Emmanuel Macron har efter sit møde med Donald Trump udtrykt en vis optimisme om, at en våbenhvile kan være tæt på – måske inden for få uger.
Han ser det som en chance for at skabe ro og starte forhandlinger om en længerevarende fred, hvor spørgsmål om sikkerhed og territorier skal på bordet. Trump har også tidligere sagt, at han vil have krigen stoppet hurtigt, og hans udtalelser tyder på, at han tror, det kan lade sig gøre snart, hvis alle handler "klogt". Det britiske perspektiv, som Keir Starmer repræsenterer, bakker op om ideen om, at Trump har ændret samtalen på en positiv måde, hvilket kunne åbne for fremskridt. Men det er ikke så enkelt. Ruslands seneste angreb – som det i det vestlige Ukraine, der fik Polen og andre allierede til at sende fly op – viser, at kampene stadig er intense. Kyiv melder om sårede og ødelæggelser, hvilket understreger, at situationen på jorden ikke ligefrem skriger på pause. Samtidig har Putin sagt, at han er åben for at samarbejde med USA, blandt andet om mineraler i de besatte områder, men han benægter at have talt detaljer om fred med Trump, hvilket modsiger Trumps påstande om "seriøse drøftelser". Det skaber lidt forvirring om, hvor tæt en aftale egentlig er. USA's linje i FN’s Sikkerhedsråd, hvor de fik en resolution igennem om at stoppe krigen uden at kalde Rusland aggressoren, har skabt splid med EU og lande som Danmark, der undlod at stemme. EU vil have Ruslands aggression klart nævnt, mens USA ser ud til at gå efter en mere neutral tilgang – måske for at få Rusland med på en aftale. Macron og Trump virker enige om, at en våbenhvile er første skridt, men hvad der sker bagefter, er stadig uklart. Skal Ukraine afstå territorier? Hvad med sikkerhedsgarantier? Og hvad med mineralerne, som Trump nævner som en del af en mulig handel? Jeg tænker, at Macrons håb om en våbenhvile snart hænger på, om Trump kan presse både Rusland og Ukraine til at gå med på noget midlertidigt. Men Rusland har tidligere sagt, at de kun vil have en aftale, der afspejler deres kontrol på slagmarken, og Ukraine vil næppe acceptere noget uden garantier mod fremtidige angreb – som fx NATO-medlemskab, hvilket Rusland hader. Hvad tror du ? Er det realistisk, at de finder en fælles grund lige nu, eller er det bare politisk håbefuldt snak midt i kaosset? Leif Tullberg 64 år i dansk erhverv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar