Topchef Bo Nilsson er blevet et symbol på grådighed i toppen.men har debatten været fair eller drukner den i populismen"

Nets og milliarderne, samt hykleriet. jeg mener at debatten om Nets har været voldsom og unuanceret og har manglet kontakt til fakta”
Jeg skriver ikke dette for at forsvare ejere, bestyrelse eller ledelse i Nets,
Det burde de efter min opfattelse selv gøre, årsagen til deres manglende tilstedeværelse i det offentlig rum er både mærkelig og dybt kritisabel,

Nets og milliarderne, samt hykleriet.

Med hensyn til påstande om monopol har jeg svært ved at genkende,der findes mange alternative betalings-muligheder end PBS betalingsløsninger,der beskrives som monopollignende, men man glemmer at årsagen er at det ubetinget er det bedste koncept og alle der har lyst og vilje kan udfordre dette koncept, men indtil dato har Nets været bedst og billigst.

MitID-udbuddet:

15. marts 2019 offentliggjordes navnet på den leverandør, som skal udvikle og drifte det nye  MitID.

Udbuddet blev vundet af Nets, som stod bag tilbuddet med det bedste forhold mellem kvalitet, leveringssikkerhed og pris. Nu går udviklingsarbejdet i gang.

Debatten har nu nået en højde hvor den nye socialistiske støttede regering  overvejer at gribe ind,

Samt folkehavet har dømt Nets  som grådig og er gået i total selv-sving, men der er ikke mange der forholder sig til fakta.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.

Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere & ATP,

Som fik en fortjeneste på 16 milliarder, det er lidt pudsig at det er der ingen der har taget anstød af, men at manden i centrum, fik  en stor fortjeneste

Blev årsag til mange skriverier og han blev nærmest skammet ud.

Direktør Bo Nilsson fik en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.

På grundlag af en aftale som ejerne havde indgået med ham.

(og staten vil formentlig modtage Ca. 300 millioner i skat fra  direktøren)

(ejerne havde nok ikke forudset den store fortjeneste på de 16 milliarder)

Det vil sige at de hidtidige ejere(ATP med flere) havde scoret en gevinst på Ca. 16 milliarder og havde indgået en af tale med den administrerende direktør der gav ham 3,75% andel af gevinsten.

De sidste nye ejere har tilsyneladende nu indgået en aftale med Ca. 66 ledende medarbejdere,

som gør at hvis Nets på 4 år opnår en forøgelse af indtjeningen på ca. 50 % og samtidig får nedbragt gælden med et betragteligt beløb,

Som jeg ikke kender, samt at de 66 medarbejdere køber aktier i Nets for 500 millioner,

Så vil de 66 efter 4 år opnå en andel af ejernes gevinst der så vil give dem et Eksorbitant højt beløb.

Hvis de aftalte mål bliver opfyldt, vil markeds værdien af Nets stige til måske de dobbelte og lidt af denne mere gevinst vil ejerne deler med de 66 ledende medarbejdere.

(de nye ejere købte Nets for 33 milliarder af ATP med flere og hvis det regnestykke som børsen er kommet frem til skal holde vand,

taler vi om en merværdi af selskabet på 33 milliarder om 4 år, så selskabet til den tid  vil være 66 milliarder værd)

(Det kunne ligne konen med æggene)

(efter min smag burde Nets ejere havde givet alle medarbejdere mulighed for at deltage, men det er ikke uden udfordringer, fagforeninger med mere)

Men det er jo ejerne der giver en andel af deres profit fra sig og ikke penge der tages  ud af Nets drift.

Hvis det hele vælter på blandt andet grund af den krig der er på betalings-markedet hvor mange banker vil selv og de store spillere som Google Apple og Facebook vil ind på markedet og tage en luns af samme marked, kan det ende med de 66 personer står med en gæld eller tabe  de 500 millioner og en lang næse.

Jeg har vedhæftet lidt historik, den er ikke fuldstændig heller ikke min fremstilling, hører gerne fra nogen der ved mere, prøver bare at nuancere.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

I 1972 fusionerede de to største norske spillere i elektroniske betalingstjenester, Bankkort og Bankgirosentralen, og dannede selskabet BBS. Direkte debitering blev introduceret i 1974 på det danske marked. Teller blev etableret i 1977 under navnet Visa Norge.

PBS indførte i 1983 det nationale betalingskort Dankort. Den norske pendant, BankAxept, blev lanceret i 1991. Løsningen er siden blevet den mest almindeligt anvendte betalingsmetode i Norge.

Visa Norge tilføjede i 2003 MasterCard til sin produktportefølje, og selskabets navn blev ændret til Teller.

BBS udvidede sine aktiviteter i 2005 på det nordiske marked ved at opkøbe Ingenico AB (Sverige), BBS Manison (Finland) og Sagem (Danmark). Teller købte de eksklusive rettigheder til at erhverve American Express i 2006. Det følgende år blev Teller overtaget af Nordito AS.

BBS styrkede sin position på det danske marked i 2007 med opkøbet af LD Betalingssystemer. Senere i 2007 BBS blev overtaget af Nordito.

I 2009 blev Nets dannet, da danske PBS Holding A/S og norske Nordito AS, der er moderselskab for BBS og Teller, slog sig sammen.

I foråret 2014 blev Nets solgt for 17 milliarder kroner til ATP samt de to amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital.[2] Godt en måned senere blev den såkaldte Se og Hør-sag oprullet, hvor Nets var involveret.

I september 2017 bød den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman på nets for 33 mia. kr. og opkøbte Nets af de tidligere ejere ATP. Til den pris vil direktøren Bo Nilsson få en aktiegevinst på 628,9 millioner kr.[3]

I Juni 2018 offentliggjorde Nets i en pressemeddelelse at Nets ville fusionere med den tyske rival Concardis, og at begge selskaber ville forsætte under navnet Nets. Dermed tager Nets en stor markedsandel på det europæiske marked.

Udtalelser fra Mattias Tesfaye december 2018 : Nu siger siger Mattias Tesfaye at han er fejl citeret ""🤔

Socialdemokratiet bakker op om regeringen og Dansk Folkepartis forslag om et udrejsecenter for kriminelle udlændinge på øen Lindholm. Ø-forslaget var voldsomt kontroversielt,
Da Karen Jespersen foreslog det som socialdemokratisk indenrigsminister i 2000.
Men det var ”fremragende klarsyn”, siger Mattias Tesfaye i dag
Det var ”spot on”, da den daværende socialdemokratiske indenrigsminister Karen Jespersen for 18 år siden foreslog, at kriminelle asylansøgere skulle placeres på en øde ø.

