onsdag den 30. september 2015

Selv om jeg går ind for fuld frihed og fri konkurrence.


30. september er dag 273 i året i den gregorianske kalender.
Der er 92 dage tilbage af året.
...
Hieronymus' dag.
Lukkeloven fastsætter regler for åbningstiderne i butikkerne.
Efter sidste ændring indebærer det at butikker som hovedregel kan holde åbent hele døgnet alle årets dage..
Lovændringen betyder, at især dagligvarebutikkerne holder åbent om søndagen.

Selv om jeg går ind for fuld frihed og fri konkurrence, så har den sidste ændring skabt en del afledte konsekvenser som hverken gavner kunderne eller butikkerne på sigt.
Før ændringen kunne mindre butikker med omsætning på under ca. 15 millioner have åben i weekenden og det samme gjaldt tankstationer der solgte dagligvarer,
Dette udgjorde en service for de lidt mindre og tyndt befolkede områder, samtidig med det løste et mindre behov hos en del kunder.
Nu er man i den situation at alle stort set må have åben altid, og det gør at alle dagligvare butikkerne føler sig nødsaget til at have åben hver dag,
Men der er jo ikke kommet flere kunder så det er bare ekstra omkostninger og på sigt giver det naturligvis højere priser samt flere tomme butikker både i byen og på landet.

Du ønskes en god solrig onsdag.

tirsdag den 29. september 2015

Vi vil helst have at dem vi holder med vinder.


29. september er dag 272 i året i den gregorianske kalender .
Der er 93 dage tilbage af året.
Michaels (eller Mikkels) dag, opkaldt efter ærkeenglen Michael, der hævdes at stå ved Paradisets port,
Hvorfra han leder sjælene videre ind i Himlen.
Vi vil helst have at dem vi holder med vinder.
Men i sport og politik kan man ikke vinde hele tiden.

Caroline Wozniacki er nu nr. 11 på verdensranglisten,
Det er flot ingen anden dansker har været i nærheden af at præstere hvad Caroline har præsteret,
Men alligevel er der en bred kritisk undertone af Caroline og hendes tennis spil,
Jeg er ikke tennisekspert, men er bare totalt imponeret af hvad Caroline og hendes far har opnået.

Kunne det tænkes at Caroline kunne nå mere med en anden træner, det mener nogen,
Men min holdning er at det er Caroline og hendes fars afgørelse hvad de vil og hvilke dispositioner de foretager.
Hvis man kigger hen over Carolines karriere er det fantastisk hvad hun har nået,
prøv at google hende ca.8 millioner hits,
Hendes sponsorkontrakter løber op i et tre cifferet millionbeløb.
Når man har prøvet at vinde er det naturligt at stræbe efter at vinde igen og det er en selvfølge at skulle forbedre sig,
For der skal mere til i morgen end i går.
Man skal aldrig hvile på laurbærrene, men man har naturligvis retten til at glæde sig over de resultater man har opnået.
https://da.wikipedia.org/wiki/Caroline_Wozniacki

Du ønskes en dejlig efterårs tirsdag med gode tanker.

-o:)-o:)-o:)

mandag den 28. september 2015

Ytringsfrihed betyder ikke at man absolut skal ytre sig om alt.


28. september er dag 271 i året i den gregorianske kalender.
Der er 94 dage tilbage af året.
...
Wenceslaus dag. Wenceslaus er søn af hertug Bratislaus fra Böhmen.
Anerkendelse er det brændstof som er mest populært og det behøver ikke en speciel software.
Men antistoffet er kritik som mangler sans for proportioner, som f.eks. en af deltagerne i søndags frokosten i P1,
Hvis påstand var at der sidder mange dumme mennesker i folketinget,
Det er en påstand der siger mere om den der fremkommer med påstanden, end dem der sidder i folketinget.
Jeg mener ikke at der er belæg for flere dumme mennesker i folketinget end i resten af Danmark.
For øvrigt er det blevet udbredt at hvis man ikke er enig i et synspunkt som fremkommer,
Så angriber man personen i stedet for at argumentere mod synspunktet.
Ytringsfrihed betyder ikke at man absolut skal ytre sig om alt,
Især burde man holde inde når man ytre sig om noget man ikke har sat sig ind i eller ikke aner et klap om.
Jeg har bemærket nogle debattører er begyndt at argumenterer for at man godt kan fremkomme,
Med synspunkter og kritik af noget som man ikke selv har læst eller sat sig ind i,
Ja det har man lov til når man bor i frit og demokratisk land, men klogt er det ikke.
Det bliver spændene at se hvor mange der kommer for sent på jobbet i dag efter at have set blodmånen,
Eller at have set PGA golf til midnat, med noget af det bedste golf der har været spillet i mange år.
Du ønskes en god start på ugen.
-o:)-o:)-o:)

søndag den 27. september 2015

Du ønskes en god dag, må dine vindere vinde.



27. september er dag 270 i året i den gregorianske kalender.
Der er 95 dage tilbage af året.
...
Cosmus' dag.

Vindere sender positive signaler når de kommer,
Tabere spreder glæde når de går.
Vindere forsøger at forstå andre mennesker før de beslutter,
Taber forsøger at påvirke andre deres vilje fordi de vil have ret.
Vindere bliver på deres egen banehalvdel med deres tanker, følelser og ønsker,
Tabere træder på folk og sender defensive signaler ved at udpege hvad der er de andres skyld.
Vindere har drømme og tænker dagligt på deres muligheder.
Tabere vil have før de giver.

Vindere giver deres bedste fordi de tænker hvorfor ikke,
Tabere gør kun hvad der er nødvendigt fordi de tænker, hvorfor gøre mere end jeg skal,
Vindere ser forhindringer og modstand som muligheder til løsninger,
Tabere ser forhindringer og modstand som signal til at give op.
Dem vi holder af og med ser vi gerne som vindere,
Når de taber, tilgiver vi imens vi ærgrer os.
Du ønskes en god dag, må dine vindere vinde.

-o:)-o:)-o:)







 

lørdag den 26. september 2015

jeg ved det ikke, men jeg har gerne talt for meget og lyttet for lidt.


26. september er dag 269 i året i den gregorianske kalender.
Der er 96 dage tilbage af året.
...
Dagens navn er Adolph. Det er den europæiske dag for sprog.
En dejlig september, skønne solskinsdage, men også mange udfordringer der trænger sig på for en løsning.
Til alt held ligger udfordringerne på ledernes og politikernes bord og de skal redde trådene ud og finde gode løsninger,
I mens vi vælgere og forbrugere sidder på bagsmækken og råber og skriger om alt det vi kan gøre meget bedre.
Vores vurderinger er ikke altid lige fair, men et godt råd til alle, sig sandheden med det samme,
Og når der træffes beslutninger så tænk på er dette noget der kan tåle og komme
På avisernes forsider, hvis ikke så genovervej beslutningen eller handlingen.
De gode råd er opsparet igennem et langt liv.
Den bedste måde at blive klog på er ikke at tale men at lytte,
Men hvorfor er det så svært,
jeg ved det ikke, men jeg har gerne talt for meget og lyttet for lidt.
Vidste du for øvrigt at man bliver klogere af at motionerer,
Hjernen holdes i gang ved motion og går i hvile hvis kroppen hviler.
Har du tænkt over hvor tankerne kommer på plads efter en gå eller løbetur.
Du ønskes en god dag.
-o:)-o:)-o:)

fredag den 25. september 2015

Så kunne det vendes til noget positivt.


25. september er dag 268 i året i den gregorianske kalender.
Der er 97 dage tilbage af året.
...
http://www.dr.dk/…/overblik-saadan-har-volkswagen-snydt-mil…


I forbindelse med Volkswagens nedtur med ca. 11 millioner biler er jeg komme til at tænke på at når Volkswagen er i stand til at udvikle software som kan få deres biler til at køre med et forurenings niveau der er 40 gange lavere så kunne det vendes til noget positivt.
f.eks. kunne man landebestemme forureningsgraden og eller lade kunderne få mulighed for at vælge hvilket niveau de vil køre på.
Der findes sikkert 1000 andre muligheder der kan anvendes, når man er i stand til at forsyne hver bil med en computer der er stærkere end den der sikker i en Apollo raket.

Du ønskes en dejlig fredag med drømmen om en program der kan gøre rent og lave havearbejde..

-o:)-o:)-o:)



 

torsdag den 24. september 2015

Jeg tror ikke på en sund kultur i Volkswagen.


24. september er dag 267 i året i den gregorianske kalender.
Der er 98 dage tilbage af året.
...
Dagens navn er Tecla (eller Tekla).
Verdens 58. mest magtfulde mand,var øverste chef for Volkswagen,
Martin Winterkorn har en fortid som professor i metalfysik, før han i 1977 begyndte i industri-virksomheden Robert Bosch, der er storleverandør til bilindustrien.
Han er en dygtig ingeniør og enormt detaljeorienteret. For eksempel bryster han sig af at kende hver en detalje i bilerne med det velkendte VW-mærke, som han begyndte at arbejde med i 1993.
Fra dæktyper til den rigtige lyd, når døren smækker.
Lige nu gættes der om årsagerne til skandalerne og nogle finder anledning til at tale om ledelsernes meget store pres om at levere resultater,
Men der findes ingen undskyldninger for svindel og humbug, det bunder som regel i dårlig og usund kultur i virksomhederne:
Lige nu tales der også om presset på bilbranchen,
Som om det skulle være en undskyldning eller alle de andre bilproducenter gør det samme.
Hvad er det for noget vrøvl, fordi der er nogen der stjæler er det da ikke undskyldning for andre til at stjæle.
Min erfaring fra et langt erhvervsliv er at dem der kører helt til kanten, kommer nemt ud over kanten.
Det er en daglig udfordring for ledelsen at vejlede og rette medarbejderne så der ikke kommer usund kultur.
Af gode grunde kender jeg ikke kulturen i Volkswagen, men har bemærket at Martin Winterkorn praler af at han kender alle Volkswagens modeller også sandelig også hvordan lyden er når dørene smækker.
Kom ikke og fortæl at han ikke har kendskab til den lille dims der er monteret i 11 millioner biler,
Nej jeg tror ikke på en sund kultur i Volkswagen.

http://finans.dk/…/Volkswagen-topchefen-tr%C3%A5dte-tilbag…/

Du ønskes en super torsdag, med nye muligheder.

-o:)-o:)-o:)


 

onsdag den 23. september 2015

Det er en alvorlig lovovertrædelse at manipulere med aktiekurser.


23. september er dag 266 i året i den gregorianske kalender.
Der er 99 dage tilbage af året.
...
Linus dag.
Det er en alvorlig lovovertrædelse at manipulere med aktiekurser.
Jo mere rift der er om aktierne i et selskab, des højere er kursen.
Men det er strafbart at spekulere i at puste aktiekursen kunstigt op eller omvendt sørge for, at kursen ikke falder.
Kursmanipulation er et samlet begreb for de tilfælde, hvor en eller flere personer i fællesskab forsøger at påvirke kursen på et værdipapir som for eksempel en aktie eller en obligation.
Strafferammen er fængsel i op til et år og seks måneder. I grovere tilfælde er strafferammen fængsel i op til fire år.
http://www.business.dk/diverse/nye-regler-om-egne-aktier
De fleste har nok undret sig over de sager der kørt ved domstolene de senere år og det er forståeligt,
Hvis man vil være sikker på ikke at komme i vanskeligheder ved køb af egne aktier i børsnoterede selskaber kan man bruge en anerkendt og lovlig metode, nemlig et
Tilbagekøbsprogram - Safe Harbour
Et børsnoteret selskabs tilbagekøb af aktier skal ske inden for visse rammer.
Ved et tilbagekøb skal det sikres, at der ikke sker overtrædelse af forbuddene mod insiderhandel og kursmanipulation,
Ligesom overholdelsen af den selskabsretlige lighedsgrundsætning skal sikres.
En måde hvorpå selskabet kan tilrettelægge et tilbagekøb af aktier er at tilrettelægge processen i henhold til et aktietilbagekøbsprogram,
der er udformet under iagttagelse af reglerne om "Safe Harbour" i EU-Kommissionens forordning (EF) nr. 2273/2003.
Det vil sige at når ledelsen har bestemt hvor mange aktier der skal tilbagekøbes så indgås aftale med bank eller børsmægler, som så sætter det i system og køber op over den periode som er aftalt og meddelt fondsbørsen og offentligheden, på den måde ved investorerne hvad de har at rette sig efter.
Hvis ledelsen følger disse regler, så ville der ikke være sager om kursmanipulation med egne aktier.

Du ønskes en flittig dag.


-o:)-o:)-o:)

tirsdag den 22. september 2015

Selv enhedslisten kan blive klogere.



22. september er dag 265 i året i den gregorianske kalender.
Der er 100 dage tilbage af året.
...
Efterårsjævndøgn falder oftest den 22. eller 23. september, og mindre hyppigt 21. eller 24. september.
Mauritius' dag.

