LEDER
Torsdag d. 13. maj 2021, kl. 17.00
Nemlig.com har været frontløber i udvikling af online handel med og
udbringning af dagligvarer til forbrugerne. Det har været op ad bakke,
virksomheden har været tabsgivende.
Coronakrisen gav virksomheden et løft, i hvert fald omsætningsmæssigt,
fordi risikoen for coronasmitte gjorde det mere attraktivt at handle på nettet
frem for at udsætte sig for smitte i et fysisk supermarked.
Men træerne vokser sjældent ind i himlen, midt i den aktivitetsmæssige
succes blev virksomheden ramt af en sand »shitstorm« initieret af artikler i
Politiken, der beskrev rædselsfulde forhold for medarbejderne på Nemlig.coms lager.
Det bragte fagforbundet 3F på banen, der truede Nemlig.com med bål og brand,
hvis forholdene ikke blev bragt i orden.
Der skal naturligvis være ordnede og rimelige arbejdsforhold for
medarbejderne på virksomhedens lager, og for chaufførerne hos de underleverandører,
der bringer varerne ud. Ordnede forhold på arbejdsmarkedet sikres normalt i den
danske model af arbejdsmarkedets parter ved hjælp af overenskomster, et
arbejdsretssystem og oven i det, et arbejdstilsyn. Der findes
»cowboyvirksomheder«, der unddrager sig den danske model, som fagbevægelsen dog
har midler til at bekæmpe.
Det mærkelige ved Nemlig.com-historien er, at det ikke er en
virksomhed, der holder sig udenfor den danske model. 3F har i årevis haft
overenskomst med virksomheden for lagermedarbejderne. Det kan derfor undre, at
hvis der er problemer med arbejdsforholdene, hvorfor har 3F ikke fået dem løst
via de normale faglige kanaler?
Svaret på den gåde skal måske findes i, at der udspiller sig et
drabeligt slagsmål mellem HK og 3F om, hvem der skal organisere medarbejderne
hos Nemlig.com. HK-formand Per Tønnesen kunne i marts melde ud, at HK havde
aftalt med virksomheden, at dens fremtidige logistikcentre skal dækkes af
overenskomster med HK.
» E-handel er et voksende og attraktivt område for fagbevægelsen,
derfor er det pinefuldt for 3F at blive udkonkurreret af HK.«
Grænsekonflikter mellem fagforbund er lige så gamle som fagbevægelsen
selv, men de er blevet intensiveret af den krise, den etablerede fagbevægelse
befinder sig i. Den mister medlemmer i et voldsomt tempo, det gælder ikke
mindst 3F. E-handel er et voksende og attraktivt område for fagbevægelsen,
derfor er det pinefuldt for 3F at blive udkonkurreret af HK. »HKs overenskomst
er mere tidssvarende« udtalte Nemlig.coms direktør Stefan Plenge. »Der er behov
for at holde åbent alle ugens dage, det understøtter HKs overenskomst bedst«.
Lønmodtagerne har krav på ordentlige og rimeligt lønnede
arbejdsforhold, og fagbevægelsen har en vigtig opgave med at sikre det. Men
fagbevægelsen må følge med tiden og erkende, at industrialderens stive
overenskomster tilpasset produktionsarbejdspladser, der var åbne i hverdagenes
dagtimer, ikke passer til den moderne platformsøkonomi med behov for
fleksibilitet og »behov for at holde åbent alle ugens dage«. Hvis fagbevægelsen
ikke erkender det, er dens dage talte, især i den private sektor, og den vil
blive fravalgt af lønmodtagere, der foretrækker et friere og et mere fleksibelt
arbejdsliv.
Den erkendelse er åbenbart mere fremskreden hos HK end hos 3F, og
derfor mister 3F medlemmer og overenskomster. Det er helt uacceptabelt, hvis 3F
som led i en grænsestrid med et andet forbund har ført smædekampagne mod en
virksomhed, der efter det foreliggende ikke har forsøgt at unddrage sig
spillereglerne i den danske model, men som med fordel kunne have fokuseret lige
så meget på forholdene hos underleverandørerne som på, at varerne kom ud til
tiden.
OLE P. KRISTENSEN