søndag den 31. januar 2016

Dansk naturfredningsforening skyder endnu en demagogisk kampagne i gang.


31. januar er dag 31 i året.
Der er 334 dage tilbage af året
...
Dansk naturfredningsforening skyder endnu en demagogisk kampagne i gang for at stoppe en naturlig modernisering af en 80 år gammel lovgivning som tiden er løbet fra.
Desværre benytter DNF sig af at skræmme effekter og usand retorik for at nå deres mål, og underkender helt den lokalpolitiske kontrol med udviklingen.
Den nuværende lovgivning er så rigid at naturstyrelsen ikke er i stand til at give en fornuftigt dispensation på 1.1 m i højden selv om den er velbegrundet.
For øvrigt er der mange gode eksempler på at lokalpolitikere godt kan administrerer regler fornuftigt.

.

Du ønskes en dejlig søndag.

lørdag den 30. januar 2016

Grundloven er fundamentet for det danske demokrati:


30. januar er dag 30 i året.
Der er 335 dage tilbage af året
...
Grundloven er fundamentet for det danske demokrati:
I grundloven kan du læse om magtens fordeling i samfundet. Om Folketinget som den demokratisk valgte forsamling, der vedtager love, der gælder for os alle. Om regeringen, der skal sikre, at lovene bliver overholdt af os borgere og af de myndigheder, der skal sørge for, at vi for eksempel har gode skoler, sygehuse og biblioteker. Om domstolene, der er uafhængige af regering og Folketing, fordi de skal dømme i konflikter mellem borgerne indbyrdes og mellem myndigheder og borgere.
Grundloven handler også om de rettigheder, du har som borger. Vi kalder dem friheds- eller menneskerettigheder.
Den ene slags frihedsrettigheder er ytringsfriheden, retten til at forsamles og demonstrere for dine synspunkter og retten til at oprette foreninger og til at være medlem af en forening. Grundloven sikrer også, at du har ret til at være medlem af et politisk parti og være politisk aktiv – også selv om det går imod regeringens eller flertallets synspunkter. Disse rettigheder skal sikre, at demokratiet kan fungere. Grundlovens regler om folkeafstemninger og valg til Folketinget ville for eksempel ikke være meget værd, hvis vi ikke havde ret til at diskutere politiske spørgsmål og sige vores mening.
Du har ret til at have din egen mening, men du har også ret til at skifte mening, det bør man lige tænke over.
.
Du ønskes en dejlig lørdag med gode tilbud, tænk på noget dejligt.



 

fredag den 29. januar 2016

Det blev ugen hvor pladderhumanisterne overtog dagsordenen.

Det blev ugen hvor pladderhumanisterne overtog dagsordenen.
29. januar er dag 29 i året.
Der er 336 dage tilbage af året.
...
Det blev ugen hvor pladderhumanisterne overtog dagsordenen, og på trods af al sund fornuft ville gøre hvad som helst for at skade Danmark selv i EU underløb man den Danske regering og et solidt flertal i folketinget, hvad tænker disse mennesker på hvis de overhovedet tænker.
Danmark har modtaget ca. 18.000 migranter og flygtninge i 2015 regning ca. 9 milliarder, efter familiesammenføring ca. 18 milliarder det er jo logisk at dette vil gå fra det danske velfærd.
Desværre påvirker den slags fakta ikke de demagoger, det er vigtigere for dem at stå som super selvgode humanister, så må andre rage kastanjerne ud af ilden.

.



Du ønskes en forsat dejlig fredag.

