Trump har øje på Grønland, og Europa mener, at det bedste bud er en forhandling
Europæiske embedsmænd var forbløffede over, at præsident Trump gentog sit ønske om Grønland efter et årelangt forsøg på at afholde ham, ifølge diplomater og andre.
Michael D. ShearErik SchmittSteven ErlangerogJeanna Smialek
Korrespondenterne rapporterede om den europæiske reaktion på præsident Trumps ønske om Grønland fra London, Washington, Berlin og Bruxelles.
For Danmarks statsminister Mette Frederiksen og ledere i hele Europa var truslen om vold fra deres amerikanske allierede chokerende.
Stephen Miller, en af præsident Trumps nærmeste hjælpere, blev mandag bedt om at udelukke brugen af militær magt til at erobre Grønland, et delvist autonomt dansk område. Miller nægtede ikke blot. Han satte også spørgsmålstegn ved Grønlands status, ignorerede dets historiske bånd til Danmark og hånede tanken om, at Europa kunne stå op imod amerikanske tropper.
"Det virkelige spørgsmål er, med hvilken ret Danmark hævder kontrol over Grønland?" sagde hr. Miller på CNN . "Grønland bør naturligvis være en del af USA."
Selvom fru Frederiksen længe havde taget Trumps trusler alvorligt, ødelagde Millers direkte kommentarer hendes årelange forsøg på stille og roligt at tale præsidenten fra hans ønske om at kontrollere Grønland. De chokerede en synligt udmattet fru Frederiksen og skabte en følelse af nærmest panik blandt hendes kolleger i Europa, ifølge interviews med mere end et dusin diplomatiske og militære embedsmænd og andre i flere lande.
Reklame
Kommentarerne fra hr. Miller og præsidentens tidligere insisteren på, at "vi absolut har brug for Grønland", krystalliserede faren for Europas ledere, sagde embedsmændene. De arbejder nu bag kulisserne på at udarbejde potentielle svar, herunder ideen om at opbygge NATO-styrker for bedre at modvirke kinesisk og russisk indflydelse eller endda tilbyde hr. Trump adgang til Grønlands enorme mineralforekomster.
Den fremvoksende konsensus er, at de skal finde en måde at undgå en skadelig politisk konfrontation med Trump gennem forhandlinger. En bekymring, der er udtrykt privat blandt europæiske embedsmænd, er, at Grønland ikke handler om sikkerhed eller økonomiske ressourcer, men om Trumps ønske om at "gøre Amerika større igen", som en europæisk udenrigsminister sagde, og gå over i historien som havende udvidet amerikansk territorium for første gang i årtier.
Hr. Trump var direkte om Grønland fredag i Det Hvide Hus og sagde: "Jeg vil gerne lave en aftale på den nemme måde, men hvis vi ikke gør det på den nemme måde, gør vi det på den hårde måde."
Selv for et kontinent, hvis ledere har vænnet sig til Trumps gentagne angreb på langvarige alliancer i Europa, efterlod den fornyede målretning af Grønland embedsmændene rystede, forfærdede og nervøse, ifølge flere af embedsmændene.
Reklame
Det efterlod dem også langt fra enige om, hvordan de skulle reagere. En støtteerklæring til Danmark kom tirsdag fra seks andre europæiske lande, ikke hele EU's 27 medlemslande. Privat har embedsmænd været uenige om, hvor aggressivt man skal kritisere Trump, fordi hans hjælp er afgørende for bestræbelserne på at afslutte krigen i Ukraine, som mange europæiske ledere ser som en definerende trussel.
En direkte udfordring af Trump vil sandsynligvis føre til en vred reaktion, sagde en europæisk udenrigsminister, men en for svag holdning ville være lige så skadelig.
Fru Frederiksen har offentligt advaret om, at et amerikansk forsøg på at erobre Grønland med magt ville "betyde enden på NATO-alliancen". Og det danske forsvarsministerium udtalte i en erklæring fredag, at hvis Grønland blev invaderet, ville dets soldater have lov til at skyde uden at vente på instruktioner fra overordnede.
Jean-Noël Barrot, den franske udenrigsminister, udtalte i fransk radio, at han ikke troede, at Trump ville invadere Grønland. Når det kommer til enhver form for intimidering, tilføjede han, at Europa skal "forberede sig på at reagere, at gengælde og ikke at reagere alene."
Reklame
Andre i Europa opfordrede til ro og bemærkede, at udenrigsminister Marco Rubio planlægger at mødes med embedsmænd fra Danmark i de kommende dage. Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, sagde i sidste uge, at "samarbejde er stærkere end konfrontation".
Der har været et pres over hele Europa for at dæmpe de hårde ord i håb om, at medlemmer af Kongressen i USA, herunder republikanere, kan overtale Trump og hans hjælpere til at trække sig, sagde tre europæiske diplomater og en højtstående vestlig militærembedsmand.
Jesper Møller Sørensen, den danske ambassadør, har dokumenteret møder med amerikanske lovgivere på det sociale medie X. Repræsentant Mike Flood, republikaner fra Nebraska, skrev efter et møde i sidste uge, at ambassadøren "udtrykte åbenhed over for at diskutere enhver foranstaltning, der ville forbedre USA's sikkerhed, samtidig med at den danske kongeriges suverænitet respekteres."
Flere embedsmænd har anerkendt, at der er få beviser for, at en invasion er nært forestående. Europæiske ledere forsøger stadig at finde ud af, hvor reel truslen er, og hvad Trumps mål præcist er. De ønsker ikke at risikere at eskalere situationen, før de fuldt ud forstår den.