Det siger den socialdemokratiske udlændingeordfører Mattias Tesfaye i et interview med tv-podcasten ”Borgen Late Night” med Henrik Qvortrup og Lars Trier Mogensen.

Karen Jespersen, som siden skiftede til Venstre og i dag udgiver den indvandringskritiske netavis “Den Korte Avis” med sin mand Ralf Pittelkow, fik voldsom kritik af den daværende socialdemokratiske partiledelse for sit ø-forslag. Men Mattias Tesfaye mener, at Karen Jespersen så helt rigtigt.

”Da jeg for nylig sad og gennemlæste den udlændingepolitiske historie og stødte på det her (Karen Jespersens forslag, red.), tænkte jeg, at det lyder sgu egentlig meget fornuftigt. Meget af det hun sagde i slutningen 1990erne, var udtryk for et fremragende klarsyn, midt i en politisk debat af miskmask. Med vor tids briller, i bagklogskabens lys og alt det der, der er det bare forbløffende præcist,”
Siger Mattias Tesfaye.☺️

Nu siger siger Mattias Tesfaye at han er fejl citeret ""🤔

Nu har Venstre fået ny formand og næstformand,men herremændene er ikke tilfredse nu vil de også bestemme hvad den tidligere leder skal sige og gøre.

Vor tids herremænd er pressen, som bruger for megen tid på person relaterede historier og for lidt på den egentlige politik, som skubbes væk fra den daglige dækning af hvad der sker på Christiansborg.

Den fjerde statsmagt kan ikke undværes, men det var ønskelig at den kommenterede mere politik og mindre personfnidder.

”Dette kombineret med pressens foretrukne emne nemlig personer,så ryger dækningen af politik ned af brædtet"

Årsagen er måske manglende evne eller lyst til at forstå de komplekse politiske udfordringer, det jo nemmere at skrive om personfnidder.

I  45 dage har stort set alt handlet om Venstres ledelse, og ikke om hvad politik der bedrives på Christiansborg.

Hele perioden fra Venstres sommergruppemødet til nu har blotlagt at det ikke er folket der bestemmer.

De 826.000 personer der har stemt på Venstre og de 40.000 personer der har stemt på Lars Løkke Rasmussen,er sat helt uden for indflydelse.

Det er den danske presses herremænd der sætter dagsordenen og venstres såkaldte bagland i form af repræsentanter for de 358 vælgerforeninger,
Som gennemsnitlig er blevet valgt af 30 personer,
Det er dem der har rottet sig sammen og har fyret Lars Løkke Rasmussen, det kunne ikke havde været gjort bedre i sovjettiden.

Nu er herremændene igang igen med at fortælle Hvad Lars Løkke Rasmussen må og ikke må.

Hvor stopper dette ?

Jeg ved godt det er træls, men at drive politik med sovjet metoder er ikke sundt.

Der mangler refleksion og selv indsigt fra alle de involverede parter.

Tanken er om ikke de fleste aktører har været nyttige idioter for en herremands presse der i 2014 tog grueligt fejl og nu vil hævne sig,fordi den fejltagelse er herremændene aldrig kommet over.





BH Leif Tullberg medlem 48 år i og med Venstre.

 

   

Er der gået kollektiv socialisme i alle"

Den politiske aftale, som forventes at træde i kraft 1. januar 2020, kommer efter længere tids stormvejr rettet mod betalings-gigantens Nets, der i dag ejer betalingsservice.

I spidsen for kritikken har bl.a. stået en række velgørende organisationer, som har ment, at gebyrerne på betalings service har været urimeligt høje.

Stridens kerne var et gebyr på 4,32 kr., som Nets opkrævede hver gang, der bliver givet et beløb til velgørende formål via betalingsservice. Et gebyr, som Nets har delt med bankerne.

Er der gået kollektiv socialisme i alle,
Halvfems procent af danskerne bruger betalingsservice som er en fremragende service,
Som sørger for vores betalinger til tiden og uden vi behøver at gå på posthuset og sende girokort til 30-40 kr. pr gang plus ventetid.

Nu er der undersøgelser der viser at  der er monopollignende tilstande?
Hvad betyder det ?

Svaret er tilsyneladende at betalingsservice har sådan et godt koncept at halvfems procent af betalings transaktionerne  går via betalingsservice.

Nu har konkurrence styrelsen fået nye muskler, men var det ikke bedre at fremme alternativer ,i stedet for at stække et godt koncept.

Et monopol "alene" eller "enlig ”betegner en virksomhed, der er den eneste udbyder af en vare eller tjeneste.
Den enestående position kan skyldes, at virksomheden har juridiske ene rettigheder til at fremstille det pågældende produkt
(f.eks. fordi den ejer et patent), at den har en teknologisk fordel fremfor potentielle konkurrenter,
eller simpelthen at virksomheden historisk har været den første til at etablere sig på markedet.

Det er foruroligende at folketingsmedlemmer som Rosa Lund,samt ekstrabladet kan være så lidt videne om lovgivningen.

Hvis Lars Løkke Rasmussen  måske vil drive sin foredrags virksomhed helt lovligt igennem et selskab,
Vil pengene jo være i selskabet og skal beskattes hvis de trækkes ud.🤔

Foreløbig er det noget Rosa Lund og ekstrabladet tror, men ikke noget de ved.

Herudover drejer det sig om brutto Ca 200.000 kr. før omkostninger til foredrags-partner og diverse omkostninger betalt.

Ekstrabladet er som sædvanlig ledtog med gammelkommunisterne og kan ikke slippe den røde farve.

De burde bruge mere tid på at de røde gammelkommunister vil ændre grundloven så de kan forgribe sig på folks grundlovssikrede ejendom.
'
Her kan du læse, hvorfor udtrykket "demokratisk socialisme" er en selvmodsigelse som bliver brugt af gammelkommunisterne.

https://jyllands-posten.dk/debat/blogs/martinaagerup/ECE11616772/pelle-dragsted-er-du-helt-gakgak-martin-aagerup-men-han-afsloerer-selv-sandheden-om-den-demokratiske-socialisme/ …

Vor tids herremænd er pressen, som bruger for megen tid på person relaterede historier og for lidt på den egentlige politik, som skubbes væk fra den daglige dækning af hvad der sker på Christiansborg.

Den fjerde statsmagt kan ikke undværes, men det var ønskelig at den kommenterede mere politik og mindre personfnidder.

”Dette kombineret med pressens foretrukne emne nemlig personer,så ryger dækningen af politik ned af brædtet"

Årsagen er måske manglende evne eller lyst til at forstå de komplekse politiske udfordringer, det jo nemmere at skrive om personfnidder.

I  45 dage har stort set alt handlet om Venstres ledelse og ikke om hvad politik der bedrives på Christiansborg.