torsdag den 28. januar 2016

H. C. Andersen: Eventyr: Den grimme ælling. (1843)

28. januar er dag 28 i året.
Der er 337 dage tilbage af året.
H. C. Andersen: Eventyr: Den grimme ælling. (1843)
Der var så dejligt ude på landet; det var sommer, kornet stod gult, havren grøn, høet var rejst i stakke nede i de grønne enge, og der gik storken på sine lange, røde ben og snakkede ægyptisk, for det sprog havde han lært af sin moder. Rundt om ager og eng var der store skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var rigtignok dejligt derude på landet! Midt i solskinnet lå der en gammel herregård med dybe kanaler rundt om, og fra muren og ned til vandet voksede store skræppeblade, der var så høje, at små børn kunne stå oprejste under de største; der var lige så vildsomt derinde, som i den tykkeste skov, og her lå en and på sin rede; hun skulle ruge sine små ællinger ud, men nu var hun næsten ked af det, fordi det varede så længe, og hun sjælden fik visit; de andre ænder holdt mere af at svømme om i kanalerne, end at løbe op og sidde under et skræppeblad for at snadre med hende.
Endelig knagede det ene æg efter det andet: “pip! pip!” sagde det, alle æggeblommerne var blevet levende og stak hovedet ud.
“Rap! rap!” sagde hun, og så rappede de sig alt hvad de kunne, og så til alle sider under de grønne blade, og moderen lod dem se så meget de ville, for det grønne er godt for øjnene.
“Hvor dog verden er stor!” sagde alle ungerne; thi de havde nu rigtignok ganske anderledes plads, end da de lå inde i ægget.
“Tror I, det er hele verden!” sagde moderen, “den strækker sig langt på den anden side haven, lige ind i præstens mark! men der har jeg aldrig været! – I er her dog vel alle sammen!” – og så rejste hun sig op, “nej, jeg har ikke alle! det største æg ligger der endnu; hvor længe skal det vare! nu er jeg snart ked af det!” og så lagde hun sig igen.
“Nå hvordan går det?” sagde en gammel and, som kom for at gøre visit.
“Det varer så længe med det ene æg!” sagde anden, som lå; “der vil ikke gå hul på det! men nu skal du se de andre! de er de dejligste ællinger jeg har set! de ligner alle sammen deres fader, det skarn han kommer ikke og besøger mig.”
“Lad mig se det æg, der ikke vil revne!” sagde den gamle. “Du kan tro, at det er et kalkunæg! således er jeg også blevet narret engang, og jeg havde min sorg og nød med de unger, for de er bange for vandet, skal jeg sige dig! jeg kunne ikke få dem ud! jeg rappede og snappede, men det hjalp ikke! – Lad mig se ægget! jo, det er et kalkunæg! lad du det ligge og lær de andre børn at svømme!”
“Jeg vil dog ligge på det lidt endnu!” sagde anden; “har jeg nu ligget så længe, så kan jeg ligge dyrehavstiden med!”
“Vær så god!” sagde den gamle and, og så gik hun.
http://www.duda.dk/…/dengrimmeaelli…/den-grimme-aelling3.jpg
Den grimme ælling Endelig revnede det store æg. “Pip! pip!” sagde ungen og væltede ud; han var så stor og styg. Anden så på ham: “Det er da en forfærdelig stor ælling den!” sagde hun; “ingen af de andre ser sådan ud! det skulle dog vel aldrig være en kalkunkylling! nå, det skal vi snart komme efter! i vandet skal han, om jeg så selv må sparke ham ud!”
Næste dag var det et velsignet, dejligt vejr; solen skinnede på alle de grønne skræpper. Ællingemoderen med hele sin familie kom frem nede ved kanalen: plask! sprang hun i vandet: “rap! rap!” sagde hun og den ene ælling plumpede ud efter den anden; vandet slog dem over hovedet, men de kom straks op igen og flød så dejligt; benene gik af sig selv, og alle var de ude, selv den stygge, grå unge svømmede med.
“Nej, det er ingen kalkun!” sagde hun; “se hvor dejligt den bruger benene, hvor rank den holder sig! det er min egen unge! i grunden er den dog ganske køn, når man rigtig ser på den! rap! rap! – kom nu med mig, så skal jeg føre jer ind i verden, og præsentere jer i andegården, men hold jer altid nær ved mig, at ingen træder på jer, og tag jer i agt for kattene!”
Og så kom de ind i andegården. Der var en skrækkelig støj derinde, thi der var to familier, som sloges om et ålehoved, og så fik dog katten det.
“Se, således går det til i verden!” sagde ællingemoderen, og slikkede sig om snablen, for hun ville også have ålehovedet. “Brug nu benene!” sagde hun, “se, at I kan rappe jer, og nej med halsen for den gamle and derhenne! hun er den fornemste af dem alle her! hun er af spansk blod, derfor er hun svær, og ser I, hun har en rød klud om benet! det er noget overordentligt dejligt, og den største udmærkelse nogen and kan få, det betyder så meget, at man ikke vil af med hende, og at hun skal kendes af dyr og af mennesker! – Rap jer! – ikke ind til bens! en velopdragen ælling sætter benene vidt fra hinanden, ligesom fader og moder! se så! nej nu med halsen og sig: rap!”
Og det gjorde de; men de andre ænder rundt om så på dem og sagde ganske højt: “Se så! nu skal vi have det slæng til! ligesom vi ikke var nok alligevel! og fy, hvor den ene ælling ser ud! ham vil vi ikke tåle!” – og straks fløj der en and hen og bed den i nakken.
“Lad ham være!” sagde moderen, “han gør jo ingen noget!”
“Ja, men han er for stor og for aparte!” sagde anden, som bed, “og så skal han nøfles!”
“Det er kønne børn, moder har!” sagde den gamle and med kluden om benet, “Alle sammen kønne, på den ene nær, den er ikke lykkedes! jeg ville ønske, hun kunne gøre den om igen!”
“Det går ikke, Deres nåde!” sagde ællingemoderen, “han er ikke køn, men han er et inderligt godt gemyt, og svømmer så dejligt, som nogen af de andre, ja, jeg tør sige lidt til! jeg tænker han vokser sig køn, eller han med tiden bliver noget mindre! han har ligget for længe i ægget, og derfor har han ikke fået den rette skikkelse!” og så pillede hun ham i nakken og glattede på personen. “Han er desuden en andrik,” sagde hun, “og så gør det ikke så meget! jeg tror han får gode kræfter, han slår sig nok igennem!”
“De andre ællinger er nydelige!” sagde den gamle, “lad nu, som I var hjemme, og finder I et ålehoved, så kan I bringe mig det!” –
Og så var de, som hjemme.
http://www.duda.dk/…/dengrimmeaelling/den-grimme-aelling.jpg
Den grimme ælling Men den stakkels ælling, som sidst var kommet ud af ægget, og så så fæl ud, blev bidt, puffet og gjort nar af, og det både af ænderne og hønsene. “Han er for stor!” sagde de alle sammen, og den kalkunske hane, der var født med sporer og troede derfor, at han var en kejser, pustede sig op som et fartøj for fulde sejl, gik lige ind på ham og så pludrede den og blev ganske rød i hovedet. Den stakkels ælling vidste hverken, hvor den turde stå eller gå, den var så bedrøvet, fordi den så så styg ud og var til spot for hele andegården.
Således gik det den første dag, og siden blev det værre og værre. Den stakkels ælling blev jaget af dem alle sammen, selv hans søskende var så onde imod ham, og de sagde altid: “Bare katten ville tage dig, dit fæle spektakel!” og moderen sagde: “Gid du bare var langt borte!” og ænderne bed ham, og hønsene huggede ham, og pigen, som skulle give dyrene æde, sparkede til ham med foden.
Da løb og fløj han hen over hegnet; de små fugle i buskene fór forskrækket i vejret; “det er fordi jeg er så styg,” tænkte ællingen og lukkede øjnene, men løb alligevel af sted; så kom den ud i den store mose, hvor vildænderne boede. Her lå den hele natten, den var så træt og sorrigfuld.
Om morgen fløj vildænderne op, og de så på den nye kammerat; “hvad er du for en?” spurgte de, og ællingen drejede sig til alle sider, og hilste så godt den kunne.
“Du er inderlig styg!” sagde vildænderne, “men det kan da være os det samme, når du ikke gifter dig ind i vor familie!” – Den stakkel! han tænkte rigtignok ikke på at gifte sig, turde han bare have lov at ligge i sivene og drikke lidt mosevand.
Der lå han i hele to dage, så kom der to vildgæs eller rettere vildgasser, for de var to hanner; det var ikke mange tider siden de var kommet ud af ægget, og derfor var de så raske på det.
“Hør kammerat!” sagde de, “Du er så styg at jeg kan godt lide dig! vil du drive med og være trækfugl! tæt herved i en anden mose er der nogle søde velsignede vildgæs, alle sammen frøkner, der kan sige: rap! du er i stand til at gøre din lykke, så styg er du!” – –
“Pif! paf!” lød i det samme ovenover, og begge vildgasserne faldt døde ned i sivene, og vandet blev blodrødt; pif! paf! lød det igen, og hele skarer af vildgæs fløj op af sivene, og så knaldede det igen. Der var stor jagt, jægerne lå rundt om mosen, ja nogle sad oppe i trægrenene, der strakte sig langt ud over sivene; den blå røg gik ligesom skyer ind imellem de mørke træer og hang langt hen over vandet; i mudderet kom jagthundene, klask klask; siv og rør svajede til alle sider; det var en forskrækkelse for den stakkels ælling, den drejede hovedet om for at få det under vingen, og lige i det samme stod tæt ved den en frygtelig stor hund, tungen hang ham langt ud af halsen, og øjnene skinnede grueligt fælt; han satte sit gab lige ned imod ællingen, viste de skarpe tænder – – og plask! plask! gik han igen uden at tage den.
“Oh Gud ske lov!” sukkede ællingen, “jeg er så styg, at selv hunden ikke gider bide mig!”
Og så lå den ganske stille, mens haglene susede i sivene, og det knaldede skud på skud.
Først langt ud på dagen blev der stille, men den stakkels unge turde endnu ikke rejse sig, den ventede flere timer endnu, før den så sig om, og så skyndte den sig af sted fra mosen, alt hvad den kunne; den løb over mark og over eng, det var en blæst, så at den havde hårdt ved at komme af sted.
Mod aften nåede den et fattigt lille bondehus; det var så elendigt, at det ikke selv vidste til hvad side det ville falde, og så blev det stående. Blæsten susede således om ællingen, at han måtte sætte sig på halen for at holde imod; og det blev værre og værre; da mærkede han, at døren var gået af det ene hængsel, og hang så skævt, at han igennem sprækken kunne smutte ind i stuen, og det gjorde han.
Her boede en gammel kone med sin kat og sin høne, og katten, som hun kaldte Sønnike, kunne skyde ryg og spinde, han gnistrede sågar, men så måtte man stryge ham mod hårene; hønen havde ganske små lave ben, og derfor kaldtes den “Kykkelilavben;” den lagde godt æg, og konen holdt af den, som af sit eget barn.
Om morgnen mærkede man straks den fremmede ælling, og katten begyndte at spinde og hønen at klukke.
“Hvad for noget!” sagde konen, og så rundt omkring, men hun så ikke godt, og så troede hun, at ællingen var en fed and, der havde forvildet sig. “Det var jo en rar fangst!” sagde hun, “nu kan jeg få andeæg, er den bare ikke en andrik! det må vi prøve!”
Og så blev ællingen antaget på prøve i tre uger, men der kom ingen æg. Og katten var herre i huset og hønen var madamme, og alle tider sagde de: “vi og verden!” for de troede, at de var halvparten, og det den allerbedste del. Ællingen syntes, at man kunne også have en anden mening, men det tålte hønen ikke.
“Kan du lægge æg?” spurgte hun.
“Nej!”
“Ja, vil du så holde din mund!”
Og katten sagde: “Kan du skyde ryg, spinde og gnistre?”
“Nej!”
“Ja så skal du ikke have mening, når fornuftige folk taler!”
Og ællingen sad i krogen og var i dårligt humør; da kom den til at tænke på den friske luft og solskinnet; den fik sådan en forunderlig lyst til at flyde på vandet, til sidst kunne den ikke lade være, den måtte sige det til hønen.
“Hvad går der af dig?” spurgte hun. “Du har ingen ting at bestille, derfor kommer de nykker over dig! læg æg eller spind, så går de over.”
“Men det er så dejligt at flyde på vandet!” sagde ællingen, “så dejligt at få det over hovedet og dukke ned på bunden!”
“Ja det er en stor fornøjelse!” sagde hønen, “du er nok blevet gal! Spørg katten ad, han er den klogeste, jeg kender, om han holder af at flyde på vandet, eller dykke ned! jeg vil ikke tale om mig. – Spørg selv vort herskab, den gamle kone, klogere end hende er der ingen i verden! tror du, hun har lyst til at flyde og få vand over hovedet!”