De stramninger på asylområdet, som højrefløjen har lavet, har spillet en betydeligt større rolle, end jeg havde regnet med, udtaler Johanne Schmidt-Nielsen.
Det har tidligere været Enhedslistens holdning, at stramningerne ikke kunne bruges til at reducere antallet af asylansøgere. Johanne Schmidt-Nielsen sagde for eksempel til Berlingske i 2013:
”Når antallet af asylansøgere i de senere år er steget, skyldes det konflikter og undertrykkelse ude i verden og andre forhold, der ikke kan reguleres fra Christiansborg – af selv et nok så fremmedangst flertal.”
Men efter flere tusinde flygtninge i løbet af de seneste to uger er kommet ind i Danmark, og har undladt at søge asyl, har Enhedslistens politiske ordfører en anden holdning.
Det, vi har konstateret, er, at der er tusinder af mennesker, der ved, at vi har strammet, og af den årsag vælger de Danmark fra.
Når enhedslisten argumenterede indtil for få uger siden med at sige, de her mennesker er så forfulgte og desperate, at de kommer uanset hvad, så var det forkert siger Johanne Schmidt-Nielsen, som nu siger nu hun har fuldstændigt undervurderet, hvor meget de signaler, som der sendes fra skiftende regeringer i Danmark har haft i forhold til, at man forsøger at skubbe ansvaret fra verdens flygtninge fra sig her i Danmark, hvor stor betydning. Og for den sags skyld også annoncerne.

Det er da dejligt at selv enhedslisten kan blive klogere, men nu skal flere på den fløj blive klogere og ikke skråsikkert melde dit og dat ud.

Du ønskes en god tirsdag, husk paraplyen.
-o:)-o:)-o:)

mandag den 21. september 2015

Nu må vi bare håbe at pengene hurtigt kommer i arbejde der er brug for dem..


21. september er dag 264 i året i den gregorianske kalender (dag 265 i skudår). Der er 101 dage tilbage af året.
Mattæus' dag.
...
FN's Internationale fredsdag.
86.271.606 kroner.
Så mange penge kom der i kassen, da der søndag aften var indsamling på DR og TV 2.
Pengene går til syriske flygtninge i Tyrkiet, Irak, Jordan, Libanon og i selve Syrien.
Det var spændene at se om danskerne ville boykotte indsamlingen efter den shitstorm der har været inden at DR og TV 2 gik i luften med udsendelsen.
Heldigvis viste danskerne sig fra den gode side og støttede godt op om indsamlingen og samtidig var der mange kendte og ukendte der gav en hånd med så det blev en god aften.
https://www.dr.dk/…/video-du-er-ikke-alene-sebastian-i-sens…
https://www.dr.dk/…/fakta-her-bliver-penge-fra-syrien-indsa…
https://www.dr.dk/…/video-indsamling-86-millioner-til-syrie…
Nu må vi bare håbe at pengene hurtigt kommer i arbejde der er brug for dem..
Du ønskes en god start på ugen.
-o:)-o:)-o:)

søndag den 20. september 2015

Hvis man vil have indflydelse må man tage ansvar.


20. september er dag 263 i året i den gregorianske kalender.
Der er 102 dage tilbage af året.
...
Dagens navn er Tobias.
Både Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og de Radikale fremstod pressede og uden løsninger på flygtningekrisen på lørdagens landsmøder.
Men på et punkt er de enige og det er at kritisere den siddende regering som har bragt Danmark nogenlunde tørskoet i land efter 14 dage med flygtninge kaos og samtidig har brugt serveretten over for EU så Danmark ikke bliver taget på sengen og efterladt alene på grund af at Danmark ikke automatisk er med i de fælles løsninger.

http://www.politiko.dk/…/loekke-om-flygtningene-i-danmark-n…


Globaliseringen gør at Danmark kan følge med både med handel, informationer og oplysninger,det betyder at Danmark er kommet tættere på verden,
Men det betyder også at verden er kommet tættere på Danmark.

Du ønskes en god søndag.


-o:)-o:)-o:)






lørdag den 19. september 2015

Troværdig er en person som man med rimelighed kan tro eller stole på.

19. september er dag 262 i året i den gregorianske kalender.
Der er 103 dage tilbage af året.
Constantias dag
...
Troværdig er en person som man med rimelighed kan tro eller stole på.
Troværdighed opbygges igennem mange år,
men det tager kun kort tid at miste troværdigheden.
Troværdigheden er i familie med tilliden,
som har det til fælles med troværdigheden at det tager tid at opnå.
Nogle få politikere kappes om at miste begge dele,
Det kan undre, men det skyldes måske at for at bevare både tillid og troværdighed,
Bruger man måske en lille hvid løgn eller et løst referat.
Når det så kommer under pres og til sidst bliver afsløret,
Så er det ikke længere den hvide løgn,
Men det er alle bortforklaringerne der er problemet.
Det lyder nemt med at bruge sandheden,
Men den vil altid være udfordret.
Sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår,
Og man bliver ikke klogere af at få det forklaret.
Et helt andet spørgsmål er at afgøre om en given antagelse er sand eller falsk.
Du ønskes en dejlig lørdag med sol og gode oplevelser.

-o:)-o:)-o:)

 

fredag den 18. september 2015

En hændelse som var helt uforståelig og noget man aldrig glemmer.
18. september er dag 261 i året i den gregorianske kalender.
Der er 104 dage tilbage af året.
Titus dag.
...
En næsten uvirkelig hændelse for 50 år siden hvor en mand skød 4 betjente på amager,
En hændelse som var helt uforståelig og noget man aldrig glemmer.

http://www.dr.dk/…/politimord-50-aar-siden-gav-politiet-vaa…

Jeg vil ikke tolke eller komme med kommentarer, men det er nok heller ikke nødvendigt.

Virkeligheden overhaler selv de vildeste tanker,
Danmarks nabo Sverige modtager mange flygtninge og det er ikke noget problem siger parnasset,
Borgmesteren i Södertälje hvor halvdelen af beboerne er flygtninge, mener de kan tage flere, ja hvad er så deres problem?
De mener jo Danmark er en racistisk stat?
Den svenske politiske elite har som bekendt aflyst parlamentarismen – og dermed en grundpille i et moderne demokrati – frem til 2022.
Det gjorde de i en politisk studehandel kaldet december aftalen som resulterer i at sverigesdemokraterne holdes uden for al indflydelse og bliver totalt boykottet.
I den sidste meningsmåling står Sverigesdemokraterne til 27 % af stemmerne hvis der var valg nu.
Det mest fantastiske er at pressen kollektivt spiller med på parnassets spil og ikke forholder sig til hvad der sker.
Du ønskes en god dag, hvor de positive tanker alligevel sættes øverst.
-o:)-o:)-o:)


 

torsdag den 17. september 2015

Carl Holst sidder lige nu og venter på gode beskeder.




