkvarteres

sammen med deres voksne ægtefælle.

Det bekræfter Udlændingestyrelsen over for Berlingske:

»Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år, og

hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen på

asylcentrene,« lyder det i den skriftlige udtalelse, som Berlingske har

modtaget på mail.

Om en mindreårig asylansøger får lov til at bo hos sin ægtefælle eller

skal have ophold og blive behandlet som et barn, afgøres af Udlændingestyrelsen fra gang til gang:

»Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder fx

vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den

mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen,
« skriver Udlændingestyrelsen,
der ikke endnu har ønsket at uddybe udtalelsen over for Berlingske.


I Sverige har det vakt opstandelse, at Malmø Kommune lod en gravid

16-årig asylansøger bo sammen med sin ældre mand. Blandt de 59

svenske sager var også en 17-årig mor til to, og en 16-årig der var gift

med en 36-årig mand. Kommunen har på sin side påpeget, at det godt

kan være i den mindreåriges bedste interesse ikke at blive skilt fra sin

ægtefælle, og at det ikke som udgangspunkt er ulovligt.

Hvis der i Danmark er tvivl, om den mindreårige ægtefælle faktisk har

bedst af at blive hos sin mand eller om hun burde få ophold og blive

behandlet som et barn, skal sagens indberettes til kommunen af den

operatør, som driver asylcenteret.

»Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel.
Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er

852

Hændelsesforløbet

Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne

lever op til dette ansvar«, skriver styrelsen.”

Senere samme dag kl. 16.36 blev følgende bragt på Nyheder.TV2.dk:

”Barnebrude og voksne ægtefæller bor sammen på danske asylcentre

Mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude - har fået tilladelse

til at bo sammen med voksne ægtefæller på danske asylcentre.

I Danmark er det som udgangspunkt ikke tilladt at gifte sig med mindreårige – altså børn under 18 år.

Alligevel sker det, at mindreårige asylansøgere - såkaldte barnebrude -

får tilladelse til at bo sammen med deres voksne ægtefælle på danske

asylcentre.

Det bekræfter Udlændingestyrelsen i en mail til TV 2:

”Udlændingestyrelsen oplever ganske få tilfælde, hvor mindreårige

asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden

mindreårig asylansøger eller med en voksen asylansøger over 18 år,

og hvor parterne derfor som udgangspunkt kan indkvarteres sammen

på asylcentrene.”

Styrelsen understreger, at det beror på en individuel vurdering fra sag

til sag, om mindreårige asylansøgere indkvarteres sammen med deres

voksne ægtefælle:

”Det afhænger af omstændighederne i den enkelte sag, herunder f.eks.

vurderingen af relationen mellem de pågældende ægtefæller samt den

mindreåriges alder, om styrelsen finder det hensigtsmæssigt at indkvartere de pågældende sammen.”

Ikke tal på hvor mange tilfælde

I Sverige møder Malmø Kommune hård kritik, fordi kommunen alene i

fjor 59 gange godkendte, at asylansøgere på 15, 16 og 17 år blev indkvarteret på asylcentre med deres voksne ægtefæller. Det skriver b.dk.

853

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Udlændingestyrelsen understreger over for TV 2, at myndighederne i

Danmark generelt har stor fokus på, at mindreårige asylansøgere trives,

når de opholder sig på de danske asylcentre.

Det gælder også mindreårige piger, der er gift med voksne ægtefæller:

”Helt generelt gælder det, at indkvarteringsoperatørerne på centrene

har pligt til at vurdere, om der er grund til bekymring for en indkvarteret mindreårig asylansøgers trivsel. Er dette tilfældet, har operatørerne en skærpet indberetningspligt over for værtskommunen. Det er

Udlændingestyrelsens klare oplevelse, at indkvarteringsoperatørerne

lever op til dette ansvar.”

Det har ikke været muligt at få tal på, hvor mange mindreårige asylansøgere,
der bor på danske asylcentre med en voksen ægtefælle.
Udlændingestyrelsen oplyser til TV 2, at det ikke føres statistik på området.”

Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt på Dagbladet Informations

hjemmeside samme dag kl. 19.01, fremgår bl.a.:

”Støjberg vil have stoppet barnebrude på danske asylcentre

At en barnebrud indkvarteres sammen med sin ægtefælle skal ”stoppes

omgående”, lyder det fra Inger Støjberg.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) vil have det

stoppet, at såkaldte barnebrude bor sammen med deres ældre ægtefæller på danske asylcentre.

Det skriver hun på sin Facebook-profil mandag aften.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre«, skriver hun og tilføjer:

»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen«.

854

Hændelsesforløbet

Berlingske citerer en mail fra Udlændingestyrelsen.
Ifølge mailen bliver det afgjort fra sag til sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov

til at bo sammen med sin ældre ægtefælle.

Men det er at gå langt over stregen, mener ministeren.

»Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske normer og regler,

og det skal gøres meget klart overfor asylansøgerne«.

Inger Støjberg har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til

Ritzau.

Hos Dansk Folkeparti er man også oprørte over, at der bor barnebrude med deres ældre ægtefæller, fortæller udlændingeordfører Martin

Henriksen.

»Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget imod

de her mennesker«, siger Martin Henriksen, der desuden kalder det

»fuldstændig vanvittigt«.

I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kommunen af den operatør, som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin

mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.

Ifølge Berlingske oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever
»ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger«.”


Det fremgår af endnu et nyhedstelegram fra Ritzau, der kl. 19.16 blev bragt

på Dagbladet Informations hjemmeside, bl.a.:

”DF: Barnebrude på danske asylcentre er vanvittigt

Det vurderes fra sag til sag, om mindreårige asylansøgere skal have lov

til at bo sammen med ældre ægtefæller.

855

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

- Fuldstændig vanvittigt.

Sådan lyder reaktionen fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen,
efter at det mandag ifølge Berlingske er kommet frem,

at der findes eksempler på barnebrude på danske asylcentre.

Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen bliver det afgjort fra sag til sag,

om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med sin

ældre ægtefælle.

- Det er meget farligt at bevæge sig ned ad den sti, når vi har taget imod

de her mennesker, siger Martin Henriksen til Ritzau.

I mailen oplyser Udlændingestyrelsen, at man oplever
”ganske få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år) har et retsgyldigt

ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.

Ifølge Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår, er det meget

vigtigt, at det beror på en individuel vurdering fra sag til sag.

Han medgiver dog, at den nedre grænse som udgangspunkt bør ligge

ved den seksuelle lavalder, der i Danmark er på 15 år.

Men Martin Henriksen mener, at det er at gå langt over stregen, hvis

Udlændingestyrelsen gradbøjer reglerne. Han er heller ikke meget for

Børn Vilkårs kommentar.

- Jeg mener, at en organisation som Børns Vilkår bør holde tungen

lige i munden. Det nytter ikke, at der kommer folk til Danmark med

middelalderlige traditioner, for de traditioner skal vi ikke respektere.

I Danmark skal det ifølge Udlændingestyrelsen indberettes til kommunen af den operatør,
som driver asylcenteret, hvis der er tvivl om,

hvorvidt den mindreårige ægtefælle faktisk har bedst af at blive hos sin

mand, eller om hun burde få ophold og blive behandlet som et barn.”

856

Hændelsesforløbet

Af et nyhedstelegram fra Ritzau, der blev bragt kl. 22.10 på Politiken.dk,

fremgår det:

”Støjberg skal i samråd om barnebrude på asylcentre

Det er dybt utilfredsstillende, at sag om barnebrude graves frem af

pressen, mener Dan Jørgensen.

Det er helt ude i hampen, at Udlændingestyrelsen har været opmærksom på,
at der findes barnebrude på de danske asylcentre, uden at

udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har reageret.

Det mener Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen,

der nu kalder ministeren i samråd om sagen.

»Det virker helt utroligt, at man ikke har været opmærksom på det

her. Det er dybt utilfredsstillende, at det skal graves op af pressen, før

ministeren reagerer«, siger han til Ritzau.