“I forstår mig ikke!” sagde ællingen.
“Ja, forstår vi dig ikke, hvem skulle så forstå dig! Du vil dog vel aldrig være klogere end katten og konen, for ikke at nævne mig! Skab dig ikke, barn! og tak du din skaber for alt det gode, man har gjort for dig! Er du ikke kommet i en varm stue og har en omgang, du kan lære noget af! men du er et vrøvl, og det er ikke morsomt at omgås dig! mig kan du tro! jeg mener dig det godt, jeg siger dig ubehageligheder, og derpå skal man kende sine sande venner! se nu bare til, at du lægger æg og lærer at spinde eller gnistre!”
“Jeg tror, jeg vil gå ud i den vide verden!” sagde ællingen.
“Ja, gør du det!” sagde hønen.
Og så gik ællingen; Den flød på vandet, den dykkede ned, men af alle dyr var den overset for sin grimhed.
Nu faldt efteråret på, bladene i skoven blev gule og brune, blæsten tog fat i dem, så de dansede omkring, og oppe i luften så der koldt ud; skyerne hang tunge med hagl og snefnug, og på gærdet stod ravnen og skreg “av! av!” af bare kulde; ja man kunne ordentlig fryse, når man tænkte derpå; den stakkels ælling havde det rigtignok ikke godt.
En aften, solen gik så velsignet ned, kom der en hel flok dejlige store fugle ud af buskene, ællingen havde aldrig set nogen så smukke, de var ganske skinnende hvide, med lange, smidige halse; det var svaner, de udstødte en ganske forunderlig lyd, bredte deres prægtige, lange vinger ud og fløj bort fra de kolde egne til varmere lande, til åbne søer! de steg så højt, så højt, og den lille grimme ælling blev så forunderlig til mode, den drejede sig rundt i vandet ligesom et hjul, rakte halsen højt op i luften efter dem, udstødte et skrig så højt og forunderligt, at den selv blev bange derved. Oh, den kunne ikke glemme de dejlige fugle, de lykkelige fugle, og så snart den ikke længere øjnede dem, dukkede den lige ned til bunden, og da den kom op igen, var den ligesom ude af sig selv. Den vidste ikke, hvad fuglene hed, ikke hvor de fløj hen, men dog holdt den af dem, som den aldrig havde holdt af nogen; Den misundte dem slet ikke, hvor kunne det falde den ind at ønske sig en sådan dejlighed, den ville være glad, når bare dog ænderne ville have tålt den imellem sig! – det stakkels grimme dyr!
Og vinteren blev så kold, så kold; ællingen måtte svømme om i vandet for at holde det fra at fryse rent til; men hver nat blev hullet, hvori den svømmede, smallere og smallere; det frøs, så det knagede i isskorpen; ællingen måtte altid bruge benene, at vandet ikke skulle lukkes; til sidst blev den mat, lå ganske stille og frøs så fast i isen.
Tidlig om morgnen kom en bondemand, han så den, gik ud og slog med sin træsko isen i stykker og bar den så hjem til sin kone. Der blev den livet op.
Børnene ville lege med den, men ællingen troede, at de ville gøre den fortræd, og fór, i forskrækkelse, lige op i mælkefadet, så at mælken skvulpede ud i stuen; konen skreg og slog hænderne i vejret, og da fløj den i truget, hvor smørret var, og så ned i meltønden og op igen; nå, hvor den kom til at se ud! og konen skreg og slog efter den med ildklemmen, og børnene løb hinanden over ende for at fange ællingen, og de lo, og de skreg! – godt var det, at døren stod åben, ud fór den imellem buskene i den nyfaldne sne – der lå den, ligesom i dvale.
Men det ville blive alt for bedrøveligt at fortælle al den nød og elendighed, den måtte prøve i den hårde vinter – – den lå i mosen mellem rørene, da solen igen begyndte at skinne varmt; lærkerne sang – det var dejligt forår.
Da løftede den på en gang sine vinger, de bruste stærkere end før og bar den kraftigt af sted; og før den ret vidste det, var den i en stor have, hvor æbletræerne stod i blomst, hvor syrenerne duftede og hang på de lange, grønne grene lige ned imod de bugtede kanaler! Oh her var så dejligt, så forårsfriskt! og lige foran, ud af tykningen, kom tre dejlige, hvide svaner; de bruste med fjerene og flød så let på vandet. Ællingen kendte de prægtige dyr og blev betaget af en forunderlig sørgmodighed.
“Jeg vil flyve hen til dem, de kongelige fugle! og de vil hugge mig ihjel, fordi jeg, der er så styg, tør nærme mig dem! men det er det samme! bedre at dræbes af dem, end at nappes af ænderne, hugges af hønsene, sparkes af pigen, der passer hønsegården, og lide ondt om vinteren!” og den fløj ud i vandet og svømmede hen imod de prægtige svaner, disse så den og skød med brusende fjer hen imod den. “Dræb mig kun!” sagde det stakkels dyr, og bøjede sit hoved ned mod vandfladen og ventede døden, – men hvad så den i det klare vand! den så under sig sit eget billede, men den var ikke længere en kluntet, sortgrå fugl, styg og fæl, den var selv en svane.
Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!
Den følte sig ordentlig glad over al den nød og genvordighed, den havde prøvet; nu skønnede den just på sin lykke, på al den dejlighed, der hilste den. – Og de store svaner svømmede rundt omkring den og strøg den med næbbet.
I haven kom der nogle små børn, de kastede brød og korn ud i vandet, og den mindste råbte:
“Der er en ny!” og de andre børn jublede med: “Ja der er kommet en ny!” og de klappede i hænderne og dansede rundt; løb efter fader og moder, og der blev kastet brød og kage i vandet, og alle sagde de: “Den nye er den smukkeste! så ung og så dejlig!” og de gamle svaner nejede for den.
Da følte den sig ganske undselig og stak hovedet om bag vingerne, den vidste ikke selv hvad! den var alt for lykkelig, men slet ikke stolt, thi et godt hjerte bliver aldrig stolt! den tænkte på, hvor den havde været forfulgt og forhånet, og hørte nu alle sige, at den var den dejligste af alle dejlige fugle; og syrenerne bøjede sig med grenene lige ned i vandet til den, og solen skinnede så varmt og så godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og af hjertet jublede den: “Så megen lykke drømte jeg ikke om, da jeg var den grimme ælling!”
Du ønskes en dejlig dag.