17. september er dag 260 i året i den gregorianske kalender.
Der er 105 dage tilbage af året.
Lambertus dag.
...
Gode beskeder vil vi alle gerne have,
Men er vi tilpas ydmyge over for de gode beskeder,
jeg ved det ikke, men bliver naturligvis glad når de lander.
Carl Holst sidder lige nu og venter på gode beskeder,
Men det lader nok vente på sig,
Han kom dårligt fra start som minister,
Han lyttede ikke, og han kom for sent de obsternasige i møde,
Og lige nu løber han efter vognen, han trænger til et pusterum.
Rejsekortet har været dyrt, jeg prøvede rejsekortet i går, det virkede fint,
Dejligt med ding og dong, rejsen var fjong.
Nu har jeg også fået logget mig ind på DSB’s Wi-Fi.
Ja, men det ruller jo bare.
Du ønskes en særlig dag, gerne med et smil.
-o:)-o:)-o:)


onsdag den 16. september 2015

Men kan kun styrte ud over kanten.


16. september er dag 259 i året i den gregorianske kalender.
Der er 106 dage tilbage af året.
Euphemias dag.
...
FN's Internationale dag for bevarelse af ozonlaget.
Fra kompetence til inkompetence.

Peter princippet omhandler, at ansatte, der klarer sig godt i deres arbejde, vil blive forfremmet.
Hvis de klarer sig godt i det arbejde, de er blevet forfremmet til, bliver de forfremmet igen.
Hvis de havner i et arbejde, de ikke klarer sig godt i, så bliver de ikke længere forfremmet.
Ansatte i en hierarkisk organisation sidder altså længst tid i det arbejde, de er mindst kvalificerede til.
Dette er ikke kun fordi en højere stilling nødvendigvis er vanskeligere at varetage.
Det kan lige så vel være, at der er tale om en anderledes stilling.
De egenskaber, der gjorde den ansatte dygtig til en tidligere stilling, kan være irrelevante i den stilling,
Vedkommende bliver forfremmet til.
En dygtig kirurg kan eksempelvis blive forfremmet til sygehusdirektør, en stilling, hvor ens evne til at operere ikke længere bliver brugt.
De fleste som beskæftiger sig med ledelse kender til den udfordring at få udnævnt en person til et job som vedkommende ikke magter, men det er ikke kun forbeholdt ansatte, princippet kan også anvendes i politik.
Jeg ser Peter princippet som en trappe,
Men man kan ikke træde tilbage og et trin ned,
Men kan kun styrte ud over kanten.

Du ønskes en god dag med gode intentioner og informationer.

-o:)-o:)-o:)

 

tirsdag den 15. september 2015

Drømme har man inden i, brun sæbe uden på.


15. september er dag 258 i året i den gregorianske kalender.
Der er 107 dage tilbage af året.
...
Eskilds dag. Munken Eskild, der formentlig var englænder,
Sendes til Sverige for at gøre de ukristelige svenskere til gode kristne.

http://politiken.dk/…/det-er-sgu-laekkert-at-vaere-paa-dag…/

Ovennævnte vil jeg betragte som en grov provokation, tør ikke tænke på hvis der er en flig af virkeligheden.
Drømme har man inden i, brun sæbe uden på, jeg har det godt med brun sæbe,
Som normalt hjælper mig med at rense grillen,
Men denne gang blev det malerrens fra Borup kemi.
Det var supergodt til selve grillen,
Men riste og rude måtte have en gang 24 timers indsmurt i brun sæbe som giver en dejlig lugt og en fornemmelse ar renhed,
Men brug det ikke på kroppen, det er for stærkt, bruger det også til træplanker der blevet lidt grønne.
Drømmene kommer fra barndommen hvor der blevet gjort rent med knofedt og brun sæbe.

Du ønskes en god dag husk venligst at alle forhandlinger starter med god forberedelse og at have god argumenter som ikke nødvendigvis bruges med det samme.

-o:)-o:)-o:)

mandag den 14. september 2015

Mens andre har holdt næsen under radaren.


14. september er dag 257 i året i den gregorianske kalender.
Der er 108 dage tilbage af året.
...
Ny uge på vej, hvad vil den bringe, rammerne inden for Schengen bliver midlertidig sat ud af kraft,
Det er nemt at sige det måtte komme, men de yderste lande har været under stort pres,
Mens andre har holdt næsen under radaren.
Jeg vil ikke være bagklog, dem har vi nok af,
Men alligevel i bagklogskabens klare lys siger det sig selv,
At når man bliver ved med at pumpe flygtninge ind i de yderste lande,
Kan de naturligvis ikke klare presset, så kommer det attraktive Europa i spil.
Tyskland har meldt ud at de midlertidigt lukker grænserne og at de vil sende information ud til de kommende flygtninge om at Tyskland ikke er nær så attraktivt som menneskesmuglerne påstår, er det noget vi har hørt før?
En fælles løsning har lange udsigter, men findes der anden vej.
Denne store udfordring skygger for mange aktuelle udfordringer som lige nu smutter under radaren.
Vi er midt i et dejligt efterår, solen er gået på nedsat tid og dyrene samler forråd,
De lange dage er ved at blive pakket væk sammen med havemøbler og grill.
Du ønskes alligevel en god start på ugen, husk venligst at du må mene hvad du vil.


-o:)-o:)-o:)

 

søndag den 13. september 2015

Nødvendighedens love er gældende for alle.


13. september er dag 256 i året i den gregorianske kalender (dag 257 i skudår).
Der er 109 dage tilbage af året.
Cyprianus dag.
...
Nødvendighedens love er gældende for alle, men de har ikke samme indhold for alle.
Nogle mener at det er nødvendigt at kalde andre mennesker for kælder mennesker,
Andre mener at hvis man mener at grænserne skal lukkes så er de dårlige mennesker.
Nogle mennesker mener at de bliver bedre mennesker af at køre til hovedbanegården med vand og mad.
Nogle mennesker mener at hvis de giver flygtninge et lift er de bedre mennesker,
Især hvis de ringer til tv og presse så hver meter kan blive foreviget.
Nogle mener at politikerne skal stå på mål for alt.
Der er sågar nogen der mener at dem der leder landet skal blande sig i alt.
De nære ting som man bliver våd når det regner, er der ikke megen uenighed om,
Men mange af de store ting som vi ikke kan gøre noget ved, bliver nemt genstand for hurtige snuptagsløsninger.
Nødvendighedens love bliver nemt fulgt op af frygt og angst.
Men tag det bare roligt, de fleste bekymringer bliver ikke til noget, og dem der gør kan vi alligevel ikke gøre noget ved.

 Du ønskes en god søndag, men det bliver nok med paraply.