»Derfor kalder jeg hende i samråd for at få hendes vurdering af, hvor

stort problemet er«, tilføjer han.

Ifølge en mail fra Udlændingestyrelsen til Berlingske findes der ”ganske

få tilfælde, hvor mindreårige asylansøgere (under 18 år)
har et retsgyldigt ægteskab med en anden mindreårig asylansøger”.

Udlændingestyrelsen oplyser desuden, at det bliver afgjort fra sag til

sag, om en mindreårig asylansøger skal have lov til at bo sammen med

sin ældre ægtefælle.

Men sådan bør det ikke være, mener Dan Jørgensen.

»Det er muligt, at man i nogle lande og kulturer har en bestemt indstilling,
men det har vi ikke i Danmark.
Man skal leve efter de regler og

normer, som vi har i Danmark«.

857

Perioden fra den 25. januar 2016 til den 10. februar 2016 – baggrunden for praksisændringen

Mandag aften har Inger Støjberg taget afstand fra, at der findes barnebrude på asylcentrene.
På sin Facebook-profil skriver hun, at det er

”fuldstændig uacceptabelt”, og at det skal »stoppes omgående«.

Ministeren har ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering til Ritzau.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, glæder sig

over, at Inger Støjberg vil tage affære.

Hun undrer sig derimod over, at Dan Jørgensen kalder ministeren i

samråd.

»Jeg er meget enig med ministeren for en gangs skyld, og jeg er mere

optaget af, at hun får gjort noget ved det end at få tv-tid på et samråd«,

siger hun.”

Af en avisartikel fra Berlingske den 26. januar 2016 fremgår det bl.a.:

”Støjberg siger fra over for barnebrude

Stop! Regeringen vil på ingen måde acceptere, at mindreårige indkvarteres på danske asylcentre sammen med voksne ægtefæller.

Også på danske asylcentre bor voksne asylansøgere »i ganske få tilfælde« sammen med ægtefæller under 18 år. Det bekræfter Udlændingestyrelsen og Røde Kors Asyl.

Den praksis vil udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V)

øjeblikkeligt have stoppet, skriver hun på sin Facebook-profil mandag

aften.

»Det er fuldstændig uacceptabelt, at barnebrude indkvarteres sammen

med deres ægtefæller på danske asylcentre,« skriver Inger Støjberg og

tilføjer:

858

Hændelsesforløbet

»Det skal stoppes omgående, og det vil jeg omgående meddele Udlændingestyrelsen. Når man opholder sig i Danmark, så gælder danske

normer og regler, og det skal gøres meget klart over for asylansøgerne.«

Inger Støjberg har over for Ritzau ikke ønsket at uddybe sin Facebook-opdatering.

Også Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, mener, det er »helt uacceptabelt«, at voksne asylansøgere kan bo sammen

medmindreårige ægtefæller på danske asylcentre. Han ønsker nu en

undersøgelse.

»Vi skal kende til omfanget, og vi skal have belyst, hvilke overvejelser

der ligger til grund for de afgørelser, udlændingemyndighederne træffer, når de behandler disse sager,« siger Martin Henriksen.

For øvrigt er en stor del af de adskilte par først blevet gift lige før de kom til Danmark eller påstod de var gift.

Det har vist sig at hovedparten af dem har ikke boet sammen før de kom til Danmark, det kan du læse i det efterfølgende.

3068

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

Af en intern note den 5. februar 2016 fremgår, at [Y-K] var under den seksuelle

lavalder, da parret blev gift, og at ægteskabet derfor ikke blev lagt til grund.

Af en note samme dag fremgår desuden, at begge ansøgere skulle indkaldes

til partshøring om ledsagelse ”på hasteteamet”.

Som det fremgår af ovenstående, blev det den 12. februar 2016 besluttet, at

parret skulle adskilles, og flytningen var planlagt til den 16. februar 2016.