Læs mere på: http://www.duda.dk/…/dengrimmeaelling/dengrimmeaelling.html…

mandag den 25. januar 2016

Udsatte unge koster samfundet 15 milliarder om året.

25. januar er dag 25 i året.
Der er 340 dage tilbage af året.
Udsatte unge koster samfundet 15 milliarder om året,
...
Det er dyrt for samfundet, når unge hænger fast på overførselsindkomst, viser analyse fra Rockwool Fonden.
http://www.politiko.dk/…/udsatte-unge-koster-samfundet-15-m…
.
Denne udfordring har der været lige så længe jeg kan huske, det betyder naturligvis ikke at man skal ignore den tværtimod.
I 1958 gik jeg ud af skolen og skulle i gang med at finde job, jeg havde flere job som arbejdsdreng,
Men min drøm var at blive elektriker:
Men det var nærmest umuligt, hver gang der var en læreplads som elektriker var der ti om buddet.
Jeg var blevet ansat hos Pedersen & Rønning i Kvistgaard som arbejdsdreng og lærte mig at køre en firefarvet dybtrykmaskine,
Som blandt andet kunne trykke mælkekapsler til Solbjerg mejeri i København.
Når maskinen skulle serviceres var det en Maskinmester Thorning Bentsen fra et lille maskinværksted i Helsingør der havde opgaven.
En dag spurgte Thorning Bentsen om jeg ville i lære som maskinarbejder, jeg fortalte at jeg ville være elektriker.
Men Thorning Bentsen talte med min far og 14 dage efter var jeg startet som maskinarbejder lærling på det lille maskinværksted på Stenfeldts vej i Helsingør.
Det viste sig at Thorning Bentsen var et udsædvanligt tolerant Og venligt menneske, ellers tror jeg ikke de fire år i lære var gået.
.
Du ønskes en god dag hvor ærtesuppen letter.



 

søndag den 24. januar 2016

Tåge dis man ikke se en fis.


24. januar er dag 24 i året.
Der er 341 dage tilbage af året.
...
Tåge dis man ikke se en fis,
Solen fejer langt over sky,
Himmelen er sikkert blå over sky,
Men jeg kan ikke se den,
Utålmodigheden lurer,
Lyden af sjap skurrer i mine ører,
Måske er det mine øjne som føler sig aldeles nøgne,
Den sande varme er kun under min arme,
Men nærmer sig mit hjertes varme.
Drømmen om forår er intakt,
Men lige nu er den mest hjemmebagt.


Du ønskes en berigende søndag.



 

lørdag den 23. januar 2016

Du ønskes en dejlig lørdag, gerne med gode minder.


23. januar er dag 23 i året.
Der er 342 dage tilbage af året
...
Kvas, grene, toppe der efterlades i skovbunden efter hugst og udtynding i skoven.
Tidligere solgtes kvas i bunker eller læs som brændsel.
Jeg husker min reservefarfar sad og huggede kvas i flere timer hver dag det var først i halvtredserne.
Kvasen blev brugt til at fyre med i komfuret som både gav varme og varmt vand samt der blev lavet mad på komfuret.
Jeg husker at det var birkekvas der var bedst.
Min farmor som var en meget krafigt dame, sad ved komfuret på en taburat og lavede mad,
Der var varm mad hver middag.
Inden da var jeg som regel blevet sendt i byen efter kaffe og rich eller 10 Qvinz,måske efter smør som skulle indløses med smørmærker.
Diciplinen i hjemmet blev opretholdt med farmors hundepisk,til alt held var farmor ikke særlig mobil,så det lykkedes normalt at undgå svirpet.
Du ønskes en dejlig lørdag, gerne med gode minder.



 

fredag den 22. januar 2016

Du ønskes en dejlig fredag, gerne med sol..


22. januar er dag 22 i året.

Der er 343 dage tilbage af året

 

Medio halvtredserne var der ikke meget at grine af alle knoklede og job hang ikke på træerne slet ikke for drenge under 10 år,
Men jeg havde plaget fru bagermester Hansen om at få jobbet som udbringer af morgenbrød i længere tid.

Endelig lykkes det og vi stod klar i det store køkken kl. 6 og ventede på bagermesteren skulle komme op fra bageriet med en kurv rundstykker, endelig kom bagermesteren og afleverede kurven fyldt med rundstykker,
Jeg tror det var mig, men pludselig lå alle rundstykkerne på gulvet som var af gammeldags slags med sand på gulvet,

Men fru Hansen var ikke rådvild hun tog straks en karklud og tørrede rundstykkerne af inden hun kom dem i navngivende poser,
Så blev vi sendt af sted med besked om at det ikke betød noget.

Min rute gik mod Humlebæk bandt andet til Vista Camela og til den gamle fru Hempel,
Jeg håber at rundstykkerne smagte godt.

Du ønskes en dejlig fredag, gerne med sol..




torsdag den 21. januar 2016

Hjørnespark.


21. januar er dag 21 i året.
Der er 344 dage tilbage af året
...
Hjørnespark.
Det er lige det der sker i dansk politik,
At nu har umage parter fundet sammen om at der skal bygges flygtningelandsbyer,
Det eneste de er enige om at det skal hedde flygtningelandsbyer.
I halvfemserne byggede man 40 flygtningelandsbyer til bosnierne, der er ingen i dag der kan sige noget positivt om dem.
For mindre en to måneder siden var oppositionen ude og sige at regeringens flygtninge telte var signal politik og der fandtes masser boliger i kommunerne! nu skal der bygges flygtningelandsbyer med den begrundelse at der ikke findes boliger i kommunerne.
Regeringen bliver piskes rundt i manegen af politikere der har mere travlt med at markere sig end at løse landes angivelige store udfordringer.
.


