Af Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere chef for PET
”Tungen skal levende af hans mund udskæres, dernæst hans hoved afslås og tilligemed tungen sættes på en stage”. Denne drakoniske bestemmelse var ifølge Christian V’s danske lov (1649-1696) straffen for blasfemi.
I dag betragtes gudsbespotterne som ytringsfrihedens korsridder og beskyttes af kostbare polititimer. ”Fuck islam” og afbrænding af Koranen tolereres, mens en 56-årig kvinde blev anholdt, da hun forsøgte af fjerne Koranen og sigtet for forsøg på tyveri, en i øvrigt særdeles tvivlsom sigtelse, da en sådan forseelse kræver berigelseshensigt.
Et himmelråbende paradoks, eftersom forhånelse af islam, der truer Danmarks sikkerhed, er straffrit, mens en modig forsvarsløs kvindes forsøg på at hindre det medfører sigtelse og anholdelse.
Aktuelt har demonstranter i Irak forsøgt at indtage den danske ambassade, og NGO-organisationen Dansk Flygtningehjælp har været udsat for et væbnet angreb.
Uroen i den muslimske verden ulmer.
Jeg var i 2005 chefkriminalinspektør under ”den største sikkerhedsmæssige krise siden 2. verdenskrig” på grund af karikaturtegningerne af profeten Muhammed.
Den dybt alvorlige situation ønsker jeg for alt i verden ikke, at Danmark skal komme i igen. Vi kom igennem den, uden at terroren ramte os, takket være en besindig dansk befolkning, et godt stykke politi- og efterretningsarbejde, men også ved hjælp af nogle imamers konstruktive indsats i forhold til den indre sikkerhed.
Jeg er om nogen tilhænger af ytringsfriheden. En frihed under ansvar som andre af vores frihedsrettigheder, og derfor ikke absolut eller ubegrænset, som ytringsfrihedens fundamentalister åbenbart mener – og da slet ikke en ret til at ydmyge og håne.
Jeg har i en årrække arbejdet med at bekæmpe og forhindre militant islamistisk terror på dansk jord. Jeg har et godt kendskab til, hvad der motiverer og befordrer en person til at blive selvmordsbomber, også et godt kendskab til, hvad der kan modvirke, at det sker.
Det er er ikke ”fuck islam” og koranafbrænding, men vores rummelighed og vores evne til at leve med og respektere andre kulturer eller religioner.