I forbindelse med flytningen skrev Ditte Kjær fra Røde Kors den 15. februar

2016 kl. 15.18 følgende til blandt andre Helle Kjems og Gine Skov (også Røde

Kors):

”…

[Y-K] 16 år - reagerede voldsomt hysterisk og panisk. Hun virker umiddelbart umoden. Manden var mere forstående. Kom tilbage efter noget

tid og ville gerne afslutte samtalen. Han sagde flere gange at da hun

kun er 16 år, kan hun ikke være væk fra ham - de vil hellere tilbage og

dø i krigen end adskilles. Tilsidst var det som om han accepterede det,

og sagde han vil gøre sit bedste for at overtale hende. Hun har en fars

tante som har ophold, og vi gav oplysning om at man efter 6 mdr kan

søge privat indkvartering, men at det ikke er sikkert man får det. Vi

har aftalt at jeg lige kigger forbi dem kl 15.30 for at se at de er okay.

…”

Samme aften kl. 18.11 besvarede Helle Kjems mailen således:

”Tak for orienteringen Ditte

Jeg tager det med videre til US som eksempler.

Fint at I hjælper dem med konkret klage

…”

Den 16. februar 2016 blev parret adskilt.

Efterfølgende fortsatte asylsagsbehandlingen for parret, og de blev i denne

forbindelse begge partshørt om spørgsmålet om ledsagelse den 1. marts 2016.

Af referatet af partshøringen af [Y-K] fremgår blandt andet:

3069

De berørte par

”Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år. De var i samme landsby, og på den

måde lærte de hinanden at kende. Ansøgers far sagde, at hun stadig

var barn, men så fik de lov til at gifte sig bagefter. Ansøger og [Y-M]

udrejste, fordi [Y-M] skulle i militæret.

Ansøger har kendt [Y-M] i 2 år, og ansøger kendte hans familie, fordi

de var naboer. Ansøger var omkring 13 eller 14 år, da hun lærte ham

at kende. [Y-M] er 28 år gammel.

De var forelskede i hinanden, og de kendte hinanden, fordi de var naboer. Til sidst kom [Y-M’s] familie og talte med ansøgers familie, og så

blev de gift. Ansøgers far sagde, at ansøger stadig var barn, men efter

han fandt ud af, at de var forelskede, accepterede han, at de blev gift.

De har også nogle relationer langt fra hinanden, så de kendte godt hinanden. De er familier fra landsbyen og naboer.

Da de skulle giftes, inviterede hans familie sammen med ansøgers familie og ansøger tog tøj på. De blev viet i en hal, som de lejede. De blev

viet af mullaen. Ansøger kan ikke huske datoen for deres vielse, men

det er ca. 1½ til 2 år siden.

Deres ægteskab blev registreret hos mullaen og ikke hos myndighederne. [Y-M] kunne ikke tag til retten i Damaskus, fordi det var farligt

pga. militæret.

Ansøger fortæller, at det var farligt for kvinderne, og de kunne blive

voldtaget eller kidnappet og derfor sagde ansøgers far, at det var bedre,

at hun blev gift og også fordi de elskede hinanden.

Ansøger fortæller, at hun gerne ville giftes med [Y-M], fordi hun elsker

ham meget og han elsker og hende og hvis det ikke var sådan, så ville

ansøgers familie ikke have accepteret det.

Ansøgers forældre sagde i starten, at hun skulle vente til hun blev 18 år,

men efter hendes far fandt ud af, at de var forelskede, sagde han okay

til, at de blev gift og at de boede samme. Ansøger oplyser, at [Y-M] er

rigtig sød ved hende, og at han kigger på hende som et lille barn.

3070

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

Inden ansøger blev gift, boede hun hos sine forældre sammen med sine

søskende. Efter ansøger blev gift og de holdt fest, boede ansøger sammen med [Y-M]. Det var kun [Y-M] og ansøger, der boede sammen i deres

værelse. Familien boede hver for sig og de havde deres eget værelse.

Ansøger var meget glad for at bo sammen med [Y-M] i Syrien. Da ansøger kom til Sandholm var de sammen i 2 måneder, og så blev de skilt

ad, og det er ansøger så træt af. Det er meningen, at de skal bo sammen

i Danmark og gå i skole og få en god fremtid, men ansøger vidste ikke,

at dette ville ske. De kom fra landet pga. krigen og var sammen hele

vejen, og hvis de vidste, at de ville blive skilt, så kunne de ligeså godt

blive i Syrien og være sammen. Hvis ansøger får opholdstilladelse i

Danmark ønsker hun selvfølgelig at bo sammen med [Y-M].

...

Ansøger fortæller, at hun ikke kan leve uden ham.

Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at [Y-M] skal være hendes ledsager. Ansøger

fortæller, at det er selvfølgeligt, og de er gift. Ansøgers familie har, siden

de blev gift, sagt, at han skulle passe på ansøger, og [Y-M] er også rigtig

flink. Ansøger fortæller, at da hun kom her og de var sammen, var det

ligegyldigt, hvor de boede, bare de var sammen, så ville det være fint.

Spurgt ansøger hvordan hun ville forholde sig til at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at [Y-M] ikke var hendes ledsager. Ansøger oplyser,

at hun ville slå sig selv ihjel, fordi uden ham har hun ikke noget.

…”

Under partshøringen af [Y-M] forklarede denne om forholdet til [Y-K] blandt

andet:

”Ansøger og [Y-K] var forelskede i hinanden, og i deres kultur boede

de i samme landsby og derfor kendte familierne hinanden godt. I den

sidste periode var det farligt for kvinderne, og de kunne blive voldtaget

eller kidnappet og ansøger talte med sin familie om, at han gerne ville

3071

De berørte par

giftes med [Y-K] og ansøgers familie talte med [Y-K’s] familie og på den

måde blev de gift.

Ansøger er 28 år og [Y-K] er 16 år. Det var deres egen ide, at de ville

giftes, fordi de er forelskede i hinanden.

Ansøgers familie accepterede, at ansøger ville giftes med [Y-K]. [Y-K’s]

familie accepterede også, at de skulle giftes uden problemer. Der er en

relation mellem dem, som er, at [Y-K’s] fars kone er ansøger brors kone.

De boede i samme område, og [Y-K] gik i skole og på den måde lærte

de hinanden at kende og begyndte at tale sammen.

Ansøger og [Y-K] har boet sammen i Syrien sammen med ansøgers familie, men de havde deres eget værelse. De boede først sammen, efter

de blev gift.

Da de skulle vies kom mullaen, og de skrev, at hun var blevet forlovet

med ansøger, og så blev de gift. De var begge til stede, da de blev gift.

De inviterede hele familien og derfor var begge familier til stede.

Det er meningen, at de skal bo sammen i Danmark, hvis de får en opholdstilladelse. De boede sammen i Danmark i 2½ måned i Sandholm

og derefter blev ansøger sendt til Avnstrup.

Ansøger oplyser, at dette r meget hårdt at bo hver for sig. Ansøger

har ikke lyst til at spise eller gå i skole, fordi han hele tiden tænker på

det. De taler sammen og besøger hinanden 3 gange om ugen, onsdag,

fredag og søndag.

Ansøger fortæller, at han meget gerne vil være hendes ledsager. Ansøger

har også aftalt med [Y-K’s] forældre, at han skal tage ansvar for hende.

[Y-K] græder også i telefonen til ansøger, og hun er meget ked af det.

Spurgt ansøger hvordan han ville forholde sig til, at Udlændingestyrelsen traf afgørelse om, at han skulle være ledsager for [Y-K]. Ansøger

oplyser hertil, at han ville blive meget glad, og han ville kunne passe

Det kan være, at det bliver nødvendigt med et flyttepåbud.”

Parret blev adskilt den 17. februar 2016.

Lene Linnea Vejrum har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i

denne sag forklaret1

bl.a., at det blev meddelt medarbejderne i styrelsen, at

der skulle meget til for, at der ikke skulle ske adskillelse. Der er ikke tvivl om,

at man godt kunne være særligt sårbar og alligevel blive adskilt. Adspurgt,

om der i de sager, hvor der forelå oplysninger om sårbarhed, blev rettet henvendelse til operatørerne med henblik på at undersøge nærmere, hvad der lå

til grund for sådanne oplysninger, har hun forklaret, at hun ikke ved, hvordan

1 Afhøringsekstrakten, side 414-415.

3078

Udlændingestyrelsens sagsbehandling

kontakten med operatørerne foregik, men der var en tæt dialog. Det var sager,

som sagsbehandlerne havde noget ”tættere i hånden” end andre flyttesager.