Du ønskes en gylden torsdag, husk de fleste bekymringer bliver ikke til noget.

onsdag den 20. januar 2016

Håber du kan holde varmen og du går ind i en god dag.


20. januar er dag 20 i året.
Der er 345 dage tilbage af året.
...
Hugge brænde”
Det er ikke noget der længere er så almindeligt, dog skal der hugges eller kløves brænde til brændeovnen.
Årsagen til mine tanker er på brænde, er at jeg er løbet tør for optændingsbrænde,
Så her til morgen måtte jeg ud i kulden og i gang med at kløve noget tørt grantræ.
I mens jeg kløvede kom jeg til at tænke på Sven Bak fra Kvistgaard.
Sven var brændsel handler og hele vinteren sad han huggede optændingsbrænde og det foregik i et lille rum uden varme,
Men Sven havde en sæk hen over benene i mens huggede i tusindevis af pinde,
Men mange af dem blev sendt til København med fragtmanden, hvor der fandtes i tusindevis af kakkelovne.
Om sommeren passede Sven et jordstykke ude ved en gl. grusgrav hvor han dyrkede hindbær, jordbær, solbær og ribs.
Når de skulle plukkes hyrede han byens kvinder til at plukke”(blandt andet min mor)
Det var en festelig tid hvor der hver eftermiddag var fælleskaffe hvor damerne på skift havde bagt kage.
For øvrigt havde Sven en smuk kone og datter.
Håber du kan holde varmen og du går ind i en god dag.


 

tirsdag den 19. januar 2016

Lyset er efterspurgt efter lang nat.


19. januar er dag 19 i året.
Der er 346 dage tilbage af året (347 i skudår).
....
Et gammelt bondeordsprog siger:- at man denne dag skal have det halve af vinterens foder tilbage – vinteren var halvgangen.

Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje, men kan også benyttes synonymt med elektromagnetisk stråling. Lys bevæger sig med 3,00*10^8 \frac{m}{s} fordi lysets hastighed er så stor opfanger det menneskelige øje ikke at lyset bruger tid på at nå fra et sted til et andet. Helt frem til 1600-tallet havde man opfattelsen at lysets hastighed var uendelig.
Lyset er efterspurgt efter lang nat,
Hver morgen er det buldrende mørkt,
Det er næsten ikke til at tro at lyset og solen kommer,
Men tror du ikke på det er det en ommer.
Du ønskes en dejlig lys dag, gerne med sol.




 

mandag den 18. januar 2016

Du ønskes en dejlig start på ugen, med lidt ild til at holde varmen.


18. januar er dag 18 i året.
Der er 347 dage tilbage af året.
...
Hvis du har været ude til morgen, forstår du motivet til at skrive om ild, det er nemlig hundekoldt.
Ild er en hastig, selvforstærkende oxidationsproces, hvor brændbare gasser dannes ud fra et brændsel.
Den begynder med, at brændslet bliver udsat for opvarmning fra en ydre energikilde som f.eks. et lyn, en gnist eller respirationsvarme.
Senere bliver den vedligeholdt ved sin egen frigivelse af energi.
Mere præcist betyder ild en kontrolleret forbrænding, mens en ukontrolleret ild kaldes brand.
Forbrænding uden flammedannelse kaldes for glødeild.
Du ønskes en dejlig start på ugen, med lidt ild til at holde varmen.



 

søndag den 17. januar 2016

»Himmeriget« er en hjertets tilstand.


17. januar er dag 17 i året.
Der er 348 dage tilbage af året.
...
»Himmeriget« er en hjertets tilstand - ikke noget, som kommer »over jorden« eller »efter døden«.
Alt godt er forvandlingen af et onde: enhver gud har en djævel til fader.
Begæret ødelægger det, man vil have.
De slanger, der ikke kan skifte ham, går til grunde. Ligesådan åndsmenneskene, der forhindres i at skifte deres meninger: de ophører med at være åndsmennesker.
Den der kæmper mod uhyrer må se til, at han ikke selv bliver et uhyre. Og når du længe kigger i en afgrund, kigger afgrunden også ind i dig selv.
Den modstand, der ikke slår dig ihjel - gør dig stærk.
Friedrich Nietzsche - (1844 - 1900)
Du ønskes en dejlig søndag, med den sol der ikke kom i går.


 

lørdag den 16. januar 2016

Danmark er stadig et dejligt land.

Danmark er stadig et dejligt land.
16. januar er dag 16 i året.
Der er 349 dage tilbage af året
...
 Men Danmark er udfordret af for mange flygtninge,
Samt at Danmark har svært ved at integrere dem der kommer,
Det er ikke noget nyt, tre ud af fire flygtninge fra ikke vestlige lande er ikke i arbejde efter fire år.
Flygtningekonventionen af 28. juli 1951 blev udarbejdet af FN i kølvandet på 2. verdenskrig. Målet med konventionen er at sikre, at alle flygtninge får de universelle menneskerettigheder, som FN formulerede i 1948.
Konventionens artikel 1.
Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, er en person flygtning, hvis den pågældende: "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil".
Det store spørgsmål er om Danmark kunne fortolke reglerne anderledes.
95 % af flygtningene kommer ikke direkte fra krigsområderne,
Men fra lejre og opholdssteder i nærområderne.
Når de når Danmark har de passeret op til seks fredelige lande,
Så spørgsmålet om ikke konventionen kan tolkes andersledes set i sammenhæng med dublinaftalen.
Du ønskes en dejlig dag, selvom det er mørkt vil solen skinne om kort tid.

 

fredag den 15. januar 2016

Men der tales meget, men konkrete løsninger mangler.