Over hele Europa begyndte samtalerne om Grønland for alvor tirsdag morgen, få timer efter Millers kommentarer, da lederne fra mange europæiske lande var samlet i Paris for at diskutere måder at afslutte krigen i Ukraine på. I Paris dagen efter talte polske, franske og tyske udenrigsministre igen. Og torsdag i Bruxelles drøftede diplomater idéer på et møde i Det Nordatlantiske Råd, NATO's politiske arm. Ambassadører fra de 27 nationer i Den Europæiske Union hørte en statusrapport om situationen fredag.
Reklame
Indimellem udvekslede embedsmænd over hele Europa telefonopkald og sms'er.
Europæiske ledere har gjort en sats på at berolige fru Frederiksen, der normalt er direkte og viljestærk, med deres støtte. Samtalerne har endnu ikke ført til enighed om, hvad der skal gøres, hvis hr. Trump beslutter sig for at føre sine trusler ud i livet.
En mulighed, der diskuteres, er, om Danmark kunne tilbyde at ændre Grønlands juridiske status uden at ændre dets ejerskab. I bund og grund, som en embedsmand sagde, kunne USA handle i Grønland, som om de ejede det, men uden at gøre det.
Grønlændere kunne for eksempel stemme for uafhængighed og derefter tilslutte sig USA af sikkerhedsmæssige og økonomiske årsager, uden at blive en del af USA. Det ville højst sandsynligt kræve et betydeligt økonomisk tilbud til Grønlands cirka 56.000 borgere, der ville forbedres betydeligt i forhold til, hvad Danmark i øjeblikket tilbyder dem, hvilket anslås til omkring 1 milliard dollars om året.
"Det ville være den klogeste måde at tilbyde en betydelig gulerod på," sagde Jon Rahbek-Clemmensen fra Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.
Reklame
En sådan aftale ville tilsyneladende ikke tilfredsstille hr. Trump. I et interview med The New York Times i sidste uge sagde præsidenten, at "ejerskab er meget vigtigt." Han tilføjede: "Det er, hvad jeg føler er psykologisk nødvendigt for succes. Jeg tror, at ejerskab giver dig noget, som du ikke kan gøre, uanset om du taler om en lejekontrakt eller en traktat."
En anden mulighed, som europæiske embedsmænd diskuterer, er en betydelig opbygning af NATO-styrker i Grønland for at demonstrere over for Trump, at alliancen mener det alvorligt med at imødegå kinesisk og russisk aktivitet i Arktis.
På mødet i Det Nordatlantiske Råd overvejede embedsmænd muligheden for en maritim øvelse med deltagelse af krigsskibe og isbrydere, sagde en NATO-ambassadør. Det ville være et tegn på beroligelse og også et symbol på allieret engagement.
Hvorvidt man skal styrke sikkerhedsindsatsen i Arktis har længe været en debat i NATO. Washington har i årevis presset på for mere handling. Canada har, i hvert fald indtil for nylig under premierminister Mark Carney, været tilbageholdende med at overdrage mere ansvar til NATO. Men hvis investering af flere militære ressourcer i Grønland kan lette Trumps krav om at erobre øen, vil det blive en mere presserende debat nu, sagde NATO-ambassadøren.
Reklame
Nogle europæiske embedsmænd har rejst muligheden for at tillade USA at udvide sin militære tilstedeværelse på Grønland uden at skulle erhverve øen. Andre har sagt, at Danmark kunne søge en aftale om at forsyne USA med sjældne mineraler fra Grønland, der er nødvendige til højteknologisk og militær produktion, noget som Trump har udtrykt interesse i.
Andre forslag, som f.eks. etablering af en permanent europæisk base i Grønland, vil sandsynligvis ikke få betydelig støtte blandt embedsmænd på kontinentet. Flere af embedsmændene sagde, at det ville være bedst at holde sikkerhedsspørgsmålet inden for NATO og dermed involvere amerikanerne.
"Hvis Grønland har et sikkerhedsproblem, er svaret ikke, at USA overtager Grønland, men at de arbejder sammen med 31 allierede," sagde Ivo H. Daalder, amerikansk ambassadør i NATO under præsident Barack Obama.
Europæiske embedsmænd har også diskuteret, hvordan de kan vise USA, at de øger deres økonomiske engagement i Grønlands og Arktis' sikkerhed, sagde to diplomater og en anden europæisk embedsmand. Den Europæiske Union har for eksempel foreslået en stor udgiftsforøgelse som en del af sit næste budget.
Reklame
Hr. Barrot, den franske udenrigsminister, afviste ethvert salg af Grønland. Han henviste til Louisiana-købet i 1803, som fandt sted, da Napoleon solgte 828.000 kvadratkilometer jord til amerikanerne, delvist for at finansiere en igangværende krig i Haiti, dengang en af landets kolonier i oprør.
"Grønland er ikke til salg, og det er heller ikke til at blive taget," sagde hr. Barrot. "Vi lever ikke længere i en tid, hvor man kunne købe eller sælge Louisiana."
Catherine Porter bidrog med rapportering fra Paris, og Elisabeth Bumiller og Chris Cameron fra Washington.
Michael D. Shear er en erfaren Times-korrespondent, der dækker britisk politik og kultur samt diplomati verden over.
Eric Schmitt er national sikkerhedskorrespondent for The Times. Han har rapporteret om amerikanske militæranliggender og terrorbekæmpelse i mere end tre årtier.
Steven Erlanger er den ledende diplomatiske korrespondent i Europa og har base i Berlin. Han har rapporteret fra over 120 lande, herunder Thailand, Frankrig, Israel, Tyskland og det tidligere Sovjetunionen.
Jeanna Smialek er chef for The Times' kontor i Bruxelles.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar