søndag den 22. marts 2020

Venstrefløjen er i panik over corona krisen. Man forstår det egentlig godt. Alt er på 14 dage vendt på hovedet.

Venstrefløjen er i panik over corona krisen. Man forstår det egentlig godt. Alt er på 14 dage vendt på hovedet.
Der er imidlertid kun én dagsorden, og den er, hvordan vi får økonomien nogenlunde helskindet gennem corona krisen.
Der er ikke brug for mange flere historier som fredagens nyhed om, at Anders Holch Povlsen i Bestseller fyrer 750 i Danmark.
Ideologisk slagmark
Det er derfor nedslående, at en tidligere finansminister som Mogens Lykketoft (S), mens alle Folketingets partier står sammen om at gennemføre økonomiske nødpakker, i en kronik i Politiken vil gøre corona krisen til en ideologisk slagmark.
»Der er allerede røster fremme om, at »man kan ikke bruge de samme penge to gange«. Altså vi må holde igen med indsats for klima og velfærd, når statskassen allerede har punget ud for at mildne corona krisen. Vi har også før den nuværende krise hørt argumenter af samme type fra borgerlige kredse: Vel skal vi investere mere i klimaindsats, men så må vi spare på velfærden. Disse tanker er farlige...,« skriver Mogens Lykketoft.
Det er uklart, hvilke røster Lykketoft refererer til i sin kronik. Ingen på Christiansborg drager i disse dage vistnok nogen konklusioner om fremtidens klimakamp eller velfærd, men forsøger blot at gøre det, der skal til for at holde økonomien kørende. Billedet af, at det er de borgerlige, som ikke vil finde penge til at finansiere klimaindsatsen, er også skæv. Ikke engang socialdemokraterne selv har noget bud på, hvordan deres klimapolitik skal finansieres – og slet ikke på den anden side af corona krisen. Lykketoft er ingen statsmand
Det bliver helt bizart, når Lykketoft kalder en socialdemokratisk økonom uden anerkendt forskningserfaring i bagagen og en tidligere embedsmand for »to af Danmarks mest kompetente og erfarne fagøkonomer«. Tidligere overvismand Christen Sørensen og tidligere departementschef i Erhvervsministeriet Jørgen Rosted er mest debattører. Rosted kalder sig selv for debattør på sin LinkedIn-profil.
Så giv os hellere de seks økonomer, herunder fire tidligere overvismænd og alle med en ph.d-grad i økonomi, som torsdag i en kronik anbefalede en nødfond på 300 mia. kroner for trække Danmark gennem krisen.
Lykketoft er ingen statsmand, som vil samle danskerne om et konstruktivt svar på coronakrisen. Lykketoft ønsker at splitte.
Lykketoft forsøger at lade, som om coronakrisen ikke får konsekvenser for tiden bagefter, og at vi i morgen kan begynde at investere massivt i klimaindsatsen og velfærden. Det ville der måske være gode argumenter for, hvis vi kendte økonomiens situation på den anden side af coronakrisen. Det gør vi ikke nu – måske vi gør det om 14 dage eller fire måneder.
Lykketoft, Dragsted og Bech Poulsen"
Lykketoft placerer sig med sin kronik kun et lidt bedre sted end politikere som Pelle Dragsted fra Enhedslisten eller Lisbeth Bech Poulsen fra SF.
»Hvis vi alle sammen skal ind og betale de store virksomheders tab i en økonomisk krise, så skal vi også have del i gevinsten, når det går opad igen.
Derfor bør egentlige bail-outs tage form af en upside-model, hvor statstøtte tager form af medejerskab,« skrev Dragsted på Twitter forleden dag.
Michael Svarer:
Fuld støtte til regeringens what-ever-it-takes strategi og et forslag til en konkret kompensations-model
SFs folketingsmedlem Lisbeth Bech Poulsen ser coronakrisen som kapitalismens fallit: »Illusionen om det frie marked må nu endegyldigt være bristet for de sidste troende,« skrev hun på Twitter.
Fikst af den kvikke Pelle Dragsted at bruge corona krisen til at nationalisere produktionsmidlerne; det er lige efter Enhedslisten partiprogram.
De politiske forskelle, der kan være uklare i gode tider, bliver tydelige i nationale nødsituationer.
Omvendt har Lisbeth Bech Poulsen ret i en grad, hun ikke selv begriber. Det er nemlig rigtigt, at illusionen om det frie marked brister, når det møder en situation, hvor staten lukker samfundet og virksomhederne ned. En slags anskuelsesundervisning.
Lykketoft, Dragsted og Bech Poulsen er i samme båd. De fortæller historien om, at der ikke er ligegyldigt, hvem der former svarene på coronakrisen.
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)