Desværre er det på ingen måde usædvanligt, at asylansøgere er sårbare. Det

er ofte mennesker, der er flygtet fra krig eller andet, og som har været udsat

for forskellige ting i den forbindelse. De unge ville dog i denne situation blive

flyttet til et børnecenter, hvor der er langt mere personale og døgnbemanding,

modsat et ”almindeligt” asylcenter, hvor man klarer sig selv. På den måde er der

bedre mulighed for at hjælpe på et børnecenter, end der er på et almindeligt

asylcenter. Adspurgt, om det betyder, at det forhold, at det er nævnt, at man er

sårbar, ikke nødvendigvis adskiller én fra ”mængden”, har hun forklaret, at der

har været mange særligt sårbare. Asylansøgere bliver screenet helbredsmæssigt og psykologisk, når de ankommer til landet, således at der er mulighed

for at hjælpe, hvis der foreligger særlige problemstillinger. Adspurgt, om hun

husker, hvad der på dette tidspunkt konkret blev formidlet til sagsbehandlerne om, hvad de skulle lægge vægt på i forbindelse med beslutningen om

adskillelse, har hun forklaret, at der ikke – ud over opdelingen i grupper – var

klare retningslinjer til sagsbehandlerne. Sagsbehandlerne skulle inden for den

enkelte gruppering se på, om der var noget ekstraordinært, og de begyndte

med gruppen af par uden børn og derefter den næste gruppe osv.

Kristina Rosado har foreholdt en kort gennemgang af oplysningerne i denne

sag forklaret2

, at styrelsen anvendte flyttepåbud, når et par reelt ikke efterlevede styrelsens anvisninger om indkvartering, uanset hvad parret eventuelt

havde tilkendegivet forinden. I sit arbejde benyttede hun sig af forarbejder. Adspurgt, om Udlændingestyrelsen i lyset af forarbejderne til udlændingelovens

§ 42 a, stk. 7, havde overvejet, om der skulle anvendes flyttepåbud i de tilfælde,

hvor asylansøgerne havde givet udtryk for, at de ikke ønskede at efterkomme

en anvisning om flytning, har hun forklaret, at hun ikke var uddannet jurist.

Udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 1. pkt., var den bestemmelse, der rummede

rammerne for den faktiske forvaltningsvirksomhed. Det er korrekt, at styrelsen i praksis sjældent oplevede, at asylansøgerne ikke efterlevede flytteanvisningerne. Det var først, når styrelsen konstaterede, at asylansøgerne ikke

efterlevede en anvisning, at de anvendte flyttepåbud efter udlændingelovens §

42 a, stk. 7, 3. pkt. Det skulle således konstateres, at de ikke var flyttet som anvist. I praksis foregik det ved hjælp af styrelsens elektroniske indkvarterings2 Afhøringsekstrakten, side 473 og 474-475.

3079

De berørte par

system. I indkvarteringssystemet kunne styrelsen se, hvor alle asylansøgere

var indkvarteret. Indkvarteringssystemet anvendte de også til at planlægge

flytninger, og operatørerne kunne i systemet se, hvilke af deres beboere der

skulle flytte hvornår. Det var operatørerne, der orienterede beboerne, når de

skulle flytte. Det foregik som regel helt udramatisk. Det var først, når dagen

for den planlagte flytning var passeret, og de kunne konstatere, at flytningen

ikke var sket, at de benyttede sig af et eventuelt flyttepåbud. Men oftest blev

det løst gennem dialog med den pågældende asylansøger. Adspurgt, hvorvidt

det forhold, at asylansøgerne havde tilkendegivet, at de ikke ville flytte, var

tilstrækkeligt til, at styrelsen anvendte flyttepåbud, har hun forklaret, at det

ofte forholdt sig sådan, at asylansøgerne tilkendegav, at de ikke ville flytte, og

at det ofte endte med, at de alligevel flyttede.