Det har været en weekend proppet med politik. Der er blevet delt løfter ud til både klimaet og en særlig bryggeriarbejder fra Sønderjylland. Der er blevet diskuteret udlændingepolitik. Og så er der blevet sendt stikpiller på tværs af landet.

Det har været en weekend proppet med politik.

Der er blevet delt løfter ud til både klimaet og en særlig bryggeriarbejder fra Sønderjylland. Der er blevet diskuteret udlændingepolitik. Og så er der blevet sendt stikpiller på tværs af landet.

Hvis du ikke har haft tid til at følge med i det hele, har vi her samlet fire nedslag fra Socialdemokratiets kongres i Aalborg, Radikale Venstres landsmøde i Nyborg og Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.

Efter et valg, hvor klimaet fyldte mere end nogensinde, er det måske ikke så mærkeligt, at partierne nu har travlt med at komme med grønne løfter. Og det brugte alle tre partier således en del af weekenden på.

Forud for den store politikweekend lancerede Dansk Folkeparti sit første deciderede klimaudspil. På Twitter fik det opmærksomhed, at klimaordfører Morten Messerschmidt (DF) over for TV 2 forklarede om forskellen mellem de socialistiske partier, der »har et meget nationalt fikseret mål om, at vi bare skal reducere CO2-udslippet. Eller om man som os blå partier har en mere international tilgang, hvor det handler om at udvikle nye teknologier, som kan eksporteres og blive en økonomisk god forretning for Danmark«.

Den fangede de radikales Morten Østergaard, der delte citatet og skrev »Internationalt Folkeparti« efterfulgt af et grønt hjerte. Forud for det radikale landsmøde havde Østergaard beklaget sig over, at regeringen i hans optik ikke handler hurtigt nok på klimaambitionerne, og i hans tale krævede han, at den kommende finanslov bliver danmarkshistoriens grønneste.

I Aalborg lovede statsminister Mette Frederiksen, at der på finansloven vil være en milliard ekstra til grøn forskning. Og så skal klimaloven være på plads inden jul, lovede hun. Også finansminister Nicolai Wammen bebudede, at der vil være mere grønt på det kommende års budget

Løftet til Arne

Der var også et andet valgkampstema, der gik igen i alle tre partilederes taler, nemlig spørgsmålet om pension. Mens Kristian Thulesen Dahl skosede Mette Frederiksen for, at den berømte nedslidte Arne endnu ikke kan få svar på, om og hvornår han kan gå tidligere på folkepension, trumfede statsministeren ved at have inviteret selvsamme Arne til Aalborg. Her sagde hun, at hun forventer, at en model for tidligere pension for nedslidte er på plads næste år.

Hun havde dog kun lige nået at give Arne en krammer, før Morten Østergaard i Nyborg gjorde det klart, at det bliver uden hans mandater. Sammen med de borgerlige partier har han allerede hjulpet Arne med den nye seniorpension, de blev enige om inden valget, mener han.

»Vi vil hjælpe både den Arne, som er tømrer, den Arne, som er pædagog, eller den Arne, som er noget helt tredje«, sagde han og understregede, at hvis der er penge til overs, skal de hellere gå til børnene.

Hvorvidt Kristian Thulesen Dahl i stedet vil sikre Frederiksen sit flertal, vil han først ud med, når hun har fremlagt en model. Og Arne selv? Han er ikke blevet utålmodig endnu, selvom en kræftsygdom kan betyde, at han ikke får glæde af en eventuelt ny pensionsmodel.

»Nu har de lovet, at det bliver gennemført i den her valgperiode. Det er ikke sikkert, at jeg når det, men så når nogle af mine arbejdskollegaer at få det«, sagde han til DR.

Løftebrud?

Gik et partimedlem fra Dansk Folkeparti op til talerstolen i Herning og ytrede ordet »løftebrud«, kunne vedkommende vide sig sikker på en ting – klapsalver fra hele salen. Og det trick benyttede mange sig af. Der var nærmest ikke den taler, som ikke brugte en del af sin tid ved mikrofonen til at sende en stikpille mod Aalborg. For i regeringens korte levetid er der varslet og gennemført flere politiske initiativer, som de borgerlige partier betegner som udlændingepolitiske lempelser. Senest med integrationsydelsen, der bliver hævet for visse børnefamilier.

»Naturligvis er det løftebrud, fordi Mette Frederiksen i den grad var stram under valgkampen«, lød kritikken fra DF’s Pia Kjærsgaard.

Det prellede dog af på Frederiksen.

»Vi lovede i valgkampen, at vi ikke løber fra det brede flertal i udlændingepolitikken. Det løfte holder vi«, sagde hun, der ikke mente, at det står i modsætning til, at regeringen eksempelvis forbedrer forholdene for børn på Sjælsmark.

Statsministeren bebudede desuden i sin tale, at hun selv tager opgaven på sig med at gøre den socialdemokratiske ambition om at oprette asylmodtagecentre uden for Europas grænser til virkelighed.

»Derfor vil jeg også som dansk statsminister selv stille mig i spidsen for at søge international opbakning til et helt nyt asylsystem«, sagde hun.

Baglandsløfte

Mens der i både Aalborg og Nyborg blev talt en del om – og klappet af – fremtidige politiske planer og krav, brugte DF-formand Kristian Thulesen Dahl i stedet tiden på at se tilbage på det forgangne år. I sin tale opsummerede han fire fejl, som Dansk Folkeparti har begået – og som i hans optik var årsagen til det største tilbageslag i partiets historie.

DF forsømte at tage regeringsansvar efter valget i 2015. Samarbejdet med Socialdemokratiet blev for »bombastisk«. DF skulle have blokeret for, at Løkke tiltrådte en FN-migrationspagt i Marrakech. Og så skulle man have været bedre til at kommunikere de resultater, som partiet har fået igennem de seneste fire år.

Eksempelvis viste hans rundtur i baglandet, at det ikke var alle, der forstod en ellers meget benyttet DF-vending som ’paradigmeskifte’, der handler om at flygtninge i højere grad skal sendes retur til deres hjemlande. Hvad betød det egentlig?

»Flere af jer har fortalt, at I har slået ordet op, og at det intet har med udlændingepolitik at gøre. Og det er jo rigtigt«, sagde Thulesen Dahl i sin tale.

Men nu skal tingene siges i et sprog, der kan forstås, lod han salen vide. Og så skal der ikke være samme topstyring i partiet. Hvorvidt det vil give bedre valgresultater, må fremtiden vise.

Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar 2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre millioner kr. pr år

Sådan vinder man et valg..

Men er det hæderligt…

FAKTA

Fakta: Socialdemokratiets pensions-idé

Siden præsentationen af udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension« er Socialdemokratiet blevet kritiseret for, at forslaget ikke er konkret nok.

