Klima panik, klimatosse, klimafornægter. nu har klimahysteriet nået nye højder med Greta Thunbergs meget følelses ladede tale i USA

Opslaget er fra den 24 september,nu opdateret...

Der findes mange udlægninger omkring klimaet,
Men især socialisterne  har taget emnet op og gjort det til deres hovedtema, først var det kampen mod atomkraft, så var det økologien,
Nu er det klimaet og socialisterne forstår behændigt at få deres socialisme sneget ind som løsningen på alt,
Realiteten er at socialismen er vejen til fattigdom for alle.

Klimaproblemerne er stærkt overdrevne, mener professor og tidligere stats geolog og direktør for Forsknings styrelsen, Jens Morten Hansen.

I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad argumenterer han for,
At mange toneangivende debattører og politikere har en nærmest religiøs tilgang til klimasagen,
Og at hovedrollen i den netop overståede valgkamp blev indtaget af uoplyst frygt for en nært forestående klimakatastrofe.

Klimaeksperterne ned drosler ifølge Jens Morten Hansen nærmest konstant klimaalarmisternes skrækscenarier.

»De fleste videnskabelige afhandlinger taler nu om forventelige klimaændringer,
Som forskere med klimahistorisk ekspertise kan vise ligger helt inden for de hyppigt tilbagevendende naturlige udsving,
Vi kender fra de seneste 5.000 år. Vi har altså set det før, og hverken Jorden eller menneskeheden gik under.«

Men denne viden preller af på flere medier i Danmark, mener han - og giver selv flere eksempler: DR's Aftenshowet viste den 19. juni et breaking news-foto af en hundeslæde, der kører i smeltevand oven på havisen ud for Nordgrønland. Vel at mærke uden af nævne, at den situation opstår hvert eneste forår, hvor havisen smelter oppefra og altid har smeltet sådan.

Grønlands indlandsis smeltede ikke væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, vi nu er på vej imod, påpeger adjungeret professor og tidligere stats geolog og direktør for Forsknings styrelsen, Jens Morten Hansen.

Tilsvarende lød det dagen efter på DR's P1, at Grønlands indlandsis vil smelte helt væk på kun 800 år og derved resultere i en global havstigning på »mindst syv meter, hvis vi ikke gør noget«.

Jens Morten Hansen konstaterer iskoldt, at Grønlands indlandsis ikke smeltede væk under forrige mellemistid, hvor temperaturen gennem flere tusinde år var flere grader højere, end FN's klimapanel hævder, vi nu er på vej imod.

Socialisternes  mål er 70% reduktion, en tragedie der vil koste Danmark milliardbeløb, som vil blive betalt af de danske skatteyder.

Et centralt krav fra de Radikale og SF har ændret sig på ganske få uger, og det kan have afgørende betydning for klimakampen og dansk økonomi.

27. maj stod der på SFs hjemmeside, at SF »vil indføre en bindende klimalov, der reducerer CO2-udslippet med 60 pct. inden 2030«.

Siden marts har de Radikales ambition været en reduktion på 65 pct. i 2030. Tidligere ville partiet reducere CO2-udslippet med 60 pct.

På daværende tidspunkt var Enhedslisten det eneste parti, der havde en udtalt ambition om 70 procents reduktion, og de Radikales miljøordfører, Ida Auken, sagde i den forbindelse i februar til Politiken, at det var »klart«, at »et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger«.

»Vi vil for eksempel også have en CO2-reduktion, som er markant højere end regeringens (VLAK-regeringen, red.) i 2030. Der siger Enhedslisten 70 pct., mens vi siger 60 pct., fordi vi skal have det til at hænge sammen i virkelighedens verden.«

Men en valgkamp kan ændre mange ting.

Med under en uge til valgdagen lød det pludselig fra de Radikale og SF, at de nu også ønskede en reduktion på 70 procent af drivhusgasser i 2030.

( tiden og medie presset har nu fået de resterende partier i folketinget minus de ny borgerlige, til at tilslutte sig de 70% uden de aner hvad det koster og uden at vide hvordan de kommer der hen)

»EU har allerede sat et fælles mål for landene om en reduktion på 40 procent i 2030, Hvis Danmark reducerer markant mere, betyder det,
At andre lande i EU kan udlede mere, fordi det fælles EU-mål alligevel bliver opnået på grund af Danmark.«

Danmarks verdens aftryk på klimaet udgør 0,3 %

Danmark er på vej til fattigdom på grund af klima aktivisme.