15. januar er dag 15 i året.
Der er 350 dage tilbage af året
...
Så er det endelig fredag,
En uge er igen gået med groteske afsløringer af hvordan kvinder behandles, og flygtninge og migranter er på alles læber”
Men der tales meget, men konkrete løsninger mangler,
Spørgsmålet er om der findes løsninger der gør at migranter og flygtninge,
Fra en helt anden verden og kultur kan integreres i Europa?
Jeg begynder at tvivle, for nuværende er tre ud af fire fra ikke vestlige lande ikke i job i Danmark efter fire år.
Det vil sige at Danmark allerede nu kan se frem til en kæmpe forsørgerbyrde.
Er det fortolkningen af flygtninge der er udfordringen?
Noget kunne tyde på det.
Tør Danmark gøre noget ved denne udfordring.
Du ønskes en dejlig lang fredag..


torsdag den 14. januar 2016

I tirsdag havde jeg lejlighed til at komme ind i Sandholmlejren.


14. januar er dag 14 i året.
Der er 351 dage tilbage af året.
I tirsdag havde jeg lejlighed til at komme ind i Sandholmlejren med en af Falcks sygetransporter som skulle hente en person hvor man kun havde fornavnet på vedkommende, Ingen ID nr. eller andet der kunne identificere vedkommende, til alt held havde chaufføren et Box nr. (rum nr.)hvor vedkommende boede så vi fik en røde kors med arbejder,
Med i bilen og rullede ind på lejrens område, kl. var ca. 8 og der var mange i kantinen og der var rimelig aktivitet,
Men det virkede ikke særligt opløftende.
Vi kørte ned i den fjerneste ende og fik fat i den person som skulle hentes, han var ved at tage tøj på.
Da han kom inde i bilen måtte vi konstatere at vedkommende kun talte arabisk og det var umuligt at gøre sig forståeligt.
Ordren lød på at køre ham til Gentofte sygehus, det blev gjort.
Min eftertanke er at mange tusinde mennesker fra en helt anden del af verden med en hel anden kultur,er fejlplaceret i Danmark.
Jeg har ikke løsningen, men den oplevelse understreger for mig at løsningen med at placere så forskellige kulturer her i landet eller andre steder i Europa, er en forkert løsning.
Du ønskes en god ny torsdag.



tirsdag den 12. januar 2016

Det er nærmest blevet en solo promovering af den enkelte politiker.


12. januar er dag 12 i året.
Der er 353 dage tilbage af året (354 i skudår).
Reinholds dag
...
Fascisme refererer oprindeligt til en autoritær, politisk bevægelse, som styrede Italien fra 1922 til 1943 under ledelse af Benito Mussolini. Siden 1960erne er fascisme dog også blevet opfattet som navnet på en politisk ideologi. Dette bestrides dog af en række politologer
Fascistpartiets symbol er et stavknippe kaldet en fasces, som i det gamle Rom var liktorernes symbol, hvis hovedopgave var at beskytte de romerske magistrater. Militariser ingen var ikke kun gennem symboler, men også gennem paramilitære grupper, hvilket nåede sit højdepunkt i mellemkrigstiden. Økonomisk var særligt Italien organiseret omkring korporatisme, hvor staten agerede mægler mellem arbejdstager og -giver, men hvor staten primært skulle sikre at det fælles bedste blev udfaldet.
Rundt om i Europa opstod der flere fascistiske stater med Italien og senere Tyskland (1933) som de bedste eksempler. I flere sammenhænge inddrages Francos Spanien også i rækkerne af fascistiske lande. Også Portugal, Rumænien, Østrig, og Ungarn var aktive i forbindelse med dannelser af fascistvenlige regeringer ligesom Frankrig, Belgien og Finland omend kun i kortere perioder. Kun i Skandinavien, Holland og Storbritannien opnåede disse partier ringe tilslutning.
Staten.
Nationalismen blev en væsentlig del af fascismen, eftersom netop fascistiske partier havde fokus på national enhed snarere end klassekamp. Identitet snarere end en selvbevidst moderne orden. Dermed får staten, som i kommunistiske samfund, en central rolle.
"For fascisten er staten alting, og intet menneskeligt eller spirituelt eksisterer, eller har endog værdi, uden for staten. I denne forstand er fascisme totalitær, og den Fascistiske Stat syntesen og foreningen af alle værdier fortolker, udvikler og giver styrke til et helt folks liv I den Fascistiske stat er individet ikke undertrykt, men snarere multipliceret, ligesom blandt et regiment soldater, der ikke er svækket men styrket ganget med antallet af kammerater."
Nazisme og fascisme kortet bliver nu hyppigere trukket, spørgsmålet er om danskerne ikke er bedre tjent med at forholde sig til de forskellige udtalelser og påstande,
Samt gå i rette med demagogerne som efterhånden er blevet repræsenteret i flere partier.
Det er nærmest blevet en solo promovering af den enkelte politiker, frem for at fremføre nogle saglige politiske argumenter.
Du ønskes en god tirsdag, gerne med lyspunkter.

mandag den 11. januar 2016

Den forsinkede hvide jul med overisning"

Den forsinkede hvide jul med overisning"
11. januar er dag 11 i året.
Der er 354 dage tilbage af året.
...
Den forsinkede hvide jul med overisning”
Overisning er is, der opbygger sig på et skibs overbygning.
Overisning kan være et stort problem, da skibets stabilitet forringes i væsentlig grad, af den tilføjede vægt.
Det betyder at skibets tyngdepunkt hæves og metacenterhøjden dermed bliver mindre, det vil om bord mærkes som en forøgelse af skibets rulleperiode, altså skibet vil begynde at rulle langsommere.
Da skibets stabilitet forringes, kan det i værste tilfælde betyde, at skibet kæntrer og går ned.
Derfor vil alle tilgængelige kræfter sættes ind med is-køller, for at få isen banket af.
Desværre er det ikke kun skibe der har vanskeligheder med overisning, veje og træer kan lide skade,
Høje slanke grantræer hvor kronerne er store kan blive så tunge at trækronerne knækker af eller store grene knækker af,
Så gælder det om ikke at stå nedenunder når der kommer gren på op til hundrede kilo susende.
Du ønskes en god mandag, husk madpakken det kan blive en lang dag.

søndag den 10. januar 2016

Nullermænd kommer af sig selv.