-o:)-o:)-o:)

»Jeg var i perioder skræmt fra vid og sans«



»Jeg var i perioder skræmt fra vid og sans«

 


 Uddrag & citater fra artikel i JP Finans.

Portræt: Fra en cykel i Bredgade endte Kurt K. Larsen med at skabe et af verdens største transportselskaber.

DSV Transport & Logistik Leif Tullberg Kurt K. Larsen  

Der var aldrig slinger i valsen, når Kurt K. Larsen som administrerende direktør for transportgiganten DSV tog imod stjerneanalytikere og investorer på telekonferencer om milliardopkøb eller regnskabet. Men der var heller aldrig tvivl om, at de kom fra helt forskellige verdener. 

 
Efter et arbejdsliv i en stribe selskaber, der alle sammen relaterede sig til DSV - eller til sidst blev opkøbt af DSV - blev han meddirektør i DSV, da selskabet i 1989 købte Borup Auto Transport, hvor han var direktør. Hans meddirektør var Leif Tullberg, og makkerparret tegnede i halvandet årti DSV.

Fra 1989 til 2005 dannede Kurt K. Larsen og Leif Tullberg makkerpar i DSV og løftede forretningen til en international transportgigant. Billedet er fra 2002.

Det første store skridt i DSV’s rejse fra et mindre, dansk transportselskab til en international gigant blev taget i 1997, da DSV købte Samson Transport og øgede sin omsætning fra omkring 1,5 mia. til 3,6 mia. kr. på to år. 

 

 
Kurt K. Larsen, fmd. DSV. 

 

»Det var ikke noget, vi vidste, vi var gode til. Men vi opdagede, at vi var dygtige til at sætte det godt sammen og udnyttet synergierne. Og så gik det stærkt. Vores aktier steg, fordi folk kunne se, at vi kunne tage et selskab, der ikke tjente mange penge, og så skabe millionoverskud,« fortæller Kurt K. Larsen. 


Det er en stil, der tjente Kurt K. Larsen godt, og han mindes da heller ikke, at den bramfrie tone har givet bagslag. 

»Man har det 10 gange bedre, når man er ærlig, og folk troede derfor også altid på, hvad vi sagde. I bankerne eksempelvis, efter vi havde lånt de første større beløb - og overholdt vores aftaler til punkt og prikke - så var det ikke svært for os, at få finansieret de efterfølgende store opkøb. De stolede på, hvad vi sagde, og vi snød heller aldrig på vægten.«

De stolede på, hvad vi sagde, og vi snød heller aldrig på vægten.

Kurt K. Larsen, fmd. DSV  

 

 

Tilliden til DSV og til Kurt K. Larsen blev der trukket på, da selskabet i 2000 lavede sin hidtil største satsning. Selskabet, der på det tidspunkt omsatte for 4,4 mia. kr., lånte 6 mia. kr. og købte DFDS’ landtransportforretning. 

Et træk, der med et smæk øgede omsætningen til 18 mia. kr. og antallet af ansatte fra små 2000 til over 10.000. Her skulle Kurt K. Larsens evner til at integrere stå sin største prøve til dato.

Opkøbet af DFDS's transportaktiver i 2000 var en enorm satsning for Kurt K. Larsen

»Det var en frygteligt stor satsning for mig og Leif. Men Leif var meget mere modig. Jeg havde hele denne her omtanke for driften og tænkte hele tiden på, hvordan skal det drives dette her? Hvor skal vi bo? Hvordan skal vi organisere alt det?,« siger Kurt K. Larsen og fortsætter:
»Det tænkte han slet ikke på, for det var noget, jeg tog mig af, og det regnede han med, jeg fint kunne klare. Så på den måde var han enormt modig, men jeg var jo skræmt fra vid og sans i perioder igennem alle de forhandlinger.«
 

Jeg var jo skræmt fra vid og sans i perioder igennem alle de forhandlinger.

  

Da Kurt K. Larsen forlod DSV, omsatte selskabet for 37,4 mia. kr. og havde et resultat på 1,2 mia. kr. Næsten præcist en 10-dobling på 10 år. Han tegnede DSV og var Danmarks ukronede transportkonge. 

 


 


 

lørdag den 12. september 2015

Hykleri er meget udbredt for tiden.


12. september er dag 255 i året i den gregorianske kalender.
Der er 110 dage tilbage af året.
...
Guidos dag.
Den svenske statsminister, Stefan Löfven,
Ser ingen grund til at indgå i en dialog med Lars Løkke Rasmussen om den eskalerede flygtningesituation i Danmark og Sverige.
Alle lande skal følge Dublinforordningen, og den indebærer, at alle lande skal registrere flygtninge.
Det har Danmark også tidligere gjort, og vi antager, at alle lande bliver ved med det, siger Stefan Löfven.
Andre fremtrædende svenske politikere retter også kritik af Danmark og den måde,
Den danske regering håndterer flygtningesituationen på.
Hvis vi har et fælles regelsæt, så skal alle følge det.
Man skulle tro at de nordiske lande som det mindste er i stand til at følge de asylregler,
Vi har besluttet på EU-plan, siger Carina Ohlsson, socialdemokratiske immigrationsordfører.
Hykleri er at foregive at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som man ikke har.
Hykleri har en karakter af fejhed, krysteragtighed og ynkelighed.
Hykleri er i denne forstand udtryk for ens frygt for konsekvenserne af at udtrykke sin sande holdning etc.
Hykleri er meget udbredt for tiden.
Historien om den veluddannede ingeniør, advokat eller tandlæge, der er flygtet fra Syrien og nu brænder for at komme i arbejde i Danmark, fortælles ofte i medierne.
Men de syriske flygtninge er ikke nær så veluddannede og arbejdsmarkedsparate, som mange tror.
En analyse foretaget blandt godt 2000 syrere, der kom til landet fra 2009 til midten af 2013, viser,
At kun 13 procent af syrerne var i job efter tre år.
Den sidste uge har igen demonstreret at virkeligheden overhaler fantasien og man skal passe på med at komme med for skråsikre meldinger, samt godhedsindustriens kontante udmeldinger om dette og hint skal tages med et gran salt.
i Sverige ha emigrationsværket lige meldt ud at de har opgivet at registrere de flygtninge der vil videre til Norge og Finland.
Du ønskes en stærk og fair lørdag.
-o:)-o:)-o:)

fredag den 11. september 2015

Skulle politiet med køller have optrådt som bøller og sendt dem retur til en uoverstigelig mur.