EU's mål for 2030 er, at drivhusgasudledningerne skal reduceres med 40 %.

Danske Socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,uden at bekymre sig om at gøre kagen større. Her er den liste over deres tiltag, der vil gøre Danmark fattigere.

De Danske Socialister & det Radikale Venstre har intet lært af Hugo Chávez

DE UDGØR NU  49,5% AF DE AFGIVNE STEMMER VED FOLKETINGSVALGET 5 JUNI.

De danske socialister & det Radikale Venstre kappes om at dele ud af kagen,socialisterne og det Radikale Venstre  bekymre sig ikke om at gøre kagen større.

Her er den foreløbige liste over deres tiltag der vil gøre Danmark fattigere.

*boafgift/arvebeskatning.

*Det gælder en tilbagerulning af skatte rabatten på kapitalindkomst og skatte lettelsen på høje aktieindkomster.

*Højere skat på aktieindkomst

*Loft over aktiespare kontoen

*Investorfradrag.

*Pension til særlige grupper før andre.

*formuebeskatning via konfiskation.

*Særlovgivning vedr. beskatning af direktører.

*særlig skat for at straffe hele finansverden.

Det Radikale Venstre & Socialisternes forslag vil gå i retning af hvad der sker i Venezuela.

Hugo Chávez hjerte var stort og rødt, men hans røde socialist politik har kørt landet i sænk.

Økonomi i frit fald”

Venezuela har de største kendte reserver af råolie i verden, og det har givet landet en pengetank, der tidligere virkede uudtømmelig. I dag er staten ved at løbe tør for penge, og priserne stiger ukontrollabelt. Oliepengene gjorde i 1990’erne Venezuela til Sydamerikas økonomiske lokomotiv.

Da Hugo Chávez i slutningen af årtiet tiltrådte som præsident med sit delvis socialistiske program, postede han enorme summer i social velfærd, herunder statslige tilskud til at holde varepriserne kunstigt nede.

Han nationaliserede privat landbrugsjord, men forsømte fuldstændig at udvikle landbruget. På den måde blev Venezuela endnu mere afhængigt af at kunne sælge olie til udlandet. Det gik, så længe oliepriserne var høje..

Det har kastet store dele af befolkningen – herunder den tidligere middelklasse – ud i dyb armod: Mange sulter, og de, der kan, flygter til Brasilien og Colombia.

Venezuela havde sidste år en negativ økonomisk vækst på 10 procent.

Her er link til den Røde Radikale retning for Danmark.

https://www.altinget.dk/misc/Retf%C3%A6rdig%20retning%20for%20Danmark_2019-06-25_ENDELIG.pdf

SFs Formueskat vil ramme 183.000 direkte,indirekte vil den ramme alle.Udspillet kommer, fordi SF vil have flere pædagoger i børnehaverne,det skal de velhavende åbenbart betale for.

SF vil have en skat på 0,5 pct. af formuer på over fem mio. kr.

SF siger ja til jantelov og klassekamp gennem en genindførelse af  “formueskat”,
En beskatning af den formue, som skatteborgerne allerede blev beskattet af, da de tjente de penge, der udgør formuen.

En beskatning med tilbagevirkende kraft.

Hvis man vil have en hurtig indikation af, hvorfor en formueskat formodentlig er en ualmindeligt dårlig idé, behøver man kun at vide få ting:

Stort set alle lande, der har haft en formueskat, har i de seneste årtier afskaffet den.
Socialdemokratiet afskaffede den I Danmark i 1996,
De argumenterede ved den lejlighed: Formueskatten har været en belastning for en række små og mellemstore virksomheder.

Virksomhederne er blevet belastet af ejerens udtræk til betaling af formueskatten, – udtræk der har været væsentlig højere end formueskatten,
Idet formueskat såvel som andre skatter skal betales af beskattede midler.

Bortfaldet af formueskatten har fremmet virksomhedernes vækstmuligheder gennem styrkelse af kapitalgrundlaget til gavn for beskæftigelse og konkurrenceevne.”

Den  socialdemokratiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har tidligere ment at det er en dårlig idé med formueskat:
For det er blevet meget nemmere at flytte formuer til udlandet, end det var før.

Derfor er en formueskat ikke nogen specielt god idé.”