Partiet har ikke lagt sig fast på, præcis hvordan de mest nedslidte og de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal have ret til en tidligere folkepension. I stedet har S formuleret syv principper for den ret, partiet vil indføre:

1. Det skal gavne de mest nedslidte – uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.

2. Det skal gælde efter et langt arbejdsliv – S-politikere har talt om mindst 40 år på arbejdsmarkedet.

3. Der skal være tale om en egentlig rettighed baseret på objektive kriterier.

4. Mænd og kvinder skal have lige adgang.

5. Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig folkepension, også selv om man ikke lever op til de objektive kriterier.

6. Modellen skal være »simpel, overskuelig og varslet i god tid«.

7. Pengene skal passe – S vil afsætte tre mia. kr. årligt til ordningen

Jeg undres”

Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar 2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre millioner kr. pr år”

Uden at vide hvem der skal kunne udnytte retten dette forslag,

Når det er kendt at de kriterier som socialdemokratiet har lagt til grund vil give ca. 40.000 personer retten,

Men socialdemokratiet  har kun afsat  penge til Ca. 3000 personer.

Hvordan kan journalister deltage i kåringen af Mette Frederiksen på dette års kongres,

Uden at forholde hende at det forslag som hun" Mette Frederiksen kom med i januar 2019 endnu ikke er konkretiseret,

Samt hvordan kan man prissætte et forslag som man endnu ikke ved hvordan det skal se ud og hvordan det Skal udformes,

Svarene hænger i luften.

I mens at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fejre sejren flot gået, men er det hæderligt""

Mette Frederiksen nævnte i sin tale at der var 7,5 års forskel i levealder på dem med hårdt arbejde og vi andre"

Men glemte i sin  tale lørdag at omtale livsstil og levemåde

Se undersøgelse fortaget af den røde A.E.tænketank..

ae.dk/artikler/der-e…

Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar 2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre millioner kr. pr år

Sådan vinder man et valg..

Men er det hæderligt…

FAKTA

Fakta: Socialdemokratiets pensions-idé

Siden præsentationen af udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension« er Socialdemokratiet blevet kritiseret for, at forslaget ikke er konkret nok.

Partiet har ikke lagt sig fast på, præcis hvordan de mest nedslidte og de, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, skal have ret til en tidligere folkepension. I stedet har S formuleret syv principper for den ret, partiet vil indføre:

1. Det skal gavne de mest nedslidte – uanset om det er fysisk eller psykisk nedslidning.

2. Det skal gælde efter et langt arbejdsliv – S-politikere har talt om mindst 40 år på arbejdsmarkedet.

3. Der skal være tale om en egentlig rettighed baseret på objektive kriterier.

4. Mænd og kvinder skal have lige adgang.

5. Det skal være muligt at blive visiteret til tidlig folkepension, også selv om man ikke lever op til de objektive kriterier.

6. Modellen skal være »simpel, overskuelig og varslet i god tid«.

7. Pengene skal passe – S vil afsætte tre mia. kr. årligt til ordningen

Jeg undres”

Hvordan kan Mette Frederiksen-Socialdemokratiet i Januar 2019 foreslå en pensions ordning hvor udgiften er fastlagt til Max tre milliarder kr. pr år”

Uden at vide hvem der skal kunne udnytte retten dette forslag,
Når det er kendt at de kriterier som socialdemokratiet har lagt til grund vil give ca. 40.000 personer retten,
Men socialdemokratiet  har kun afsat  penge til Ca. 3000 personer.

Hvordan kan journalister deltage i kåringen af Mette Frederiksen på dette års kongres,
Uden at forholde hende at det forslag som hun" Mette Frederiksen kom med i januar 2019 endnu ikke er konkretiseret,
Samt hvordan kan man prissætte et forslag som man endnu ikke ved hvordan det skal se ud og hvordan det Skal udformes,
Svarene hænger i luften.
I mens at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet fejre sejren flot gået, men er det hæderligt""


Mette Frederiksen nævnte i sin tale at der var 7,5 års forskel i levealder på dem med hårdt arbejde og vi andre" Men glemte i sin tale lørdag at omtale livsstil og levemåde Se undersøgelse fortaget af den røde A.E.tænketank.. https://www.ae.dk/artikler/der-er-markant-ulighed-i-sundhed-og-levealder-i-danmark …

Dennis Kristensen har et helt liv forsøgt at underminere Staten for at få sit "kommunistiske drømme samfund" det er jo heldigvis ikke lykkes for ham.

Selv når Dennis Kristensen  bliver afsløret i at lyve" holder han på stalinistisk" vis fast i sine påstande.

Jeg kan huske jeg afkrævede ham svar i forbindelse med hans fortælling om salget af Alka var ok,
I første omgang talte han sort og der efter løj han,herefter holdt han op med at svare,så i stedet for at svare blev jeg så blokeret, men det viste sig jeg havde ret.

Alkas salg var på det tidspunkt langt fra at være gennemført.

(der gik yderligere seks måneder før salget af Alka faldt på plads)

Det er helt patetisk at høre ham udlægge Lars Løkke Rasmussens politiske liv.

(indlæg i Ræson)

Selv den gammel kommunistiske avis Information har en mere positiv udlægning af Lars Løkke Rasmussens politiske liv end Dennis Kristensen.

Lars Løkke Rasmussen er en af de dygtigske danske politikere i nyere tid, men til tider sin egen værste fjende,

Men en mand med meget stort engagement og store følelser, og en politisk karrierer igennem næsten fyrre år,

Med meget store resultater.

Der kan nævnes kommunalreformen, det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007, kræft pakker og meget andet.

Men også afskaffelse af efter lønnen,

Hvis ikke det var sket ville Danmark været gået rabundus. 

Lars Løkke Rasmussen er også en sammensat person, der både kan vrisse og knurre,

En der til tider ikke havde den fornødne tålmodighed med de røde journalister.

Det har sat sig dybe spor og været medvirkende til at kongemordet blev til et karaktermord. 

Når alle får sundet sig og ser de sidste 35  dage hvor alt hvad der kunne krybe og gå i medierne beskæftigede sig med Lars Løkke Rasmussen,

Hvor næsten kun Løkkemodstanderene kunne komme til orde i presse og TV. 

Må konklusionen blive at den fik for megen gas og for lidt saglighed. 

Jeg har flere steder beskrevet hvordan en enøjet presse gik efter Lars Løkke Rasmussen.

Nu er det jo ikke sådan at Lars Løkke Rasmussen er en forfulgt uskyldighed,

Men flere af anklagerne er for hændelser der var sket i en anden tid.