11. september er dag 254 i året i den gregorianske kalender.
Der er 111 dage tilbage af året.
...
Hilleberts dag. En biskop i Tours, som døde i 1134. Cataloniens nationaldag
Gribe efter de skyldige, find bare prygelknaberne frem blandt de mange Svenskere som er forarget,
Nogle af dem jeg har set i tidens løb var lettere bjergtaget, men nu er det galt at de får for mange flygtninge,
De sidste mange år har svensken været ude og fortælle at de har plads til millioner,
Så hvorfor så piske danskerne med skorpioner, som om danskerne er kloner af bødler og ikoner,
Banke ting i hovedet på alle dem der regerer, lad nu vær og lad systemerne arbejde.
Skulle politiet med køller have optrådt som bøller og sendt dem retur til en uoverstigelig mur,
Så flygtningene ville blive sure,
Nej de vil tage nye ture, til Sverige ville alle sejle med den gamle færge med hjul og stejle.
Lad nu hjernen hvile, Binde tanker som går i ring, men udfordringen forsvinder ikke af sig selv.
Landene som nu sidder sammen, kan ikke nøjes med at sige amen.
Tænk, hvor man tit har stået og tænkt på ham eller hende er en bandit,
Men lige nu er vi stolte over vores held, der gør vi ikke farer over sund og bælt,
Men føler os som helte, nærmest på vej til det sorte bælte.
Men dette paradis er ufortjent, vi er bare født det rigtige sted på det rigtige tidspunkt det kræver ikke meget.
Men lad os dele dette vinduesparadis.
Og ikke at sige Helle, helle, det er mit!
Livet går videre på samme vis.
Man vinder ingen respekt ved at råbe eller kaste med sten,
Men de sidste dage har vist at flygtningene naturligvis søger der hen hvor forholdene er bedst.
Men herligt at der plads til dem der ønsker dette.
Hold nu hovedet koldt og hjertet varmt.
Du ønskes en dejlig lang fredag, med masser af sol.

-o:)-o:)-o:)

torsdag den 10. september 2015

Men prøv lige at sætte dig i deres sted bare 5 minutter.


10. september er dag 253 i året i den gregorianske kalender.
Der er 112 dage tilbage af året.
...
Dagens navn i den danske almanak er Burchardt. I Sverige er navnet Tord og Turid, og i Norge er navnet Tor og Tord.
Omkring 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark.
Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring befrielsen, hvor forholdene var allermest kaotiske. Over halvdelen af de døde var børn.
De danske læger og de danske sundhedsmyndigheder er blevet kritiseret for ikke at have gjort nok for at hjælpe med at behandle syge flygtninge. Når det gælder de første måneder efter befrielsen, kan det godt være rigtigt.
På grund af faren for, at den danske befolkning skulle blive smittet med de farlige sygdomme, der hærgede blandt flygtningene, og også på grund af den almindelige modvilje mod de tyske flygtninge, blev flygtninge kun i undtagelsestilfælde behandlet på danske sygehuse. I stedet blev der i lejrene opbygget et særligt sundhedssystem bemandet med tyske læger og sygeplejesker. Der gik nogen tid, før det kom til at fungere så godt, at flygtningenes sygelighed og dødelighed blev bragt ned på et nogenlunde normalt niveau.

http://www.befrielsen1945.dk/temaer/befrielsen/flygtninge/

Husk nu at holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Ja det var en anden tid,
Men der var dage hvor Danmark modtog 10.000 flygtninge og Danmark kom igennem dette,
Men ikke med ære.
Der døde mere 5000 børn under 5 år.
Vi er ikke der i dag, men lad os ikke komme der,
Selvfølgelig kan vi håndtere denne situation og vi kan betale for dette,
Om så vi skal udskrive lidt ekstra flygtningeskat så går det,
Ønsker jeg flere flygtninge,
Nej men vi kan og skal ikke lukke døren for dem der vil Danmark.
Det er naturligvis ikke nogen ønske situation,
Men prøv lige at sætte dig i deres sted bare 5 minutter.
Du ønskes en god torsdag hvor vi alle tænker positivt.
-o:)-o:)-o:)

onsdag den 9. september 2015

Når det er sagt kan det jo ikke nytte at vi smækker dørene i og lukker grænserne.


9. september er dag 252 i året i den gregorianske kalender.
Der er 113 dage tilbage af året.
...
Andreas Kamm: Vi kan ikke tage 60 millioner flygtninge.
De internationale institutioner som EU og FN »krakelerer« i mødet med et historisk stort flygtningepres,
Mener Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm.
Han forudser, at problemet er en ny permanent fase i historien og kalder på nytænkning. Han frygter »ragnarok«.
Det er sjældent at høre en sådan realisme fra flygtninge entreprenørerne, men han har jo ret og det burde den danske befolkning medtage i betragtningerne og der for er det vigtigt at vi kan tilbyde ordnede forhold til de flygtninge der kommer til Danmark, men forholdene må ikke være så attraktive at Danmark bliver en flygtningemagnet.
Når det er sagt kan det jo ikke nytte at vi smækker dørene i og lukker grænserne.
Men der er meget der skal gøres og det bliver spændene og se om EU nu er klar til at komme løsninger der kan medinddrage næsten alle 28 lande.
Det bliver spændene når finansloven skal på plads om sygehuse og sundhed stadig er opprioriteret.
Veje og broer bliver nok nedprioriteret og for min skyld kan de godt udskyde de nye jagerfly.
Du ønskes en dejlig onsdag,
Måske tænker du lige som mig hver morgen, at det er dejligt at lyset og solen kommer om lidt,
Dejlig at bo i Danmark, dejligt at have et sted at bo,
Dejligt at man kan sige og skrive sin mening,
Dejligt man kan tænke hvad man vil, når man vil.

-o:)-o:)-o:)

tirsdag den 8. september 2015

Vi kan glæde os over at uanset om vi er røde eller blå, så har vi danskerhatten på.


8. september er dag 251 i året i den gregorianske kalender.
Der er 114 dage tilbage af året.
FN's alfabetiseringsdag, "International dag for læse- og skrivefærdighed
...
Syd motorvejen lukket i aftes, 800 flygtninge modtaget over weekenden, virkeligheden overgår fantasien,
Men både Danmark og Europa kan håndtere dette,
Det gælder om at holde hovedet koldt og hjertet varm og så få truffet de fælles beslutninger der skal til.
Både politi og myndigheder behandlede situationen med værdighed og flot klaret af et tålmodigt politi.
Vi danskere kan glæde os over at vi har muligheden for at få styr på kaosset,
Det må være frygteligt at være i nærområderne,
Men en ting er sikkert vi må alle til lommerne.
Livet går videre, Morten Olsen har som sædvanligt ikke leveret varen.
Men vi kan glæde os over at vi har et dejligt efterår,
Vi kan glæde os over vi kan sige vores mening.
Vi kan glæde os over at uanset om vi er røde eller blå, så har vi danskerhatten på.
Skat og mange flere kan glæde sig over at fokus lige nu er taget væk fra dem.
Landmændene kan ærgre sig over at fokus er flyttet fra dem, de vil gerne være uden kvoter,
Men når det sker for de brændt deres poter.
Du ønskes en dejlig ganske almindelig tirsdag, smil til verden så smiler den til dig.
-o:)-o:)-o:)

mandag den 7. september 2015

Så falder danskernes kæde af, det er vigtigt at gæsterne forstår dette.