Link til instruks kommissionens rapport med mere:

 https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/instrukskommissionen-har-afgivet-sin-delberetning/

 

Justitsministeriet

 

Instrukskommissionen har afgivet sin delberetning

14. december 2020

Instrukskommissionen har netop afleveret sin delberetning til justitsministeren, og beretningen er sendt til Folketinget.

 

Delberetningen indeholder en redegørelse for det begivenhedsforløb, der er omfattet af kommissoriet, og kommissionens vurderinger af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund om det faktiske forløb.

 

Justitsminister Nick Hækkerup siger:

 

”Instrukskommissionen har i dag overdraget sin delberetning til Justitsministeriet. Jeg har i overensstemmelse med sædvanlig praksis sendt delberetningen til Folketinget. Af respekt for Folketingets videre behandling af delberetningen finder jeg det på nuværende tidspunkt rigtigst ikke at udtale mig nærmere om beretningens konklusioner.”

 

 

 

Kommissionens delberetning er blevet sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg.

 

Beretningen kommer til at bestå af i alt syv bind, idet bind 6 først vil foreligge i forbindelse med den endelige beretning. Delberetningens seks bind (bind 1-5 og bind 7) kan tilgås i PDF-format herunder. Delberetningen foreligger endnu ikke i en trykt udgave.

 

Bind 6 vil komme til at indeholde en gennemgang af det regelgrundlag, der er relevant i relation til spørgsmålet om offentligt ansattes ansvar, ligesom bindet vil indeholde undersøgelseskommissionens retlige vurderinger af dette ansvar. Bindet udkommer forventeligt i foråret/sommeren 2021.

 

Kommissionens sammenfatning og vurdering af det faktiske forløb findes i delberetningens kapitel 5 og 7. Kommissionens konklusioner er sammenfattet i beretningens kapitel 4.

 

Baggrund

 

Undersøgelseskommissionen i sagen om instruksen om adskillelse ved indkvartering i asylsystemet (instrukskommissionen) blev nedsat den 22. januar 2020. Kommissionen har bl.a. til opgave at undersøge og redegøre for, om myndighedernes administration og håndtering af sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig, herunder i tilfælde, hvor parret havde et eller flere fælles børn, er sket i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler og principper og Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om barnets rettigheder.

 

Kommissionens undersøgelse og redegørelse skal navnlig omfatte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2016 om, at ingen mindreårige asylansøgere fremadrettet måtte indkvarteres med en ægtefælle eller samlever samt ministeriets skriftlige såvel som mundtlige instruktioner til Udlændingestyrelsen samt øvrig skriftlig og mundtlig kommunikation i forbindelse med pressemeddelelsen, herunder drøftelser mv. på koncerndirektionsmødet den 10. februar 2016. Kommissionen skal i den forbindelse undersøge og redegøre for grundlaget for og omstændighederne vedrørende tilblivelsen af pressemeddelelsen og ministeriets instruktioner til Udlændingestyrelsen, herunder den rådgivning til ministeren, som blev ydet i forbindelse hermed.

 

Kommissionen har fundet det muligt og hensigtsmæssigt allerede i december 2020 at afgive en delberetning med en redegørelse for det begivenhedsforløb, der er omfattet af kommissoriet, og kommissionens vurderinger af, hvad der bevismæssigt kan lægges til grund om det faktiske forløb. Det har ifølge kommissionen ikke været muligt at tilrettelægge arbejdet således, at også eventuelle ansvarsvurderinger i forhold til de berørte embedsmænd kunne færdiggøres samtidig. Derfor afgives beretningen i to dele, så beretningens del om ansvarsvurderingerne i forhold til de enkelte embedsmænd først afgives i foråret/sommeren 2021.

 

Yderligere oplysninger om Instrukskommissionen kan findes på kommissionens hjemmeside [link: https://instrukskommissionen.dk/].

 

Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets forretningsorden, at beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.