En formueskat sælges typisk som en slags misundelsesskat: Den rammer dem, der har samlet “mange” penge sammen. 
Men der er et par gode argumenter for, at det er en rigtigt dårlig idé, både samfundsøkonomisk og ud fra et retfærdighedshensyn:

Formueskat gør det mindre attraktivt at spare op og investere.  Dét er den sikreste vej til lavere velstand.

Formuer er lette at flytte. I gamle dage skulle man sælge og fysisk flytte kapital.
I dag kan meget gøres på via nettet, hvis det bliver dyrere at have formue i Danmark.
Hvis formuerne flytter. 
Det vil sende skatteindtægter ud af landet og  tage jobs med.

Glem heller ikke at eventuel afkast af formuen beskattes allerede i dag.

Pengene er allerede beskattet flere gange. 
Alle betaler indkomstskat af de indtægter, der spares op af og hvis pengene kommer gennem en virksomhed, er der som regel også betalt selskabsskat. 
Der er noget intuitivt uretfærdigt ved, at de samme penge skal beskattes flere gange.

Hvis SF mener, at tingene kører derudaf for dem og at man har ideologisk rygvind og at der er råderum til at skære noget af samfundets velstand,
ja, så kan man godt forstå, at SF vil kæmpe for at indføre den mest skadelige skattetype, der findes.

https://www.berlingske.dk/virksomheder/haardere-arvebeskatning-i-sigte-hvis-det-bliver-saadan-vil-det-betyde


Med i dansk erhvervsliv siden 1965 29 år som direktør i DSV.

Socialisterne tror i modsætning til liberalistrene ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

Socialisterne tror i modsætning til liberalistrene ikke på, at vi får et retfærdigt samfund, hvis blot vi alle forfølger vores egne interesser.

For at opnå størst mulig økonomisk lighed i samfundet vil socialisterne ophæve den private ejendomsret, så al ejendom bliver fælleseje. Værdierne i samfundet bliver skabt af arbejdere og ejere af virksomheder i fællesskab. Derfor skal alle have en lige andel af det, der kommer ud af produktionen.

Socialister har altid været uenige om, hvorvidt vejen til et socialistisk samfund med fælleseje til produktionsmidlerne skal ske ved revolution eller gennem gradvise reformer.

Liberalisme: Frihed fra staten

Nøgleordet for liberalistrene er frihed. Hvert enkelt menneske skal have lov til at udfolde sig mest muligt, så længe dets handlinger ikke skader andre mennesker.

Liberalistrene mener, at vi grundlæggende er egoister. Men det er der ikke noget galt i, siger de. For hvis vi får lov til at forfølge vores egeninteresse på det økonomiske område, så skaber vi værdier til gavn for hele samfundet.

Staten skal derfor sikre individets frihedsrettigheder og den private ejendomsret til produktions midler som jord og maskiner. Hvis den private ejendomsret ikke var der, ville den enkeltes arbejde for sin egen sag være nytteløs.

I dag anerkender de fleste liberalister, at staten skal sørge for et minimum af økonomisk sikkerhed. Den liberalisme, som vi kender i dag, bliver derfor kaldt social liberalisme.

Social liberalisme, er moderne liberalisme, som  er en politisk ideologi, som betoner individuelle rettigheder såvel som lige muligheder for alle landets borgere.

Socialliberale støtter en blandingsøkonomi bestående af hovedsageligt private virksomheder og stats støttede tjenesteydelser, enten garanterede eller regulerede.

Selv om socialliberale, i lighed med andre liberale, tror på princippet om individuel frihed, forventer de samtidig også, at statsmagten yder et lands borgere visse former for mindste ydelser indenfor sundhed, undervisning, velfærd og arbejdsløsheds sikring. Disse ydelser finansieres ved hjælp af beskatning og har til formål at sikre alle borgere lige økonomiske muligheder.

I økonomiske spørgsmål accepterer socialliberale en statslig indblanding og går således ind for f.eks. monopol- og konkurrencelovgivning. Ligeledes opfattes stor økonomisk ulighed borgerne imellem som en trussel mod friheden i samfundet.

Staten skal garantere grundlæggende rettigheder som fri uddannelse, socialhjælp og gratis lægebehandling.

Det betyder, at staten må omfordele goderne i samfundet. De borgere, der tjener mest, skal også betale mest i skat.

I dag betaler 20 % af skatteyderne 50 % af indkomstskatterne.