Nogle hændelser var mindre ting, men som Lars Løkke Rasmussen havde svært ved at sluge.

Forholdet til Næstformanden har aldrig været godt og det var ikke et forhold der var bestemt af Kristian Jensen eller Lars Løkke Rasmussen,

Men noget der var bestemt af Anders Fogh Rasmussen, det kom aldrig til at fungerer. 

Men det der til sidst skubbede begge ud over kanten var Kristian Jensens konstante illoyalitet, 

Siden 2008. 

Det gjorde at mange i Venstres bagland sagde det må stoppes og det blev det,

Men ikke med demokratiske midler, men ved et simpelt baghold og prokurator trick.

Måden det blev gjort på er ikke i orden, men at baglandet og alle andre blev meget påvirket af den voldsomme shitstorm som stod i lys lue efter sommergruppemødet primo August og først blev dæmpet efter mødet i Brejning,er både forståelig og naturlig. 

Næstformanden stillede sig frem og tudede over at hans drøm om at blive Statsminister nu endelig var lagt død på grund af hans gentagne ganges  illoyalitet. 

Hvor imod Lars Løkke Rasmussen forlod Brejning uden farvel, men efterfølgende sendte farvel Tweet. 

Der har været mange gisninger om hvorfor"

Det er ikke nødvendigt at gætte efter så mange år som Venstres leder,

Blev Lars Løkke Rasmussen udsat for et veltilrettelagt karaktermord,

Gerningsmændene er forsvundet i tågen, imens hele Venstre bagland siger nu må vi videre. 

Men de 825.000 vælgere er blevet efterladt i den rygende ruinhob,men Løkkehadere, journalister,

Chefredaktører og alle andre vasker hænder. 

Rygterne går om fire millioner kr. og et nyt parti.

Jeg er sikker på at Lars Løkke elsker Venstre så meget at han ikke starter et nyt parti.

Medlem af Venstre i 48 år.

Med i dansk erhvervsliv siden 1965 de 29 år som direktør i DSV.

Leif Tullberg.

Tillykke med dagen til manden uden politisk kompas og selv-indsigt,man må håbe når han træder ind i voksnes rækker at der bliver taget hånd om dette"

Dansk Folkeparti har let ved at udpege andre som skurke"men deres optræden nu er patetisk

Ved valget i 2015 var det er beskedent blå flertal hvis man tæller alle med og på det grundlag etablerede Lars Løkke en venstre mindretals regering,
Som fra start havde mere modvind fra Dansk Folkeparti med flere fra den blå blok, end fra den røde blok.

Dette kunne naturligvis ikke forsætte, så derfor etablerede Lars Løkke en  blå tre kløver regering.

Denne regering ville Dansk Folkeparti ikke være med i som Dansk Folkeparti sagde kunne de får mere indflydelse ved at stå uden for.

Men Dansk Folkeparti følte sig heller ikke kaldet til at bakke op om denne regering.

Så i stedet indledte Dansk Folkeparti et tæt parløb med 3F og Mette Frederiksen.

Samtidig indgik Dansk Folkeparti flere forlig sammen med rød blok bag ryggen på den blå  trekløver regering.

Herudover havde  Kristian Thulesen Dahl, meget morskab med at drille og udstille Anders Samuelsen og LA .

Alt i alt var modstanden fra regeringens blå støtter næsten større end fra rød blok.

Da valget nærmede sig efter knap 4 år hvor jagten på den af Lars Løkke ledede blå regering havde været både brutal og uskøn,samt der var ingen loyalitet fra Dansk Folkepartis side over for regeringen..

Lars løkke var derfor var kommet til den erkendelse at han ikke sammen med den blå blok kunne vinde valget..

At nu se Dansk Folkeparti  optræde  som den forurettede part er patetisk

Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen, I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig

Regeringens nye midlertidige børnetilskud og hvordan kommunen i dag behandler personer på kontanthjælp.

Lige nu tales der meget om det ekstra tillæg som rød blok vil yde til børnefamilier,

Kontanthjælp ikke er fast arbejde det bliver helt glemt i debatten og børnene smides ind under bussen,
I stedet for at få løst de udfordringer der gør kontanthjælp nødvendig, har lige set en der har været på kontanthjælp i 20 år
Hvor er de dygtige socialrådgivere.?

Ea Green Larsen vil nu med regeringens nye midlertidige børnetilskud få 1.600 kr. mere om måneden.

jeg har ingen lyst eller vilje til at dømme om det er berettiget.

Men er sikker på at de 63 % af anden etnisk herkomst der er med i puljen som vil modtage dette beløb,
Naturligvis vil videreformidle denne oplysning til deres familier i hjemlandet.
Om det vil sætte tanker i gang vil tiden vise.

Men vi har en stor udfordring i Danmark når der findes personer som har været på kontanthjælp i 20 år.

Ea Green Larsen oplyser,
At hun fredag har modtaget en mail fra kommunen om,
At hendes sag nu er visiteret til forelæggelse for rehabiliteringsteamet i Vordingborg Kommune.
Det betyder formentlig, at hun nu efter lang tids venten er tættere på det fleksjob, hun drømmer om.

»Jeg har forsøgt utallige gange at tage en uddannelse eller et arbejde på ordinære vilkår,
Men har knækket nakken efter kort tid og kommet tilbage på kontanthjælp med endnu et nederlag i bagagen.«
Siger Ea Green Larsen.

Det er efter min opfattelse systemet der har fejlet og jeg forstår ikke at de veluddannede socialrådgivere ikke for længst har løst denne udfordring.

Det er helt urimeligt at Ea Green Larsen skal vente i 20 år for at blive udredt.

Retfærdigvis har jeg kun mine oplysninger fra Ea Green Larsen via artikel i Berlingske og af gode grunde kan kommunen ikke give oplysninger om personsager,
Men jeg vil hævde at kommunen er den stærke part og burde for mange år siden have løst denne udfordring.

Pelle Dragsted  kommer med mange angreb på den såkaldte højrefløj,
Samt postulater om hvad den enkelte er forpligtiget til,
Men mange af de 98 kommuner følger ikke sagerne op og det er medvirkende til at der er fokus på virkningerne og ikke årsagerne.

Men efter min opfattelse løses denne udfordring ikke med penge,
Men i hver enkelt sag er det årsagerne der skal udredes og ikke virkningerne.

I henhold til grundlovens § 75 Stk. 2.:
Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige.