7. september er dag 250 i året i den gregorianske kalender.
Der er 115 dage tilbage af året.
Roberts dag, men det er usikkert, hvilken Robert, men formentlig efter en kardinal fra Rom.
Borgere i Danmark tænker meget over alle de flygtninge og indvandrere, der i dag søger mod Europa.
(Der kom ca. 300 i weekenden)
Det virker som om, at der er to lejre. De, der vil lukke grænserne af for flygtninge og migranter, og de der vil åbne, så vi kan hjælpe alle.
Hertil kommer så en masse om integration, parallelsamfund, trosretninger med mere.
Der er dog håb. De, der vil lukke grænserne, vil stadig gerne hjælpe flygtninge, og de, der vil åbne grænserne mener, at vi selvfølgelig ikke kan lukke alle ind.
Man er ikke dårligt menneske, uanset hvilken fløj man tilhører.
Danskerne også vokset op med at alle bidrager til den fælles drift.
Det gør vi bl.a. ved at betale skat til samfundet, og til gengæld sørger staten for sikkerhed i bredeste forstand: infrastruktur, sygehuse og en lang række af velfærdsgoder.
Når man er gæst i Danmark er det uhøfligt, hvis man ikke retter sig efter landets måde at gøre tingene på.
Forsøger gæsterne at indføre særlige egne regler, så falder danskernes kæde af, det er vigtigt at gæsterne forstår dette,
Ellers vil det skabe fortrydelse og ufred i Danmark.
Derfor forstår jeg ikke forargelsen over at Inger Støjberg ville averterer lidt om reglerne i Danmark, det er jo bare at stemme forventningerne af.
Det burde være klart for alle at det er en udfordring for Europa og Danmark at modtage de mange mennesker der i øjeblikket banker på døren. vi bliver nødt til at gøre noget, og her taler jeg om en samlet europæisk reaktion.
FNs flygtningelejre i Jordan og Libanon er ved at løbe tør for penge til mad og husly for fordrevne mennesker.
Hvis vi ikke vil hjælpe dem i nærområdet, er der intet at sige til, at de kommer til EU.
FN har faktisk et system, hvor de fleste civiliserede nationer hvert år modtager et vist antal såkaldte kvoteflygtninge.
En af de måder, man giver folk en ordentlig behandling på, er, at man laver en forventningsafstemning.
Man bør forklare alle, der kommer, hvordan tingene fungerer i Danmark og hvad der forventes af dem, når befinder sig i Danmark.
De oplysninger mener jeg er tilgængelige i ansøgningsskemaer om opholdstilladelsers,
Der er bare at få sat disse oplysninger på nettet og averterer med at sådan vil vi have det i Danmark.
Det er selvfølgelig dårlig timing at folketinget lige har givet statsborgerskab til nogen som fornægter Dansk demokrati, men lad os ikke dvæle ved enkeltsager, men få vores politikere til at arbejde for fælles EU løsning.
Ja udfordringen er stor, ja der skal findes løsninger så det ikke eskalere, lige nu forventer man over en million flygtninge i 2015, men spis nu brød til lige nu taler vi om ca. 300.000 af dem vil kunne opnå asyl og vi er ca. 500.000 millioner mennesker i EU.
Se link…
http://europa.eu/about-eu/facts-figures/living/index_da.htm
Lad os nu være positive og tolerante og glæde os over de muligheder vi har i stedet for at se problemer i alt.
Du ønskes en god start på ugen.
-o:)-o:)-o:)

søndag den 6. september 2015

Dublin forordningen har spillet fallit.


6. september er dag 249 i året i den gregorianske kalender.
Der er 116 dage tilbage af året.
...
Dagens navn er Magnus.
Dublin-forordningen (Rådets forordning nr. 604/2013) er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, som skal sikre, at en asylansøgning, der indgives i et af disse lande, kun behandles af ét land. Forordningen skal også sikre, at der altid kan findes et land, der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning.
https://www.nyidanmark.dk/…/asylpro…/dublin_konventionen.htm
Dublin forordningen har spillet fallit, længe har vi set at Italien og Grækenland daglig modtager masser af flygtninge og hvor længe har vi ikke tænkt, hvor længe kan de Lande holde til dette:
Det kan de ikke og derfor undlader de at registrere flygtningene og lade dem tage videre og dette gør at det hele kommer ud af kontrol, der står EU nu.
De 28 EU lande er nødsaget til at blive enige om en anden ordning så der kan komme ordnede forhold.
Min påstand er at hvis EU står for fordelingen vil strømmen af flygtninge aftage.
Der er nogle lande som flygtningene meget gerne vil til og der er lande de ikke vil til.
Når denne ordning er kørt ind må det være muligt at finde penge og resurser til at hjælpe i nærområdet, samt de lande der vil tage ekstra flygtninge kan hente dem i direkte i flygtningelejrene.
Hvor der er hjerte er der husrum.
Du ønskes en dejlig dag med positive tanker.
-o:)-o:)-o:)

lørdag den 5. september 2015

Det er store forventninger som flygtningene har til EU.


5. september er dag 248 i året i den gregorianske kalender.
Der er 117 dage tilbage af året.
...
Dagen blev i 2009 udråbt til flagdag for Danmarks udsendte.
Det er store forventninger som flygtningene har til EU.
Tusindvis af flygtninge søger i øjeblikket mod Europa. Både Grækenland, Spanien, Italien og Frankrig er presset af en konstant flygtningestrøm, og EU-landene kan stadig ikke blive enige om løsningen.
Ungarn har i den seneste tid været centrum for den flygtningestrøm, som via Sydeuropa og Balkan er kommet fra Mellemøsten og Afrika.
Ifølge FN er over 50.000 migranter kommet ind i Ungarn fra det vestlige Balkan alene den seneste måned. Torsdag ankom mindst 3.300, hvilket er det højeste antal på en dag.
Natten til lørdag tog Europa hul på et nyt kapitel i fortællingen om den største tilstrømning af migranter siden Anden Verdenskrig.
Ved midnatstid offentliggjorde Østrig og Tyskland, at de ikke længere vil forhindre de tusindvis af flygtninge, som befinder sig i Ungarn, i at komme ind i landene.
Det er en god løsning her og nu, men EU må hurtigt finde en langsigtet løsning så flygtningene ikke selv vælger hvor de vil hen,
Det vil muligvis dæmpe tilstrømningen, men den måde flygtningene har været håndteret på i Ungarn er ikke værdigt for EU.
Du ønskes en god lørdag.
-o:)-o:)-o:)

fredag den 4. september 2015

Lige nu foregår der en uværdig skalten og valten med de mange tusinde flygtninge.