10. januar er dag 10 i året.
Der er 355 dage tilbage af året
...
Nullermænd kommer af sig selv. Alt andet skal man kæmpe for
Udsagnet er ikke helt forkert, for nullemænd kommer faktisk af sig selv.
Nullermænd består nemlig af det støv, der altid befinder sig i luften i din bolig,
Og som før eller siden vil falde ned på gulvet - og på dine hylder, bøger og møbler.
Du kan ofte se støvpartiklerne 'danse' i luften, når solens stråler lyser ind i din bolig.
Nullermænd findes ofte i den offentlige debat, men der er de bagkloge medløbere på de populistske synspunkter,
De skal støvsuges væk eller afsløres af lyset, lyset vil altid vinde over mørket selv når det ser sortest/mørkest ud.
Husk mørket kommer kun når lyset holder en pause i skyggen af jorden, lyset er altid på vej mod dig.
Du ønskes en dejlig lys søndag…

lørdag den 9. januar 2016

Demokrati græsk:- styre, herredømme.


9. januar er dag 9 i året.
Der er 356 dage tilbage af året (357 i skudår).
Julianus dag.
...
Demokrati (græsk:– styre, herredømme), oversat: folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).
Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre, eller rettere sagt flertallet, når så flertallet er marginalt og flertallet ikke er enige så er det en tung vej som kun kommer langsom frem, og lader sig meget påvirke af sociale medier og pressen, men der findes ikke bedre systemer, så vi må leve med det demokrati vi har.
Lad os så se om det lange seje træk ikke løser udfordringerne på sigt, et nyt valg nu løser intet.
Du ønskes en dejlig lørdag, måske med lidt oprydning eller ud og handle..

fredag den 8. januar 2016

Gramse Oprindelse svensk dialekt gramsa.


8. januar er dag 8 i året. Der er 357 dage tilbage af året.
Gramse....
Oprindelse svensk dialekt gramsa, tysk gramsen oprindelig 'gribe til sig'
føle, ofte grådigt eller ugenert,
Der er tilsyneladende mange der nytårsaften er blevet gramset på og har fået seksuelle opfordringer,
På offentlige steder i Europa, det passer ikke til vestlig kultur og herudover er timingen mere end elendig hvor hele Europa diskuterer hvor mange flygtninge og migranter der er plads til.
I Danmark har vi haft endnu et tilfælde af chikane af offentlige ansatte, nemlig ca. 30. unge mennesker der måtte fjernes fra Slagelse sygehus.
Lad mig slå fast begge dele er helt uhørt og uacceptabelt.
Hvis vore europæiske venner vil være i Europa må de følge vestlige regler og normer ellers er de ikke velkomne.
De skader deres egen sag, men også mange af deres fæller som opfører sig ordenligt.

http://www.kristeligt-dagblad.dk/…/politifolk-i-koln-er-bes…


Du ønskes en god fredag, husk sneskovlen…

torsdag den 7. januar 2016

Jeg tror det, men ved det ikke.


7. januar er dag 7 i året.
Der er 358 dage tilbage af året.
Knuds dag.
...
Har vi nået et punkt for saglige beslutninger politisk bliver overhalet af sociale medier og boulevard pressen,
Jeg tror det, men ved det ikke.
Den kommission som er blevet nedsat for at rette op på skævheder i folketinget og ministerenes lønninger nåede ikke at blive færdig,
Før nogen lækkede dele at resultatet og vups var de partier ude son havde nedsat kommissionen og skyde oplægget ned ,nærmest på grund af en halv vind.
Det ville have klædt dem at vente de par dage til resultatet forelå og så mødes og måske justere i det færdige oplæg,
Nu får man det indtryk at det passer politikerne bedre at forsatte med det gamle system,
Hvor en minister der har været minister i 18 dage for flere års eftervederlag.
Du ønskes en dejlig aktiv torsdag, hvor du kan klargøre snerydningsgrejet til i morgen.

onsdag den 6. januar 2016

Du ønskes en god lang dag, med sol og glæde.


6. januar er dag 6 i året,
Der er 359 dage tilbage af året.
Hellig tre kongers dag. ...
I Norden også kaldet 13. dagen, hvor julefrokosterne sluttede

Se den lille kattekilling,
nej, hvor den er sød!
Den har fine hvide poter
Og en pels så blød.
Ja den er sød og den kan kravle i træer,
Gerne så højt at den ikke kan komme
Ned igen, det er ligesom visse politikere,
Der har så travlt med at vise sig frem at deres politik bliver stram,
De sidder nu i hvert sit træ”
Hvem skal redde dem ned, ikke nogen god besked.
Du ønskes en god lang dag, med sol og glæde,
Tilgiv dem omkring dig og giv dem et smil.

 

tirsdag den 5. januar 2016

Du ønskes en god dag, smil gerne.


5. januar er dag 5 i året.
Simeons dag, efter bodsprædikanten Simeon fra Cilicia i Syrien, der tilbragte de sidste 26 år af sit liv på toppen af en søjle uden for Antiochia, hvorfra han besvarede pilgrimmenes spørgsmål.
Helligtrekongersaften....
Nogen gange kan det virke som om visse politikere sidder på en pæl, men det bliver svarene ikke bedre af.

Til gengæld så er der utroligt mange bagkloge, hvad skulle vi gøre uden dem,
De ved bagefter hvad der skulle have været gjort.
Nu vil jeg glæde mig til en ny solskinsdag, den i går var ikke at foragte.
Du ønskes en god dag, smil gerne.