Men det betyder ikke nødvendigvis at man skal kunne opretholde en levestandard på linje med de personer der arbejder

Grundlovens § 75

Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Kommentar:
Stk. 1. Grundloven fastslår, at enhver borger, der kan arbejde, skal have mulighed for det på rimelige vilkår. Hvis det altså kan lade sig gøre. Den sidste sætning er vigtig. Den betyder nemlig, at en arbejdsløs ikke kan kræve at få et arbejde med henvisning til grundloven. Stk. 1 er ikke en bestemmelse, der i sig selv giver borgerne rettigheder. Den har ingen direkte virkning. Man kan sammenligne den med en politisk formålsbestemmelse, der fortæller, hvad Folketinget skal arbejde hen imod.

Stk. 2. Denne del af § 75 har større praktisk betydning end stk. 1. Den siger nemlig, at enhver, der ikke kan forsørge sig selv, skal have hjælp af det offentlige. Inden det offentlige træder til, skal den enkelte have udnyttet sine egne muligheder. Det kan være gennem at arbejde eller ved at bruge sin formue. Men der kan også være tale om, at andre har en forsørgelsespligt.

Børn har ikke pligt til at forsørge deres forældre. Og forældre har ikke pligt til at forsørge børn over 18 år. Den offentlige hjælp er fastsat i sociallovgivningen.

Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.

https://www.ft.dk/.../mingrundlov/min-grundlov/kapitel-8

Ea Green Larsen har været på kontanthjælp stort set hele sit voksne liv, og hun mener, at det er godt, at hendes ydelse bliver sat op med 1.600 kr., så hendes børn ikke skal lide afsavn.

https://www.berlingske.dk/.../ea-green-larsen-har-vaeret...

https://jyllands-posten.dk/.../nyt-boernetilskud-gaar.../

https://www.berlingske.dk/.../rockwool-fonden-enlige...

De borgerlige partier har tilsynladene brug for en syndebuk og nu har lederen af nye borgerlige meldt sig i rækken,det er nærmest patestisk..

Mange mener at det borgerlige projekt er dødt”

Der er lidt sandhed i det, men måske på en anden måde end journalister, kommentatorer og mandags trænere udtrykker det.

Det borgerlige projekt eksisterer nemlig ikke og har ikke på noget tidspunkt været en realitet.

Ved valget i 2015 var det er beskedent blå flertal hvis man tæller alle med og på det grundlag etablerede Lars Løkke en venstre mindretals regering,
Som fra start havde mere modvind fra den blå blok, end fra den røde blok.

Ja der var såmænd  en  enkelt der i forbindelse med landsbrugspakken havde sovet i timen og som af den grund følte sig kaldet til at vælte en venstre minister.

Dette kunne naturligvis ikke forsætte, så derfor etablerede Lars Løkke en  blå tre kløver regering for at få lidt ro på,
Men det følte DF sig ikke kaldet til at bakke op om.

Så i stedet indledte DF et tæt parløb med 3F og Mette Frederiksen.

Samtidig indgik DF flere forlig sammen med rød blok bag ryggen på den blå  trekløver regering.

Herudover så havde Anders Samuelsen set sig lun på at klatre i træer og føre krig med Kristian Thulesen Dahl.

Alt i alt var modstanden fra regeringens blå støtter næsten større end fra rød blok.

Da valget nærmede sig efter knap 4 år hvor jagten på den af Lars Løkke ledede blå regering havde været både brutal og uskøn.

Herudover er der de Nye borgerlige som har meldt sig i blå blok med en start melding der ligeså lidt begavet Som det DF & LA har præsteret,
Nemlig Danmark ud af internationale konventioner og Danmark ud af EU.

Det kan ingen politiker der vil danmark det godt tage alvorligt og Lars Løkke har naturligvis ikke tage dem til indtægt for en kommende  blå regering.

Nu går samme Pernille Vermund ud og proklamere at Lars Løkke er skyld i alle fortrædelighederne.

Det udsagn behøver ikke yderligere kommentarer.

Lars løkke var så derfor var kommet til den erkendelse at han ikke sammen med den blå blok kunne vinde valget burde være logik for perlehøns.

Nu bagefter valget er der en salig jammer over at Lars Løkke forsøgte en midtsøgende feberredning for at holde de rødeste socialister ude af ligningen.

(det har siden vist sig det ikke var en feberredning, men en kalkuleret overvejelse fra Lars Løkke der fremkom efter de fire år med kævl og obstruktion plus tilkomsten af stram kurs og nye borgerlige)

Men det var det eneste der var at gøre, og hvis den blå blok vil noget i fremtiden,

Må aktørerne indse at deres personlige parti markedsføring og stemme maksimering,

Må droppes hvis de røde socialister skal varpes ude af regerings kontorerne.

Rygterne går om fire millioner kr. og et nyt parti. Jeg er sikker på at Lars Løkke elsker Venstre så meget at han ikke starter et nyt parti. Hilsen fra medlem af Venstre i 48 år.

Lars Løkke Rasmussen er en af de dygtigske danske politikere i nyere tid, men til tider sin egen værste fjende,

Men en mand med meget stort engagement og store følelser, og en politisk karrierer igennem næsten fyrre år,

Med meget store resultater.

Der kan nævnes kommunalreformen, det udvidede frie sygehusvalg 2002 og 2007, kræft pakker og meget andet.

Men også afskaffelse af efter lønnen,

Hvis ikke det var sket ville Danmark været gået rabundus. 

Lars Løkke Rasmussen er også en sammensat person, der både kan vrisse og knurre,

En der til tider ikke havde den fornødne tålmodighed med de røde journalister.

Det har sat sig dybe spor og været medvirkende til at kongemordet blev til et karaktermord. 

Når alle får sundet sig og ser de sidste 35  dage hvor alt hvad der kunne krybe og gå i medierne beskæftigede sig med Lars Løkke Rasmussen,

Hvor næsten kun Løkkemodstanderene kunne komme til orde i presse og TV. 

Må konklusionen blive at den fik for megen gas og for lidt saglighed. 

Jeg har flere steder beskrevet hvordan en enøjet presse gik efter Lars Løkke Rasmussen.

Nu er det jo ikke sådan at Lars Løkke Rasmussen er en forfulgt uskyldighed,

Men flere af anklagerne er for hændelser der var sket i en anden tid.

Nogle hændelser var mindre ting, men som Lars Løkke Rasmussen havde svært ved at sluge.

Forholdet til Næstformanden har aldrig været godt og det var ikke et forhold der var bestemt af Kristian Jensen eller Lars Løkke Rasmussen,

Men noget der var bestemt af Anders Fogh Rasmussen, det kom aldrig til at fungerer. 

Men det der til sidst skubbede begge ud over kanten var Kristian Jensens konstante illoyalitet, 

Siden 2008. 

Det gjorde at mange i Venstres bagland sagde det må stoppes og det blev det,

Men ikke med demokratiske midler, men ved et simpelt baghold og prokurator trick.