4. september er dag 247 i året i den gregorianske kalender (dag 248 i skudår). Der er 118 dage tilbage af året.
Theodosias dag
...
Det kom torsdag til nye konfrontationer mellem migranter og ungarsk politi på den internationale banegård i Budapest.
Fra morgenstunden fik migranter lov til at gå om bord på i hvert fald et tog, men mod forventning kørte toget ikke til Østrig, idet det blev stoppet 40 kilometer uden for Budapest. Her forsøgte ungarsk politi at få migranterne over i busser, der skulle køre dem til en flygtningelejr, hvilket førte til voldsomme konfrontationer. Toget står fortsat stille,
Det haster med europæisk mobilisering.
De mange kritikere af EU kan se til at EU er magtesløs, hvis ikke de 28 lande finder sammen i en løsning, så påstande om EU selvstændigt bestemmer er noget vrøvl.
Udover at organisere modtagelsen og en ligelig fordeling af flygtninge i Europa skal EU også sikre, at illegale migranter kan sendes tilbage til deres oprindelsesland i langt højere grad end i dag.
Lige nu foregår der en uværdig skalten og valten med de mange tusinde flygtninge.
På linket herunder kan du få et overblik over situationen.

http://nyhederne.tv2.dk/2015-09-02-de-er-paa-flugt-fra-krig…

Du ønskes en dejlig fredag.

-o:)-o:)-o:)

torsdag den 3. september 2015

Det med at smide bladene, må ikke forveksles med at smide tøjet.


3. september er dag 246 i året i den gregorianske kalender.
Der er 119 dage tilbage af året.
...
Seraphias dag.
Blade på træerne er som livet, de afgives løbende for at træet forsat kan leve,
Når bladene ikke længere vokser på træet er det slut, men der er mange blade og mange træer.
Vinden rusker i træerne, regnen hamrer ned på bladene og ivrige personer hiver i grenene for at få æblerne eller kastanjerne ned.
Om efteråret sidder der ofte et enkelt blad tilbage til allersidst alleryderst på grenen. Hvorfor?
Man skulle tro at, det yderste blad netop var mest udsat for vind og rusk i grenene.
Træerne smider ikke bladene, fordi det blæser eller regner, men fordi de selv har lyst til at gøre det.
Hvis man er et træ er det vigtigt at kende kalenderen.
Man skal vide, hvornår det er forår, så man ikke springer for tidligt ud og får frostskader,
Og man skal ikke springe for sent ud, så man går glip af sommeren.
Om efteråret gælder det om at smide bladene i rette tid og være klar til vinteren.
Timing er vigtigt, og den finder træerne ved hjælp af daglængden og temperaturen.
Det er derfor, træerne springer ud og smider bladene på nogenlunde samme tid hvert år.
At smide bladene er en aktiv proces.
Når et enkelt blad sidder tilbage på spidsen af grenen,
Det yderste blad er muligvis det, der blev sidst anlagt om foråret og derfor det, der holder i længst tid om efteråret.
Det med at smide bladene, må ikke forveksles med at smide tøjet, men den tager vi en anden gang.

Du ønskes en super torsdag, gerne med sol på bladene.

-o:)-o:)-o:)

onsdag den 2. september 2015

Aktierne rasler ned, flygtningene i Ungarn går i ged.


2. september er dag 245 i året i den gregorianske kalender.
Der er 120 dage tilbage af året.
...
Elisas dag, efter profeten Elisa.
Aktierne rasler ned, flygtningene i Ungarn går i ged, politikerne skyder fra hoften, hvad gemmer de under koften.
Hvad har været ugens hoved historie, det har 200 tons gammelt jern som er sendt ud i rummet med 300 tons brændstof og en teknologi der er 40 år gammel.
Formålet er at lave et stunt for rumfarten, nytteværdien kan ikke påvises.
Til medierne tag jer nu sammen der er udfordringer nok at tage fat i og undersøg hvor de 6 skatte milliarder blev af, og har de skurke fået hjælp, eller er det bare total rekord i inkompetence i skat.
Find ud af hvorfor vi stadig har mange uden job, på trods af at flere fra øst hver dag tager job.
Er det rigtigt at mange mindre fabrikker og industrier i flere år har brugt udenlandsk arbejdskraft og hvis ja hvorfor?
Nu er det hollandske ambulancefirma startet, alle medier har travlt med at tale om mangel på reddere,
Men hvad med de mange hundrede millioner regionen sparer og hvorfor fastholder Falck alle deres reddere?
Har deres reddere travlt eller havde Falck regnet med lidt spin kunne give dem kontrakten tilbage?
Dette og mange andre ting kunne medierne kigge på og så lade gammelt jern være gammelt jern.
Solen skinner du ønskes en dejlig dag.
-o:)-o:)-o:)

tirsdag den 1. september 2015

Den bedste måde at strække dagene på er at kede sig.


1. september er dag 244 i året i den gregorianske kalender.
Der er 121 dage tilbage af året.
Ægidius dag....
Hver dag er en dag på vejen, underligt at de går så hurtigt,
Når vi ved at antallet af dage ikke er uendelige.
Den bedste måde at strække dagene på er at kede sig,
Men som min mor sagde så kedede intelligente mennesker sig ikke,
og hvem vil ikke gerne tituleres som intelligent.

Men pudsigt at selv unge mennesker synes tiden suser afsted.
Nu vil jeg sende det signal til min underbevidsthed at der er masser af tid,
Og skulle vi lige strække dagene med lidt kedsomhed så går det nok.
I disse dage er det flygtningene der fylder meget i de flestes dagligdag,
Aktie krise og mange andre udfordringer bliver nemt hældt ned at brættet,
Årsagen er jo nok at de fleste kan sætte sig ind i hvor frygtelig situation de stakkels flygtninge er havnet i.
Men en løsning kan de færreste få øje på, og især frygten for egentlige folkevandringer rider nok de fleste som en mare.
Du er vågnet til en våd morgen hvor himmelen nærmest er regnet ned og lynene lyste op hele natten, jo der er store kræfter der ude som varsler at vi er intet imod naturen.

Du ønskes en god tirsdag med nye muligheder.

-o:)-o:)-o:)