Måden det blev gjort på er ikke i orden, men at baglandet og alle andre blev meget påvirket af den voldsomme shitstorm som stod i lys lue efter sommergruppemødet primo August og først blev dæmpet efter mødet i Brejning,er både forståelig og naturlig. 

Næstformanden stillede sig frem og tudede over at hans drøm om at blive Statsminister nu endelig var lagt død på grund af hans gentagne ganges  illoyalitet. 

Hvor imod Lars Løkke Rasmussen forlod Brejning uden farvel, men efterfølgende sendte farvel Tweet. 

Der har været mange gisninger om hvorfor"

Det er ikke nødvendigt at gætte efter så mange år som Venstres leder,

Blev Lars Løkke Rasmussen udsat for et veltilrettelagt karaktermord,

Gerningsmændene er forsvundet i tågen, imens hele Venstre bagland siger nu må vi videre. 

Men de 825.000 vælgere er blevet efterladt i den rygende ruinhob,men Løkkehadere, journalister,

Chefredaktører og alle andre vasker hænder. 

Rygterne går om fire millioner kr. og et nyt parti.

Jeg er sikker på at Lars Løkke elsker Venstre så meget at han ikke starter et nyt parti.

Medlem af Venstre i 48 år.

Med i dansk erhvervsliv siden 1965 de 29 år som direktør i DSV.

Leif Tullberg.

Venstres landsmøde er Venstres formelle øverste myndighed,

Men man kan tvivle på legitimiteten i denne situation,
Hvor forretningsudvalget har kuppet Hovedbestyrelsen.

Det betyder at det som landsmødet skal tage stilling til er er et  færdigtygget projekt leveret af forretningsudvalget,
Som ikke har været igennem en almindelig debat i hovedbestyrelsen.

Men de 825.000 vælgere har talt,
Vælgere som har være fuld bekendt Lars Løkke Rasmussens  historik,
Som har været fuldt oplyst om forslaget om en S/V regering.

Men alligevel har vælgerne valgt Lars Løkke Rasmussen og  Venstre til”

Det er en gammelkendt sandhed, at man ikke skal regne med at få venner i politik. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen var aldrig venner.

KASPER KILDEGAARD

Politisk korrespondent

Det er en gammelkendt sandhed, at man ikke skal regne med at få venner i politik. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen var aldrig venner.

Men de endte som hinandens skæbne.

Lørdag 31. august anno 2019 stod det endegyldigt klart, at det aldrig lod sig gøre for den ene at slippe af med den anden.

Den ene gik i tårer. Den anden gik i bitterhed. Og ingen af dem gjorde forlorne forsøg på at hælde glasur over situationen.

Alligevel kunne alle se, hvad det var for noget: En voldsom magtkamp, hvor det onde blod flød overalt i partiets årer. Og hvor to politiske livsværker endte med at blive knust for åbent tæppe.

Gammelt uvenskab ruster aldrig

Historien om Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensens dysfunktionelle parløb vil stå tilbage som en historie præget af modsætninger.

De var næsten så forskellige, som de kunne være, men de drømte begge om det samme, hvilket bragte dem på kollisionskurs så mange gange, at det til sidst kunne være nok for deres omgivelser.

I virkeligheden begyndte det allerede, før det for alvor begyndte.

Allerede mens Anders Fogh Rasmussen endnu var Venstres ubestridte formand, og Kristian Jensen stadig kun var tredje trin i den årtier lange arvefølge, som Fogh troede, at han kunne lægge, kom Løkke og Jensen på kant med hinanden.

Det var under Løkkes bilagssag i 2008, hvor det blev afdækket, at han havde brugt skatteydernes penge til sit eget forbrug af cigaretter, kaffe og andre af livets fornøjeligheder, og hvor Kristian Jensen så sit snit til at agere.

KRISTIAN JENSEN OM LARS LØKKES BILAGSSAG I 2008

»Hvis det var mine egne penge, ville jeg så have brugt pengene på at sidde oppe foran på business? Nej, det ville jeg ikke«

Indadtil begyndte han at ventilere spørgsmålet, om det overhovedet var det rigtige at have Løkke som kronprins, eller det smarte var at droppe dette?

Udadtil optrådte Kristian Jensen som en mand med styr på både helbred og liv. Og han fortalte i et interview med Ekstra Bladet gerne om, hvordan han personligt gik til det at have betroet ansvar i et samfund.

»Grundlæggende skal man stille sig to spørgsmål. Hvis det var dine egne penge, ville du så betale for det? Og kan det her holde til at komme på forsiden af Ekstra Bladet? Så er man på den sikre side,« som han sagde.

I samme interview fortalte Kristian Jensen om, hvordan han som skatteminister ligesom sine medarbejderne konsekvent holdt sig fra de forreste sæder og den ekstra benplads, når de i embeds medfør fløj for skatteyderpenge:

»Det er praktisk. Og igen: Hvis det var mine egne penge, ville jeg så have brugt pengene på at sidde oppe foran på business? Nej, det ville jeg ikke.«

Lars Løkke Rasmussen var rasende over, hvad han opfattede som Kristian Jensens forsøg på ikke bare at positionere sig i et magtspil, men på simpelthen at gøre sig til en bedre og mere moralsk og værdig folkevalgt.

En følelse, som Løkke aldrig glemte. Og som han tog med sig, da han vanen tro overlevede stormen og blev statsminister.

Et af de første større magtgreb, Løkke foretog, var at fyre Jensen – hans nye næstformand – som skatteminister for i stedet at gøre ham til gruppeformand. En beslutning, han traf uden at drøfte den med Jensen.

I mange år derefter var ingen i tvivl om, at Løkke og Jensen ikke nærede høje tanker om hinanden. Og det tog som journalist aldrig meget mere end et par hurtige opringninger at få dette forhold bekræftet.

Fra Jensen-lejren lød det, at Løkke var en sjuft, en sjuskemager, en egenrådig tyran, en politisk zigzag-mester.

Fra Løkke-lejren lød det, at Jensen var udygtig, uden boldøje, ukarismatisk og i øvrigt så utålmodig efter at blive Venstre-høvding, at det bar på en fæl stank af illoyalitet.

Hver gang, den ene var i problemer, fornemmede man tydeligt skadefryden i den anden lejr. Også selv om det i princippet var noget, der kunne være til skade for partiet.

Eksplosionen i 2014

Alligevel formåede de to at holde uvenskabet på forholdsvist lavt blus, indtil det i 2014 eksploderede med den såkaldte tøjsag, hvor det blev afsløret, at Løkke for partiets midler havde ladet sig ekvipere for en formue.

I Løkke-lejren undrede man sig såre over, hvordan bilagene mon havde fundet vej til Ekstra Bladet, og man havde bestemt også en teori.

I Jensen-lejren så man sit snit til en gang for alle at få taget livet af den gamle fjende. Baglandet blev kimet ned, og der blev mobiliseret et oprør, som Jensen personligt dirigerede, og som var lige ved at lykkes.

Indtil de to Venstre-kamphaner stimlede sammen i en kælder og indgik en aftale, der afblæste oprøret. Hvad de to helt præcist aftalte den dag, er aldrig blevet afsløret, men det står klart, at det ikke afgjorde striden.

Allerede i dagene derefter fornemmede man som journalist, at de ganske vist var enige, men at forløbet kun havde bidraget til at reducere den indbyrdes tillid og respekt i endnu højere grad.

November 2016, da Lars Løkke dannede trekløverregeringen med Liberal Alliance og de Konservative. Foto: Thomas Lekfeldt.

Personerne, der ville Lars Løkke Rasmussen det godt, opfattede Kristian Jensen som en tredobbelt- usling; først kaster han sig ud i et forsøg på et kongemord, der kan splitte partiet i årtier, dernæst strækker han våben for så alligevel offentligt at bedyre, at han kunne have slået Lars Løkke i et kampvalg.

Personerne, der ville Kristian Jensen det godt, følte sig overbeviste i det, de siden har set Løkke som; en mand, der vil gøre alt for sin magt, og som den dag i 2014 viste sig parat til – præcis som den gale konge i »Game of Thrones« – at brænde hele riget ned, hvis ikke han selv kunne sidde på jerntronen.

Uanset hvad står det klart, at man dér fik etableret en prisme, som det meste sidenhen er blevet tolket igennem. Hver eneste gang, Løkke foretog en udnævnelse, forfremmelse eller degradering, blev det tolket som led i de problemer, han havde haft i forhold til Kristian Jensen.

Og det blev det ofte med modstridende konklusion.

Eksempelvis lød en tolkning, at Kristian Jensen i 2015 ikke – som ønsket – blev finansminister, men i stedet udenrigsminister, fordi Løkke ikke stolede på hans evne til at drive butikken Danmark, og fordi han ville sende sin modkandidat ud af landet, så andre altimens kunne manøvrere hjemme i Danmark.

Kun lidt mere end et år senere, da Kristian Jensen blev udnævnt til finansminister, og da faste Løkke-støtter betalte en høj pris – både Claus Hjort Frederiksen, Søren Pind, Troels Lund Poulsen og Peter Christensen mistede deres ministerposter – lød udlægningen, at Løkke åbenbart var klar til at gøre hvad som helst for at sikre, at Jensen skulle være den næste formand for partiet.

Fortolket blev det også, at der – kort efter Venstre-regeringens tiltræden – begyndte at opstå en række læk fra regeringens inderste. Blandt andet kunne medier berette om uenigheder mellem Jensen og Løkke på regeringsmøder om både grænsekontrollen og den såkaldte smykkelov i de uger og måneder, hvor der gik hul på Europa, og hvor flygtninge og migranter i tusindtal strømmede til og op gennem Danmark.

Selv det interne forløb omkring etableringen af noget så kedeligt som et udvalg, der skulle bekæmpe overimplementering af EU-regler, blev tolket som et mindre magtopgør, efter at Troels Lund Poulsens erhvervsministerium og Kristian Jensens udenrigsministerium havde været voldsomt på kant.

Måske var det hele – i hvert fald noget af det – bare tankespind. Men det viser, hvad der skete, da man i 2014 åbnede for sluserne og kløvede partiet i fløje. Og hvor svært det kan være at slippe af med den slags.

Da Jensen rykkede på sig

Noget tyder også på, at aftalen fra kælderen kunne have været klarere formuleret. Eller at den ene af parterne – eller begge – sidenhen har valgt at fortolke den yderst kreativt og for egen vindings skyld.

I hvert fald har Løkke givet udtryk for, at det delte formandskab er en myte, og derfor fandt han hverken anledning til at drøfte udvidelsen af den smalle Venstre-regering i 2016 eller meldingen om en SV-regering i 2019 med Jensen på forhånd.

Kristian Jensen mener derimod, at eksempler som disse viser, at Løkke aldrig levede op til den aftale, de indgik med hinanden.

Længe håbede næstformanden dog, at det ikke for alvor betød noget. Hans analyse var, at Løkke ville trække sig efter valget i 2019 – eller finde sig noget andet og overlade roret til Jensen.

Venstres sommergruppemøde i august 2019 skulle vise sig at blive skæbnesvangert for både Lars Løkke Rsmussen og Kristian Jensen. Foto: Mads Claus Rasmussen.

En analyse, der blev bestyrket af, at Løkke var aldeles fraværende gennem hele sommerferien, hvor de to stort set ikke udvekslede et ord. Og hvor Kristian Jensen derfor forsøgte at sætte sig på partiet og udfylde det magtvakuum, der var opstået.

Først ved at forsøge at tage magten i partiet med fordelingen af magtposter i gruppen.

Dernæst ved at give et stort interview til Berlingske, hvori han udfordrede Løkkes strategi fra valgkampen.

Problemet var i den forbindelse, at Løkke i sin sommerstilhed havde besluttet sig for at blive. Og at netop dét interview kunne blive hans vej til at slippe af med sin næstformand, fordi denne næstformand netop havde kompromitteret noget af det, der stod stærkest i opfattelsen af ham; loyaliteten over for partiet.

For Løkke blev resultatet, at rekylen fra den riffel, han på partiets sommergruppemøde affyrede mod Jensen, slog ham selv i gulvet. Fordi det stod klart i partiet, at de to aldrig kunne få det til at fungere.

Dermed begyndte det også at åbenbare sig, at de to – som gennem årene har haft så meget mod hinanden – pludselig stod med et skæbnefællesskab. Uvenskabet havde smedet dem så tæt sammen, at man ikke kunne bryde formandskabet op uden at ødelægge begge halvdele.

Dette blev også enden på historien, da Jensen fredag aften rejste sig på partiets møde i forretningsudvalget med en tale direkte til Løkke: Hvis du trækker dig, så gør jeg det samme – ellers udfordrer jeg dig til et kampvalg.

Det siges, at man skal holde sine venner tæt, men sine fjender endnu tættere.

Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen holdt hinanden så tæt, at de endte med at falde sammen.

Den kommende tid skal nu vise, hvor lange skygger deres kampe vil kaste i Venstre.

Kasper Kildegaard er Berlingskes politiske korrespondent.

Efter min opfattelse bekræfter det min opfattelse at Kongemorderen har spillet ind i et oprør som bunder i meget andet, men som kostede Lars Løkke Rasmussen hans formands post,trods af 40.000 personlige stemmer og 825.000 til Venstre.